Kahoots overmand, Quizlet Live

Mange elever elsker Kahoot. Det er sjovt med en lille konkurrence. Du kan læse mere om Kahoot her. Jeg har brugt det mest meningsfuldt, når eleverne laver spørgsmålene, eller når jeg knytter nogle kommentarer til spørgsmålene, så Kahoot erstatter et traditionelt tavleoplæg, fx opsamling på lektien.

Alligevel har jeg ikke været specielt begejstret for nogen af delene. Individuelt multiple choice giver ikke meget læring ifølge min forståelse, og jeg synes, at jeg ser elever, som bliver direkte umotiverede af quizzen, mens de dygtige soler sig.

Quizlet Live er et nyt format på Quizlet.com. Du skal bruge en quiz, som du, eleverne eller en kollega har lavet. Eleverne kommer ind på quizzen via en kode (pin) på tavlen. Ingen login påkrævet.

yfR5b-o

I Quizlet Live inddeles automatisk eleverne i grupper. Hver gruppe får et spørgsmål, og nogle svarmuligheder på deres skærme. Kun en elev i gruppen sidder med det rigtige svar foran sig. Svarer gruppen rigtigt rykker de frem på et scoreboard, som er vist oppe på tavlen.

ys7hv-o

Svarer gruppen forkert bare en gang, ryger deres score tilbage til nul. Første gruppe til 12 point vinder.

Pointen er, at eleverne er nødt til at snakke sammen for at finde det rigtige svar og score point. De sidder med forskellige svarmuligheder og er lidt tidspresset af de andre grupper, hvorfor flere i gruppen hjælper til. Ansvaret for succes og fiasko er fordelt på flere skuldre.

Til slut viser quizzen, hvor der har været flest forkerte svar. Jeg har desuden oprettet mig som bruger på quizlt.com, og endda købt det billigste abonnement, men jeg mener ikke det er et krav.

Jeg har brugt Quizlet Live, som indledning til repetition af forløb, som vi arbejdede med for over et halvt år siden. Eleverne får støvet deres viden af, derefter går vi højere op i taksonomi.

Om Quizlet Live er Kahoots overmand ved jeg ikke, men jeg synes, Quizlet Live kan nogle andre ting, som giver mere mening i min undervisning.

Billede1

The following two tabs change content below.

Rasmus Kragh Wendelbo

LektorSvendborg Gymnasium

Nyeste indlæg af Rasmus Kragh Wendelbo (se alle)

7 tanker om “Kahoots overmand, Quizlet Live”

  1. Tak for det. Af de nævnte grunde har jeg ikke brugt Kahoot i hvert fald den sidste måned. Så glædeligt at de også har fået et kollaborativt format!
    Jeg ved ikke hvordan du skal gøre mht. grammatik. Quizlet Live baserer sig på almindelige Flashcards (som eleverne altid kan tilgå), og dem er du sikkert vant til at bruge, men måske ikke til grammatik.

  2. Det med læringsværdien og Kahoot er rigtigt, men jeg har fundet ud, at det giver rigtig meget at stoppe Kahoot’en flere gange undervejs og så bede eleverne om at uddybe svar og svarmuligheder. På den måde kommer man mere i dybden. I første omgang synes eleverne, at det er en showstopper, men de vender sig hurtigt til det. Ideen med at stoppe spil undervejs for at skabe refleksionspauser har jeg fra spil- og læringsteoretikeren Thomas Henriksen. Se bl.a. “Extending Experiences of Lerning Games: Or Why Learning Games Should Be neither Fun, Educational nor Realistic.” 2008.

  3. Ja, det gik rimeligt hurtigt. Jeg har ikke den dér beta med live ude til højre. Kræver det betaling? Eller skal man oprette et hold inde i Quizlet først?

  4. Prøvede Explorer i stedet for Chrome, og så var der ingen problemer. Bortset fra, at man ikke umiddelbart kan se, hvordan tingene ser ud for eleverne. Prøvede så med hhv. mobil, Ipad og ekstra computer, men det var ikke nok, man skal være 6 på før man kan prøve det af….

  5. Tak for input Lars. Ja, mht. til showstopper er Kahoot ikke dårligt. Quizlet Live er noget helt andet. Her kunne man overveje at samle op på nogle af spørgsmålene efter de har gennemført quizzen.

Kommentarer

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.