Twitter i historieundervisningen and beyond

Introduktion
Lars Henriksen (@Lektoren) har spurgt, om jeg ville skrive dette indlæg som opfølgning på hans ”Kan man undervise på 140 tegn?” (http://itigymnasiet.dk/kan-man-undervise-paa-140-tegn/) Og lad mig svare på det sidste spørgsmål med det samme: Ja! Det kan man godt! – Eller rettere: Eleverne kan lære via 140 tegn.
Mit indlæg handler om et historieforløb i en 7. klasse, men som Lars skrev: ”Vi kan vel lære af hinanden”. Korrekt ☺.
Jeg er ikke historielærer, men deltog i forløbet som medievejleder. Derfor vil de fleste pointer ikke være historiefaglige, men handle om hvordan man kan bruge medier (her Twitter) til at koble elevernes uformelle læring med formel læring samt facilitere læreprocesser, som kan gøre undervisningen mere elevcentreret, undersøgende og samarbejdsorienteret – i en faglig kontekst. Dermed kan man forhåbentlig også finde inspiration til andre fag.

Hvad er Twitter?
Twitter er en mikroblogging-tjeneste. Man kan lave opdateringer, også kaldet tweets, på maks. 140 tegn. Der er også muligheder for at tilføje billeder og for nyligt også video, men fordi det er tegn-baseret, er Twitter i sit udgangspunkt skriftbårent. For at filtrere i de mange tweets, kan man vælge at følge netop de brugere, som man finder interessante. På den måde får man deres tweets i sin nyhedsstrøm. Dem, man følger, behøver ikke at følge en selv.

Forløbet
Forløbet omhandler Danmark som kolonimagt, og arbejdsformen er problemorienteret projektarbejde. Eleverne arbejder i grupper, men med en fælles problemformulering, der lyder således: Hvordan kan vi i verden i dag se, at der på et tidspunkt fandt en trekantshandel og en kolonisering sted? Hver gruppe har en del af verden som fokusområde. Eleverne står selv for at lave arbejdsspørgsmål samt tilhørende underspørgsmål til deres områder. De opfordres til at gøre brug af mange forskellige kilder, herunder Twitter. Der er på forhånd etableret kontakt til relevante fagpersoner (to cand.mag. i historie, en journalist, en forfatter, en lektor i historie, en redaktør for historiefaget.dk og en gymnasieelev med særlig viden om Dansk Vestindien), der alle har givet tilsagn om gerne at ville tweete med en 7. klasse om emnet.
Forløbet afsluttes med svar på den fælles problemformulering og med perspektivering til racismedebatten i dag.

Processen
Klassen har kun et begrænset kendskab til Twitter, og en dybere forståelse af mediets muligheder er derfor også en del af målsætningen for forløbet. Til start får hver gruppe et unikt hashtag samt oplyses om hashtagget #histpip, men gives ellers ikke detaljerede oplysninger om, hvordan de skal bruge Twitter, inden de går i gang. Eleverne prøver sig frem med Twitters funktioner. Eksempler:
1. Nogle elever søger på hashtagget #histpip.
2. En elev spørger: ”Skal vi finde det på Twitter?” Læreren svarer: ”I skal SPØRGE på Twitter. Her kan I få hurtige svar, og måske andre svar, end I kan i bøger.”
Efter at eleverne har eksperimenteret lidt, gives følgende råd:
1. ”Formuler jeres første spørgsmål til Twitter. Vil I spørge én person, så brug @. Vil I spørge bredt, så brug #.”
2. ”Følg med i hinandens tweets. Brug stjernen (foretrukket), når der er svar hos de andre, som I kan bruge.”

Eleverne arbejder i grupper, men spørger også elever i andre grupper til råds. De giver også selv aktivt råd til andre grupper, f.eks.: ”Husk hashtag i jeres tweets.”
På et tidspunkt laver læreren en time out for at høre grupperne, hvor de er i processen. Det giver svar som:
1. Gruppe 1: ”Vi stiller de spørgsmål, som vi har, men der opstår også nye spørgsmål, når vi får svar.”
2. Gruppe 2: ”Vi har ikke fået svar, fordi vi ikke har add’et nogle.”
3. Gruppe 3: ”Vi har problemer.” Lærer: ”Vil I have hjælp fra de andre?”. Gruppe 3: ”Ja”. Lærer: ”Hvem vil?” 2 elever melder sig og hjælper gruppen.

