Retning i Docs. Man kan kommentere ligesom i Word.

Feedback og omlagt skriftligt arbejde

Retning i Docs. Man kan kommentere ligesom i Word.
Retning i Google Docs /Drev. Man kan kommentere ligesom i Word. (Illustration fra tidligere indlæg)

Der er virkelig kommet fokus på nye rettestrategier, feedback frem for rettelser og omlagt skriftlighed i kølvandet på OK13.

Men det handler ikke bare om at spare lærertid og -kræfter. Det handler om at bruge lærerkræfterne på noget, der rent faktisk virker. Jeg tror stadig, jeg har til gode at møde den gymnasielærer, der elsker rettearbejdet – eller bare den gymnasielærer, der ikke relativt ofte sukker ved tanken om de 30 elevopgaver, der ligger og venter på nogle fremadrettede kommentarer.

Og hvorfor?

Fordi vi røvkeder os med banaliteter og pinagtige forsøg på at konstruere en forståelig opgavebesvarelse? Næh, vi vil jo gerne se, hvor langt de er kommet i processen. Men jeg tror, vi bliver drønirriterede over, at vi alt for ofte netop ikke synes, de er kommet nogen vegne, og det er de samme røde streger, vi sætter om og om og om igen. Og det på trods af alle de gode og konstruktive anvisninger, vi gav dem sidst. Vi bliver trætte bare ved tanken om et sæt elevopgaver, fordi vi kun meget sjældent synes at se et egentligt resultat af vores anstrengelser.

Hvornår virker skriftlighedsundervisningen så? Når den foregår på klassen! tweet

Hvornår virker skriftlighedsundervisningen så? Når den foregår på klassen! Det er de ting, vi har arbejdet grundigt med ansigt-til-ansigt på klassen, jeg kan se smitte af på de skriftlige elevopgaver; aldrig rigtig de kommentarer eleverne får i stilene.

For nogle måneder siden var jeg på et kursus om rettestrategier, og jeg fik så meget inspiration med derfra, at jeg indså, at hele min tilgang til skriftlighedsundervisningen skulle laves om. Blandt andet lærte jeg, at det er den, der retter, der lærer noget; at eleverne ikke lærer meget af altid at aflevere halvringe produkter, men lærer noget af at få gjort produkterne perfekte; og at elever lærer af feedback i markant højere grad end af en summativ evaluering, som netop stjæler fokus på de konstruktive fremadrettede kommentarer.

På det gymnasium, hvor jeg er ansat, har vi fra det kommende skoleår fået lagt 20 procent af elevtiden ind som skemalagte konfrontationstimer. Det betyder altså, at der her er mulighed for at bruge tiden til feedback og arbejde med forbedringer af de allerede afleverede skriftlige opgaver. Helt konkret starter jeg efter sommerferien med elevernes årsprøve i engelsk B-niveau. Her følger planen:

  1. Jeg har rettet stilene udelukkende ved hjælp af kommentarfunktionen i Word. Når der var en fejl, markerede jeg fejlen med et tomt kommentarfelt.
  2. Desuden markerede jeg i alle stile et afsnit som et ’godt afsnit’ og et afsnit som et ’afsnit til forbedring’.
  3. Når vi mødes efter ferien, skal eleverne i et skriftlighedsmodul først og fremmest rette og forklare deres sproglige fejl (ligesom de skal i en delprøve 1 til engelskeksamen).
  4. De skal herefter reflektere over, hvorfor deres gode afsnit er godt, og hvorfor afsnittet til forbedring bør forbedres. Herefter omskriver de afsnittet til forbedring.
  5. Hele herligheden – de udfyldte kommentarfelter, inkl. refleksionerne (ligeledes i kommentarfelterne) over gode og mindre gode afsnit, og det omskrevne mindre gode afsnit (som evt. kan skrives nederst i stilen) – skal ikke nødvendigvis genafleveres (men det kunne man selvfølgelig godt), men i løbet af timen skal eleverne jævnligt vise mig deres arbejde, så vi kan diskutere om de er på rette spor.
  6. Endelig samler vi op ved at jeg har udvalgt nogle gode afsnit og nogle afsnit til forbedring, som jeg har sat op på tavlen, og dem diskuterer vi taler samlet på klassen.

Jeg mener, at det er væsentligt at få slået fast for eleverne, at det skriftlige arbejde ikke er en privatsag mellem lærer og den enkelte elev, men at de netop skal se og forholde sig til hinandens produkter for at se, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør, og lade sig inspirere af, hvordan andre griber opgaverne an. Og ikke mindst lære af både hinandens og egne fejl.

Det handler om, at det arbejde, jeg lægger i deres skriftlige produkter, skal stå mål med læringseffekten. tweet

Det handler ikke om, at jeg vil springe over hvor gærdet er lavest og slippe helt uden om at rette deres stile. For eleverne har selvfølgelig krav på individuel feedback og løbende at blive orienteret om deres faglige standpunkt, men min pointe er, at den feedback bundfælder sig bedre, når eleverne får den i et direkte møde med mig, hvor vi sammen ser på produktet, og det er netop det, jeg gerne vil bruge de omlagte skriftlighedstimer til.

Det handler om, at det arbejde, jeg lægger i deres skriftlige produkter, skal stå mål med læringseffekten – og det, må jeg altså bare konstatere, sker ikke lige nu med de røde streger efterfulgt af en kort kommentar og en karakter. At skabe en refleksion over, hvad der fungerer, og hvad ikke gør, hvad der er godt sprog, og hvad ikke er, lykkes nemmest i en samtale i klasserummet, og ved at de stifter bekendtskab med en masse skriftlige produkter og måder at gribe opgaver an på – både egne og andres.

The following two tabs change content below.
Lægger vægt på variation, aktivitet og kreativitet i undervisningen og arbejder med IT til at understøtte dette i undervisningen.

Nyeste indlæg af Eva Pors (se alle)

Leave a Reply

Be the First to Comment!

Kommentarer

wpDiscuz