Kategorier
Dansk Engelsk Flipped Classroom IPad Mundtlighed Screencast Software Tablets

Notability i undervisningen og forberedelsen

Jeg har lavet en intro-video til Notability til iPad Pro.

Det er en generel intro, så der er ikke noget specifikt for min engelsk- og danskundervisning i videoen.

Notetagning (med lyd)

Jeg bruger det til at tage noter til oplæg (hvor optagefunktionen er smart). Så kan jeg skrive om indholdet af oplægget, mens jeg optager deres udtale (i engelsk for mit vedkommende).

Annotér PDF’er

Jeg bruger det også til at tage noter i pdf-tekster, jeg underviser i. Så ligger de klar til næste gang. Jeg printer som regel teksten, når jeg har taget noterne, for jeg synes, det er rarere at gå rundt med et stykke papir, end med min iPad.

Flipped Learning

Man kan også bruge det til noget Flipped Learning, hvis man er med på den slags. Det er jeg ikke helt kommet til endnu. Jeg forestiller mig at lave noget grammatik (men der findes virkelig meget fint allerede) eller noget litteraturhistorie – fx intro til en periode.

Kategorier
Flipped Classroom Screencast

Don’t tell it – show it and tell it

Microsoft har lavet en ny skærmklipper med nogle smarte indbyggede funktioner. ‘Snip’ hedder det.

Når du har installeret det, kan du let tage et skærmklip, annotere på det og gemme det. Du kan også optage en lille screencast (klik på record øverst til venstre).  Når du er færdig, lægges det automatisk op på Office Mix, og du får et offentligt link til det.

Læreren kan bruge det til at gennemgå noget fagligt stof (flipped classroom) eller man kunne sætte eleverne til at lave afleveringer med det – gennemgå et bevis, analysere en tekst, osv.

2016-09-07

Det kan man også gøre med andre programmer, men det her fungerer godt og hurtigt.

Man kan også vælge et whiteboard – en blank tavle at tegne på – det er nok smartest hvis du kan frihåndstegne på din skærm – og så er der også mulighed for at optage sig selv, lissom på Youtube, juhu.

Se en lille demo her

Her er et andet eksempel:

Download Office Snip gratis her og del gerne et link til din første Snip i kommentarfeltet.

Snip, snap, snude …

 

Kategorier
didaktik Fag Screencast Skriftlighed Videndeling Web 2.0

Et forslag til at rette mere effektivt – et eksempel fra spanskfaget

Skærmbillede 2015-08-11 kl. 13.26.29

 

Hej

Her kommer et indlæg om hvordan jeg retter mine spanskelevers spanske afleveringer. Med større udbytte for dem og mindre tid for mig.

Fokus er på, hvordan jeg forsøger at bruge min rettetid anderledes og opnå et andet læringsudbytte hos eleverne. Det indebærer, at jeg går væk fra at rette 6 minutter for hver time, de har brugt på afleveringen, og at jeg kun sjældent sætter røde streger i deres afleveringer. Jeg har tidligere oplevet, at eleverne er ret fremmedgjorte overfor de røde streger og ikke rigtigt kan bruge dem til at få en god næste aflevering.

Da jeg startede som underviser i gymnasiet spurgte jeg til hvordan man retter en spansk stil og svaret var på det tidspunkt, 2008, at man bruger 6 minutter for hver time som de har brugt, og at man retter de fejl som de har lavet.

Skulle jeg anvende disse principper i dag ville det tage mig tæt på to fulde arbejdsdage at rette et 4-timers 3g stilsæt, hvis alle 30 elever på holdet afleverer. (30×24 minutter=720  minutter/60=12 timer.

Og hvad skulle jeg foretage mig i de 12 timer? Sætte en masse røde streger og skrive en masse grammatiske forklaringer og lave henvisninger til grammatikbogen.

Min oplevelse var at eleverne ikke tog i mod, og derfor ikke fik progression i deres opgaver.

