Categories
Blogs didaktik Google Religion Screencast Skriftlighed Smartphones Sociale Netværk Videndeling Web 2.0

Bloggen – en gammel kending

Det er måske første gang jeg blogger for IT i undervisningen, men det er bestemt ikke første gang, jeg blogger om hvilke muligheder, der ligger i at have en hjemmeside eller en blog til sit hold. Bloggen var et af de første værktøjer jeg kastede IT-kærligheden efter. Dog sker der for mit vedkommende ofte det, at jeg bliver så optaget af nye IT-værktøjer, at jeg helt glemmer nogle gode gamle travere. Derfor er dette indlæg tilegnet bloggen.

En blog kan mange andre ting end at være talerør for modedyr og folk med politisk korrekte holdninger. Eller gymnasielærere med smarte idéer. I undervisningsøjemed er det for det første en nem måde, hvorpå man kan samle sine elevers skriftlige og visuelle produkter. For det andet er det en meget effektiv platform til socialt funderet læring, hvis man altså husker ikke kun at bruge bloggen som en opslagstavle.

Blogs til hvilke typer hold?

Jeg har I år oprettet blogs til mine to religion C-hold. Jeg sværger ellers til sites, når det handler om at strukturere mine forløb for og med eleverne, men jeg har måtte sande at det er for tidskrævende at oprette sites til alle mine hold. Derfor skelner jeg nu mellem at have hold på A- og B-niveau (dansk og valgholdsreligion) og C-niveau. På denne måde har jeg IT-platform til c-holdene, men det letter min arbejdsbyrde, da der er ingen vedligeholdelseskrav på bloggen. Dette skal ses i forhold til den måde jeg arbejder med sites, – som I kan læse mere om her.

Da det er alene eleverne, der producerer materiale til bloggen, kan jeg læne mig tilbage, mens jeg følger deres indlæg og kommentarer.

I det følgende beskriver jeg en række tilgange til det at blogge, som jeg synes fungerer. De vil forekomme i ret tilfældig rækkefølge. Hvis man gerne vil vide mere om de tekniske detaljer om, hvordan man kommer i gang med at blogge, så anbefaler jeg, at man følger denne blog, som er skrevet af en ren google wiz, Anja Emilie Madsen. Men jeg koncentrerer mig altså om, hvordan jeg har brugt den til mere konkret i min egen undervisning.

Tegninger

 

Hvis man som jeg har en forkærlighed for at lade eleverne tegne i undervisningen, har du med en blog et godt udgangspunkt for at gemme og dele dem. Bed eleverne om at tage et billede af tegningen og upload det via app’en blogger. Det kan i religionsundervisningen f.eks. se sådan ud:

Et begrebskort baseret på Luthers protestantisme

Eleverne kan på denne måde dele deres faglige produkter, hvilket både sikrer at et godt begrebskort som dette ikke går i glemmebogen og at eleverne føler sig set i undervisningen. Altså hvis man bruger det som udgangspunkt som en klassedialog.

Billeder og videoer

Andre visuelle produkter, som deles på bloggen er fotoserier og screencasts, som på samme måde som tegningen er gode måder at arbejde på, men hvis faglige indhold har en tendens til at forsvinde, idet det ikke kan oversættes direkte til elevernes noter.

Her har mine elever lavet en billedserie om forskellen på protestantisme og katolicisme vha foto apps – disse produkter kan nemt deles i blogger-app’en, som eleverne kan hente gratis til deres smartphone. Hvis nogle skulle være i tvivl, så er det dåben, der illustreres ved hjælp af en skraldespand til venstre;-)

Med apps som Photo Collage Maker, kan eleverne lave billedcollager, som de kan uploade til bloggen via Blogger app’en.

Dette er et eksempel på et religionfagligt screencast om Jesu opstandelse, hvilket eleverne på mit re C-hold nu kan bruge som eksamensrepetition, når de læser op på kristendommen.

Det er lavet i Explain Everything, dernæst eksporteret til Youtube og kan derfra nemt integreres på en blog.

