Categories
Dansk Differentiering OneNote Onlinekurser Skriftlighed

Formativ evaluering i klassenotesbog

Categories
Dansk Engelsk Fremmedsprog Gamification Skriftlighed Web 2.0

Skriv interaktive historier

Er tilfældigvis faldet over denne gratis hjemmeside: www.inklewriter.com, der lader alle oprette og dele de interaktive historier man skriver. Det er brugervenligt og meget nemt at navigere rundt i. Derfor vil eleverne hurtigt finde ud af, at bruge programmet. Alt det kræver er, at du opretter dig som bruger på siden. Du skal blot opgive en e-mail samt et password og så er du igang!

Programmet bliver brugt af lærere, elever, forfattere og andre der ønsker at skrive og måske endda udgive interaktive historier online.

Med lidt kreativ tænkning vil det kunne bruges i utrolig  mange forskellige fag, hvor der skal skrives tekster. Man skriver altså en tekst i mindre “bidder” og efter hver “bid” bliver læserens stille overfor nogle valg om, hvad der sker efterfølgende i historien. Det kunne være en bestemt ting der sker, en person træffer en beslutning, der gør at historien tager en anden drejning. Hver beslutning som læseren tager huskes og påvirker måske tingenere senere, alt efter hvordan forfatteren ønsker at historien skal forløbe.

Jeg ser muligheder i at bruge inklewriter som en sjov, ny og innovativ måde at skrive tekster på. Det ligger op til procesorienteret skrivning, hvor der hele tiden arbejdes videre på historien med løbende feedback fra underviseren. Derudover kunne programmet også bruges i en gamification sammenhæng. Kigger man på rollespil, fantasy genren og andre adventure spil, hvor historiens udfald, er påvirket af spillerens valg, så kunne inklewriter have potentiale til, at hive mere gamification ind i undervisningen.

Kreativitet, sprog, it-færdigheder og logisk tænkning er blot nogle af de elementer som inklewriter har potentiale for at indfri.

God fornøjelse!

Eksempel på bog
https://writer.inklestudios.com/stories/musgraveritual

 

 

Categories
Fysik Gamification Skriftlighed

Når eleverne bliver eksperter i fysikrapporter

Jeg har på det seneste prøvet at gøre min undervisning til et spil – hvad der også kendes under begrebet gameification. I denne omgang handler det om ekspertsystemet, hvor eleverne kan blive eksperter i forskellige områder af en fysikrapport – som også let kan anvendes til afleveringer fra andre fag.

Det handler med andre ord ikke om at eleverne skal slå med terninger eller kæmpe imod digitale fjender, men mere om at undervisningen skal indeholde de elementer spil bruger til at skabe en god oplevelse. Ville det ikke være fantastisk hvis det kunne være lige så spændende at gå i gymnasiet som at spille et spil?

I denne omgang har prøvet at indbygge en fornemmelse af fremskridt i mine tilbagemeldingerne på fysikrapporter. Med inspiration fra computerspillenes verden har jeg givet mine elever points efter hvor svær opgaven er, ganget med hvor godt de har løst den. Selvom man så f.eks. skulle falde en karakter fra 7 til 4 i løbet af et år, kan man stadig se sin læring tydeligt: Man løser sværere opgaver, og opnår derfor flere points i slutningen af forløbet end da man startede i 1.g.

Eleven kan se sin udvikling fra gang til gang i et excel-dokument, hvor der også gives en vurdering på 6 hovedområder og 25 underpunkter. Så er det let at se om man bliver ved med at begå de samme fejl.

Ekspertsystemet til feedback på fysikrapporter, lavet i Excel
Udsnit fra feedback til en elev i ekspertsystemet, lavet i Excel. Kun de seneste 3 rapporter er evalueret i ekspertsystemet, rapport 1 og 2 indgår kun med pointsum for sammenligning.

