Categories
Informationssøgning Læsning Videndeling

Annotér websider offentligt

Diigo og andre tjenester har længe givet os mulighed for at annotere websider og dele noterne med andre, men det har ikke været gratis og måske derfor heller ikke så udbredt. Hvor mange af dine elever skriver noter på websider?
Hypothes.is er en gratis, non-profit og open source tjeneste til formålet.

Man opretter en konto med et brugernavn og en adgangskode, og så er man klar til at annotere. Man kan indsætte links, billeder og bruge LaTex i sine kommentarer. Ideen er, som det er vist i videoen, at lægge et ekstra lag over nettet, som folk kan bruge til at diskutere i .
Man kan annotere alle offentlige hjemmesider, som ikke er beskyttet med adgangskode, og vist også pdf’er.  Der findes en browserudvidelse (extension) til både Chrome og Firefox.
Når du har oprettet en konto og installeret deres extension , så prøv at reloade denne side – du får nu en sidebar med mulighed for at markere teksten og skrive kommentarer til den (fordi jeg har installeret deres wordpress-plugin). Man kan vælge at gøre sine noter offentlige eller dele dem i grupper, som man selv opretter.

Det ser jo umiddelbart spændende ud – men kan man nu stole på at det bliver ved med at være et altruistisk open-source og non-profit-projekt?  På hjemmesiden siger de , at de ikke videreformidler data om brugerne. Hvem finansierer det? Hvad sker der med deres webservere, hvis de rent faktisk får en milliard brugere?  Hm…
Nå, men hvis vi nu tager ja-hatten på, hvordan kan man så konkret anvende dette værktøj  i undervisning?

Ja, det kan måske  hjælpe elever med at læse websider mere aktivt, så de ikke bare skøjter hen over det, som læseforskerne siger vi gør.
Kan man læse og annotere tekster, som ligger offentligt, sammen som klasse? Bliver det ikke uoverskueligt, hvis bare 20 personer annoterer på en side … ?

Hvad med dette lille brev fra Herman Bang?

Læreren kunne have en gruppe med elever, eller elever kunne med fordel oprette Hypothesisgrupper til projektarbejde.
Jeg har ikke testet det i undervisningen, men måske skal det bare introduceres som et research-værktøj til elevernes egen brug.

Hvilke erfaringer har du med annotering på websider?

Categories
Chrome didaktik Gamification Google Google Drev Quizværktøjer Test Videndeling Web 2.0

Quiz og træningstests – nemt, gratis og HURTIGT

På Sct. Knuds Gymnasium er vi gået over til O365 – og Fronter lukkes definitivt ned i sommerferien. I religionsfaggruppen har det givet anledning til en del bekymringer i takt med, at skoleåret er skredet frem. Faggruppen har gennem årene udarbejdet en række repetitionsquizzer, som dels kan bruges som prøver i undervisningen og dels kan bruges af eleverne som repetition af stoffet.

Udfordringen var med andre ord at finde et værktøj, der kunne erstatte Fronters prøveværktøj. Survey Xact dumpede på, at der ikke kan angives korrekte svar med pointtildeling. Socrative ligeså. Kahoot dumpede på at der er et maksimum på 4 svarmuligheder. Quizlet kunne ikke lave multiple choice. Mange venlige it-ildsjæle foreslog Moodle, men tærsklen er bare for høj til at hele lærerkollegiet med tiden skal kunne bruge det. Office Mix virkede oplagt, men er endnu ikke en gangbar løsning til MAC 🙁

Humøret dalede – men efter endnu et par programmer i testversion dukkede tilføjelsesprogrammet Flubaroo til Google Chrome frem i kommentarfelterne.

Flubaroo er løsningen. De fleste af vores lærere har for ca. 4-5 år siden været på web 2.0 kurser, hvor Google Docs var en væsentlig del af indholdet. De kender derfor Googles formularer – “Google Analyse”.  Jeg inviterede derfor faggruppen til et “hands-on” modul.

“Jeg har for at hjælpe jer i gang indlagt et modul … i Lectio. … Målet med det fælles modul er, at I bliver trygge og rutinerede i at lave quizzer, og at der bliver hands-on, ved at I deler quizzerne mellem jer og går i gang fra en ende af med tastearbejdet.