Udnyt det sociale potentiale i mediet

Selvfølgelig behøver man hverken billeder eller film for at undervisning med bloggen lykkes.  Det mest væsentlige mener jeg består i, om får udnyttet de sociale værktøjer, der ligger i et socialt medie. Man kan f.eks. som alternativ til en traditionel tavleopsamling af gruppearbejde bede eleverne om at kommentere fagligt på hinandens indlæg. Min typiske formulering er

Kommenter på de andres blogindlæg idet I

1. Beskriver, hvordan deres indlæg hænger sammen med jeres.

2. Giver indlægget konstruktiv, fremadrettet kritik.

Når det fungerer, kan det sådan ud i blogindlæggets kommentarfelt:

Når det ikke fungerer, er det som reglen, fordi der er elever i klassen, som synes, at de kan skrive præcis som de vil, idet de gemmer sig bag mediet.

Men sådanne reaktioner er en oplagt mulighed for mig at diskutere internetadfærd i klassen. Det kræver næsten aldrig mere end en enkelt opsang at stoppe uhensigtsmæssige kommentarer. Som med rigtig mange andre typer af didaktiske redskaber kræver det en vis traditionalisering, førend det virker efter hensigten.

Nærlæsning af pdf’er på bloggen

Vi har på mit gymnasium i Birkerød haft fokus på, hvordan man bruger pdf-readers som Adobe Reader eller Billedfremviser til at kommentere og understrege i scannede tekster. Et meget tiltrængt initiativ.

Jeg mener, at det er meget problematisk, at mange af os sender en jævn mængde indscannede tekster i  elevernes retning uden at tænke over, hvordan de skal komme ned i dem uden at kunne bruge overstregningstusch og kuglepen. Mødet satte fokus på denne udfordring og vi fik alle mulighed for at prøve det for første gang eller forfine vores annoteringsevner.

Jeg har sidenhen tænkt lidt over, hvordan man kommer videre med denne IT-kompetence i undervisningen. En tilgang er jo at vise sine elever, hvordan man gør én gang og dernæst håbe på, at de altid vil forberede sig på denne måde. En anden tilgang er at inkorporere det som et benspænd i den daglige undervisning, og via traditionalisering af en arbejdsform holde eleverne fast i den nære læsning.

Jeg foreslår derfor, at man bruger bloggen til at styrke den digitale dannelse i kombination med almindeligt gruppearbejde i den daglige undervisning. Bloggens force er jo netop, at man kan samle og dele billeder, – og en annoteret pdf er jo som bekendt et billede.

Giv f.eks. jeres elever en opgave med en struktur, der ligner denne:

1. Find et uddrag af dagens lektie, som er særlig relevant i forhold til undervisningens fokus. 

2. Brug jeres pdf reader til at understrege/kommentere i teksten.

3. Tag et screenshot af dette arbejde og upload det til holdets blog

4. Lav evt. uddybende kommentarer i indlægget også.

5. Kommenter på de andres indlæg, idet I

   a) Beskriver, hvordan indlægget hænger sammen med jeres

   b) Giver indlægget konstruktiv, fremadrettet kritik.

Måske kunne et billede se sådan ud?

Ja, jeg må indrømme, at jeg ikke er kommet i gang med det i undervisningen endnu, og derfor er dette eksempel hjemmelavet. Men nu er idéen givet videre. Hvis I får det til at lykkes for jer, eller har andre forslag til, hvordan man kan arbejde med annoterede pdf’er i undervisningen, så hører jeg meget gerne fra jer.

Categories
Billedkunst Blogs Portfolio Skriftlighed

Lad eleverne lave en e-portfolio

Hvordan kan man ellers lave portfolio? Hvis du har nogle gode ideer, og/eller hvis dine elever har en offentlig portfolio, så smid gerne et link nedenfor.

