IT-værktøj til at øve mundtlighed
Optagelse af lyd og billede – fransk

image

Værktøj
Vi har i franskgruppen afprøvet et lyd- og billedoptagelsesprogram: mailVU. Programmet hentes på internettet under http://www.mailvu.com.  Programmet er gratis, hvis man vælger ”Try it free”.

Eleverne indtaler hver især et stykke tekst, som optages samtidig med billedet af dem, hvis de har kamera på deres pc. Optagelsen sendes til læreren via en e-mail. Læreren kan herefter åbne og høre og se filen og på den måde afdække den enkelte elevs udtaleproblemer.

Formål
Formålet med programmet er at øge elevernes fokus på og indlæring af fransk udtale, ikke blot for at det skal lyde pænt, men i høj grad for at en udenforstående skal kunne forstå, hvad der bliver sagt. Ofte er forkert udtale af fransk årsag til, at en sætning ikke forstås af en franskmand.

Brug af programmet
Vi har afprøvet mailVU på følgende måder:
1) individuel optagelse i timerne
2) mundtlig lektie til en undervisningstime
3) del af en aflevering.

Ad 3) Som en del af afleveringen skulle eleverne på fransk indtale en del af den tekst, som de først havde produceret på fransk. Det er lærerens indtryk, at de fleste af eleverne havde arbejdet meget seriøst med at øve udtale flere gange inden den endelige optagelse fandt sted og blev sendt.

Generelt vurderer vi, at det forpligter eleverne mere at skulle optage deres franske udtale i et it-program, i forhold til at læreren blot beder dem om hjemme at øve oplæsning af et stykke af dagens lektie.

Tilbagemeldingen til eleverne på det indtalte kan foregå i timerne, enten mundtligt til hele holdet med fokus på generelle udtaleproblemer, eller mundtligt til hver enkelt elev. Tilbagemelding med brug af programmet har derimod vist sig at være for tungt.

Det tekniske
I det store og hele har mailVU fungeret fint teknisk set. I nogle enkelte tilfælde kan der være problemer med at åbne elevens mailVU-fil eller at kunne høre det indtalte. Eleven kan da sende en ny indtale i et andet optagelsesprogram, fx det der ligger på mange pc’er.  – Det er vores erfaring, at det ikke er så afgørende, om der er billede på samtidig med det indtalte.

Vurdering af værktøjet og fremtidig brug
Eleverne har taget godt imod it-aktiviteten, som har været med til at forbedre deres udtale. – På baggrund af de gode erfaringer vil vi lærere i vores undervisning fremover inddrage opøvelse af elevernes mundtlige udtale via mailVU-programmet eller et andet lignende program.

Vi vil fortsat bruge programmet på de tre ovennævnte måder.  Vi forestiller os, at der varieres mellem elevindtaling af franske tekster, som eleverne selv har produceret, og færdigproducerede franske tekster, hvor der ikke er grammatiske fejl, og hvor læreren derfor kan koncentrere sig om at vurdere udtalen udelukkende med henblik på forståelighed og korrekt udtale.

Anbefaling
Det kan bestemt anbefales, at man i fremmedsprogsundervisningen anvender it som værktøj til at opøve og forbedre elevernes mundtlige udtale af fremmedsproget.

Fransk-faggruppen

The following two tabs change content below.

Britt Høj Pedersen

Nyeste indlæg af Britt Høj Pedersen (se alle)

Join the Conversation

2 Comments

  1. Kan man downloade mail-vuafleveringerne, så man ikke behøver at være on-line for at rette/lyttte til afleveringen?

Leave a comment

Kommentarer

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: