Categories
Skriftlighed SRP

Opfriskning af akademisk skrivning

(En kollega har spurgt om jeg ville dele dette på Facebook, men jeg har valgt at slå op med Zuckerberg, så nu lægger jeg det her.)

Kære faggruppe

Læreplanen siger ”Som optakt til Studieretningsprojektet i 3.g styrkes elevernes bevidsthed om akademisk skrivning” .

Vejledningen nævner ligefrem et obligatorisk skriftlighedsforløb i 3.g  (afsnit 2.2.8).

Vejledningen til dansk i SRP, som X har sendt ud, anbefaler, at man får eleverne til at se på feedback til tidligere opgaver. (s.6).

Et miniforløb på 2-3 lektioner kunne se sådan her ud:

  • 1-2 timer , der samler op på skrivehandlinger + hjælper eleverne med at blive bevidste om, hvad der gik godt/mindre godt i DHO/SRO
  • En time om sproglig korrekthed/grammatik.

Lektieintro til time 1-2:

I din SRP vil du udføre følgende skrivehandlinger, som vi nu vil repetere:

Du indleder

Du gør rede for/forklarer noget fagligt, som skal bruges senere i opgaven.

Du analyserer en eller flere tekster eller du beviser i matematik

Du diskuterer/vurderer

Du konkluderer

Du dokumenterer ved at henvise til baggrundslitteratur eller citere fra de tekster, du analyserer.

Du disponerer din opgave, så du svarer på opgaveformuleringen.

I 1.g lærte du i akademisk skrivning , hvordan man laver fodnoter og litteraturliste i Word. Du lærte at skrive redegørelse i historie, og du har skrevet en DHO. I  2.g lærte du at skrive en diskussion i historie, og du skrev din SRO.

Lektie:

  1. Tænk over, om du forstår forskellen på og kravene til de forskellige skrivehandlinger, som er nævnt ovenfor.
  2. Kig på din DHO og SRO.  Find 2 gode og 2 mindre gode eksempler/afsnit og kopier dem ind i et Word-dokument, som kan deles med din gruppe.

I timen:

  1. I grupperne: Spørg ind til de skrivehandlinger du er usikker på.  Hjælp hinanden med at repetere, hvad der karakteriserer de forskellige skrivehandlinger og del eksempler på dem fra jeres DHO/SRO.

Hver gruppe skal poste 2 gode og 2 mindre gode eksempler som indlæg i Teams fra gruppens samlede pulje af eksempler. Forklar, hvad der er godt ved de gode, og hvad der kunne forbedres ved de mindre gode.

  1. Fremlæggelser i plenum ved hjælp af klassens Team. Opklaring af tvivlsspørgsmål.

Time 2 eller 3 om sproglig korrekthed:

Pararbejde:  

  1. Gå ind på siden https://texta.dk/kommaregler-8-regler-der-goer-dig-til-en-kommaninja/ – gennemgå de 8 regler med din makker på skift. Den højeste forklarer den første, og så bytter i.  Tag derefter de 24 kommaøvelser – evt. sammen med makkeren. 
  2. Gennemgå Hans/sin-reglerne med din makker og tag derefter quizzen 
  3. Skal der ‘r’ på verbet? Gennemgå reglerne, og prøv at lære cykel-reglen, hvis du laver denne fejltype. 
  4. Skal endelsen være ‘ene’ eller ‘ende’? Lær reglen og tag quizzen 
  5. Hvis der er tid: Lav en grammatikquiz i fx Forms, som klassen skal klare. 

Jeg regner med at køre det i de 3 sidste dansktimer op til første skriveperiode, sådan uge 8-9-ish.

Brug eller smid væk .

P.S. Vil du også gerne ud af facebusken?

Categories
Dansk Differentiering OneNote Onlinekurser Skriftlighed

Formativ evaluering i klassenotesbog

Categories
Dansk Engelsk Fremmedsprog Gamification Skriftlighed Web 2.0

Skriv interaktive historier

Er tilfældigvis faldet over denne gratis hjemmeside: www.inklewriter.com, der lader alle oprette og dele de interaktive historier man skriver. Det er brugervenligt og meget nemt at navigere rundt i. Derfor vil eleverne hurtigt finde ud af, at bruge programmet. Alt det kræver er, at du opretter dig som bruger på siden. Du skal blot opgive en e-mail samt et password og så er du igang!

Programmet bliver brugt af lærere, elever, forfattere og andre der ønsker at skrive og måske endda udgive interaktive historier online.