For ikke at få for meget fokus på fejlene, har jeg indbygget en belønning: Hvis en elev får guldmedalje (højeste vurdering) i et hovedområde, må hun kalde sig ekspert på området, og undlade at skrive det i næste rapport. Hun skal i stedet gennemlæse og give feedback på det tilsvarende hovedområde i rapporten fra et gruppemedlem. Herefter kan hun kopiere det ind i sin egen og markere det som ”ekspert-afsnit”, hvilket giver fulde points.

Fordi det kun er et enkelt aspekt af rapporten der skal være af høj kvalitet, er det ikke kun toppen af eleverne der kan opnå status af ekspert. Også svagere elever vil få anerkendelse når de opnår en god forståelse for et element i rapportskrivning – selvom der stadigt er betydelige mangler på andre punkter.
Det er helt i tråd med den måde computerspil motiverer på: ved at belønne succes’er frem for at straffe fejl, og sørge for at det ikke kun er de bedste spillere der kan opleve succes.
Denne tilgang har jeg skrevet mere om på min blog under indlægget: Synlig læring, konkurrence og motivation

Excel-arket og en mere detaljeret vejledning til systemet her:
Ekspertsystemet vejledning
Elevfeedback excel skabelon

Indtil videre har jeg kun brugt ekspertsystemet fuldt ud i en enkelt omgang. Forsøget blev kørt i en biotech-klasse bestående af ambitiøse piger med høje gennemsnit. Her satte jeg den begrænsning at eleverne kun måtte være ekspert på et område, uanset hvor mange guldmedaljer de har opnået.

Eleverne har generelt taget pænt imod ekspertsystemet i evalueringen, på trods af at introduktionen ikke blev helt detaljeret pga. tidspres. Kritiske kommentarer fra eleverne har kørt på gennemskueligheden og på detaljegraden. Flere efterlyste specifikke information som kunne findes i de vejledningsdokumenter jeg lagde op, men åbenbart ikke har gjort nok reklame for. Andre savnede en mere præcis forklaring på hvad deres fejl har været

Min erfaring er, at rettearbejdet kan blive meget omstændeligt, hvis man samtidigt har ambitioner om at gøre meget ud af en beskrivende tekst og noterne inden i rapporterne. Så det bliver nødvendigt at prioritere i forhold til andre feedback-metoder for ikke at give en overvældende arbejdsbyrde. Holdet har angivet at de hellere vil have noter i deres afleverede opgave hvis de skal vælge, men en beskrivende tekst vil de ikke prioritere højere end ekspertsystemet.

Fremover vil jeg kombinere ekspertsystemet med relativt få og korte noter i rapporten. Så kan det nye system give det forkromede overblik, hvorimod noterne kan vise præcis hvor fejlen er, og giver mulighed for en detaljeret beskrivelse af fejl og løsningsforslag når det er nødvendigt.

Categories
Chrome didaktik Gamification Google Google Drev Quizværktøjer Test Videndeling Web 2.0

Quiz og træningstests – nemt, gratis og HURTIGT

På Sct. Knuds Gymnasium er vi gået over til O365 – og Fronter lukkes definitivt ned i sommerferien. I religionsfaggruppen har det givet anledning til en del bekymringer i takt med, at skoleåret er skredet frem. Faggruppen har gennem årene udarbejdet en række repetitionsquizzer, som dels kan bruges som prøver i undervisningen og dels kan bruges af eleverne som repetition af stoffet.

Udfordringen var med andre ord at finde et værktøj, der kunne erstatte Fronters prøveværktøj. Survey Xact dumpede på, at der ikke kan angives korrekte svar med pointtildeling. Socrative ligeså. Kahoot dumpede på at der er et maksimum på 4 svarmuligheder. Quizlet kunne ikke lave multiple choice. Mange venlige it-ildsjæle foreslog Moodle, men tærsklen er bare for høj til at hele lærerkollegiet med tiden skal kunne bruge det. Office Mix virkede oplagt, men er endnu ikke en gangbar løsning til MAC 🙁

Humøret dalede – men efter endnu et par programmer i testversion dukkede tilføjelsesprogrammet Flubaroo til Google Chrome frem i kommentarfelterne.