Den rettemetode som jeg her vil give et eksempel på har jeg udviklet og  arbejdet med over de sidste år og jeg synes at det virker fremragende, fordi jeg får givet eleverne feedback på en meget mere konstruktiv måde, som eleverne, siger de selv, og det kan også ses i deres opgaver, tager bedre i mod. Derudover sparer denne rettemetode mig meget tid, som jeg kan bruge på noget andet, hvilket også er relevant, mener jeg, i disse tider med tidsregistrering og stigende stress blandt kollegaer.

Jeg tror at nogle af grundene til at det virker bedre for mig og for eleverne, er, at mediet er digitalt, jeg indspiller en video for dem, hvor de kan høre mig og se de kommentarer jeg har til dem og de kan se mig lave rettelserne og lave henvisningerne i grammatikbogen.

Teknisk kræver denne rettemetode at man kan lave en skærmoptagelse, f eks i programmet QuickTime Player, Screencast’o’matic eller lignende programmer. Og at man kan uploade videoen til Youtube. Her anbefaler jeg at man opretter sin egen konto på Youtube. Der er ingen økonomiske omkostninger forbundet med denne rettemetode.

Hér kan du se og høre praktiske eksempler på, hvordan jeg gør. Måske har du kommentarer, eller måske har du lyst til at dele til inspiration for andre.
Det skal siges, at jeg har talt med eleven Emilie og hun er med på at dette materiale bliver delt.

Her kan man se Emilies aflevering 1 med lærerens feedback

Her kan man se Emilies aflevering 2 med lærerens feedback
(Læg mærke til den tidsbesparelse der ligger i at feedbackvideoerne kan genbruges fra hold til hold, når forskellige hold laver den samme aflevering)
Her kan man se og høre Emilies aflevering 3, som er en video på youtube
Her kan man se og høre lærerens feedback til hele holdets aflevering 3. Man må så håbe, at Emilie ser videoen og holder den op mod sit eget produkt i aflevering 3.
Man kan også afspille videoen i undervisningen og bede dem om at holde feedback’en op mod eget produkt.
Man kan også, som det er tilfældet med dette holds første 4 afleveringer, lave holdets aflevering 4 som en genaflevering af de første 3 produkter, hvori de skal aflevere en skærmoptagelse, hvori de kommenterer deres afleveringer 1, 2 og 3 OG kommenterer, hvordan de hver i sær kunne forbedres, med reference til lærerens feedback på de tre afleverede produkter.
Her kommer Emilies aflevering 4, som er en genaflevering, hvor hun laver en video, screencast, med kommentarer til sine første 3 afleveringer.

 

 

Jeg håber at dette har givet inspiration til at revidere egen rettepraksis. Jeg er overbevist om at dette har en effekt i spanskfaget og formentlig i andre sprogfag, men kan måske også inspirere undervisere i andre fag.

 

Saludos

Morten

Kategorier
Blogs didaktik Google Religion Screencast Skriftlighed Smartphones Sociale Netværk Videndeling Web 2.0

Bloggen – en gammel kending

Det er måske første gang jeg blogger for IT i undervisningen, men det er bestemt ikke første gang, jeg blogger om hvilke muligheder, der ligger i at have en hjemmeside eller en blog til sit hold. Bloggen var et af de første værktøjer jeg kastede IT-kærligheden efter. Dog sker der for mit vedkommende ofte det, at jeg bliver så optaget af nye IT-værktøjer, at jeg helt glemmer nogle gode gamle travere. Derfor er dette indlæg tilegnet bloggen.

En blog kan mange andre ting end at være talerør for modedyr og folk med politisk korrekte holdninger. Eller gymnasielærere med smarte idéer. I undervisningsøjemed er det for det første en nem måde, hvorpå man kan samle sine elevers skriftlige og visuelle produkter. For det andet er det en meget effektiv platform til socialt funderet læring, hvis man altså husker ikke kun at bruge bloggen som en opslagstavle.

