Categories
Matematik Retning Skriftlighed

Elektronisk retning

Det er snart to år siden, jeg satte mig til tasterne og lavede en samlet vejledning til elektronisk retning. Der er løbet meget vand i åen siden dengang, så nu benytter jeg anledningen til at se på det igen, selvom overraskende lidt har ændret sig i min praksis.

Jeg retter alt elektronisk – næsten altså. Jeg insisterer faktisk på at få en del af afleveringerne håndskrevne, fordi det er virkeligheden til den første time af den skriftlige eksamen i matematik. Efterhånden er jeg faktisk træt af de håndskrevne, som jeg synes er mere bøvlede (men ikke nødvendigvis langsommere) at rette. Nu har jeg bare fået gode rutiner og – ikke mindst – smarte genveje når jeg retter elektronisk.

Jeg fokuserer på at arbejde struktureret, og jeg har derfor analyseret mig frem til det, der kan gøre arbejdet mere effektivt. I det følgende vil jeg forklare de vigtigste ting:

Brug ikke musen!

“Umuligt!” tænker de fleste, men det er det ikke. Det er faktisk det, der sparer mig mest tid. Hver gang hånden skal flyttes fra tastaturet til musen eller omvendt tager det tid. Og 99% af det jeg gør med musen, når jeg retter, kan jeg hurtigere gøre med tastaturet. Hvis jeg altså har lavet de nødvendige genvejstaster.

Genvejstaster

De er helt uundværlige for mig og en del af dem er standard i alle Word-programmer. Det gælder fx. almindelige funktioner som kopier, klip og indsæt, men når man retter skal man først og fremmest huske Ctrl+Skift+E. Når du har trykket det, så registreres ændringer. Jeg har selv defineret en lang række genvejstaster, hvoraf den vigtigste er “Indsæt kommentar”. Når du er færdig med at skrive en kommentar i kommentarfeltet er det godt at vide, at et enkelt tryk på Esc bringer dig tilbage til dokumentet.

Fysiske taster

brugtastaturetDu kommer langt med at bruge tasterne Home, End, Page Up og Page Down – de erstatter musen (og dens scroll-hjul), når du skal igennem besvarelsen.

Kommentarer

Kommentarer opdeler jeg i tre kategorier

  1. dem jeg bruger hver gang
  2. dem jeg bruger til den aktuelle opgave
  3. dem jeg kun bruger én gang til en helt unik fejl

Type 1: Jeg laver en række standardkommentarer, som ved hjælp af autokorrektur får en bestemt tekst-kode som genvej – fx kan sætningen “Du har lavet en kongruensfejl” have koden “kgrf”. På den måde skriver jeg kun en kort kode, men får en hel sætning.

Type 2: Første gang kopierer kommentaren ved at trykke Ctrl+A (marker alt) og Ctrl+C (kopier). Næste gang jeg skal bruge kommentaren henter jeg den via udklipsholderen, der kan gemme de sidste 24 kopiereringer. Det er kun når jeg henter noget fra udklipsholderen at jeg bruger musen.

Type 3: Jeg skriver jeg bare kommentaren.

Du kan finde instruktionsvideoer til at lave genvejstaster og autokorrektur her.

Hvad er ændret?

Faktisk har min praksis ikke ændret sig så meget de seneste år. Men lidt er der sket:

  • Jeg har fået lavet en liste med standardkommentarer – som stadig ændres og udvides. Jeg bliver mere og mere tilfreds med den.
  • Jeg har fået identificeret flere kommandoer, som jeg bruger så tit, at de skal have en genvej.
  • Der bør tænkes lidt i “Less is more” for der skal stadig være så få genveje og standardkommentarer, at man kan huske dem alle. Jeg har dog en printet liste hængende på væggen ved siden af min arbejdsplads.

Jeg holder indimellem korser om emnet, og det lærer jeg altid noget nyt af. Dels i forberedelsen men især af “kursisterne” som giver mig gode ideer og praktisk tips fra deres rettepraksis.