Flubaroo er løsningen. De fleste af vores lærere har for ca. 4-5 år siden været på web 2.0 kurser, hvor Google Docs var en væsentlig del af indholdet. De kender derfor Googles formularer – “Google Analyse”.  Jeg inviterede derfor faggruppen til et “hands-on” modul.

“Jeg har for at hjælpe jer i gang indlagt et modul … i Lectio. … Målet med det fælles modul er, at I bliver trygge og rutinerede i at lave quizzer, og at der bliver hands-on, ved at I deler quizzerne mellem jer og går i gang fra en ende af med tastearbejdet.

Lektie:
1. Sørg for at have browseren Chrome installeret
2. Find tilføjelesesprogrammet Flubaroo og tilføj det til Chrome browseren – http://www.flubaroo.com/
3. Se den 3 minutters introduktionsvideo på http://www.flubaroo.com/
4. Aftal/fordel hvem der udskriver de quizzer, I har i Fronter – så alle quizzer er udskrevet, når vi mødes. Så kan vi danne os et overblik.

Jeg håber, I ser dette som et godt tilbud og ikke som en sur pligt. Vi må sørge for, at der er kaffe nok ;)”

Faggruppen er nu i gang – og vi sluttede modulet af med, at jeg indtalte følgende screencast (indspillet i første hug, så der er ingen garanti for sublim kvalitet), der kan hjælpe dem videre med at lave opsætningen i Flubaroo, når de er blevet færdige med MASTER-quizzer og efterfølgende skal kopiere dem til nye hold i undervisningen. Som supplement til videoen har vi siden fundet en vejledning til, hvordan man kan graduere spørgsmål med check-bokse, så de ikke er enten rigtige eller forkerte – se vejledning.

Mine varmeste anbefalinger – what’s not to like??!!!

Categories
Dansk Skriftlighed

Hvordan overlever vi kommaet?

Kommaer har dræbt mange dansklærere og et par elever. I det hele taget dræber alle de trivielle fejl os langsomt: at lærer lære os ikke nogle ting. Det er et ufatteligt tidsspilde for læreren, for eleven og dermed for samfundet at vi sidder og læser halvfærdige tekster hvor sproget er som Badstuegades brosten i 80-erne, og hvor tanken er som Kurt Thorsens boligprojekter fra samme tid. Det er ørkesløst og deprimerende. I bedste fald, bedrag. Hvad skal vi gøre?

Retteeksperter rejser ovenikøbet rundt med kurser i at rette mindre, og mere præcist vil de sikkert mene.

En reaktion synes at være at rette mindre. Retteeksperter rejser ovenikøbet rundt med kurser i at rette mindre, og mere præcist vil de sikkert mene. En anden vej er at lade eleverne rette hinanden. Jeg kan studere effekten hos mine bekendtes børn i gymnasiet: de nedvurderer opgaverne og ringeagter faget. Dette er naturligvis ikke en videnskabelig konklusion, men ikke desto mindre en meget plausibel.

Min egen reaktion var at lave et program der kan rette bedre end hvad vi ser hos Microsofts Word og andre producenter. Det kan jeg fordi jeg har fået ordbogsdata fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, fordi jeg også er programmør, og fordi jeg har lavet noget tilsvarende til spansk. Det er udviklet over flere år over flere tusinde timer. Programmet er faktisk to programmer: TjekDansk hjælper eleverne med at tjekke teksten inden de skal aflevere den, og RetDansk hjælper læreren med at rette den. De fås på www.laluz.dk .

Jeg vil i det følgende fortælle om hvordan det er for mig som lærer at bruge disse programmer. Det er klart at jeg ikke er en uvildig kilde, men jeg vil mene at jeg heller ikke er ukritisk.

