Categories
Dansk didaktik Mindmap

Der ER forskel på mind map programmer!

For ret lang tid siden blev vi i dette forum stillet spørgsmålet: Hvilket mind map program kan du bedst lide at arbejde med i undervisningen? Jeg lovede i den forbindelse at skrive et indlæg og endelig har jeg fået tid til det:

Jeg vil gerne anbefale noget så simpelt som et mind map program: Popplet. Det findes både som app til tablet (4,99$) og online i en gratis såvel som betalingsversion. I den gratis version kan man lave 5 mind maps, eller popplets som det hedder, men disse kan man til gengæld lave om på som man ønsker.

Dette er en instruktionsvideo til basisfunktionerne (som jeg dog ikke selv har lavet)

 

Popplet som lærerredskab

Nu er jeg under uddannelse, og når jeg f.eks. i  et projekt skal kombinere litteratur, erfaringer, idéer mm. anvender jeg meget ofte popplet til at strukturere mine tanker. Det samme gælder, når jeg skal skabe et nyt forløb fra bunden. Men hvad er der så egentlig så anderledes ved dette program kontra andre, lignende mind map programmer?

På mange måder ligner det f.eks. MindMeister; der er mulighed for at arbejde kollaborativt, man kan integrere multimodale produkter og ændre farverne, skrifttyperne mm.

For mit vedkommende handler det om, at Popplets struktur er helt fri, dvs. mindre didaktiseret end f.eks. MindMeister.

Skærmbillede 2016-02-09 kl. 09.18.31
Dette screenshot viser, hvordan MindMeister er opbygget i overordnede og underordnede strukturer.

MindMeister er rigtig anvendeligt, når man arbejder med hierarkisk opbyggede vidensområder, men det viser sig ofte lidt for rigidt, når jeg f.eks. skal formulere mit eget projekt eller forløb: Ofte bliver underordnede begreber overordnede med tiden, og ofte skal de sættes sammen på kryds og tværs for at matche mit indre virvar.

På den anden side gør popplets struktur det også muligt at lave en “flad” tidslinje, som f.eks. i forbindelse med kronologiforløbet i dansk/historie.

Skærmbillede 2016-02-19 kl. 10.51.46
Klik på billedet for at forstørre det.

Eller lave store ressourceoversigtskort, som dette jeg f.eks. har lavet over det IT-pædagogiske netværk på min skole.

Skærmbillede 2016-02-19 kl. 10.48.45
Her har jeg forsøgt at lave en oversigt over, hvem der har hvilke IT-kompetencer på lærerværelset

Til sidst, men ikke mindst vil jeg gerne anbefale Popplet, da det har en præsentationsfunktion. På denne måde kan jeg, og selvfølgelig også eleverne, præsentere deres popplet i den struktur og sammenhæng, som det nu er passende. På denne måde er det et alternativ til almindelige powerpoints eller prezi, som kan anvendes, når man arbejder med at præsentere et vidensområdes struktur.
Popplet som undervisningsredskab: begrebskort

Min holdning til mind map programmers anvendelighed stammer helt tilbage fra da jeg arbejdede med mit speciale og stødte på begrebskortet som arbejdsform. I dette forum, hvor vi alle arbejder med undervisning,  vil jeg meget gerne anbefale en introducerende artikel om netop denne arbejdsform.

 

Begrebskort eller concept mapping er en særlig måde at mind mappe på, hvor man ikke kun angiver begreber/ords sammenhæng, men simpelthen tvinges til at beskrive deres sammenhænge med forbindelsessætninger.

 

Udgangspunktet for arbejdsformen er et (mentalistisk) konstruktivistisk læringssyn, og udviklerne Joseph D. Novak og D. Bob Gowin støtter sig i deres bog Learning how to learn (1984) til David Ausubels læringspsykologi. Det er Ausubel, der er kendt for citatet: “The most important factor influencing learning, is what the learner already knows”.