Categories
Dansk Engelsk Retning Skriftlighed

Feedback og omlagt skriftligt arbejde

Retning i Docs. Man kan kommentere ligesom i Word.
Retning i Google Docs /Drev. Man kan kommentere ligesom i Word. (Illustration fra tidligere indlæg)

Der er virkelig kommet fokus på nye rettestrategier, feedback frem for rettelser og omlagt skriftlighed i kølvandet på OK13.

Men det handler ikke bare om at spare lærertid og -kræfter. Det handler om at bruge lærerkræfterne på noget, der rent faktisk virker. Jeg tror stadig, jeg har til gode at møde den gymnasielærer, der elsker rettearbejdet – eller bare den gymnasielærer, der ikke relativt ofte sukker ved tanken om de 30 elevopgaver, der ligger og venter på nogle fremadrettede kommentarer.

Og hvorfor?

Fordi vi røvkeder os med banaliteter og pinagtige forsøg på at konstruere en forståelig opgavebesvarelse? Næh, vi vil jo gerne se, hvor langt de er kommet i processen. Men jeg tror, vi bliver drønirriterede over, at vi alt for ofte netop ikke synes, de er kommet nogen vegne, og det er de samme røde streger, vi sætter om og om og om igen. Og det på trods af alle de gode og konstruktive anvisninger, vi gav dem sidst. Vi bliver trætte bare ved tanken om et sæt elevopgaver, fordi vi kun meget sjældent synes at se et egentligt resultat af vores anstrengelser.

Hvornår virker skriftlighedsundervisningen så? Når den foregår på klassen!

Hvornår virker skriftlighedsundervisningen så? Når den foregår på klassen! Det er de ting, vi har arbejdet grundigt med ansigt-til-ansigt på klassen, jeg kan se smitte af på de skriftlige elevopgaver; aldrig rigtig de kommentarer eleverne får i stilene.

For nogle måneder siden var jeg på et kursus om rettestrategier, og jeg fik så meget inspiration med derfra, at jeg indså, at hele min tilgang til skriftlighedsundervisningen skulle laves om. Blandt andet lærte jeg, at det er den, der retter, der lærer noget; at eleverne ikke lærer meget af altid at aflevere halvringe produkter, men lærer noget af at få gjort produkterne perfekte; og at elever lærer af feedback i markant højere grad end af en summativ evaluering, som netop stjæler fokus på de konstruktive fremadrettede kommentarer.

På det gymnasium, hvor jeg er ansat, har vi fra det kommende skoleår fået lagt 20 procent af elevtiden ind som skemalagte konfrontationstimer. Det betyder altså, at der her er mulighed for at bruge tiden til feedback og arbejde med forbedringer af de allerede afleverede skriftlige opgaver. Helt konkret starter jeg efter sommerferien med elevernes årsprøve i engelsk B-niveau. Her følger planen:

  1. Jeg har rettet stilene udelukkende ved hjælp af kommentarfunktionen i Word. Når der var en fejl, markerede jeg fejlen med et tomt kommentarfelt.
  2. Desuden markerede jeg i alle stile et afsnit som et ’godt afsnit’ og et afsnit som et ’afsnit til forbedring’.
  3. Når vi mødes efter ferien, skal eleverne i et skriftlighedsmodul først og fremmest rette og forklare deres sproglige fejl (ligesom de skal i en delprøve 1 til engelskeksamen).
  4. De skal herefter reflektere over, hvorfor deres gode afsnit er godt, og hvorfor afsnittet til forbedring bør forbedres. Herefter omskriver de afsnittet til forbedring.
  5. Hele herligheden – de udfyldte kommentarfelter, inkl. refleksionerne (ligeledes i kommentarfelterne) over gode og mindre gode afsnit, og det omskrevne mindre gode afsnit (som evt. kan skrives nederst i stilen) – skal ikke nødvendigvis genafleveres (men det kunne man selvfølgelig godt), men i løbet af timen skal eleverne jævnligt vise mig deres arbejde, så vi kan diskutere om de er på rette spor.
  6. Endelig samler vi op ved at jeg har udvalgt nogle gode afsnit og nogle afsnit til forbedring, som jeg har sat op på tavlen, og dem diskuterer vi taler samlet på klassen.