Først og fremmest er der vældige fordele hvis det lykkes at få eleven til at bruge programmet TjekDansk. Jeg havde sendt cirka 200 studenter til eksamen i 2012. Jeg havde masser af oplevelser af at rykke dem bevidsthedsmæssigt, men faktisk ingen rykkede sig sprogligt. Kommaer, punktummer og stavning var for nogle elever uovervindelige stopklodser til og med studentereksamen i dansk, og mine røde (grønne og gule) streger hjalp dem ikke. De blev aldrig bedre. Med TjekDansk har jeg oplevet at adskillige dårlige stavere med en dårlig umiddelbar sprogfornemmelse er blevet rimelige sprogbrugere som kan skrive en tekst der kan læses uden at man skal gætte sig til sammenhængen. Det har flyttet karakterer fra 00 til 4, fra 4 til 7, fra 7 til 10 – men sjældent fra 10 til 12. TjekDansk kan således hjælpe bunden af en klasse, hvilket er indlysende da problemer i det basale gør det svært at få 10 eller derover.

Med TjekDansk har jeg oplevet at adskillige dårlige stavere med en dårlig umiddelbar sprogfornemmelse er blevet rimelige sprogbrugere som kan skrive en tekst der kan læses uden at man skal gætte sig til sammenhængen.

Når elever bruger TjekDansk, får de hjælp til at rette kritiske øjne på deres egen tekst. Programmet vil ofte sige at der er problemer i en sætning, men det giver ikke løsningen. Den skal eleven selv afgøre – som enevældig sprogbruger. Dette kræver at eleven opholder sig ved sin egen tekst, overvejer grammatiske forhold (!) og måske endda genlæser egne sætninger med nye øjne. Generelt bliver tekster bedre af at blive læst flere gange, og TjekDansk er en god anledning.

Imidlertid kræver TjekDansk noget. Det kræver tid og vilje til at ville blive bedre. Det har eleverne ikke altid. Det kan man overbevise sig om ved at se på den redigeringstid som Word påstår, har været ved det enkelte dokument. Det er uhyre sjældent at eleverne bruger mere end 3 timer på en 5 timers aflevering – i redigeringstid. Med det tidsforbrug er det svært at finde plads til en korrekturfase, og når TjekDansk popper op med 100 kommentarer til en tekst, bliver det næsten uoverkommeligt. Derfor siger jeg til mine elever at hvis de ikke har tid til at tjekke hele teksten, skal de blot markere hvor de er kommet til. Af en eller anden mærkelig årsag som ingen har forklaret for mig endnu, gør de aldrig dette. Enten retter de igennem, eller også lader de være, måske fordi de har en sund modvilje mod at lave noget halvt?! 😉

I 1.g er det en stædig kamp for at få dem til at bruge programmet. De der kan stave og sætte tegn, tager glade imod det, men de der ikke kan, giver op. Derefter begynder en stille kamp hvor de får stakkevis af kommentarer idet jeg dog kun retter ca. 25 sprogfejl med en besked om at teksten ikke er rettet færdig sprogligt, og at det skal starte med at de selv laver teksten færdig, gerne med hjælp af TjekDansk, men en mormor må også gerne hjælpe. Nogle overgiver sig i starten af 2.g andre første til jul i 3.g. Enkelte holder stædigt fast i at de ikke skal bruge ‘kunstig hjælp’ som de siger.

TjekDansk er naturligvis ikke en mirakelkur. Selv om en elev har brugt programmet, kan teksten sagtens være ulæselig fordi der hverken er kohæsion eller kohærens. Imidlertid bliver det sværere for eleven at aflevere noget vrøvl fordi den anden gennemlæsning som TjekDansk giver, udfordrer elevens stolthed. Hvor meget vrøvl har man lyst til at aflevere?

Gennem det selvstudie med hjælp som programmet fører til, får eleverne en større grammatisk forståelse, for ellers kan de ikke forstå kommentarerne.

