Categories
Dansk Interaktive tavler Skriftlighed

Del tavlen

Jeg vil gerne fortælle lidt om mine erfaringer med at bruge Google Docs i undervisningen.

Hvis du og eleverne opretter en gratis Google-konto, så kan man skrive dokumenter sammen med eleverne. Ikke noget med at sende frem og tilbage. Det er her og nu og live. Brug Googles Chrome browser.

Jeg vil anbefale, at du opretter en mappe (folder), som du derefter deler med eleverne på dit hold. De skal have rettigheder ”to view and edit”. Herefter vil alle de dokumenter, du lægger i denne mappe, kunne redigeres af de personer, du har givet adgang til mappen. Du kan bede en elev om at samle en liste over klassens gmail-adresser og så kopiere dem ind på én gang.

Tekstarbejde i Google Docs
Tekstarbejde i Google Docs – Klik for større billede. Hver elev har en cursor i forskellige farver.

Når det er sat op, ser det ca. ud som på billedet til højre.

Hvis man kører det op på projektoren, så har man nu en interaktiv tavle.

Didaktik

Det var det tekniske – nu kommer vi til det egentlige, interessante og vigtige, nemlig didaktikken.  Kan man få mere læring ud af dette og i så fald hvordan?

Jeg har forsøgt at bruge Google Docs til mindst 3 forskellige formål:

  1. Som klassens logbog. Hver time i et forløb starter med, at vi læser referat fra sidst og slutter med, at en elev efter tur skriver logbog for den aktuelle time. Det kan både bruges til at genopfriske faglige pointer og få rettet små og store sprogfejl. Jeg er tit kommet i et dilemma mht., hvor meget man skal rette af det, eleverne har skrevet. Det bedste er selvfølgelig at få dem til at rette tingene selv.  Man kan lade holdet læse det igennem og ”godkende referatet” af sidste møde som del af dagens lektie.
  2. Som arbejdsseddel til gruppearbejde. På forhånd har jeg oprettet spørgsmål, tabeller eller skemaer, som eleverne skal udfylde i et gruppearbejde.  Man kan dele de forskellige spørgsmål ud til forskellige grupper og/eller lade nogle spørgsmål være noget, som alle skal svare på. Alle kan – og skal – give deres besyv med ved at skrive gruppens bud i skemaerne.
  3. Som en slags ”Wiki”: I to klasser har jeg ladet eleverne fremstille en ”Håndbog (!) i filmiske virkemidler” som et delt Google Doc. Fidusen er jo, at eleverne kan sætte links og skærmbilleder ind med eksempler.
  4. Til skriftlige afleveringer: Senere vil jeg prøve det til skriftlig dansk. Der er en simpel kommentarfunktion i Docs. Jeg har bedt eleverne på et hold om at oprette et dokument og dele det med mig. De skriver udkast til en aflevering, og jeg kommenterer det i Docs. Når eleven har redigeret teksten med min kommentar, får jeg automatisk besked pr. mail. Herefter kunne de måske dele med en kammerat, før jeg læser det igen og giver en karakter.

(Jeg er klar over, at det med retning er lidt af et minefelt. Men det skal tages op i et andet regi. Jeg går ind for devisen ”Work smarter, not harder”.)

Man kan selvfølgelig også kommentere i word-filer, men så skal de mailes frem og tilbage. Nu prøver jeg. Så må vi se om det fungerer bedre – det kunne også være man skulle spørge eleverne, hvad de synes…

Det er også muligt at lave videomøder i Docs, såkaldte ”hangouts”. Du kan altså have lyd- og videokontakt i en gruppe , mens du skriver på et fælles dokument.  Det er sejt, men jeg har ikke prøvet det i en klasse.

Summa summarum :

Fordele:

  • Flere elever kan komme til fadet. Måske kan en dygtig, men genert elev bedre lide at skrive på ”tavlen” end at række kloen i vejret og få alles blikke rettet imod sig.
  • Man kan integrere skriftlighed i timerne på nye måder.
  • Man får mere dynamik i timen, når eleverne skriver overraskende ting bag om ryggen på læreren.