Jeg mener, at det er væsentligt at få slået fast for eleverne, at det skriftlige arbejde ikke er en privatsag mellem lærer og den enkelte elev, men at de netop skal se og forholde sig til hinandens produkter for at se, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør, og lade sig inspirere af, hvordan andre griber opgaverne an. Og ikke mindst lære af både hinandens og egne fejl.

Det handler om, at det arbejde, jeg lægger i deres skriftlige produkter, skal stå mål med læringseffekten.

Det handler ikke om, at jeg vil springe over hvor gærdet er lavest og slippe helt uden om at rette deres stile. For eleverne har selvfølgelig krav på individuel feedback og løbende at blive orienteret om deres faglige standpunkt, men min pointe er, at den feedback bundfælder sig bedre, når eleverne får den i et direkte møde med mig, hvor vi sammen ser på produktet, og det er netop det, jeg gerne vil bruge de omlagte skriftlighedstimer til.

Det handler om, at det arbejde, jeg lægger i deres skriftlige produkter, skal stå mål med læringseffekten – og det, må jeg altså bare konstatere, sker ikke lige nu med de røde streger efterfulgt af en kort kommentar og en karakter. At skabe en refleksion over, hvad der fungerer, og hvad ikke gør, hvad der er godt sprog, og hvad ikke er, lykkes nemmest i en samtale i klasserummet, og ved at de stifter bekendtskab med en masse skriftlige produkter og måder at gribe opgaver an på – både egne og andres.

Categories
Matematik Office Word Retning Skriftlighed

Om elektronisk retning i Word

Præsentation

Rettefunktionen er en integreret del af standardprogrammet Word og koster ingenting ekstra. Det befinder sig under fanen ”Gennemse”. Herunder drejer det sig især om fanerne ”Kommentar” og ”Sporing”. Kommentarfanen giver mulighed for i margen at indsætte en kommentar til et nærmere markeret område af teksten (se billedet):

BST

Sporingsfunktionen kan spore ændringer i dokumentet, dvs. eleven kan klart se, hvad der er det oprindelige dokument, og hvad der er lærerens rettelser – under fanen ”Registrer ændringer” kan man vælge ”Endeligt dokument med ændringer”, og så markeres korrekturerne med rødt.

 

Nødvendige forudsætninger

Rettefunktionen er ikke særlig teknisk og kræver ingen installation eller internetforbindelse. Den eneste forudsætning er, at eleven afleverer elektronisk og har et tekstbehandlingsprogram, der kan ”læse” den rettede Word-fil, og det kan – så vidt jeg ved – alle programmer inklusive gratisprogrammerne fra nettet. Det forudsætter heller ingen særlig teknisk eller informationsteknologisk viden hos eleverne at bruge programmet, og de er i forvejen vant til at arbejde med Word.

 

Faglige og didaktiske erfaringer med retteprogrammet

Jeg retter stort set alle matematikafleveringer elektronisk vha. Words retteprogram. Eleverne afleverer elektronisk i Word (eller kompatibelt gratisprogram) i Lectio og får deres aflevering tilbage med elektroniske rettelser i Word.

