Gør Google os dummere?

“The most of my information I got from websites on the internet” tweet

(SRP-elevs abstract 2012) tweet

Jeg har nu læst de fleste af de SRP-opgaver, som jeg er censor på i år. Tendensen er klar: Eleverne bruger mindre tid på at læse trykte bøger og mere tid på online materiale.  Og det er vel bare en naturlig udvikling i en digital tidsalder. Om 5-10 år så ser man ikke længere henvisninger i opgaver til bøger, ligesom man heller ikke ser henvisninger til runeindskrifter. Bør det så bekymre os?

Er opgaver baseret på online materiale mere overfladiske/dårligere end opgaver baseret på læsning af traditionelle bøger? Min umiddelbare, personlige og helt udokumenterede fornemmelse er ja. Det er en tendens, at eleverne er blevet mere flygtige og overfladiske i deres hoveder, men selvfølgelig og heldigvis er der undtagelser.

http://1.bp.blogspot.com/-SEk5yZaZF98/T-rbroL7PqI/AAAAAAAAAaQ/vlBJqLnJMAE/s1600/google+brain.jpg
Farvel til den læsende hjerne? billedkilde: http://1.bp.blogspot.com/-SEk5yZaZF98/T-rbroL7PqI/AAAAAAAAAaQ/vlBJqLnJMAE/s1600/google+brain.jpg (undskyld Google)

Jeg har i år for første gang set en henvisning til en bog på Google Books – altså en onlineudgave af en papirbog. Men Google må på grund af ophavsretten kun vise et begrænset antal sider. Hvorfor har eleven dog ikke bevæget sig ned på biblioteket? Bekvemmelighed?

En anden elev har en for emnet meget relevant trykt bog på sin litteraturliste. Men der er ikke henvist til den på noget tidspunkt i opgaven. Har eleven overhovedet åbnet den?

Nettet vinder terræn som medium i forhold til trykte bøger.

Fra dykker til surfer

En undersøgelse viste i 2006 at 89% af de canadiske ”college students” begyndte informationssøgning på Google i stedet for en bibliotekshjemmeside. (Barry Cull) Det er en stor udfordring at få elever til at grave dybere end Google.

Netmedieforskeren Nicholas Carr mener ligefrem at Google gør os dummere:

“Once I was a scuba diver in the sea of words, but now I zip along the surface like a guy on a Jet Ski” tweet

Dertil kommer, at vi skal håndtere de sociale mediers fristelser samtidig med at vi arbejder, fordi vi er online 24-7 overalt. ”Sådan var det ikke i 90’erne”, da jeg skrev opgaver.

Som dansklærer støder jeg på elever, der påstår de aldrig har læst en rigtig bog, før de skal læse et selvvalgt værk på gymnasiet. Der læses stadig masser af trykte bøger, men ikke i 95% af en ungdomsårgang.

Eleverne bruger generelt materiale, der er frit tilgængeligt online. Wikipedia, netleksika. Det kan være fint nok til at faktatjekke ting, men det er jo ikke det samme som at sætte sig ned og læse hele kapitler i fx Niels Wium Olesens ”Den store krig” på 400 sider. De googler ’Ludendorff’ og får nogle henvisninger til leksikale brudstykker og nogle fine billeder, som de klistrer sammen uden den store kontekstforståelse.

Måske lider specielt historieopgaver under dette ”konteksttab”, da historie jo for hulen går ud på at forstå ”the big picture”?

”Den store krig” fås da også som e-bog, siger du? Ja, måske (jeg kan ikke finde den) men jeg har endnu ikke set elever henvise til en e-bog. Derfor håber jeg at forlagene bliver enige med eReolen – for det er vigtigt at gøre kvalitetsindhold digitalt tilgængeligt online. Nu. Ellers får vi en videnskløft mellem papirviden og onlineviden. Jeg vil mene at man burde bruge flere bibliotekspenge på dette.

Men selv hvis vi forestillede os at alt trykt materiale også kunne læses på en skærm – så er det langtfra sikkert at det vil blive fordøjet og bearbejdet på samme måde.

Hvad gør internettet i det hele taget ved vores læsning ? Neurologen Maryanne Wolf mener, at der er ved at ske en kognitiv revolution fra den læsende hjerne til den digitale hjerne. Og det er jo ikke kun eleverne, der går online, mens lærerne sidder med tunge folianter i skødet. Tænk over det: Hvor tit læser du mere end 5 minutter på den samme tekst på en skærm? Jeg tror efterhånden kun det er Information, som lægger længere, gode artikler ud på nettet. Ellers bliver man jo hele tiden sendt videre ad nye links. Efter 10 minutter ved skærmen har jeg nogle gange glemt, hvad det egentlig var jeg søgte efter. 3-4 klik har sendt mig et helt nyt sted hen, til en anden kontekst. Hjernen skal bruge tid på at afkode den nye kommunikationssituation og vurdere lødigheden i stedet for at forstå det faglige indhold.

Bliver du ikke også lidt distraheret af de underlige links til højre for denne tekst?