Den fundamentale idé i Ausubels kognitive psykologi er, at læring finder sted ved en assimilation af nye begreber og semantiske enheder i den lærendes allerede eksisterende netværk af begreber og enheder, den kognitive struktur. Undervisningens projekt bliver dermed at sætte den lærende i en situation (stilladsering er også et relevant begreb i denne kontekst), hvor han/hun skal arbejde med at forbinde fagets begreber, således at den nye viden bliver lagret i langtidshukommelsen.

 

Det er overraskende udfordrende at kunne forklare med ord, hvorfor et mind map ser ud som det gør. I undervisningssituationer er det derfor også meget nærliggende at arbejde med at lægge begrebskort i grupper for at styrke udgangspunktet for deres faglige dialog og dermed læring.

Der er faktisk udviklet et IT-baseret program til begrebskort, Cmap Tools, som man gratis kan downloade her.

Skærmbillede 2016-02-09 kl. 20.07.00
Sådan kan et begrebskort se ud i cmap-tools

 

Det er rigtig nemt at bruge, og tillader, foruden kollaboration, også at man laver forbindelser til andre begrebskort. Dog kræver programmet download, hvilket er besværligt i undervisningssammenhænge. I den forbindelse er popplet, fordi det er internetbaseret og ikke-didaktiseret, mit yndlingsredskab i undervisningen.

 

Nedenstående er et autentisk eksempel fra min 2.g-klasse, som i et forløb om nyhedsformidling i dansk har arbejdet med at lave en begrebskort over forløbets centrale viden.

Skærmbillede 2016-02-09 kl. 19.19.01

 

Først har de tre elever selv skulle vælge de relevante begreber (sorte) og dernæst forbinde dem via forbindelsessætninger (lyserøde). Dette kort giver mig som underviser et ret stærkt udgangspunkt for evaluering af elevernes forståelse af forløbets faglige mål, da de ikke kun viser kendskab til begreberne, men også til, hvordan de hænger sammen i den givne kontekst.

Hvis vi anvender SOLO-taksonomiens begreber, så giver begrebskortmetoden, hvis den anvendes hensigtsmæssigt, eleven en didaktisk ramme for at vise evner til at bevæge sig ud over overfladeforståelsen og se vidensområdets begreber relationelt og måske endda udvidet abstrakt.

 

Håber I kunne bruge det til noget!

 

Kilder:

Joseph D. Novak & Bob Gowin (1984): Learning how to learn, Cambridge University Press

Joseph D. Novak & Alberto J. Cañas (2008): The theory underlying concept maps and how to construct them, Institute for Human and Machine Cognition, Pensacola Fl.

http://cmap.ihmc.us/docs/theory-of-concept-maps

Categories
Mundtlighed Sharepoint Skriftlighed

Workshop om Sharepoint/O365

  • må gerne bruges af andre med kildeangivelse. 🙂
Categories
Sharepoint Skriftlighed Sociale Netværk

Kan #hashtags styrke skolefællesskabet?

På min skole er vi i gang med at implementere og eksperimentere med Sharepoint 2013.

Det er Microsofts bud på en fælles arbejdsplatform i skyen. Jeg selv og mange andre lærere bruger også Google Docs med eleverne, men her er problemet jo, hvor de gemmer deres data om eleverne og hvad de bruger dem til.

Nu hoster vi selv vores platform og har derfor styr på det. (Læs i øvrigt mere om EU’s kommende persondataforordning her.)

Sharepoint er jo ikke lavet decideret til skolebrug, så vi skal ligesom didaktisere platformen selv. Her er nogle af mine første erfaringer med det.

Hvis alle elever får en Sharepoint-licens, så giver det nogle interessante muligheder:

Appen ‘nyhedsstrøm’ fungerer som en blanding af Facebook og Twitter: Man kan skrive en status, man kan ‘synes godt om’ andres statusser, man kan ‘følge’ –  ikke ‘være venner med’ andre brugere (dvs. potentielt alle elever og lærere på skolen), man kan give shoutout/mentions til andre, og man kan bruge hashtags.

