Erfaringer med i-bog i historie

Skærmbillede af i-bogen
Skærmbillede af i-bogen

Forlagene har nu i et stykke tid udgivet små portaler eller hjemmesider til undervisning, som de kalder “i-bøger” – og de markedsfører dem, som om de er Guds gave til folket.

‘I-bogen’ har egentlig ikke ret meget med en bog at gøre, men der er heller ikke meget papir i en ‘radioavis’ eller havvand i en ‘lufthavn’. Sproget bruges til at gøre os trygge ved nye ting og teknologier … (hov, nu gik der vist lidt #dansklærer i den…)

Jeg har arbejdet lidt med Carl-Johan Brylds i-bog ”Danmark – tider og temaer” her i efterårssemestret, og jeg vil gerne fortælle lidt om elevernes og mine erfaringer.

Jeg har kørt et danmarkshistorisk overbliksforløb om tiden 1814 – 1901, så det er kun en lille del af i-bogen vi har brugt foreløbigt.

“… man må jo bare lukke Facebook eller logge af jeg har hørt det er muligt på en eller anden måde.” Elev tweet

Man køber individuelle licenser, og eleverne får et tidsbegrænset login til hjemmesiden/i-bogen.

Eleverne fik lektier for hjemme i form af links til “sider” i i-bogen i stedet for sidetal i en bog. Vi arbejdede herefter med stoffet på nogenlunde samme måde, som jeg ville gøre med en fysisk bog. Gruppearbejde, klassediskussioner, elevoplæg, osv.

Fordele:

  • Eleverne har altid “bogen” med, hvis de har pc med.
  • Man kan downloade i-bogen som e-bog (en PDF-fil) (Det virker dog ikke i skrivende stund?)
  • Multimodalt indhold: Både lyd. video og filmklip. (Der er også efterhånden masser af kvalitet tilgængeligt på fx Youtube, I know.)
  • Der er en fin quizfunktion, hvor man kan bede eleverne tage en quiz og se deres individuelle quizscore. Den funktion har jeg også afprøvet, og det virker fint. Det ville dog være rart, hvis man kunne plukke lidt i spørgsmålene og evt. tilføje sine egne.
  • Der er en notefunktion: Eleverne kan skrive noter i højre margen.
  • Teksterne er selvfølgelig søgbare som almindelige hjemmesider er det, og man kan kopiere kildeuddrag over i andre programmer til små øvelser med kildelæsning.
  • Man kan let forstørre og få teksten op på projektor.
  • Opdateringer. Fejl i ibogen kan rettes og nye afsnit skrives til.

Ulemper:

  • Navigation: Det kan være svært at orientere sig og finde rundt i materialet. I en fysisk bog har man en bedre taktil fornemmelse af , hvor langt man er. Jeg havde på et tidspunkt fundet nogle videoer om kvinder i 1800-tallet, som jeg ville bruge – men jeg havde ikke fået gemt linket. Jeg kunne ikke søge det frem vha. søgefunktionen – det burde gøres nemmere. (På den anden side: Hvilken historielærer har ikke fortvivlet bladret 7-23 kildesamlinger igennem efter en bestemt kildetekst?)
  • Læsning: Man læser ikke så godt – eller i hvert fald ikke på samme måde –  på en pc og i en fysisk bog. Man kan få ondt i øjnene og hovedet simpelthen. Det har Anne Boie også blogget om på Gymnasieskolen fornylig. Det er nok mit vigtigste forbehold overfor i-bøger. Jeg kender ikke så meget til forskningen i digital læsning i Danmark, det kunne være rart at have videnskabeligt belæg for at sige “det vænner du dig til”. Kan du hjælpe her, så skriv endelig en kommentar. Anne Boie har nogle referencer i sit indlæg. Måske kunne fremtidens pc/tablet-skærme designes, så de kunne veksle mellem en “tekstmode” a la Kindles Paperwhite og så en billedmode (LCD/LED) når der skal vises video. Paperwhite er meget læsevenligt.
  • Koncentration og håndtering af digitale distraktioner. Men som en elev sagde: Du er jo også fristet af Facebook, selvom du sidder med en papirbog…
  • Wifi: Ikke alle elever bor hjemme og har forældrebetalt wifi. Her kunne man indvende at de så må læse lektier på skolen.
  • Prisen? Forlagene må spare rigtig mange penge, når de ikke skal trykke bøger. En bog kan måske bruges i 5-10 år – elevlicenser følger den enkelte elev og skal altså fornyes oftere. Licenser til i-bøger kan altså vise sig at være dyrere i længden end udgifter til bøger?