Fordele:

  • let at bruge for såvel elev som lærer
  • ingen særlige tekniske forudsætninger eller internet påkrævet
  • der kan lynhurtigt skrives såvel positive kommentarer som ”o.k.”, ”ja”, ”fint”, ”perfekt” som kritiske (kræver ikke ekstra klik)
  • mulighed for at bruge fuld matematisk notation (fx korrekt skrivning af formler etc.)
  • mulighed for autoprogrammering af hyppige kommentarer (under Wordindstillinger: fanerne autokorrektur og matematisk autokorrektur), fx bruger jeg: af< = afrundingsfejl og mf< = metodefejl, forkert opstilling

Ulemper:

  • kan blive uoverskueligt ved mange fejl/kommentarer
  • kræver makroer for at blive effektivt – det kan være svært at huske alle de tildelte kommandoer
Categories
Dansk Google Drev Retning Skriftlighed

Elektronisk processkrivning

Retning i Docs. Man kan kommentere ligesom i Word.
Retning i Docs. Man kan kommentere ligesom i Word.

Kender du det?

Eleven afleverer en opgave. Du retter og kommenterer samvittighedsfuldt. Eleven får opgaven tilbage efter 2-3 uger og er nu optaget af andre afleveringer. Eleven springer over dine kommentarer og går hurtigt ned til karakteren. 4 igen. Pokkers. Videre til næste opgave i et andet fag.

At rette før eller efter aflevering?

Er det hensigtsmæssigt at kommentere og give fremadrettede kommentarer, når eleven HAR afleveret for 2 uger siden, og der måske er 2-3 uger til næste danskaflevering? Hvad nu, hvis man bruger det meste af sin rettetid (måske 15-20 min, hvis 5 timers elevtid) på en 1. version og derefter lader eleverne redigere og omskrive, før de afleverer en 2. udgave, som man bare læser igennem og giver en karakter? Så har eleven en større motivation til at rette sine fejl.

Det er bøvlet at lave processkrivning elektronisk, fordi man skal oprette 2 opgaver i Lectio. Eleverne skal uploade og du skal down- og uploade to gange. Men kunne man måske bruge Google Docs til det?

Processkrivning i Google Docs

Jeg har forsøgt at lade et danskhold aflevere en analyseopgave ved at dele et Google Dokument med mig.

Fordele:

  • Hvis man beder eleverne om at skrive deres aflevering i Google Docs, så ligger teksten jo ét sted (ingen upload/download eller “senden frem og tilbage”. Det kan være en stor fordel i forbindelse med omlagt elevtid, hvor læreren nemmere kan følge eleverne. Man kan nemt se om Dovenlars laver noget i skrivetimen ved at kigge i hans dokument – (ja, det er måske lidt Big Brother…)
  • Læreren kan kommentere elevens tekst som i Word. Eleven får mailbesked om at læreren – eller en anden – har en kommentar. Læreren får besked, når eleverne retter.
  • Man kan rekonstruere tekstens genesis eller tilblivelsesproces ved at vælge ‘File’ => ‘Revision history’. Hvis man klikker på de forskellige tidspunkter, så kan man se de tidligere versioner – men der var ikke tid til at gå ind i det også, da jeg rettede.

Ulemper:

  • Det kræver en stabil netforbindelse at skrive direkte “i skyen” – jeg vil anbefale at selve skriveprocessen foregår i Word, men så kan man jo kopiere det ind i Docs hver gang man har arbejdet lidt med sin tekst.
  • Man har ikke helt så mange funktioner i Docs som i fx Word. Men man kan faktisk godt lave noter og links i Docs.

Jeg har kun prøvet det én gang, men der er nogle muligheder i det. Næste gang er vi tilbage i den trygge rutine: Eleverne afleverer i Word og jeg retter bagefter, og de får mine kommentarer 14 dage efter (hvis det går godt) Jeg tør ikke “tage springet” helt – det kræver overskud og tid at ændre praksis, og jeg er overhovedet ikke sikker på , at det er vejen frem?

Man kunne sikkert gøre noget lignende med Office365 eller Skydrive, som jo er “Word i skyen”.

Kender du andre it-værktøjer, man kan bruge til skrivning eller har du andre erfaringer, du vil dele?