Et hashtag er et søgeord, en slags metadata, som man forsyner sit indlæg med. Det er i Sharepoints danske oversættelse blevet til ‘mærke’ – sikkert fordi det er maskinoversat fra ‘tag’. Anyways – eleverne forstår udmærket, hvad det er!

Eleverne får også som default  en blog. Mine elever har skrevet et læserbrev og de har afleveret det som et blogindlæg. Hvis de ‘følger’ hinanden, får de besked i deres nyhedsstrøm om hinandens blogindlæg, som de så kan læse, kommentere og ‘synes godt om’. Bloggen kunne måske bruges som en personlig portefølje i forskellige fag.

Man kunne også forestille sig en essaykonkurrence på skolen om #flygtningekrise eller andre fælles emner – vinderen er det indlæg, som får flest ‘likes’?

Appen ‘websteder’ giver mulighed for at dele et websted med fx. et hold. Som default får man et ‘teamwebsted’ med en fælles OneNote-notesbog , en nyhedsstrøm og et dokumentbibliotek.

Når eleverne skriver i deres nyhedsstrøm, kan de dele opslaget med holdets websted eller gøre det offentligt på hele skoleplatformen.

Klassens nyhedsstrøm giver gode muligheder for at arbejde med ‘ny (!) skriftlighed’, altså integrere små skriftlige øvelser i klasseundervisningen. Ved hjælp af hashtags, kan man hurtigt søge elevers svar på forskellige opgaver frem og vise det på projektor. (se skærmbillede ovenfor) Det giver en god dynamik i timen og er jo også en mulighed for at flere kan komme til orde.

Hvis det kan afløse Facebook i timen, så kommer vi jo af med nogle af distraktionerne udefra. Og skolediskussioner med hashtags kan måske bidrage til at styrke skolefællesskabet – og at eleverne kan finde hinanden udenom lærerne 🙂

Appen ‘video’ giver mulighed for at lave en beskyttet “Skoleyoutube” : Brugere kan oprette kanaler og selv bestemme, hvem der kan uploade til den og hvem der kan se den  – men det må blive et andet indlæg 🙂

Hvordan bruger du værktøjerne i Sharepoint?

 

Categories
Chrome didaktik Differentiering Fag Google Google Drev Google Sites Om it i gymnasiet Portfolio Web 2.0

Differentieret grammatikundervisning med Google docs – et eksempel fra spanskfaget

16517962668_12d6957b48_o

Hej

Der tales meget om differentieret undervisning. Jeg mener,  at det er nødvendigt, og jeg vil dele, hvordan jeg underviser i spansk grammatik, på en måde der gør, at jeg kan differentiere på mere end de tre klassiske niveauer, a,b,c, men i virkeligheden give undervisning på hver enkelt elevs eget niveau, uden at skulle forberede 28 forskellige grammatikmoduler. Ja faktisk uden overhovedet at skulle forberede noget, hvilket gør, at jeg kan bruge meget mere tid på at støtte den enkelte elev, der hvor han/hun er kommet til.

 

Det gør, at min rolle som underviser ændrer sig fra at være den traditionelle lærer, og bliver til en facilitatorrolle, hvor jeg  kan bruge mere tid på at motivere eleven og undervise eleven, lige dér, hvor han/hun er.

 

Eleverne fortæller mig helt entydigt, at de foretrækker denne form form for undervisning, når vi træner spansk grammatik, og deres adfærd er også helt anderledes. Eleverne agerer meget mere involveret, og jeg tror, at det har at gøre med, at de føler, at de bliver taget mere alvorligt, fordi de bliver mødt, lige dér hvor de er fagligt, uagtet niveauet.

 

Metoden giver også mulighed for i meget højere grad at bruge elevens produktion i grammatikundervisningen til at bedømme standpunktskarakterer og årskarakterer, og, på et mere overordnet plan, tage en samtale med den enkelte elev om hans/hendes arbejdsmetoder, både når de er konstruktive og når de ikke er.