Hvad siger eleverne?

5 ud af 30 elever i klassen siger de foretrækker en fysisk bog frem for i-bogen. Mindst en elev siger, at X får ondt i hovedet af at læse koncentreret på skærmen, andre foretrækker det måske fordi de ikke har adgang til internet derhjemme.

Jeg bad eleverne evaluere i-bogen som undervisningsmateriale i Google Docs. Det blev faktisk nogle steder til små diskussioner, og jeg har fået lov at bringe det her (let redigeret 🙂 )

Fordele

Ulemper

Det er dejlig let at forberede sig til timerne, man skal ikke til at finde sine bøger man skal bare tjekke lectio (for så doven er jeg)

Nemt tilgængeligt!

Behøver ikke at have bøgerne med i skolen

Man kan søge i teksten!!!

Man kan lave lektierne bare man har sin computer, man behøves ikke at have bøgerne ved sig.

Man kan skrive noter til det man lige har læst på siden hvor teksten også er.

Man skal ikke have bøger med

Ingen tunge bøger

Det er luksus (tihi)

Det er dejligt, at man ikke skal have bøger med, og jeg syntes ikke det er svært at koncentrere sig, og jeg får heller ikke ondt i hovdet, man må jo bare lukke Facebook eller logge af jeg har hørt det er muligt på en eller anden måde. Hvis man ikke kan læse på nettet så må man jo bare printe det ud.

Man har nogle spørgsmål, som rette snor det kan jeg godt lide, så ved man at man får alt det vigtige med.

Det er let og overskueligt at søge efter guldkorn i teksten. – man kan bruge ctrl+F søg efter nøgle ord.

-man kan lave sine lektier, selvom man ikke lige er hjemme og er derfor ikke afhægig af nogle bøger

Man kan ikke koncentrere sig når man læser, Facebook ligger og venter…. (lol)

Man kan ikke huske det man læser så godt, i forhold til hvis det var en rigtig bog.

Det er sværere, at finde teksterne igen.

Man får hovedpine af at læse på computeren, og det er svært at fokusere på teksten pga. dette. Nogle gange kan det være næsten umuligt at komme igennem en tekst hvor man rent faktisk kan huske hvad man har læst.

Man kan ikke lave lektier hvis man ikke har internet derhjemme (hvis det fx er gået ned).

Hvis nettet går ned, kan du alligevel ikke lave lektier!!!!!!!!!!!!!!!

-Så kan du jo ikke lave nogle lektier, da du skal bruge lectio???

Hvor tit er det lige t nettet går ned en hel dag?

Man kan jo godt se hvilket lektier man skal lave på sin mobil fx og så lave lektierne ved at læse i bogen.

så kan du lave internetdeling mellem din computer og din mobil.

Jamen det er ikke alle der har en fancy mobil med Ethernet.

Så ville du heller ikke tjekke dine lektier på telefonen, og har så igen alligevel brug for computeren

Jamen problemet var jo at lektio på computeren ikke virkede…

Man bruger også al sin 3G mega hurtigt når man deler med computeren!

Man kan (måske) blive forstyrret af Facebook

Man kan ikke læse lektier, hvis man ikke har internet… dvs.. f.eks. i tog…

Man læser langsommere

Hvis man finder gode citater eller andet, så  er hurtigt at overføre til sine besvarelser.

