Twitter i #tysk

Twitter har været et vigtigt værktøj i min tysk-undervisning de sidste 3 år.

Det har bidraget til at skabe variation, aktivitet og inklusion.
Alle elever på Handelsgymnasiet i Skive opretter fra dag 1 en twitter-account samt opfordres til at downloade tweetdeck. Med den enkelte klasse aftales et relevant hashtag #, som ikke allerede bruges af andre.

Eksempler på konkret anvendelse af twitter:

• Eleverne følger en tysk twitter-bruger eller #
• Deling af videos, links og informationer
• Efter gennemgang af et grammatisk emne bedes eleverne skrive en sætning under inddragelse af det tillærte
• Begrebsafklaring og definition af fagtermer
• Test af viden før og efter arbejdet med et nyt emne
• Fælles informationssøgning (gentagelse forbudt)
• Diskussioner og meningstilkendegivelse
• Konkurrencer, quiz’er og stafetter – dystende grupper arbejder med forskellige hashtags
• Lytteøvelser – sang eller filmklip (www.zdf.de – Nachrichten in 100 Sekunden).
• Kædehistorie – i grupper skriver man videre på en historie – alle grupper har sit hashtag
• Reminder om lektier og tests mv.
• Hjælp ved lektier og afleveringer

Der stilles i de fleste tilfælde krav om bidrag fra hele klassen. I få tilfælde handler det om at være hurtigst.

Evaluering kan ske på klassen eller efter lektionen. Nogle gange besvares/kommenteres alle (grammatisk fokus) eller eksemplariske bidrag vises på tavlen. Hvis det primært handler om kommunikation rettes stavefejl mv. ikke.

Har vi brug for at ”gemme” tweets anvendes Storify, som siden placeres på klassens wiki. Eller vi udnævner en sekretær.

The following two tabs change content below.

Lene Baake

Nyeste indlæg af Lene Baake (se alle)

Kommentarer

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.