Blogs til hvilke typer hold?

Jeg har I år oprettet blogs til mine to religion C-hold. Jeg sværger ellers til sites, når det handler om at strukturere mine forløb for og med eleverne, men jeg har måtte sande at det er for tidskrævende at oprette sites til alle mine hold. Derfor skelner jeg nu mellem at have hold på A- og B-niveau (dansk og valgholdsreligion) og C-niveau. På denne måde har jeg IT-platform til c-holdene, men det letter min arbejdsbyrde, da der er ingen vedligeholdelseskrav på bloggen. Dette skal ses i forhold til den måde jeg arbejder med sites, – som I kan læse mere om her.

Da det er alene eleverne, der producerer materiale til bloggen, kan jeg læne mig tilbage, mens jeg følger deres indlæg og kommentarer.

I det følgende beskriver jeg en række tilgange til det at blogge, som jeg synes fungerer. De vil forekomme i ret tilfældig rækkefølge. Hvis man gerne vil vide mere om de tekniske detaljer om, hvordan man kommer i gang med at blogge, så anbefaler jeg, at man følger denne blog, som er skrevet af en ren google wiz, Anja Emilie Madsen. Men jeg koncentrerer mig altså om, hvordan jeg har brugt den til mere konkret i min egen undervisning.

Tegninger

 

Hvis man som jeg har en forkærlighed for at lade eleverne tegne i undervisningen, har du med en blog et godt udgangspunkt for at gemme og dele dem. Bed eleverne om at tage et billede af tegningen og upload det via app’en blogger. Det kan i religionsundervisningen f.eks. se sådan ud:

Et begrebskort baseret på Luthers protestantisme

Eleverne kan på denne måde dele deres faglige produkter, hvilket både sikrer at et godt begrebskort som dette ikke går i glemmebogen og at eleverne føler sig set i undervisningen. Altså hvis man bruger det som udgangspunkt som en klassedialog.

Billeder og videoer

Andre visuelle produkter, som deles på bloggen er fotoserier og screencasts, som på samme måde som tegningen er gode måder at arbejde på, men hvis faglige indhold har en tendens til at forsvinde, idet det ikke kan oversættes direkte til elevernes noter.

Her har mine elever lavet en billedserie om forskellen på protestantisme og katolicisme vha foto apps – disse produkter kan nemt deles i blogger-app’en, som eleverne kan hente gratis til deres smartphone. Hvis nogle skulle være i tvivl, så er det dåben, der illustreres ved hjælp af en skraldespand til venstre;-)

Med apps som Photo Collage Maker, kan eleverne lave billedcollager, som de kan uploade til bloggen via Blogger app’en.

Dette er et eksempel på et religionfagligt screencast om Jesu opstandelse, hvilket eleverne på mit re C-hold nu kan bruge som eksamensrepetition, når de læser op på kristendommen.

Det er lavet i Explain Everything, dernæst eksporteret til Youtube og kan derfra nemt integreres på en blog.

Udnyt det sociale potentiale i mediet

Selvfølgelig behøver man hverken billeder eller film for at undervisning med bloggen lykkes.  Det mest væsentlige mener jeg består i, om får udnyttet de sociale værktøjer, der ligger i et socialt medie. Man kan f.eks. som alternativ til en traditionel tavleopsamling af gruppearbejde bede eleverne om at kommentere fagligt på hinandens indlæg. Min typiske formulering er

Kommenter på de andres blogindlæg idet I

1. Beskriver, hvordan deres indlæg hænger sammen med jeres.

2. Giver indlægget konstruktiv, fremadrettet kritik.

Når det fungerer, kan det sådan ud i blogindlæggets kommentarfelt:

Når det ikke fungerer, er det som reglen, fordi der er elever i klassen, som synes, at de kan skrive præcis som de vil, idet de gemmer sig bag mediet.