Det er rart man har det hele på computeren, og man kan skrive noterne lige ved den tekst man har om.

Man kan skrive svarene på spørgsmålene lige under spørgsmålene.

Fungerer fint med noterne på nettet, dem kan man altid finde igen – ellers kan man kopierer dem over i onenote

– ellers kan man ikke huske hvor de ligger igen…

Dejligt man både har mulighed for at skrive det lige ved teksten og også kan kopiere det over i sit noteprogram.

Hvis det kommer ud gennem hånden, kommer ind i ånden! – godt med noter 😀

Det er rart at alt stoffet inklusiv ens noter er samlet, når man skal læse mere dybdegående på et emne, f.eks. til DHO.

De er mere besværligt at finde sine noter igen.

-> nej, det er meget nemmere.

-> Hvis man ikke huske hvad man har haft om, så er det svært.

-> så følg med i timen

Der bør være mere struktur i noterne på nettet.

 

Konklusion? Tja. Jeg vil nok fortsætte med at bruge i-bøger, men jeg vil også være opmærksom på at nogle elever skal have udleveret den printede e-bog. Og her giver det altså ekstra arbejde til læreren at skulle lave læseplaner i to udgaver.

Anbefalinger/ideer:

Quiz-spørgsmål bør kunne vælges til og fra. Måske kunne man lave en bank, som lærerne kunne plukke fra, som man kan i fx Quia.

Man kunne lave en elevsektion til hvert kapitel med tekster/videoer forfattet af elever. En slags miniwikipedia. Disse tekster kunne så stemmes op eller ned af andre brugere.

Mere forskning i digital læsning!

Nu er det din tur – har du nogle erfaringer med i-bøger…?

The following two tabs change content below.

Lars Henriksen

LektorHerning Gymnasium
Jeg underviser i dansk og historie - pt. nørder jeg mest med klassenotesbogen.

Nyeste indlæg af Lars Henriksen (se alle)

6 tanker om “Erfaringer med i-bog i historie”

  1. Hej Lars

    Tak for ping på Twitter om dette gode indlæg! Jeg håber det (derfor?) er OK, at jeg kommenterer. Som Systime-ansat er jeg på en måde “part” i sagen, “anmeldt”, og sådanne skal vare sig for at “svare” på ros og kritik. Jeg håber det går. Og alle andre med erfaringer og synspunkter skal naturligvis ikke afholde sig fra også at komme med dem! Det håber jeg mange vil. Det er helt centrale spørgsmål du rejser.

    Vi er naturligvis rigtig glade for at blive gjort opmærksomme på det, når lærere og elever har synspunkter på vores udgivelser. Og her har I da godt nok været meget reflekterede og omhyggelige. Jeres synspunkter vil bl.a. indgå i Carl-Johans og min historie-projektlederkollega Steens fortsatte arbejde med danmark.systime.dk.

    Jeg kommenterer her primært på punkter i din pro- og contra-opstilling:

    – Vi har testet eBogen i danmark.systime.dk og kan ikke få den til ikke at du´. Vi kan hente PDF-filen og åbne den i f.eks. Adobe Reader og vi kan også åbne den i faner/vinduer diverse browsere og læse den der. (Vi kan dog godt se, at Chrome er et stykke tid om at få filen åbnet. Er det den du og/eller dine elever har problemer med eBogen i? Vores teori er, at det “bare” er kombinationen Chrome + stor (22 MB) pdf-fil, der ikke er god. Man skal ikke bare skyde på de andre, men lige her tror jeg det er Chrome, der er problemet og ikke noget, der har med vores måde at producere PDF-filer at gøre. Vil du ikke skrive direkte til mig igen, sps@systime.dk, hvis det bliver ved/ikke er i Chrome det driller?).

    – Vi opsamler løbende ønsker fra brugerne om yderligere raffinering af quizdelingsfunktionen. Ønsket om mulighed for selv som lærer at tilpasse spørgsmålsudvalget i den enkelte serie af interaktive opgaver og selv lave egne spørgsmål har vi hørt fra andre også, så det er på vores liste!

