Screencasts som lektie

I forbindelse med undervisningen af et biologihold har jeg anvendt programmet Screencast-o-matic.

Eleverne skulle som lektie til næste lektion lave en præsentation med titlen ”Hukommelse og indlæring”, som skulle indspilles på screencast. Eleverne fik en kort introduktion til programmets anvendelse og ved den efterfølgende lektion  skulle de afspille deres præsentation.

Efter afspilningen af udvalgte præsentationer blev Screencast evalueret med et spørgeskema i Lectio jf. nedenstående figurer.

2013-08-23 14_47_58-IT-redskabet-Screencast (1) - Microsoft Word
Skærmbillede fra Lectio

2013-08-23 14_48_22-IT-redskabet-Screencast (1) - Microsoft Word

2.2 Mener du, at Screencast kan anvendes i forbindelse med hjemmearbejde?

ja, det er nok en god måde at huske læsestoffet på.

Hvis læreren laver en gennemgang af nogle svære begreber med screencast kan man høre dem derhjemme og dette gør det nemmere at forstå en tekst man skal læse.

Nej, jeg kan ikke se hvordan det er godt. Det fungerede ikke for mig til dagens lektion, jeg fik intet ud af det.

Ja. Men kun hvis det ikke er helt nyt stof vi skal lave en screencast over. Det kræver for meget arbejde og kan blive rigtig svært.

Ja

Nej, vil foretrække at fremlægge mundtligt

Nej, det virker nemmere at selv skulle præsentere noget i stedet for at lave et screen cast

nej

Ja, det kan være et godt alternativ til en fremlæggelse på klassen, men ikke til en aflevering da det i sig selv tager lang tid at indspille screencast.

Ja det synes jeg godt det kan, men læreren skal bare have med i sine overvejelser at det tager tid at få til at fungere og indspille og derfor tager det længere tid en normalt at lave en præsentation.

Nej

Ikke dag-til-dag lektier.

ja nogle gange. men ikke konstant.

ja, hvis man skal lave en fremlæggelse.

Det kan være tidskrævende, hvis man først får problemer med det.

 

2.3 Mener du, at Screencast kan anvendes i lektionerne?

nej, det er kedligt at se på,

Nej, jeg synes ikke det er noget specielt. Jeg vil lige så gerne høre læreren snakke.

Ja, men det skal IKKE erstatte tavleundervisningen med læreren. Det er langt mere inspirerende at lytte til en lærer som er fysisk tilstede ved tavlen og som man undervejs kan stille spørgsmål.

Ja

Nej. Vil igen foretrække at fremlægge mundtligt

Heller ikke

ja

Ja, det kan være et godt alternativ til en fremlæggelse på klassen.

Ja det kan det, men igen.. det er teknik og det tager bare længere tid at arbejde med.

Nej

Ja, som et alternativ til fremlæggelser. Det er for meget arbejde at lægge i dag-til-dag lektier.

ja men det skal ikke erstatte tavleundervisning.

Til præsentationer af emner.

Jeg synes det er et bedre værktøj, hvis man f.eks. mangler en ekstra hjælp med en ting/emne, men ikke som en del af undervisningen, da en fremlæggelse ved tavler virker på nogenlunde samme måde.

 

 

2013-08-23 14_48_49-IT-redskabet-Screencast (1) - Microsoft Word

 

2.5 Hvordan mener du, at Screencast bedst anvendes i undervisningen?

til hjemme arbejde, ikke på klassen.

Jeg synes at det ville være mega godt hvis lærerne begyndte at lave screencasts til os hvis vi har svært ved nogle ting. Fx hvis jeg skriver en mail om at jeg har problemer med proteinstrukturen som jeg skal have med i min afleveringer, så kan læreren lave et screencast der forklarer hvad jeg behøver at vide. Dette vil virke bedre end både mail og en mundtlig dialog da vi herved kan gå tilbage hvis noget går hurtigt.

I gruppearbejde – det skal ikke erstatte læreren!

Læreren kan bruge det

Den kan anvendes i form af præsentationer, da det er godt redskab til at redegøre for emne på en visuel måde.

Det kan bruges hvis læren fx,.vil illustrere noget, så kunne man bruge screen cast men ellers syntes jeg ikke det skal benyttes

som vi gjorde i bio i dag

Det andevendes bedst ved små fremlæggelser.

Vil sige det fungere godt nok, men kan ikke rigtig se dens formål da man lige så godt kunne lave en præsentation med et powerpoint på klassen og ikke indspille det hjemmefra.

Jeg synes den bedste idé til anvendelse af Screencast, er hvis læreren måske bruger det som et redskab i sin undervisning. F.eks. ligger et screencast ind på lektionen, som variation fra alle læselektierne.

Til forklaring af enkle små nye emner.

The following two tabs change content below.

Hans-Rudolph Lenler-Eriksen

LektorHerning Gymnasium

Nyeste indlæg af Hans-Rudolph Lenler-Eriksen (se alle)

3 tanker om “Screencasts som lektie”

  1. Hej Hans-Rudolp,
    Mange tak for deling af dine og elevernes oplevelser. Rigtig interessant at få et indblik i deres oplevelser omkring brugen af teknologi, og hvad det betyder for dem ift. både deres egen forberedelsestid, og hvad det pågældende værktøj i øvrigt kan bruges til. Det er også interessant at læse om deres forventninger til lærerrollen – og godt at se, at vi ikke kan erstattes helt af teknologi 😉 Bemærker også at flertallet ikke fandt det rigtigt svært at bruge, selv om de ikke havde prøvet screencast før – det giver inspiration til selv at prøve det. Så igen, tak for deling.

  2. Der findes i øvrigt en lignende funktion, som er “medfødt” på elevernes mac-computere: Quicktime. Der er dog ikke mulighed for at redigere noget særligt.
    /Christian Mohn

  3. Hej Hans-Rudolp
    Tusinde tak fordi du deler dine og dine elevers erfaringer. Det er vigtig med input fra alle kanter ift. Flipped Classroom.

    /René Lund Espensen

Kommentarer

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.