Categories
Fysik Gamification Skriftlighed

Når eleverne bliver eksperter i fysikrapporter

Jeg har på det seneste prøvet at gøre min undervisning til et spil – hvad der også kendes under begrebet gameification. I denne omgang handler det om ekspertsystemet, hvor eleverne kan blive eksperter i forskellige områder af en fysikrapport – som også let kan anvendes til afleveringer fra andre fag.

Det handler med andre ord ikke om at eleverne skal slå med terninger eller kæmpe imod digitale fjender, men mere om at undervisningen skal indeholde de elementer spil bruger til at skabe en god oplevelse. Ville det ikke være fantastisk hvis det kunne være lige så spændende at gå i gymnasiet som at spille et spil?

I denne omgang har prøvet at indbygge en fornemmelse af fremskridt i mine tilbagemeldingerne på fysikrapporter. Med inspiration fra computerspillenes verden har jeg givet mine elever points efter hvor svær opgaven er, ganget med hvor godt de har løst den. Selvom man så f.eks. skulle falde en karakter fra 7 til 4 i løbet af et år, kan man stadig se sin læring tydeligt: Man løser sværere opgaver, og opnår derfor flere points i slutningen af forløbet end da man startede i 1.g.

Eleven kan se sin udvikling fra gang til gang i et excel-dokument, hvor der også gives en vurdering på 6 hovedområder og 25 underpunkter. Så er det let at se om man bliver ved med at begå de samme fejl.

Ekspertsystemet til feedback på fysikrapporter, lavet i Excel
Udsnit fra feedback til en elev i ekspertsystemet, lavet i Excel. Kun de seneste 3 rapporter er evalueret i ekspertsystemet, rapport 1 og 2 indgår kun med pointsum for sammenligning.

For ikke at få for meget fokus på fejlene, har jeg indbygget en belønning: Hvis en elev får guldmedalje (højeste vurdering) i et hovedområde, må hun kalde sig ekspert på området, og undlade at skrive det i næste rapport. Hun skal i stedet gennemlæse og give feedback på det tilsvarende hovedområde i rapporten fra et gruppemedlem. Herefter kan hun kopiere det ind i sin egen og markere det som ”ekspert-afsnit”, hvilket giver fulde points.

Fordi det kun er et enkelt aspekt af rapporten der skal være af høj kvalitet, er det ikke kun toppen af eleverne der kan opnå status af ekspert. Også svagere elever vil få anerkendelse når de opnår en god forståelse for et element i rapportskrivning – selvom der stadigt er betydelige mangler på andre punkter.
Det er helt i tråd med den måde computerspil motiverer på: ved at belønne succes’er frem for at straffe fejl, og sørge for at det ikke kun er de bedste spillere der kan opleve succes.
Denne tilgang har jeg skrevet mere om på min blog under indlægget: Synlig læring, konkurrence og motivation

Excel-arket og en mere detaljeret vejledning til systemet her:
Ekspertsystemet vejledning
Elevfeedback excel skabelon

Indtil videre har jeg kun brugt ekspertsystemet fuldt ud i en enkelt omgang. Forsøget blev kørt i en biotech-klasse bestående af ambitiøse piger med høje gennemsnit. Her satte jeg den begrænsning at eleverne kun måtte være ekspert på et område, uanset hvor mange guldmedaljer de har opnået.

Eleverne har generelt taget pænt imod ekspertsystemet i evalueringen, på trods af at introduktionen ikke blev helt detaljeret pga. tidspres. Kritiske kommentarer fra eleverne har kørt på gennemskueligheden og på detaljegraden. Flere efterlyste specifikke information som kunne findes i de vejledningsdokumenter jeg lagde op, men åbenbart ikke har gjort nok reklame for. Andre savnede en mere præcis forklaring på hvad deres fejl har været

Min erfaring er, at rettearbejdet kan blive meget omstændeligt, hvis man samtidigt har ambitioner om at gøre meget ud af en beskrivende tekst og noterne inden i rapporterne. Så det bliver nødvendigt at prioritere i forhold til andre feedback-metoder for ikke at give en overvældende arbejdsbyrde. Holdet har angivet at de hellere vil have noter i deres afleverede opgave hvis de skal vælge, men en beskrivende tekst vil de ikke prioritere højere end ekspertsystemet.

Fremover vil jeg kombinere ekspertsystemet med relativt få og korte noter i rapporten. Så kan det nye system give det forkromede overblik, hvorimod noterne kan vise præcis hvor fejlen er, og giver mulighed for en detaljeret beskrivelse af fejl og løsningsforslag når det er nødvendigt.

