Categories
Dansk Fremmedsprog Todays Meet

Online-brainstorming mm.

Jeg vil godt lige anbefale hjemmesiden (ellere rettere værktøjet) www.todaysmeet.com. Siden er uhyre simpel: Man opretter hurtigt og gratis et privat domæne, som fx kunne hedde ‘Australia’, hvis man skulle bruge det til en brainstorming på landet Australien i enten engelsk eller dansk. Dermed får man et link at give eleverne. Eleverne går nu ind og opretter sig hurtigt med navn og begynder på lærerens opfordring at poste kommentarer til ordet/emnet. Den enkelte post kan kun være på få tegn, som på Twitter. Eleverne kan undervejs se hinandens posts (hvilket både kan være godt og skidt). Efter fx 5 minutters brainstorming har man en lang række af posts med kommentarer, hvor man kan se afsender på alle, og som man kan smide på storskærm og tale ud fra. Som lærer angiver man ved oprettelsen selv, hvor længe elevernes bidrag skal eksistere – fra 2 timer til 1 år.

Jeg har selv kun brugt det til kollektiv brainstorming til at åbne et nyt forløbsemne, men man kunne også bruge det som et alternativ til arbejdsspørgsmål til en tekst. Eleverne kunne fx formulere undringsspørgsmål og på den måde komme ind i teksten. Der er mange muligheder, og online-vinklen kunne formentlig fange nogle af dem, der keder sig ved mere traditionelle metoder.

 

The following two tabs change content below.

Birgitte Thorn

AdjunktRønde Gymnasium

Kommentarer

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.