    – Jeg er med på, at du er mild og tilgivende i din kritik af navigationen. Alligevel vil jeg nævne, at det måske lige koster lidt ekstra i tilvænning lige i denne iBog®, at den har en meget spiffy og snedig dobbelt matricestruktur – man kan enten gå til stoffet kronologisk (Tider) eller tematisk (ja, Temaer), men vi vurderer, at den dobbelthed er så stor en fordel i praksis, når lærer og elever lige har vænnet sig til det, at det er hele investeringen i tilvænning værd. Og i øvrigt er et godt eksempel på noget fagligt og pædagogisk meningsfuldt, der bare ikke kan lade sig gøre i en fysisk bog, men kan lade sig gøre i en iBog® (Nå, ok – hvis du skal gribe dig selv i at være dansklæreragtig skal jeg måske også lige her gribe mig i at blive lidt iBogssælgeragtig …)

    – Jeg tror altså godt nok forskningsjuryen i dén grad er ude mht. læsning på skærm hhv. papir. X siger dit og Y siger dat. En del af problemet tror jeg ligger i, at X og Y måske sammenligner æbler og pærer. Man kan muligvis lave kontrollerede læsehastigheds- og måske endda også læseforståelsesmålinger på hhv. papirlæsning og skærmlæsning, men papir er ikke bare papir og især er skærme ikke bare skærme: der er stor forskel på, tør jeg vædde på, at læse onlineaviser, romaner og undervisningsmateriale på hhv. dedikerede tekstlæsningsdevices, smart phones, tablets, computere og himmelvid forskel tror jeg det gør, om disse er offline eller online og dermed på om de hele tiden eksplicit eller implicit/latent tilbyder at læseren i næste øjeblik kan gøre/læse/se/høre noget andet end at læse (det læseren lige nu læser).

    – … og derved kommer vi også oplagt til din næste bullet: distraktionen. Eleven har ret i at Facebook også kan friste papirbogslæseren, men dog trods alt ikke på samme device … Jeg er ved at læse Tække og Paulsens nyligt udgivne “Sociale medier i gymnasiet – Mellem forbud og ligegyldighed” (Forlaget Unge Pædagoger) Så langt som jeg er kommet i den i hvert fald kommer de ikke med skråsikre bud på universalløsninger på distraktionsudfordringen (eller ‘interpelleringsproblemet’ som de præcist og anskueligt indkredser og beskriver), men bare i deres opkridtning af, hvori mere præcist udfordringerne egentlig består for dels lærere og dels elever synes jeg der er megen fortrøstningsfuldhed at hente. I hvert fald synes jeg det er helt forkert, hvis vi af overdreven eller forkert tacklet frygt for distraktion undlader at gøre det muligt for lærere og elever at drage fordel af de oplagte fortrin ved (gode) digitale læremidler (f.eks. dynamik og opdaterethed, multimodal læring, integrerbarhed med andre digitale værktøjer som f.eks. IT-rygsække og notattagningsværktøjer, brugertilpasningsmuligheder etc.).