Categories
Dansk didaktik Google Google Drev Lectio Portfolio Skriftlighed

ALLE AFLEVERER ALT (næsten)

Skrivemapper på Googledrev

Hvis skriftlige afleveringer skal give mening i forhold til tid, pædagogik & læring bliver man hurtigt udfordret. Mit bud på en løsning er at oprette skrivemapper på google drev. Ved skoleårets start opretter jeg en overordnet mappe til mine klassers skriftlige arbejde – og en undermappe pr. elev. Disse elevmapper deler jeg så med eleverne individuelt. På min skole er det gjort lidt nemmere ved at alle elever er oprettet i googles univers via Lectio-import. Hvis det ikke er sådan klaveret spiller kan man uden de store sværdslag gøre det selv – og google drev er jo gratis. Når mapperne er oprettet og alle i klassen er kommet på er man køreklar.

ALLE AFLEVERER ALT
Ideen er nu, at eleverne skriver alle deres projekter direkte i googlemappen. På den måde har alle (nærmest) altid afleveret (et eller andet), for det kræver jo dybest set blot at de er gået i gang. Det giver rigtig god mulighed for at læreren kan kigge med, både i forbindelse med omlagt skriftlighed, og ved øvrigt rettearbejde undervejs i processen. Jeg orienterer mine elever om, at jeg kigger i mapperne en gang om ugen (på en fast dag afhængig af skemaet).

STØRRE PROJEKTER
For at eleverne gøres bevidste om de forskellige genrekrav og arbejdsdogmer i gymnasieuniverset skelner jeg meget eksplicit mellem skriveøvelser og afleveringsopgaver. Det vil sige at skriveøvelser kan afleveres blot ved at oprette et dokument i google, mens en afleveringsopgave skal afleveres på Lectio. På den måde synliggør man for eleverne at der er forskellige krav til form og indhold i fx en dansk studentereeksamensstil (afleveringsopgave) og en kreativ omskrivning af en novelle (skriveøvelse). Afleveringsopgaver kræver: pænt lay-out, faglig redelighed fx i form af henvisninger ol. og bliver tjekket på urkund & i Lectios plagiatkontrol. Skriveøvelserne er i langt højere grad “gratis” omend jeg påtaler de tilfælde der tyder på at eleven ikke har forstået koderne for redelig opgaveskrivning.

ELEVERNE
Skrivemapperne er blevet vel modtaget af mine elever. Specielt ideen om, at man bare kan oprette et dokument, skrive idet – og så er afleveringen klaret virker tiltalende på dem. Jeg har gjort det klart, at det giver bedst udbytte, hvis man skriver sine produkter i en reel proces – der levner tid til dialog med mig om det skrevne. Tiden må vise om dét kan fungere i praksis.

Idéen opstod efter læsning af denne blogpost:
http://www.alicekeeler.com/teachertech/2014/09/02/turn-the-assignment-in-and-then-do-the-assignment/

Ideer til viderudvikling eller forbedringer modtages gerne i kommentartråden 🙂
-> Det har Rene A. Christoffersen fx gjort – og hans spørgsmål får mig til at anføre, at den summative evaluering i forbindelse med denne rettestrategi er holdt stramt: en karakter og en kort (mundtlig) kommentar i forlængelse af processen. Dette for ikke at øge rettetiden unødigt – og fordi det er min overbevisning at det er den formative evaluering der virker bedst. Hvis der er en øget belastning er det således fordi der er flere der skriver end før…

/Casper

Categories
Dansk Engelsk Retning Skriftlighed

Feedback og omlagt skriftligt arbejde

Retning i Docs. Man kan kommentere ligesom i Word.
Retning i Google Docs /Drev. Man kan kommentere ligesom i Word. (Illustration fra tidligere indlæg)

Der er virkelig kommet fokus på nye rettestrategier, feedback frem for rettelser og omlagt skriftlighed i kølvandet på OK13.

Men det handler ikke bare om at spare lærertid og -kræfter. Det handler om at bruge lærerkræfterne på noget, der rent faktisk virker. Jeg tror stadig, jeg har til gode at møde den gymnasielærer, der elsker rettearbejdet – eller bare den gymnasielærer, der ikke relativt ofte sukker ved tanken om de 30 elevopgaver, der ligger og venter på nogle fremadrettede kommentarer.

Og hvorfor?

