Kategorier
didaktik Læsning

Tag notater i pdf’er

På mit gymnasium i Birkerød er årets pædagogiske fokus “At få læst teksten”. Skolens læsevejledere arrangerede en dag i skoleårets begyndelse, hvor lærerne diskuterede strategier for, hvordan vi hjælper eleverne med at læse aktivt frem for at “skøjte henover teksten”. Læseforskeren Elisabeth Arnbak holdt et rigtig godt oplæg for os, hvor vi bl.a. blev præsenteret for hendes  tre læselove:

1. Du må ikke gå i gang med at læse, før du har gjort din hjerne parat til at lære nyt!

2. Du må ikke springe ord og begreber over, du ikke forstår!

3. Du skal gøre tekstens viden til din egen!

Det er især den sidste lov, der optager mig for tiden. Debatten raser nemlig (og har gjort det et godt stykke tid): Hvordan kan man læse godt, tilegne sig tekstens viden, så den bliver til ens egen, når man kun har teksten på en skærm?  Der sker nemlig ofte det, at læreren uploader pdf-dokumenter via lectio/fronter til eleverne frem for at kopiere. Og det gør man (jeg), fordi det er nemt og billigt.  Eleverne synes for det meste også, det er rart at have alle deres dokumenter samlet et sted, så de ikke bliver væk. Men får de læst lektierne ordentligt på den skærm?

Vi er endnu ikke nået til bunds i diskussionen om, hvad der er mest hensigtsmæssigt læringsmæssigt: papir eller pdf.

Under alle omstændigheder er det nødvendigt at holde eleverne fast på at tage notater, selvom de læser deres lektier på en skærm. Derfor har jeg lavet dette lille screencast til dem.  Der er lidt småfejl i den, det håber jeg I kan se bort fra…

 

Kategorier
Læsning

Faglig læsning

thinking-studying-means-reading-learn-and-considering-100283359

I læsevejledningen kommer der med jævne mellemrum elever, som har brug for hjælp til at få noget ud af at læse lektier. Som lærer i oldtidskundskab er det heller ikke sjældent, at elever kløjes i teksterne, når de sidder derhjemme. Men hvordan hjælper vi vores elever med lektielæsningen?

For nylig kom en elev i læsevejledningen, der ikke anede, hvad hun skulle stille op med sine historielektier. Hun kunne sagtens forstå alle ord og sætninger, forklarede hun, men hun kunne ikke forstå sammenhængen, og dermed fik hun intet ud af at læse lektien, heller ikke to gange læsning hjalp.

Problemet viser sig at være, at hun som mange andre elever ikke læser ”aktivt”; hun finder bogen frem, slår op på den relevante side, læser og lægger så bogen væk igen. At læse aktivt er noget vi som akademikere gør nærmest ubevidst, og det er efterhånden tydeligt, at mange elever ikke er klar over, hvordan man læser lektier – aktivt.

Jeg guidede eleven gennem en aktiv lektielæsningen således:

Før læsning

  1. Find ud af, hvad I beskæftiger jer med i timerne lige nu; hvad lavede I sidste gang? (Har din lærer måske givet et fokus for lektien?)
  2. Bladr siderne igennem og læs overskrifter, billedtekst og kig på billederne. Overvej imens, hvordan overskrifter og billeder hænger sammen med igangværende forløb i historie.
  3. Svar nu på følgende: Hvilke forventninger har du til sidernes indhold? Formulér ud fra forventningerne nogle spørgsmål, som du forventer at få besvaret.

Under læsning

  1. Læs et lille afsnit, stop op og formulér kort med egne ord, hvad du lige har læst.
  2. Skriv nogle kortfattede noter til det vigtigste i afsnittet, før du læser videre. Formulér spørgsmål til det, du ikke forstår.

Efter læsningen

  1. Resumér lektien mundtligt vha. dine egne noter. Fik du besvaret dine spørgsmål fra trin 3?

Ved at guide passive læsere igennem disse simple trin, giver man dem en stor hjælp til at få mere ud af lektielæsningen. De vil måske opleve, at det tager længere tid, at komme igennem lektierne. Til gengæld sidder det læste bedre fast, og efterhånden vil de forskellige trin være så opøvet, at de ikke er så tidskrævende længere.

På Mulernes Legatskoles hjemmeside ligger lignende ”læseopskrifter” skræddersyet til de forskellige fag på STX. Du kan finde dem her.