Med lidt kreativ tænkning vil det kunne bruges i utrolig  mange forskellige fag, hvor der skal skrives tekster. Man skriver altså en tekst i mindre “bidder” og efter hver “bid” bliver læserens stille overfor nogle valg om, hvad der sker efterfølgende i historien. Det kunne være en bestemt ting der sker, en person træffer en beslutning, der gør at historien tager en anden drejning. Hver beslutning som læseren tager huskes og påvirker måske tingenere senere, alt efter hvordan forfatteren ønsker at historien skal forløbe.

Jeg ser muligheder i at bruge inklewriter som en sjov, ny og innovativ måde at skrive tekster på. Det ligger op til procesorienteret skrivning, hvor der hele tiden arbejdes videre på historien med løbende feedback fra underviseren. Derudover kunne programmet også bruges i en gamification sammenhæng. Kigger man på rollespil, fantasy genren og andre adventure spil, hvor historiens udfald, er påvirket af spillerens valg, så kunne inklewriter have potentiale til, at hive mere gamification ind i undervisningen.

Kreativitet, sprog, it-færdigheder og logisk tænkning er blot nogle af de elementer som inklewriter har potentiale for at indfri.

God fornøjelse!

Eksempel på bog
https://writer.inklestudios.com/stories/musgraveritual

 

 

Categories
Fysik Gamification Skriftlighed

Når eleverne bliver eksperter i fysikrapporter

Jeg har på det seneste prøvet at gøre min undervisning til et spil – hvad der også kendes under begrebet gameification. I denne omgang handler det om ekspertsystemet, hvor eleverne kan blive eksperter i forskellige områder af en fysikrapport – som også let kan anvendes til afleveringer fra andre fag.

Det handler med andre ord ikke om at eleverne skal slå med terninger eller kæmpe imod digitale fjender, men mere om at undervisningen skal indeholde de elementer spil bruger til at skabe en god oplevelse. Ville det ikke være fantastisk hvis det kunne være lige så spændende at gå i gymnasiet som at spille et spil?

I denne omgang har prøvet at indbygge en fornemmelse af fremskridt i mine tilbagemeldingerne på fysikrapporter. Med inspiration fra computerspillenes verden har jeg givet mine elever points efter hvor svær opgaven er, ganget med hvor godt de har løst den. Selvom man så f.eks. skulle falde en karakter fra 7 til 4 i løbet af et år, kan man stadig se sin læring tydeligt: Man løser sværere opgaver, og opnår derfor flere points i slutningen af forløbet end da man startede i 1.g.

Eleven kan se sin udvikling fra gang til gang i et excel-dokument, hvor der også gives en vurdering på 6 hovedområder og 25 underpunkter. Så er det let at se om man bliver ved med at begå de samme fejl.

Ekspertsystemet til feedback på fysikrapporter, lavet i Excel
Udsnit fra feedback til en elev i ekspertsystemet, lavet i Excel. Kun de seneste 3 rapporter er evalueret i ekspertsystemet, rapport 1 og 2 indgår kun med pointsum for sammenligning.

For ikke at få for meget fokus på fejlene, har jeg indbygget en belønning: Hvis en elev får guldmedalje (højeste vurdering) i et hovedområde, må hun kalde sig ekspert på området, og undlade at skrive det i næste rapport. Hun skal i stedet gennemlæse og give feedback på det tilsvarende hovedområde i rapporten fra et gruppemedlem. Herefter kan hun kopiere det ind i sin egen og markere det som ”ekspert-afsnit”, hvilket giver fulde points.

Fordi det kun er et enkelt aspekt af rapporten der skal være af høj kvalitet, er det ikke kun toppen af eleverne der kan opnå status af ekspert. Også svagere elever vil få anerkendelse når de opnår en god forståelse for et element i rapportskrivning – selvom der stadigt er betydelige mangler på andre punkter.
Det er helt i tråd med den måde computerspil motiverer på: ved at belønne succes’er frem for at straffe fejl, og sørge for at det ikke kun er de bedste spillere der kan opleve succes.
Denne tilgang har jeg skrevet mere om på min blog under indlægget: Synlig læring, konkurrence og motivation

Excel-arket og en mere detaljeret vejledning til systemet her:
Ekspertsystemet vejledning
Elevfeedback excel skabelon

Indtil videre har jeg kun brugt ekspertsystemet fuldt ud i en enkelt omgang. Forsøget blev kørt i en biotech-klasse bestående af ambitiøse piger med høje gennemsnit. Her satte jeg den begrænsning at eleverne kun måtte være ekspert på et område, uanset hvor mange guldmedaljer de har opnået.