    – Prisen. Det er et vigtigt issue. For skoler og for forlag. Skolerne (kommunerne, eleverne selv, forældrene …) skal have råd til at købe iBøger® og vi skal have råd til at producere dem 🙂
    En tilbundsgående analyse og forhandling af prisspørgsmålet ligger nok udenfor dette indlægs og i hvert fald denne kommentars ambitionsfelt, men lige hurtigt:
    — Det er korrekt, at iBøger® ikke skal trykkes eller fragtes rundt med fragtmand og post, men det koster det skotskternede ud af øjnene at have dem hostet på servere med høj driftssikkerhed og skalérbahed til eksamenstids-trafik-peaks etc. Og det er i sagens natur dyrt ud over tekst og faste billeder at producere lyd, video, animationer, quizzer m.v. og udvikle delings- og notefunktioner, responsivt design og andre faciliteter. Og vi skal udvikle til mange devices og platforme – så vidt muligt nemlig alle dem brugerne gerne vil bruge, og ikke kun nogle få walled gardens. Og rettigheder til tekster (f.eks. skønlitteratur, journalistik etc.) og billeder skal vi betale mere for, når vi bringer dem i digitale bøger end når vi trykker dem på papir i “lukkede” oplag.
    — Når du skriver at “Licenser til i-bøger kan altså vise sig at være dyrere i længden end udgifter til bøger”, så tænker jeg, at vi igen, også her, skal passe på ikke at sammenligne æbler og pærer. Skolerne har ikke flere kroner end de har og prisen i kroner er kroner både på iBøger og (p)Bøger i vores butik, men en iBog ER et ANDERLEDES undervisningsmateriale end en pBog, og de anderledesheder bør medtænkes, når der budgetteres og udregnes og prioriteres og en – typisk glidende – overgang fra bogkælderadministration til licensadministration planlægges.

    Et rygte om, at forlagene med digitale materialer uden trykomkostninger skamløst flår skolerne kan blive til en myte, der bliver til et sagn, der får form i en vandrehistorie, der etablerer sig til en “sandhed”. Jeg har ikke her først bevis for, at det er en løgn, det er jeg med på, men jeg håber jeg har demonstreret, at det er en langt fra selvindlysende sandhed, “sandhed”.

    Som sagt håber jeg at mange af dine kolleger med erfaringer med iBøger® og/eller andre digitale undervisningsmaterialer også vil kommentere jeres. Og tak for at lægge for her.

    God jul!

    Søren Peter, projektleder dansk mm., Systime

  2. Fin rapport. Som elev i 3.g er min opfattelse at eleverne generelt er meget positivt stemt over for i-bøger og at fysiske bøger er på vej ud. Jeg synes klart at fordelene opvejer ulemperne. En fordel som også er værd at tage i betragtning er miljøomtanken ved brug af i-bøger.

  3. @Søren Peter: Tak for din kommentar og venlige ord. Du er altid velkommen – også som Systime-mand. Vi vil gerne i dialog med alle som ved eller gerne vil vide noget om it i gymnasieundervisningen på denne blog – også elever – med det formål at finde frem til det, som gør eleverne dygtigere.

    1) Jeg har hentet e-bogen uden problemer i IE – så du har ret i at Chrome åbenbart var problemet der. Men man siger jo, at en webdesigner skal kode, så alle browsere kan være med. (Det er første gang, jeg har oplevet at IE var bedre end Chrome til noget som helst – det er faktisk breaking it-news.)

    2) Jeg synes såmænd også at ideen med tider og temaer-strukturen er god – problemet var at finde tilbage til noget, jeg havde fundet før. Det er måske bare at vænne sig til at bogmærke links i browseren, som man ellers gør på nettet. Måske kunne man lave en tydeligere ‘du er her’ /brødkrummetingsvisning i ibogen?

    3) Distraktioner og læsning: Vi skal som lærere gøre mere ud af at undervise i at håndtere distraktioner, hvis man skal gå over til at læse lektier på dimser, der er online. (Jeg har skrevet om lidt om det her på bloggen: http://itigymnasiet.dk/skal-vi-installere-en-rygrad/ ) Jeg synes du har ret i, at distraktioner i sig selv ikke skal være grund til at droppe ibøger – men selv hvis du har digital rygrad og kan holde dig fra sociale medier – kan du så holde til at læse i 1 time på en skærm, som man kan med en god bog ? Og er dine kognitive evner lige så skarpe på skærmen? Det er her jeg savner forskning – forsøg a la : sammenlign X personers udbytte af samme tekst på papir og skærm. Måske ændres lærerens rolle som facilitator for elevernes tilegnelse af stoffet også, når de har læst på en skærm, fordi vi læser mere overfladisk og hurtigere, ligesom når vi surfer?