 

Det klassiske problem, når man underviser i grammatik er, at man føler at man taler til 4-5 ud af de 28 elever. Nogle er for længst forbi niveauet for det emne man underviser i og nogle er langt under dette niveau, og man ender med at ramme meget få af eleverne på et hold. Derudover ender man igen i rollen som den store formidler af viden, og eleverne sidder ofte inaktivt og ser til, eller tager evt. aktivt noter, men uden at bruge grammatikken til at producere sprog og viden for dem selv.

 

Og her kommer Google docs ind i billedet, evt også andre typer deledokumenter, men Google docs er meget let anvendeligt og kan bruges også selvom din arbejdsplads ikke har en “firmaordning” hos Google.

 

Jeg har lavet en grammatikpyramide, der skal virke som kostpyramiden. Det hele fra bunden, meget fra midten og noget fra topppen. Idéen er at eleven altid træner på et passende niveau og ikke træner noget, der er for svært eller for let.

 

Eleverne skal starte i bunden af pyramiden med de helt basale grammatiske emner fra 1.g, f eks køn og tal for artikler, substantiver og adjektiver og i Google dokumentet forklare det grammatiske emne og dokumentere, at de kan dette emne, f eks ved at forklare grammatikparagraffen med egne ord og lave sætninger med eksempler. I Google dokumentet kan de både skrive, men også f eks indlægge lyd og videofiler, hvor de viser, at de kan.

 

Når jeg har vurderet, at eleven kan det som han/hun skal kunne, må eleven gå videre i pyramiden. På den måde bygger eleverne et sikkert og funderet stillads af grammatisk viden, men også af faglig selvsikkerhed, fordi de altid arbejder med, og lykkes med, det som de er i gang med, også selvom det måske går langsomt. Og de kan tage denne viden med over i deres skriftlige arbejde.

 

I løbet af de 3 års spanskundervisning kommer deres grammatik Google dokument og så til at virke som en portfolio over deres gramamtiske kunnen.

 

Som lærer kan man sidde og følge med på skærmen i elevernes produktion og komme med kommentarer, lægge henvisninger til grammatikbogen, indlægge links til videoer, hvor det grammatiske emne gennemgåes (Her bruger jeg Restudy.dk) og indlægge opgaver i spansk grammatik, som de findes på nettet.

 

Lærerens aktivitet kan foregå samtidigt med og på samme sted som eleverne er, altså i timen i et gruppearbejdsrum, og dette giver selvfølgelig muligheden for at gå fysisk hen til eleven og tale med ham/hende, men arbejdet med differentieret grammatik kan også foregå asynkront i tid og rum, altså ved at eleverne arbejder et sted, på et tidspunkt, f eks hjemme, og lærerens arbejde med at kommentere produktionen foregår et andet sted, på et andet tidspunkt, f eks hjemme.

 

Hér ændres også lærerens aktivitet og tidsforbrug fra at være den der forbereder hvordan man mon skal kunne forklare det grammatiske emne til de 4-5 der er klar til dette emne og til at blive den der er i gang med at rette og kommentere og rose elevernes sproglige produktion.

 

Hér kan man se et eksempel på differentieret grammatikundervisning, hvor eleverne træner på det niveau, hvor de er, og læreren kommenterer og giver links til grammatikbogen, instruktionsvideoer og  grammatikopgaver på nettet  i Google dokumentet.

 

Jeg håber at dette kan inspirere dig i din undervisning, forhåbentligt også når det ikke drejer sig om spansk og grammatik.

God fornøjelse med differentieret undervisning!

Saludos

Morten

Categories
didaktik Fag Screencast Skriftlighed Videndeling Web 2.0

Et forslag til at rette mere effektivt – et eksempel fra spanskfaget

Skærmbillede 2015-08-11 kl. 13.26.29

 

Hej

Her kommer et indlæg om hvordan jeg retter mine spanskelevers spanske afleveringer. Med større udbytte for dem og mindre tid for mig.

