Categories
Gamification

Gamification

Gamification -at bruge spil-mekanismer- siges at være på vej i undervisning, og bliver ofte skældt ud for kun at give ydre motivation i form af gulerod og pisk. Som tidligere “gamer” og dungeon master kan jeg alligevel ikke lade det ligge.

spil

Nogle af de spil-mekanismer som motiverer spillere kan være valgfrihed og flere veje til succes, en god historie, hurtig feedback, konkurrence, tilfældige begivenheder. Jeg vil undersøge om de kan bruges meningsfuldt i undervisning.

I FB-gruppen “spil i skolen” er jeg faldet over www.classcraft.com, som er en gratis spil-motor. Hver elev får sin egen avatar med forskellige point: experience-, hit-, magic- og action points. Eleverne fordeles på hold. Lektier, opgaver og adfærd giver hhv. experience points (XP) eller tab af hitpoints. Når eleven har samlet tilstrækkelig XP kan han/hun vælge mellem forskellige privilegier fx ekstra tid ved prøver, FB-tid, udsættelse på skriftlige afleveringer.

Spil-motoren hjælper med at styre elevernes points, privilegier og hold m.m. Selve fag-indholdet må man selv komme med. Jeg har ikke prøvet classcraft -der er for mange elementer jeg skal tilpasse for at ramme målgruppen og for mange forskellige point-typer -systemet er for kompliceret i mine øjne. Så vidt jeg ved afprøver Marie Krogh Appel pt classcraft med et 2g historie-hold -måske hun har en anden mening.

Inspireret af denne blog http://www.onlineuniversities.com/blog/2013/07/5-easy-steps-to-gamifying-highereed/, har jeg i stedet lavet mit eget lignende system til at afprøve nogen spil-mekanismer, i et kort forløb sammen med 9 kemi-elever inddelt i to hold. Målene med forløbet skal være meget klare og eleverne skal være med til at komme med input til spillet hele tiden. De mekanismer vi vil afprøve er:

  1. Vis valgfrihed mellem aktiviteter
  2. Instant feedback = XP point (experience points)
  3. XP giver privilegier
  4. XP-tavle (scoreboard) i regneark
  5. Tilfældig begivenhed i begyndelsen af hvert modul

Jeg fik et familie-medlem, Peter Josef Kuczynski, fra firmaet Gametools, til at introducere nogle af mekanismerne for eleverne. Du kan se det her hvordan:

Potentielle problemer er bl.a.: Hvordan undgår jeg at bruge al min tid på summativ evaluering og feedback? Eleverne skal på banen, men hvordan? Og ser eleverne kun en point-score, uden at lære af deres fejl? Hvordan giver jeg valgfrihed uden at drukne i forberedelse? Bidrager spil-mekanismerne til støj og ikke til fordybelse?

Opdatering 16.10.2014

Vi er stadig i gang. Mit indtryk er at eleverne synes det er sjovt og går meget op i det, om end nyhedens store interesse er forsvundet. Jeg har det ligeså. Enkelte er sakker bagud i point, hvilket kan virke demotiverende, og jeg må lægge tilfældige begivenheder ind, som kan bringe dem tilbage: Matador-legatet!

For at mindske den administrative byrde, fører eleverne selv point i hvert modul via et fælles google-sheet. Og som dokumentation for at de har løst de aktiviteter, som de tager point for, skal alt materiale lægges i en personlig google-mappen (delt med mig). Desuden har jeg bevæbnet mig med en stak laminerede kort a hhv. +10 og -10 point, som jeg prøver at uddele flittigt efter adfærd. For at øge samarbejdet får man også point for at dele materialer og produkter med sine hold-kammerater. Her savner jeg en mekanisme til at motivere at alt materialet bliver gennemset og vurderet a la “du får først point når du har kommenteret opgaveløsningen”.

Forløbet er snart slut, og vi skal evaluere. Summativt i form af et boss-battle -en traditionel prøve, og som en overraskelse for eleverne, skal hvert hold i kryds-forhør af en kemilærer-kollega, som har lovet at agere boss.

Noget af det sværeste at honorere i forløbet til nu har været valgfriheden -der er nogen teorier, metoder og opgaver som jeg vurderer at vi skal igennem. Desuden er det en gruppe elever som i forvejen er meget motiverede, så næste udfordringer bliver bl.a. et større og mere blandet hold.

Opdatering 28. november 2014:

Forløbet er for længst slut. Evaluerede med eleverne, og til min overraskelse (kald mig naiv) var de ikke specielt begejstrede -og de må endda regnes til meget motiverede elever, med flere ‘gamere’ iblandt. Flere havde tabt interessen og kunne ikke relatere sig til spillet. Måske er mødet med eleverne 2 gange om ugen ikke nok til at holde sådan et spil kørende.

Jeg vil arbejde videre med gamification, om end der går noget tid inden jeg kaster mig ud i et større forsøg igen. Men mindre kan også gøre det, små elementer af spil-mekanismer er måske vejen.