    Det er måske bare at vente på evolutionen… 🙂

    4) Prisen: Jeg er med på at vi ikke skal sammenligne æbler og pærer. Men altså. Vores elever producerer jo videoer og quizzer med gratis værktøjer – og wordpress/typo 3 og webhosting koster ikke spidsen af en skotskternet jetjager – mere…. men Carl-Johan Bryld skal selvfølgelig have en ordentlig hyre!

    Du kommenterer ikke på mit forslag om en elevsektion?

    @Amalie: Tak for din kommentar. Miljøvinklen havde jeg ikke lige tænkt på. Jeg tror dog du mangler at tage højde for strøm til dimser, servere og routere i din beregning. Det var måske en god problemstilling til et AT-projekt til foråret 🙂 ?

  4. @Lars Selv tak! Og ja, på svært mange punkter har vi stærkt overlappende interesser.

    1. Ja, det er vist breaking news. (Det minder mig om denne sjove tegning, der løb rundt på Twitter for nogle måneder siden: http://www.favbrowser.com/what-we-web-browsers-picture/). Og ja, vores brugermindede webudviklingsstrategi er at vores materialer skal kunne bruges i alle seriøse, standardcompliante webbrowsere. Men når en enkelt af dem, der ellers må regnes til det selskab, på en enkelt disciplín (her pdf-åbning) fejler, så er det jo ikke en fejl VI kan rette. Selv næsten-all mighty Google Corp. “klokker” af og til lidt i det. Vi skriver i øvrigt her, hvilke platforme og browsere (og -versioner) vi udvikler til og tester op imod: http://info.systime.dk/support/teknisk-information-om-webudgivelser.

    2. OK. Ja, måske kan bogmærker gøre noget. Notater/”noter” kan måske også hjælpe – jf. de forskellige visninger under Mine noter”. Måske kan det hjælpe at opstille noterne efter hvornår de er taget? Nogle gange kan man huske ca. hvornår det var man så noget bestemt, man gerne vil finde igen. Og endelig: ja, brødkrummesti-idéen er på listen over brugerønskede faciliteter.

    3. Ja, lad os få disse ting bedre undersøgt og belyst. (Jeg er selv en ord-addict og læser meget både på skærm og papir. Men mine børn (10 – 17 år) læser kun på papir når de får besked derpå af skole eller forældre. Al, som i 99,8%, deres indrestyrede læsning er på skærm. Hypotese: De er dårligt/mangelfuldt opdragede. Hypotese 2: Hvis ikke nogen sørger for, at der er lødig litteratur (både i bred og i smal forstand) og lødige didaktiske tekster, undervisningsmaterialer, tilgængelige på skærmmedier, så får mine børn læst i alt alt alt for lidt. (See what I did there?! 3 x “alt” i rap – syntaktisk semilovligt i hvert fald)).

    4. Nej, “vores” open source produktions-software (vores database er ganske rigtigt administreret med et Typo3-interface) koster ikke i licenser. Men udviklingen af alt det Typo3 ikke kan “out of the community box” koster udviklingstid. Og der er meget. Både meget, der er direkte synligt for brugerne og meget, der hører til forlagsdriften under den synlige overflade (metadataindeksering og licensstyring – og rettighedsregistrering og royalty til forfattere og bogholderi så vi kan svare enhver sit – billedbureauer, kunstnere, journalister, skønlitterære forfattere). Vi arbejder på yderligere at transparensificere vores regnskaber, så vi kommer til at kunne se på de faktiske tal sammen og ikke bare på mine ordlister. Og ja, forfatterne skal også have deres hyre.