Når man sidder med en papirbog, så er der én tekst, hvor man i teorien har mulighed for at læse lineært i længere stræk i halve og hele timer uden stop. Selvfølgelig kigger man både frem og tilbage og streger under. Men man bliver i samme ”kontekst” i længere tid ad gangen. Man læser om pestens udbrud i 1347 og får ny information, som man måske ikke selv har ledt efter. Den nye information må bearbejdes og fører til nye spørgsmål.

Når man informationssøger på nettet, så går man typisk efter at få svar på bestemte spørgsmål. Fx ”Hvor udbrød pesten”. Man skimmer overskrifter og nøgleord for at nå frem til målet. Man klikker sig frem og tilbage mellem forskellige websider. Man søger på nøgleord og finder dermed ikke nye ting, som man jo af gode grunde ikke kan søge efter. Webtekster er typisk kortere, fordi vi ikke læser så længe ad gangen. (Eller de skrives kortere, fordi man ikke kan læse så længe ?) Hvis vi ikke finder det hurtigt, så surfer vi videre.

”Digital dybdelæsning/studielæsning”

Jeg har her fokuseret på ulemperne ved den digitale informationssøgning.  Der er selvfølgelig også masser af fordele, så lad os nu være konstruktive. Hvordan lærer vi eleverne at blive gode digitale dybdelæsere?

1)      Man kunne anbefale at indføre offlinetid, når man arbejder. Også i timerne på skolen. Hiv netkablet ud, eller sluk for wifi-knappen i kontortiden.

2)      Jeg tror mange elever opfatter bogmediet i sig selv som altmodisch. De har det næsten med bøger, som vi har det med runesten: Skal vi virkelig bruge tid på det ? Er det ikke forældet viden? Det vil de ikke gøre, hvis det er e-bøger. Man skal lære eleverne at arbejde med e-bøger på IPad, Kindle eller whatever.  At bruge markeringsværktøjer  og i det hele taget overføre de kendte læseteknikker fra papirbogen som skimme- overbliks- og studielæsning på e-bøger.

P.S. Godt nytår !


Kilder:

(“The most of my information is from the internet” 🙂  – Jeg tænker at dette må være et vigtigt felt for læseforskerne, men jeg har forgæves forsøgt efter dansk forskning i emnet. Ved nogen hvem der forsker i online læsning og kognition?)

Nicholas Carr: ”Is Google making us stupid”.

Barry Cull: “Reading revolutions: Online digital text and implications for reading in academe

The following two tabs change content below.

Lars Henriksen

LektorHerning Gymnasium
Jeg underviser i dansk og historie - pt. nørder jeg mest med klassenotesbogen.

Nyeste indlæg af Lars Henriksen (se alle)

Leave a Reply

5 Comments on "Gør Google os dummere?"

Kommentarer

Sort by:   newest | oldest | most voted
Niels Jakob
Guest

Tak for et fint indlæg – jeg har selv skrevet lidt om Carrs standpunkt for et par år siden: http://evidencenter.blogspot.dk/2010/06/gr-internettet-dig-dummere.html

Måske skal man ikke se information og viden som noget statisk man kan læse sig til ét sted, men nærmere som noget der opstår i skæringspunktet mellem flere bevidstheder, som Bakhtin pegede på helt tilbage i 1920’erne?

Lars Henriksen
Guest

Tak for jeres kommentarer.

@Niels Jakob: Jeg ved intet om Bakhtin, men hvordan mener du at hans erfaringer fra 1920’erne kan bruges om unges bevidsthed i dag? Han googlede sig i hvert fald ikke frem til sin viden ?

@Ove: Det er rigtigt, at vores elever skal kunne forbinde sig og samarbejde med andre. Men du forudsætter at den bedste viden er frit tilgængelig online – og det er den jo langtfra. Vi skal have e-bøgerne gjort mere tilgængelige – også i elevernes bevidsthed.

Niels Jakob
Guest
Hej Lars Nej, Bakhtin googlede sig næppe frem til sin viden, men hans idé om at viden ikke nødvendigvis bør indeholdes i en enkelt persons bevidsthed, men nærmere kan eksistere og udvikles i et fællesskab, synes jeg er spændende i forhold til en Web 2.0/konnektivisme tankegang. Michael Gibbons har skrevet om, at viden ikke længere er lukket inde i forskningsfællesskaber på samme måde som tidligere, men går på tværs af paradigmer og er blevet demokratiseret. Jeg tror og håber at den udvikling fortsætter, og hvis den gør, synes jeg Bakhtins idé om at viden kan skabes og eksistere mellem flere… Read more »
haraldgroven
Guest

I Norge har Nasjonalbiblioteket skannet inn og hittil lagt ut 174110 bøker og 144514 aviser og lagt det ut på nettet slik en kan søke i teksten. Men siden dette bare er tilgjengelig fra PCer med norsk IP-adresse er det få som vet om at dette tilbudet finnes, siden de ikke får treff ved søk fra google.

wpDiscuz