Men sådanne reaktioner er en oplagt mulighed for mig at diskutere internetadfærd i klassen. Det kræver næsten aldrig mere end en enkelt opsang at stoppe uhensigtsmæssige kommentarer. Som med rigtig mange andre typer af didaktiske redskaber kræver det en vis traditionalisering, førend det virker efter hensigten.

Nærlæsning af pdf’er på bloggen

Vi har på mit gymnasium i Birkerød haft fokus på, hvordan man bruger pdf-readers som Adobe Reader eller Billedfremviser til at kommentere og understrege i scannede tekster. Et meget tiltrængt initiativ.

Jeg mener, at det er meget problematisk, at mange af os sender en jævn mængde indscannede tekster i  elevernes retning uden at tænke over, hvordan de skal komme ned i dem uden at kunne bruge overstregningstusch og kuglepen. Mødet satte fokus på denne udfordring og vi fik alle mulighed for at prøve det for første gang eller forfine vores annoteringsevner.

Jeg har sidenhen tænkt lidt over, hvordan man kommer videre med denne IT-kompetence i undervisningen. En tilgang er jo at vise sine elever, hvordan man gør én gang og dernæst håbe på, at de altid vil forberede sig på denne måde. En anden tilgang er at inkorporere det som et benspænd i den daglige undervisning, og via traditionalisering af en arbejdsform holde eleverne fast i den nære læsning.

Jeg foreslår derfor, at man bruger bloggen til at styrke den digitale dannelse i kombination med almindeligt gruppearbejde i den daglige undervisning. Bloggens force er jo netop, at man kan samle og dele billeder, – og en annoteret pdf er jo som bekendt et billede.

Giv f.eks. jeres elever en opgave med en struktur, der ligner denne:

1. Find et uddrag af dagens lektie, som er særlig relevant i forhold til undervisningens fokus. 

2. Brug jeres pdf reader til at understrege/kommentere i teksten.

3. Tag et screenshot af dette arbejde og upload det til holdets blog

4. Lav evt. uddybende kommentarer i indlægget også.

5. Kommenter på de andres indlæg, idet I

   a) Beskriver, hvordan indlægget hænger sammen med jeres

   b) Giver indlægget konstruktiv, fremadrettet kritik.

Måske kunne et billede se sådan ud?

Ja, jeg må indrømme, at jeg ikke er kommet i gang med det i undervisningen endnu, og derfor er dette eksempel hjemmelavet. Men nu er idéen givet videre. Hvis I får det til at lykkes for jer, eller har andre forslag til, hvordan man kan arbejde med annoterede pdf’er i undervisningen, så hører jeg meget gerne fra jer.

Kategorier
Office Word Screencast Skriftlighed SRP

Vejledning: Sidetal og indholdsfortegnelse

Denne vejledning viser, hvordan man kan lave sidetal i Word 2011 til Mac. Det viser sig nemlig, at det driller en hel del at få tallene til at passe, når man gerne vil have både abstract, forside og indholdsfortegnelse i samme dokument, og samtidig gerne vil have opgavens første side med indledning til at være side 1.Vis sidetal på første side

For at få det til at virke, skal man lave sektioner til de forskellige del af opgaven. Én sektion til abstract, én til forsiden, én til indholdsfortegnelsen og én til selve opgaven.

Når man har de tre sektioner, skal man så indsætte sidetal for alle tre sektioner, og her skal man huske at fjerne fluebenet i det felt, der hedder “Vis sidetal på første side”. Det næste man skal være opmærksom på, er at vælge, at sidenummereringen skal begynde med side 1.Begynd med side 1 Når man har gjort det på alle tre sektioner, skulle man gerne have en opgave, der ingen sidetal har på de første tre sider (hhv. abstract, forside og indholdsfortegnelse). Første side – typisk med indledning – skulle så gerne være side 1.

God fornøjelse.