Categories
Dansk OneNote

Skydrive

Jeg er nu på andet år i gang med at afprøve Microsofts web-baserede produkt: Skydrive (eller live.edu, kært barn har flere navne) – i 2p og 1p.

Mit ønske var at finde et sted, hvor eleverne altid kunne tilgå deres filer, læse og skrive, helst samtidigt og endda være uafhægige af om de nu skrev på en Mac eller Windows-pc. Jeg ville endda prøve om man kunne nøjes med at bruge de Word, Excel, PowerPoint og OneNote udgaver, som ligger her i “skyen”, således de ikke var tvungne til at købe en Officepakke.

Min erfaring er at det går ganske godt. Det største problem er at blive oprettet, men det hjalp Christian med.  Vi bruger derfor Skydrive ganske meget. Vi deler filer her og vi har et par gange haft alle 29 til at skrive i og arbejde med det samme OneNote-dokument (nej, det gik kun galt for to elever  og deres fejl var lette at rette).

Jeg synes derfor at mine erfaringer er gode. Eleverne har brugt Skyen meget, især i forbindelse med AT-forløb. Den åbne tilgang (man kan se hvem der sidst har redigeret et dokument og man kan kommenterer på både mappe og dokument) har fungeret godt. Har man Office 2010 på sin computer kan man åbne sky-dokumenterne her og bruge flere faciliteter end man kan finde i Skyen. Man gemmer endda direkte herfra (undtagen OneNote der selv gemmer uanset hvor man arbejder med det).

Ulemper: ja, det har der da været. Kan vi ikke få en stabil forbindelse til internettet for 30 personer på en gang, svigter deres koncentration… for nu at sige det mildt. Men det er kun sket få gange. Et større problem har været at få nogle få på… de ville helst være fri! Det er også en ulempe at vi ikke ved med sikkerhed hvilken politik Microsoft har for denne platform i fremtiden. Lige nu er det gratis, men ….?

Det er ikke svært at komme i gang – programmerne kender vi jo i forvejen, så det er kun oprettelsen, der kræver lidt arbejde….

I er velkomne til at komme og se hvordan det fungerer… !

AS