Ulemper:

  • Kaos. Det kan blive sværere at holde en god tavleorden, når 30 mennesker skal være enige. Det kan også være en udfordring at få alle faglige input bearbejdet ordentligt i en time. (Man kan udnævne en sekretær fra hver gruppe.)
  • Man gør sig afhængig af the” big G” company. (Men dokumenterne kan tages ud af Google Docs og gemmes som PDF, Word, osv. Det gør vi efter hvert forløb.)
  • Når alle kan redigere, så kan alle også slette hele dynen. Det har jeg prøvet et par gange. Men der er indbygget backup i systemet: Man kan gendanne en tidligere version under ’file’ => ’see revision history’.

Skydrive, som Anders har gode erfaringer med,  tilbyder den samme funktionalitet. Men Mac-brugere kan ikke være med, fordi man ikke kan få OneNote til Mac.

TodaysMeet, som Birgitte tidligere har skrevet om, er en anden og simplere mulighed for at give eleverne adgang til tavlen.

Har du prøvet Google Docs, eller kender du andre smarte værktøjer, vi kan bruge?

Categories
Skriftlighed

Skrivevej på vej

På Herning Gymnasium er vi i gang med at lave en model over elevernes skriftlige arbejde inspireret af Skrivemetroen på Fredericia Gymnasium.

“det bliver væsentligt nemmere at foretage ændringer i modellen for flere brugere sammenlignet med at én stakkel sidder og koder det direkte”

Jeg har foreslået at vi prøver at tegne den i Google Docs og derefter publicerer den som webside med links. Så er vi selvfølgelig afhængige af Google – men det bliver væsentligt nemmere at foretage ændringer i modellen for flere brugere sammenlignet med at én stakkel sider og koder det direkte i html eller bruger en webeditor.

Ovenfor ser du et indlejret Google-dokument, som skrivegruppen kan redigere modellen i. Ændringer i dokumentet vises ovenfor efter kort tid. Når modellen er færdig, kan vi lægge links til skolens forskellige “Råd og vink”-dokumenter  på og publicere den .

Kan den mon også embeddes på skolens intranet?

Hvis du kender til en fiksere måde at gøre det på, hører jeg meget gerne fra dig .

Categories
Office Word

Word … for opgaveskrivere!

I 1g får alle elever et to-timers kursus i at skrive deres større skriftlige opgaver ved hjælp af relevante, arbejdsbesparende funktioner i Word.

Introduktion til Words vigtigste funktioner

Categories
Dansk Fremmedsprog Todays Meet

Online-brainstorming mm.

Jeg vil godt lige anbefale hjemmesiden (ellere rettere værktøjet) www.todaysmeet.com. Siden er uhyre simpel: Man opretter hurtigt og gratis et privat domæne, som fx kunne hedde ‘Australia’, hvis man skulle bruge det til en brainstorming på landet Australien i enten engelsk eller dansk. Dermed får man et link at give eleverne. Eleverne går nu ind og opretter sig hurtigt med navn og begynder på lærerens opfordring at poste kommentarer til ordet/emnet. Den enkelte post kan kun være på få tegn, som på Twitter. Eleverne kan undervejs se hinandens posts (hvilket både kan være godt og skidt). Efter fx 5 minutters brainstorming har man en lang række af posts med kommentarer, hvor man kan se afsender på alle, og som man kan smide på storskærm og tale ud fra. Som lærer angiver man ved oprettelsen selv, hvor længe elevernes bidrag skal eksistere – fra 2 timer til 1 år.

Jeg har selv kun brugt det til kollektiv brainstorming til at åbne et nyt forløbsemne, men man kunne også bruge det som et alternativ til arbejdsspørgsmål til en tekst. Eleverne kunne fx formulere undringsspørgsmål og på den måde komme ind i teksten. Der er mange muligheder, og online-vinklen kunne formentlig fange nogle af dem, der keder sig ved mere traditionelle metoder.