I næste time har grupperne fået en del svar via Twitter, og de begynder langsomt at få mere styr på kommunikationen:
1. Elev: ”Hvis man kigger på hans (fagpersonens) tweets…”
2. Elev 1: ”Det er de to eneste, vi har fået svar fra indtil videre.” Elev 2: ”Nej, jeg har fået fra…(3 navne)”
3. Elev 3: ”Hallo, hun har også skrevet noget om trekants-handlen.” Elev 4: ”Ja, jeg har godt set det. Jeg har foretrukket det.”
4. Elev 5: ”Jeg kan ikke finde links.” Lærer: ”Hvem er det fra?” Elev 5: (navne nævnes). Elev 6: ”Find det under foretrukne.”

Skærmbillede 2015-07-09 kl. 22.26.24

I tredje time er kommunikationen på Twitter så godt i gang, at der nu kan fokuseres mere på det historiefaglige og på at strukturere den indsamlede viden:
1. Lærer: ”Hvordan går det?” Gruppe 1: ”Det går godt. Har lige hørt fra S, at vi har fået svar.” Lærer: ”Har I fået skrevet svarene ind, så der er styr på dem?” Gruppe 1: ”Nej, men det skal vi nu. Jeg har foretrukket dem (osv.)”
2. Gruppe 2: ”Vi har fået mange svar.” Lærer: ”Husk at se, om det rejser nye spørgsmål, når I kigger på jeres svar.”
3. Lærer: ”Husk at have jeres underspørgsmål i mente. Pas på ikke at gå ud af en eller anden tangent.”
4. Elev: ”Jeg sætter altså lige hak ved de spørgsmål, som vi har fået svar på. Har vi fået svar på det om økonomi?”
5. Elev 1: ”Hvor har du fået svar på det?” Elev 2: ”Det er noget, jeg har læst på Historiefaget.” Elev 3: ”Vi kan lave et spørgsmål ud fra det. F.eks…..”.
6. Elev 4: ”Men får vi så svar på vores problemformulering?”

I ovenstående trinvise scenarier kan eleverne få lov til at øve sig og lære Twitters muligheder og faldgruber at kende samtidig med, at det sker i en faglig kontekst.

Skærmbillede 2015-07-09 kl. 21.33.47

Det er let at trække på smilebåndet af Lasses første tweet, men sammenstillet med senere tweets viser det rigtigt godt den udvikling, som eleverne gennemgik.

Skærmbillede 2015-07-09 kl. 21.47.14

Trods det, at Twitter er nyt for eleverne, sker her en kobling mellem elevernes uformelle læring med den mere formelle læring, idet der er en del overførbarhed fra andre af de sociale medier, f.eks. såsom at foretrække og at adde en person. Læreren lader eleverne eksperimentere på baggrund af deres tidligere erfaringer og støtter dem så, når de har brug for det. Denne tilgang er valgt, da hun ønsker at arbejde efter elevernes flow og ikke efter sin egen prædefinerede plan.
Læreren sætter dermed eleven i centrum, og via den måde, hvorpå hun organiserer arbejdet, faciliterer hun både en undersøgende og en samarbejdsorienteret tilgang for eleverne. En autentisk dialog kommer i høj grad i spil via tweets mellem elever og fagpersoner, uden direkte indblanding fra læreren. Videndeling kommer ikke kun til udtryk mellem fagpersoner og elever, men også elever imellem, når grupperne finder svar på deres egne spørgsmål via de andre gruppers tweets, foretrækker hinandens tweets og deler tweets med hinanden.

Sammenfatning
Eleverne starter med at have stor fokus på selve mediet Twitter, og på hvordan man bruger det hensigtsmæssigt, men ender med at fokusere på det fagfaglige, nemlig hvad mediet kan bidrage med i forhold til historiefaglig læring. Undervisningen er elevcentreret, undersøgende og samarbejdsorienteret og lur mig, om eleverne ikke har lært og husker langt mere om Danmark som kolonimagt, når de selv har været centrum for processen.

Endnu engang tak til Lars Henriksen, Dennis Hornhave Jacobsen, Jakob Horn, Mathilde Nielsen, Maja Skovrup og Steen Tommerup for at give sig tid til at tweete med klassen.

Ovenstående er et uddrag fra et projekt med et bredere og mere detaljeret fokus. Er du blevet nysgerrig, er du velkommen til at kontakte mig (@AlstroemBritt på Twitter). Et andet sted at kigge kunne være http://www.smee.dk, hvor Jesper Tække og Michael Paulsen har gang i en masse spændende omkring sociale medier i gymnasiet.

The following two tabs change content below.

Britt Alstrøm

Nyeste indlæg af Britt Alstrøm (se alle)

Kommentarer

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.