Categories
Dansk Engelsk Fremmedsprog Gamification Skriftlighed Web 2.0

Skriv interaktive historier

Er tilfældigvis faldet over denne gratis hjemmeside: www.inklewriter.com, der lader alle oprette og dele de interaktive historier man skriver. Det er brugervenligt og meget nemt at navigere rundt i. Derfor vil eleverne hurtigt finde ud af, at bruge programmet. Alt det kræver er, at du opretter dig som bruger på siden. Du skal blot opgive en e-mail samt et password og så er du igang!

Programmet bliver brugt af lærere, elever, forfattere og andre der ønsker at skrive og måske endda udgive interaktive historier online.

Med lidt kreativ tænkning vil det kunne bruges i utrolig  mange forskellige fag, hvor der skal skrives tekster. Man skriver altså en tekst i mindre “bidder” og efter hver “bid” bliver læserens stille overfor nogle valg om, hvad der sker efterfølgende i historien. Det kunne være en bestemt ting der sker, en person træffer en beslutning, der gør at historien tager en anden drejning. Hver beslutning som læseren tager huskes og påvirker måske tingenere senere, alt efter hvordan forfatteren ønsker at historien skal forløbe.

Jeg ser muligheder i at bruge inklewriter som en sjov, ny og innovativ måde at skrive tekster på. Det ligger op til procesorienteret skrivning, hvor der hele tiden arbejdes videre på historien med løbende feedback fra underviseren. Derudover kunne programmet også bruges i en gamification sammenhæng. Kigger man på rollespil, fantasy genren og andre adventure spil, hvor historiens udfald, er påvirket af spillerens valg, så kunne inklewriter have potentiale til, at hive mere gamification ind i undervisningen.

Kreativitet, sprog, it-færdigheder og logisk tænkning er blot nogle af de elementer som inklewriter har potentiale for at indfri.

God fornøjelse!

Eksempel på bog
https://writer.inklestudios.com/stories/musgraveritual

 

 

Categories
Dansk

Facebook og samtidslitteratur

I 3. klasse i videregående (gymnaset) har vi samtidslitteratur på læreplanen i norsk. Til dette temaet arbeider mine klasser med iscenesettelse og det selvbiografiske som en felles tendens i samtidslitteratur, populærkultur, billedkunst og sosiale medier.

I undervisningen blir elevene kjent med ulike tekster og verk, som Knausgård og Linderborgs romaner, My bed av Tracy Emin, realityserien “Paradise hotel” og tekster fra Facebook, bloggen til fotballfrue og flere. Her er det mye å velge mellom!

I litteratur fra det siste tiåret finner vi romaner der forfatteren selv er hovedperson, som for eksempel Min kamp av Karl Ove Knausgård og Mig äger ingen av Åsa Linderborg. Dag Solstad skriver en fortelling om Dag Solstad i 16.07.41 Roman. I teveserier som «Helt perfekt», «The Trip» og «Klovn» har komikere hovedrollen som seg selv. Billedkunstneren Vibeke Tandberg publiserte en serie bryllupsbilder i en rekke norske aviser, der hun var iført brudekjole og hadde ny mann på hvert bilde. Det disse tekstene har felles er at forfatterne har kontroll på hvordan de fremstår, fordi det er de som velger ut hva som fortelles. En annen egenskap ved dem er at vi som lesere aldri kan være helt sikre på hva som er virkelig og hva som er diktning/skuespill.

Min påstand til elevene er at alle de av oss som har en konto på Facebook, Twitter eller deltar i andre sosiale medier, gjør det samme som disse forfatterne. Vi lager fortellinger om oss selv. Gjennom å velge ut bilder, poste statusoppdateringer, like eller anbefale sider forteller vi hvem vi er. Eller kanskje først og fremst hvem vi vil være?

I undervisningen blir elevene kjent med ulike tekster og verk, som Knausgård og Linderborgs romaner, My bed av Tracy Emin, realityserien “Paradise hotel” og tekster fra Facebook, bloggen til fotballfrue og flere. Her er det mye å velge mellom!

Elevene arbeider med spørsmål omkring det å iscenesette seg selv. Hvem bestemmer hvordan du fremstår i bloggen din? Hvem har kontrollen over hvor pålitelig en deltaker i “Paradise hotel” virker? Kan vi stole på at Knausgård forteller sannheten om seg selv? Hvilke fotografier velger du å legge på Facebook? Hvorfor bruker forfattere og billedkunstnere seg selv i verkene sine? Hvorfor blir noen med på realityserier? Hvorfor er vi så opptatt av å vise oss frem?

Elevene inviteres til å se sammenheng mellom sin egen facebookprofil og Linderborgs roman, og de oppfordres også til å være kritiske, for hva er egentlig ekte? Og er det viktig at det er det?