Lektie:
1. Sørg for at have browseren Chrome installeret
2. Find tilføjelesesprogrammet Flubaroo og tilføj det til Chrome browseren – http://www.flubaroo.com/
3. Se den 3 minutters introduktionsvideo på http://www.flubaroo.com/
4. Aftal/fordel hvem der udskriver de quizzer, I har i Fronter – så alle quizzer er udskrevet, når vi mødes. Så kan vi danne os et overblik.

Jeg håber, I ser dette som et godt tilbud og ikke som en sur pligt. Vi må sørge for, at der er kaffe nok ;)”

Faggruppen er nu i gang – og vi sluttede modulet af med, at jeg indtalte følgende screencast (indspillet i første hug, så der er ingen garanti for sublim kvalitet), der kan hjælpe dem videre med at lave opsætningen i Flubaroo, når de er blevet færdige med MASTER-quizzer og efterfølgende skal kopiere dem til nye hold i undervisningen. Som supplement til videoen har vi siden fundet en vejledning til, hvordan man kan graduere spørgsmål med check-bokse, så de ikke er enten rigtige eller forkerte – se vejledning.

Mine varmeste anbefalinger – what’s not to like??!!!

Categories
Google OneNote Sharepoint Videndeling

EdCamp

En EdCamp er et møde, hvor deltagerne selv bidrager med alt indholdet. Der er ikke forberedt dagsorden eller oplæg, men alle kan byde ind både med spørgsmål, viden og holdninger. Formen hylder mange af de principper, som vi også bruger i vores egen undervisning, bl.a. at vores forståelse udvikles mest gennem sociale interaktioner peer-to-peer. Dermed ikke sagt at det ikke kan være fint, at få et puf fra en god oplægsholder. Introduktion til konceptet:

EdCamp den 3/3 2016 i Odense med ca. 50 deltagere hos ITCfyn omhandlede systemerne Google Apps for Education, Office365/Sharepoint og Moodle. Jeg havde deltaget i noget af planlægningen. Formatet EdCamp blev valgt, da målgruppen var IT-vejledere o.l., og disse forventes at have nogen, men ikke fuldkommen, kendskab til de tre LM-systemer. Så der var overhængende risiko for, at planlagte oplæg ville ramme ved siden af.

Efter 20 minutters introduktion ved Anne Mette Lundstrøm og Peter Olsen, var der afsat tid (og frokost) til at diskutere hvilke emner, der skulle på bordet, og disse blev skrevet op på tre tavler med tusch. Det var frit for enhver at skrive forslag på. Desuden skulle hver deltager sætte streger ved de emner, som de fandt mest interessante, da vi havde begrænset antal lokaler og deltagere. Hvem skal kategorisere eller sortere i emne-forslagene? Vi valgte afstemning med streger, mens andre EdCamps vist lægger det over til facilitatorer at kategorisere alle forslag.

1. session a 45 minutter:

Inden for o365 kunne jeg vælge mellem Klassenotesbøger, Apps og Sharepoint sites. Et par andre emner var sorteret fra. Jeg valgte klassenotesbøger, og mødtes med ca. 15 andre lærere om emnet. Læs mere på ITCfyns FaceBook side.

Stregerne på tavlerne blev slettet efter første session, og der var nu ti minutter til at supplere med emner og til at sætte streger ved nye eller eksisterende emner.

2. session:

Jeg valgte apps til Sharepoint. Gode apps til Sharepoint blev efterlyst, men ingen havde bud, såvidt jeg kunne høre. Derfor må der linkes til eller indlejres andre tjenester og programmer på Sharepoint websteder. Desuden blev der snakket om Sway, InLogic, Webtop, Teachers Dashboard, Newsfeed og OneNote som LMS.

3. session:

Valgte Office Mix. Her blev Microsofts mand Erik Carter bedt om at fortælle, hvordan man installerer og bruger Mix. Har du et oplæg, og er der enighed om at høre det: Go for it. Jeg havde hørt hans oplæg før og gik videre til Google Classroom. Dette emne var uden deltagere i denne session. Jeg kunne også vælge klassenotesbog eller apps igen, men synes jeg havde været dér, så jeg gik (noget mod min vilje) videre til Google Expedition. Expedition er Googles Virtual Reality-software, så du kan “gå en tur på den kinesiske mur”. Her var mange deltagere, men ikke meget diskussion.  Jeg havde svært ved at se det store læringsudbytte af Expedition p.t. Fik i stedet en god snak ved kaffevognen.