Fokus er på, hvordan jeg forsøger at bruge min rettetid anderledes og opnå et andet læringsudbytte hos eleverne. Det indebærer, at jeg går væk fra at rette 6 minutter for hver time, de har brugt på afleveringen, og at jeg kun sjældent sætter røde streger i deres afleveringer. Jeg har tidligere oplevet, at eleverne er ret fremmedgjorte overfor de røde streger og ikke rigtigt kan bruge dem til at få en god næste aflevering.

Da jeg startede som underviser i gymnasiet spurgte jeg til hvordan man retter en spansk stil og svaret var på det tidspunkt, 2008, at man bruger 6 minutter for hver time som de har brugt, og at man retter de fejl som de har lavet.

Skulle jeg anvende disse principper i dag ville det tage mig tæt på to fulde arbejdsdage at rette et 4-timers 3g stilsæt, hvis alle 30 elever på holdet afleverer. (30×24 minutter=720  minutter/60=12 timer.

Og hvad skulle jeg foretage mig i de 12 timer? Sætte en masse røde streger og skrive en masse grammatiske forklaringer og lave henvisninger til grammatikbogen.

Min oplevelse var at eleverne ikke tog i mod, og derfor ikke fik progression i deres opgaver.

Den rettemetode som jeg her vil give et eksempel på har jeg udviklet og  arbejdet med over de sidste år og jeg synes at det virker fremragende, fordi jeg får givet eleverne feedback på en meget mere konstruktiv måde, som eleverne, siger de selv, og det kan også ses i deres opgaver, tager bedre i mod. Derudover sparer denne rettemetode mig meget tid, som jeg kan bruge på noget andet, hvilket også er relevant, mener jeg, i disse tider med tidsregistrering og stigende stress blandt kollegaer.

Jeg tror at nogle af grundene til at det virker bedre for mig og for eleverne, er, at mediet er digitalt, jeg indspiller en video for dem, hvor de kan høre mig og se de kommentarer jeg har til dem og de kan se mig lave rettelserne og lave henvisningerne i grammatikbogen.

Teknisk kræver denne rettemetode at man kan lave en skærmoptagelse, f eks i programmet QuickTime Player, Screencast’o’matic eller lignende programmer. Og at man kan uploade videoen til Youtube. Her anbefaler jeg at man opretter sin egen konto på Youtube. Der er ingen økonomiske omkostninger forbundet med denne rettemetode.

Hér kan du se og høre praktiske eksempler på, hvordan jeg gør. Måske har du kommentarer, eller måske har du lyst til at dele til inspiration for andre.
Det skal siges, at jeg har talt med eleven Emilie og hun er med på at dette materiale bliver delt.

Her kan man se Emilies aflevering 1 med lærerens feedback

Her kan man se Emilies aflevering 2 med lærerens feedback
(Læg mærke til den tidsbesparelse der ligger i at feedbackvideoerne kan genbruges fra hold til hold, når forskellige hold laver den samme aflevering)
Her kan man se og høre Emilies aflevering 3, som er en video på youtube
Her kan man se og høre lærerens feedback til hele holdets aflevering 3. Man må så håbe, at Emilie ser videoen og holder den op mod sit eget produkt i aflevering 3.
Man kan også afspille videoen i undervisningen og bede dem om at holde feedback’en op mod eget produkt.
Man kan også, som det er tilfældet med dette holds første 4 afleveringer, lave holdets aflevering 4 som en genaflevering af de første 3 produkter, hvori de skal aflevere en skærmoptagelse, hvori de kommenterer deres afleveringer 1, 2 og 3 OG kommenterer, hvordan de hver i sær kunne forbedres, med reference til lærerens feedback på de tre afleverede produkter.
Her kommer Emilies aflevering 4, som er en genaflevering, hvor hun laver en video, screencast, med kommentarer til sine første 3 afleveringer.

 

 

Jeg håber at dette har givet inspiration til at revidere egen rettepraksis. Jeg er overbevist om at dette har en effekt i spanskfaget og formentlig i andre sprogfag, men kan måske også inspirere undervisere i andre fag.

 

Saludos

Morten