Categories
Blogs Scoop.it

Sådan laver du netaviser

2013-02-08 19_27_14-Shine on the web _ Scoop

Projektundervisning munder ofte ud i en avis som produkt. Dermed indgår elevernes individuelle arbejde i et fælles klasseprodukt, som kan distribueres og læses af andre.

Artiklerne kan skrives i fx Word og gemmes og samles i PDF-format, som kan læses på de fleste platforme efterhånden.

Man kan også bruge tjenesten issuu.com til at uploade sin PDF, så man kan præsentere det lidt fiksere online, som fx vores skoleavis Aspir gør. Hvis man bruger gratisversionen af issuu.com får man reklamer ude i siden.

Jeg vil i stedet foreslå at man bruger blogs og ”Scoop it” – begge er gratis tjenester.

1)      Lad eleverne oprette en individuel blog hos enten wordpress eller Blogger. Det tager 10-15 minutter, og det er gratis.

2)      Lad eleverne arbejde med deres artikel som et blogindlæg med billeder og evt. videoklip. Det kan skrives helt som vanligt i Word eller One Note og kopieres ind som et blogindlæg til sidst.

3)      En redaktør – evt. men ikke nødvendigvis læreren – opretter en konto på Scoop it. Derefter oprettes et ’topic’, som skal være avisens titel. I min demo har jeg valgt ’It i unv’. Herefter ”scooper” redaktøren links til alle elevernes blogindlæg: Vælg ”New scoop” => ”Create your own scoop” og ”publish”. Så får man efterhånden noget, der minder om en webavis med links til elevernes artikler. Det er vigtigt at linket er til selve indlægget – ikke bare bloggens forside. Man får som regel linket til indlægget frem ved at klikke på overskriften – kopiér derefter adressen. Fx er linket til præcis dette indlæg “http://itigymnasiet.dk/sadan-laver-du-netaviser/” – mens hjemmesiden jo hedder itigymnasiet.dk.

Husk det er dit “topic”, som er “avisen”.

Redaktøren kan flytte rundt på indlæggene ved at klikke på ‘move’ på den lille toolbar under hvert indlæg. Måske kunne man lade eleverne diskutere, hvilke historier der skal prioriteres op eller ned. – men det er nok svært med en redaktion på 30 medlemmer.

Blogs+ Scoop.it har den store fordel frem for PDF at eleverne stadig kan rette stavefejl på deres egen blog efter at ”avisen” er publiceret. Hvis man laver en pdf, så skal hele baduljen konverteres igen, hvis man skal rette fejl. Det kan også nemt bruges igen i andre projekter i klassen, når man først har fået eleverne til at bruge blogs.

Andre anvendelsesmuligheder

  • Man må kunne bruge det i dansk til arbejdet med nyhedskriterier – lad eleverne ”scoope” fra dagens historier – hvilke historier prioriterer de?
  • Læreren kan også bruge det som en linksamling til eleverne. Man kan jo lave flere forskellige topics (”aviser”)

Man kan også samle materiale i en Wikispace eller på et Google Site, men det vil ikke helt give avisfornemmelsen – eller hur? Kender du andre metoder til at lave ”avis” med elever , så kommentér gerne nedenfor.

Categories
Blogs Dansk Skriftlighed

Blogs

Jeg har nu ad flere omgange brugt blogs som led i undervisningen i dansk, og jeg er blevet mere og mere glad for det.

Hvad er en blog?

… spørger nogle måske. Ja, det er en blog, du sidder og læser lige nu. Man kan nemt, hurtigt og gratis oprette en blog flere steder på nettet. Jeg bruger selv blogger.com. En blog kan indrettes på mange måder, men det behøver ikke at være særligt avanceret.

Jeg kan ikke vise de blogs, vi bruger i mine klasser, for de er kun for inviterede. Men man er meget velkommen til at henvende sig, og så vil jeg gerne vise dem frem.

Hvorfor?

Jeg oplever klart – og det er også tilbagemeldingen fra eleverne – at det at skulle skrive til bloggen virker motiverende på dem.