 

Mit samlede indtryk var: Fedt format. Svært at vide om det giver mere end almindelig konference. Min vurdering er “det gør det”, men det skal ikke bruges hele tiden. Modigt af ITCfyn at kaste sig ud i en EdCamp.

Lidt mere åbenhed i emnet og fra deltagerne ville måske give den energi, som jeg savnede i sidste session. Efter min smag måtte der gerne komme endnu flere forskellige emner på banen. De steder jeg var, havde vi gode, og ret tekniske diskussioner, men ikke mange pædagogiske fx hvad vil vi med vores LMS? eller hvordan motiverer vi kolleger og elever til at bruge vores LMS? Nogle af disse blev behandlet i en efterfølgende fokusdiskussion, men kunne lige så vel have været genstand for emner på EdCampen.

Det kan også blive interessant, hvordan vi indhenter emner fra deltagerne, da det formentlig kan have indflydelse på antallet og karakteren. Hvis alle forslag slettes efter hver session, skubber det måske deltagerne til at tænke på nye forslag. Post-it’s eller digitale bidrag udfordrer måske blufærdigheden mindre, men kan blive noget sværere at overskue, hvorfor der muligvis skal afsættes mere tid til at afgøre, hvad der skal tages op.

edcamp

Fra en EdCamp i Århus lørdag den 27/2. Med tilladelse fra @danishbuddha

 

Hvorfor ikke afholde en pædagogisk dag som EdCamp med eller uden et fokus? Hvis du vil opleve en EdCamp afholdes det årligt. Følg med på www.EdCamp.dk.

 

 

Categories
SRP Videndeling

SRP-vejledning i netværkssamfundet

Nu skal eleverne snart skrive studieretningsprojekt, og vi lærere skal på den igen som vejledere. På skolerne får eleverne tildelt en vejleder i hvert fag, og så vejledes der løs i hundredvis af små siloer i det ganske land –  hvis jeg nu skal spidsformulere mig lidt.

Er det ikke en organisationsstruktur, som har rødder i Autoritetssamfundet før internettet, hvor far og lærer var orakler og onkel Anders blev spillet af Peter Malberg?

I netværkssamfundet er eleverne vant til at interagere med langt flere mennesker,  end vi lærere selv gjorde i gymnasiet  (The Economist). Som elev vil man måske undre sig over, at man kun får tildelt én fagperson.

Vejledningsopgaven kan selvfølgelig også bestå i, at man hjælper eleverne med at søge ekspertviden i de rigtige fagdatabaser.

I netværkssamfundet er eleverne vant til at interagere med langt flere mennesker, end vi selv gjorde i gymnasiet.

Man kan sagtens forestille sig ,at 10 3.g.’ere i forskellige klasser skriver om det samme emne og får hjemkaldt bøger fra hinanden uden at tale sammen, som jeg skrev for et par år siden.

I en faggruppe kan der være en ekspert i 1. verdenskrig, som skal vejlede 5 elever i industrialiseringen, mens industrialiseringseksperten vejleder i 1. verdenskrig.

Selvfølgelig er der videndeling i faggrupperne. E-mails med: “Jeg har en elev, som…” fyger rundt i hele vejledningsperioden, og vi hjælper hinanden med materiale og opgaveformuleringer bag kulisserne.

Men burde man ikke bruge it til at allokere lærernes viden derhen, hvor der er brug for den, og give eleverne mulighed for at finde hinanden?

Måske en slags “skolefacebook” , googlegruppe eller gammeldaws forum, hvor elever og vejledere kunne finde og hjælpe hinanden på tværs ved hjælp af områder/emner/fag som hashtags. Mange bruger jo allerede EMU-siderne med områdeforslag osv. Måske kunne EMU etablere et forum for SRP-elever?

På min skole skal vi teste grouprooms til SRP-vejledning. Det er et online samarbejdsværktøj, som måske kan fungere bedre end e-mails, som jo tit bliver små bidder af en samtale, hvor konteksten mangler. Men er det hensigtsmæssigt at  bruge 1 grouproom pr. ‘1 elev – 2 vejledere.’?

De fleste elever har stadig brug for de fysiske møder og opmuntringer i processen, så jeg er ikke “menneskestormer” og ude på at afskaffe vejlederne, men jeg er nok ude efter et netbaseret supplement – og nej, det er ikke Google Scholar.

Hvad tænker du?

(Billede: Doc Searls, Flickr, ingen ændringer foretaget.)