    – Elevsektioner: Det er oplagt. Vi er as yet undecidet på, præcis hvilke nye planlagte funktioner vi skal opbygge i Typo3 og hvilke vi skal opmuntre yderligere til, at lærere og elever selv kan lave i systemer og på platforme, der kan grænse op til eller indvæves i/med indholdet i udgivelserne. Det er bl.a. et spørgsmål om jura, forpligtelser, datasikkerhed. Vi har ansvaret for det stof, der udgives som dele af iBøger®. Hvis elever og lærere lægger indhold ind på de samme servere, som udgivelsernes indhold ligger på, så har vi også i hvert fald dele af ansvaret for det indhold. Dels har vi ansvaret overfor eleverne og lærerne – vi skal kunne forklare, hvilken tilgængelighed og hvilken permanens indholdet har dér. Og dels overfor offentlighed og tredjemand – copyright, personfølsomme oplysninger, billeder af mennesker uden tøj på og alt det dér.

    @Amalie Ja – der gemmer sig et spændende AT-projekt her! Det er formentlig et lige så komplekst regnestykke som det med læsehastighed og -forståelse på hhv. papir og skærm.

    Jeg ser frem til den fortsatte dialog – evt. her men også alle andre mulige steder.

    Godt nytår!

  5. Hej

    Tak for de mange betragtninger på i – bogen, har svært ved at tilføre noget nyt ud fra mine tre års erfaringer med i-bøgerne til virksomhedsøkonomi.

    Måske er vi bare i den første spæde fase med I-bogen. Kunne man forestille sig, at eleverne og lærerene fik mulighed for at kreere deres egen bog i takt med udviklingen af undervisningen. Systime/forlaget leverer mulighederne (indholdsmateriale, figurer, øvelser osv.) – brugerne bygger selv bøgerne – er en form for redaktører. I yderste konsekvens vil hver elev i en klasse ende op med hver deres bog.

  6. @Mads Jeg tror helt sikkert vi kun er i en meget tidlig fase med iBog®. Med al respekt for mine dygtige udvikler- og designerkolleger og vores dygtige forfattere og redaktører, så tror jeg skole- og forlagsfolk om bare 5 og helt sikkert om 10 vil kigge i arkiverne og smile af, hvordan de ser ud og virker i dag. De vil til den tid være digitale incunabler (http://en.wikipedia.org/wiki/Incunable).

    Jeg tror også helt sikkert, at der er spændende muligheder i en saml-selv dit undervisningsmateriale-iBogsudvikling, hvor det forlagsproducerede/-frikøbte-/-kuraterede har mere semantisk karakter end didaktiseret karakter. Niels Jakob Pasgaard, @edidaktik på Twitter, mener, så vidt jeg forstår ham, at undervisningsforlagene helt burde holde snitterne fra at didaktisere eller så meget som foreslå didaktiseringer af det semantiske indhold – data, oplysninger, billeder, primærtekster etc. Imidlertid er det let at konstatere en efterspørgsel også efter didaktiserede undervisningsmaterialer. Kommunerne, skolerne, gymnasierne etc. køber dem og bruger dem. Så længe de gør det, må det være fordi de har en brugsværdi.

    Allerede i dag kan du og dine elever selv opbygge jeres undervisningsmaterialer, hvor I rekombinerer iBøgernes indhold på måder der passer jer bedre end den måde det er struktureret i udgangspunktet. Vi er i samarbejde med lærere, der allerede gør den slags, på vej med vejledninger i, hvordan det konkret kan lade sig gøre i konkrete systemer som Facebook, Google Sites, Meebook etc. Meebook har selv lagt for her:

    Og samtidig overvejer vi, om vi kan tilføre den slags spiffy funktionaliteter til iBogen selv uden derved at sætte for meget over styr af dens “rolige” og letnavigérbare bogpræg. Vi ønsker, at indholdet i iBogen skal kunne bruges af brugerne som det passer dem bedst – as is, tilrettelagt og reflekteret som det er, eller tillempet af dem selv til deres konkrete situationer. Jeg tror ikke det vil vise sig at være et spørgsmål om enten semantisk udaktiseret eller didkatiseret – det er snarere et både og. Om langt mindre end 5 år.

    Venlig hilsen
    Søren Peter

Kommentarer

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.