Hele ideen er, at eleverne skriver indlæg på bloggen. Disse indlæg kan handle om alt muligt, men de indlæg, jeg har bedt mine elever om at lave, har været:

  • Portrætinterviews om hinanden
  • Nyhedsartikler, interviews og lederartikler om ”Ravnkels saga”
  • ’Postkort-essays’ i forbindelse med studieturen
  • Videooptagelser af dramatiseringer af folkeviser eller digte
  • Anmeldelser af selvlæste værker

Jeg oplever klart – og det er også tilbagemeldingen fra eleverne – at det at skulle skrive til bloggen virker motiverende på dem. Det er et mere autentisk arbejde end bare at skrive en stil, som kun læreren læser. Her læser hele klassen med. Eleverne siger også, at de lærer af hinanden og bliver inspirerede af at læse hinandens indlæg.

Gode råd

  • Da jeg brugte blogs den første gang, var jeg bange for, at nogle elever ville opleve det som grænseoverskridende, at deres klassekammerater skulle læse, hvad de skrev. Det gjorde jeg derfor et stort nummer ud af at tale med dem om, og der var ganske rigtigt også et par piger, der var ved at gå helt i baglås over kravet om at skrive til bloggen. I de to næste klasser, hvor jeg ville bruge blogs, præsenterede jeg bare projektet uden at lægge op til den problematisering og satte eleverne til at skrive, og det accepterede de så uden diskussion…
  • Man kan indstille bloggen til kun at kunne ses af inviterede. Dvs. google kan ikke søge bloggen. Sådan plejer jeg at indstille bloggen, for det er ikke meningen, at alle mulige mennesker skal blande sig, og desuden hjælper det nok trods alt de mere blufærdige og modvillige elever, at bloggen er reserveret til klassen.
  • Man kan kommentere på hvert indlæg, og den funktion bruger jeg rigtigt meget. Dels sætter jeg eleverne til at kommentere hinandens indlæg ud fra nogle bestemte kriterier (fx sproglig korrekthed, brug af genre, kreativitet, virkning på læseren), fordi jeg vil tvinge eleverne til at lære af hinanden og blive inspireret – hvis man da kan tvinge nogen til det! Dels kommenterer jeg selv alles indlæg, elevtid eller ej (hvis eleverne har brugt timen på at skrive, har det til gengæld været en nem time for mig). Jeg tror nemlig, at det betyder ret meget for eleverne at opleve, at deres indlæg bliver læst.
  • Man kan sætte etiketter eller labels på indlæggene, fx med elevernes navn og emnet. Det er en god og helt nødvendig måde at holde orden på bloggen.
  • Når vi begynder med at arbejde med bloggen, bruger vi lidt tid på hvilke særlige overvejelser man skal gøre sig, når man skriver til nettet.

Er der slet ikke noget træls ved at bruge blogs?

Jow. Den første time, hvor blog-projektet præsenteres, og eleverne skal inviteres til bloggen, er totalt stressende. Når man bruger blogger.com, skal eleverne have en gmail eller en hotmail for at kunne bruge bloggen, så det skal nogle af eleverne først have oprettet. Så kan de af en eller anden grund alligevel ikke få deres mail til at virke, eller også kan de ikke huske den adgangskode, de lige har brugt. Eller også er der et eller andet uforklarligt i vejen. Ofte er det de elever, der har en Mac, som har problemer. Jeg henviser til IT-Christian. Han skal jo også have noget at lave…

Når man genoptager blog-projektet efter et par måneder, er der ALTID nogle elever, der ikke kan få deres brugernavn til at virke, eller de kan ikke huske deres adgangskode. Eller der er et eller andet uforklarligt i vejen. IT-Christian er igen vores redning.

Spørgsmål?

Jeg besvarer meget gerne yderligere spørgsmål. Hvis man gerne vil have hjælp til at oprette en blog og opsætte den, hjælper jeg også gerne. Jeg er dog bestemt ikke ekspert, men har prøvet mig frem og klarer mig nu efter de forhåndenværende søms princip.