Categories
didaktik Fag Screencast Skriftlighed Videndeling Web 2.0

Et forslag til at rette mere effektivt – et eksempel fra spanskfaget

Skærmbillede 2015-08-11 kl. 13.26.29

 

Hej

Her kommer et indlæg om hvordan jeg retter mine spanskelevers spanske afleveringer. Med større udbytte for dem og mindre tid for mig.

Fokus er på, hvordan jeg forsøger at bruge min rettetid anderledes og opnå et andet læringsudbytte hos eleverne. Det indebærer, at jeg går væk fra at rette 6 minutter for hver time, de har brugt på afleveringen, og at jeg kun sjældent sætter røde streger i deres afleveringer. Jeg har tidligere oplevet, at eleverne er ret fremmedgjorte overfor de røde streger og ikke rigtigt kan bruge dem til at få en god næste aflevering.

Da jeg startede som underviser i gymnasiet spurgte jeg til hvordan man retter en spansk stil og svaret var på det tidspunkt, 2008, at man bruger 6 minutter for hver time som de har brugt, og at man retter de fejl som de har lavet.

Skulle jeg anvende disse principper i dag ville det tage mig tæt på to fulde arbejdsdage at rette et 4-timers 3g stilsæt, hvis alle 30 elever på holdet afleverer. (30×24 minutter=720  minutter/60=12 timer.

Og hvad skulle jeg foretage mig i de 12 timer? Sætte en masse røde streger og skrive en masse grammatiske forklaringer og lave henvisninger til grammatikbogen.

Min oplevelse var at eleverne ikke tog i mod, og derfor ikke fik progression i deres opgaver.

Den rettemetode som jeg her vil give et eksempel på har jeg udviklet og  arbejdet med over de sidste år og jeg synes at det virker fremragende, fordi jeg får givet eleverne feedback på en meget mere konstruktiv måde, som eleverne, siger de selv, og det kan også ses i deres opgaver, tager bedre i mod. Derudover sparer denne rettemetode mig meget tid, som jeg kan bruge på noget andet, hvilket også er relevant, mener jeg, i disse tider med tidsregistrering og stigende stress blandt kollegaer.

Jeg tror at nogle af grundene til at det virker bedre for mig og for eleverne, er, at mediet er digitalt, jeg indspiller en video for dem, hvor de kan høre mig og se de kommentarer jeg har til dem og de kan se mig lave rettelserne og lave henvisningerne i grammatikbogen.

Teknisk kræver denne rettemetode at man kan lave en skærmoptagelse, f eks i programmet QuickTime Player, Screencast’o’matic eller lignende programmer. Og at man kan uploade videoen til Youtube. Her anbefaler jeg at man opretter sin egen konto på Youtube. Der er ingen økonomiske omkostninger forbundet med denne rettemetode.

Hér kan du se og høre praktiske eksempler på, hvordan jeg gør. Måske har du kommentarer, eller måske har du lyst til at dele til inspiration for andre.
Det skal siges, at jeg har talt med eleven Emilie og hun er med på at dette materiale bliver delt.

Her kan man se Emilies aflevering 1 med lærerens feedback

Her kan man se Emilies aflevering 2 med lærerens feedback
(Læg mærke til den tidsbesparelse der ligger i at feedbackvideoerne kan genbruges fra hold til hold, når forskellige hold laver den samme aflevering)
Her kan man se og høre Emilies aflevering 3, som er en video på youtube
Her kan man se og høre lærerens feedback til hele holdets aflevering 3. Man må så håbe, at Emilie ser videoen og holder den op mod sit eget produkt i aflevering 3.
Man kan også afspille videoen i undervisningen og bede dem om at holde feedback’en op mod eget produkt.
Man kan også, som det er tilfældet med dette holds første 4 afleveringer, lave holdets aflevering 4 som en genaflevering af de første 3 produkter, hvori de skal aflevere en skærmoptagelse, hvori de kommenterer deres afleveringer 1, 2 og 3 OG kommenterer, hvordan de hver i sær kunne forbedres, med reference til lærerens feedback på de tre afleverede produkter.
Her kommer Emilies aflevering 4, som er en genaflevering, hvor hun laver en video, screencast, med kommentarer til sine første 3 afleveringer.

 

 

Jeg håber at dette har givet inspiration til at revidere egen rettepraksis. Jeg er overbevist om at dette har en effekt i spanskfaget og formentlig i andre sprogfag, men kan måske også inspirere undervisere i andre fag.

 

Saludos

Morten