Fordi vi røvkeder os med banaliteter og pinagtige forsøg på at konstruere en forståelig opgavebesvarelse? Næh, vi vil jo gerne se, hvor langt de er kommet i processen. Men jeg tror, vi bliver drønirriterede over, at vi alt for ofte netop ikke synes, de er kommet nogen vegne, og det er de samme røde streger, vi sætter om og om og om igen. Og det på trods af alle de gode og konstruktive anvisninger, vi gav dem sidst. Vi bliver trætte bare ved tanken om et sæt elevopgaver, fordi vi kun meget sjældent synes at se et egentligt resultat af vores anstrengelser.

Hvornår virker skriftlighedsundervisningen så? Når den foregår på klassen!

Hvornår virker skriftlighedsundervisningen så? Når den foregår på klassen! Det er de ting, vi har arbejdet grundigt med ansigt-til-ansigt på klassen, jeg kan se smitte af på de skriftlige elevopgaver; aldrig rigtig de kommentarer eleverne får i stilene.

For nogle måneder siden var jeg på et kursus om rettestrategier, og jeg fik så meget inspiration med derfra, at jeg indså, at hele min tilgang til skriftlighedsundervisningen skulle laves om. Blandt andet lærte jeg, at det er den, der retter, der lærer noget; at eleverne ikke lærer meget af altid at aflevere halvringe produkter, men lærer noget af at få gjort produkterne perfekte; og at elever lærer af feedback i markant højere grad end af en summativ evaluering, som netop stjæler fokus på de konstruktive fremadrettede kommentarer.

På det gymnasium, hvor jeg er ansat, har vi fra det kommende skoleår fået lagt 20 procent af elevtiden ind som skemalagte konfrontationstimer. Det betyder altså, at der her er mulighed for at bruge tiden til feedback og arbejde med forbedringer af de allerede afleverede skriftlige opgaver. Helt konkret starter jeg efter sommerferien med elevernes årsprøve i engelsk B-niveau. Her følger planen:

  1. Jeg har rettet stilene udelukkende ved hjælp af kommentarfunktionen i Word. Når der var en fejl, markerede jeg fejlen med et tomt kommentarfelt.
  2. Desuden markerede jeg i alle stile et afsnit som et ’godt afsnit’ og et afsnit som et ’afsnit til forbedring’.
  3. Når vi mødes efter ferien, skal eleverne i et skriftlighedsmodul først og fremmest rette og forklare deres sproglige fejl (ligesom de skal i en delprøve 1 til engelskeksamen).
  4. De skal herefter reflektere over, hvorfor deres gode afsnit er godt, og hvorfor afsnittet til forbedring bør forbedres. Herefter omskriver de afsnittet til forbedring.
  5. Hele herligheden – de udfyldte kommentarfelter, inkl. refleksionerne (ligeledes i kommentarfelterne) over gode og mindre gode afsnit, og det omskrevne mindre gode afsnit (som evt. kan skrives nederst i stilen) – skal ikke nødvendigvis genafleveres (men det kunne man selvfølgelig godt), men i løbet af timen skal eleverne jævnligt vise mig deres arbejde, så vi kan diskutere om de er på rette spor.
  6. Endelig samler vi op ved at jeg har udvalgt nogle gode afsnit og nogle afsnit til forbedring, som jeg har sat op på tavlen, og dem diskuterer vi taler samlet på klassen.

Jeg mener, at det er væsentligt at få slået fast for eleverne, at det skriftlige arbejde ikke er en privatsag mellem lærer og den enkelte elev, men at de netop skal se og forholde sig til hinandens produkter for at se, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør, og lade sig inspirere af, hvordan andre griber opgaverne an. Og ikke mindst lære af både hinandens og egne fejl.

Det handler om, at det arbejde, jeg lægger i deres skriftlige produkter, skal stå mål med læringseffekten.

Det handler ikke om, at jeg vil springe over hvor gærdet er lavest og slippe helt uden om at rette deres stile. For eleverne har selvfølgelig krav på individuel feedback og løbende at blive orienteret om deres faglige standpunkt, men min pointe er, at den feedback bundfælder sig bedre, når eleverne får den i et direkte møde med mig, hvor vi sammen ser på produktet, og det er netop det, jeg gerne vil bruge de omlagte skriftlighedstimer til.

Det handler om, at det arbejde, jeg lægger i deres skriftlige produkter, skal stå mål med læringseffekten – og det, må jeg altså bare konstatere, sker ikke lige nu med de røde streger efterfulgt af en kort kommentar og en karakter. At skabe en refleksion over, hvad der fungerer, og hvad ikke gør, hvad der er godt sprog, og hvad ikke er, lykkes nemmest i en samtale i klasserummet, og ved at de stifter bekendtskab med en masse skriftlige produkter og måder at gribe opgaver an på – både egne og andres.