Eleverne har generelt taget pænt imod ekspertsystemet i evalueringen, på trods af at introduktionen ikke blev helt detaljeret pga. tidspres. Kritiske kommentarer fra eleverne har kørt på gennemskueligheden og på detaljegraden. Flere efterlyste specifikke information som kunne findes i de vejledningsdokumenter jeg lagde op, men åbenbart ikke har gjort nok reklame for. Andre savnede en mere præcis forklaring på hvad deres fejl har været

Min erfaring er, at rettearbejdet kan blive meget omstændeligt, hvis man samtidigt har ambitioner om at gøre meget ud af en beskrivende tekst og noterne inden i rapporterne. Så det bliver nødvendigt at prioritere i forhold til andre feedback-metoder for ikke at give en overvældende arbejdsbyrde. Holdet har angivet at de hellere vil have noter i deres afleverede opgave hvis de skal vælge, men en beskrivende tekst vil de ikke prioritere højere end ekspertsystemet.

Fremover vil jeg kombinere ekspertsystemet med relativt få og korte noter i rapporten. Så kan det nye system give det forkromede overblik, hvorimod noterne kan vise præcis hvor fejlen er, og giver mulighed for en detaljeret beskrivelse af fejl og løsningsforslag når det er nødvendigt.

Categories
Chrome didaktik Gamification Google Google Drev Quizværktøjer Test Videndeling Web 2.0

Quiz og træningstests – nemt, gratis og HURTIGT

På Sct. Knuds Gymnasium er vi gået over til O365 – og Fronter lukkes definitivt ned i sommerferien. I religionsfaggruppen har det givet anledning til en del bekymringer i takt med, at skoleåret er skredet frem. Faggruppen har gennem årene udarbejdet en række repetitionsquizzer, som dels kan bruges som prøver i undervisningen og dels kan bruges af eleverne som repetition af stoffet.

Udfordringen var med andre ord at finde et værktøj, der kunne erstatte Fronters prøveværktøj. Survey Xact dumpede på, at der ikke kan angives korrekte svar med pointtildeling. Socrative ligeså. Kahoot dumpede på at der er et maksimum på 4 svarmuligheder. Quizlet kunne ikke lave multiple choice. Mange venlige it-ildsjæle foreslog Moodle, men tærsklen er bare for høj til at hele lærerkollegiet med tiden skal kunne bruge det. Office Mix virkede oplagt, men er endnu ikke en gangbar løsning til MAC 🙁

Humøret dalede – men efter endnu et par programmer i testversion dukkede tilføjelsesprogrammet Flubaroo til Google Chrome frem i kommentarfelterne.

Flubaroo er løsningen. De fleste af vores lærere har for ca. 4-5 år siden været på web 2.0 kurser, hvor Google Docs var en væsentlig del af indholdet. De kender derfor Googles formularer – “Google Analyse”.  Jeg inviterede derfor faggruppen til et “hands-on” modul.

“Jeg har for at hjælpe jer i gang indlagt et modul … i Lectio. … Målet med det fælles modul er, at I bliver trygge og rutinerede i at lave quizzer, og at der bliver hands-on, ved at I deler quizzerne mellem jer og går i gang fra en ende af med tastearbejdet.

Lektie:
1. Sørg for at have browseren Chrome installeret
2. Find tilføjelesesprogrammet Flubaroo og tilføj det til Chrome browseren – http://www.flubaroo.com/
3. Se den 3 minutters introduktionsvideo på http://www.flubaroo.com/
4. Aftal/fordel hvem der udskriver de quizzer, I har i Fronter – så alle quizzer er udskrevet, når vi mødes. Så kan vi danne os et overblik.

Jeg håber, I ser dette som et godt tilbud og ikke som en sur pligt. Vi må sørge for, at der er kaffe nok ;)”

Faggruppen er nu i gang – og vi sluttede modulet af med, at jeg indtalte følgende screencast (indspillet i første hug, så der er ingen garanti for sublim kvalitet), der kan hjælpe dem videre med at lave opsætningen i Flubaroo, når de er blevet færdige med MASTER-quizzer og efterfølgende skal kopiere dem til nye hold i undervisningen. Som supplement til videoen har vi siden fundet en vejledning til, hvordan man kan graduere spørgsmål med check-bokse, så de ikke er enten rigtige eller forkerte – se vejledning.

Mine varmeste anbefalinger – what’s not to like??!!!