De positive aspekter af programmet er således at elever faktisk bliver bedre til at skrive dansk. Gennem det selvstudie med hjælp som programmet fører til, får eleverne en større grammatisk forståelse, for ellers kan de ikke forstå kommentarerne. De får også en forståelse af deres egen tekst som noget uden for dem selv som kan blive bedre ved at de selv modellerer den. Endelig bliver det – i nogen grad – nemmere for læreren at rette stile. Man kan nemlig med stor styrke henvise dem til kvalificeret hjælp. Når eleven er klar, udvikler sproget sig voldsomt.

Her er et eksempel på før og efter:

Først stil 3g:

Hvordan ville livet være vis ikke døden afholdte os fra en evighed på jorden? Livets mening er i manges øjne uklar og svært at definere, og jeg kan godt give dem ret. Men vis man nu to en anden vinkel og så på livet som kontinuerligt, hvor døden ikke spillede nogen rolle. Der vil sikkert være nogle ting som ændrede sig og mange mennesker ville vælge at leve deres liv anderledes i forhold til hvad det gør.

Sidste stil 3g:

Individet er i fokus, reality-tv er overalt. Man kan blive kendt på stort set alt i dag, det er også blevet udnyttet. Man dyrker sig selv som aldrig før. Man skal være en éner, sandheden er dog, at det langt fra er tilfældet. Selvrealisering er noget, som præger størstedelen af samfundet. Sociale medier er konstant i brug, man tænker hele tiden over, hvornår man kan lave et nyt spændende opslag, der skal pleje sit selvskabte ego.

Det er klart at eleven ikke er færdig med at udvikle sig sprogligt, men fra at vi skal bruge tiden på banale sprogfejl, kan vi nu arbejde med mere indviklede sager såsom kohærens og forskellen på punktum og komma.

De negative aspekter af programmet er for det første at det viser helt vildt mange sprogfejl hos utrænede skribenter. Jeg har overvejet at lave et max på 10 fejl pr tekst, men det bliver temmeligt skørt at eleven så skal bruge programmet flere gange for at få en tekst fejlfri. Eleven må selv tage det valg – og som beskrevet, kan de ikke det af uklare årsager. For det andet kræver TjekDansk en grammatisk forståelse af sprog. De elever der aldrig kom sig over chokket med kryds og bolle, kan således stadig finde på at afvise det med at de ikke forstår grammatik. Dette er som bekendt en god grund til ikke at blive bedre. Hvis vi ser hen over denne latterliggørelse, er det et reelt problem for mange at de ikke forstår hvordan vi kan beskrive sprog om det så foregår på semilatin eller dansk. En pointe i programmet er da at det helt automatisk giver snesevis at konkrete eksempler på hvad begreberne betyder. Altså, grammatikken bliver konkret, men det kræver stor flid af eleven. Endelig er det et problem at programmet ikke altid kommenterer rigtigt. Alt efter teksten er 5-10% af kommentarerne misvisende eller overflødige. Dette kan ikke være meget anderledes da programmet hellere skriver en kommentar for meget end en for lidt med den bagtanke af sprogbrugeren dermed får mulighed for at tage stilling til sin egen tekst. For nogle sprogbrugere er denne mulighed imidlertid dybt forvirrende.

Det afgørende problem ved TjekDansk er dog at det kræver tid og flid af eleven. Dette synes vores elever ikke at have meget af. En løsning er således at lave et program som laver en næsten fejlfri tekst ud af noget skrammel. Derved får man ikke lavet en sammenhængende tekst, men læreren er fri for at dø af at rette kommaer.

Ja, nogle mener at de snyder læreren med denne kunstige hjælp, og hvis det kan få dem til at sidde en halv time mere med teksten, synes jeg at de skal snyde løs!

Samlet er TjekDansk en stærk mulighed for at gøre eleverne bedre til at skrive dansk. Det er imidlertid ikke en mirakelkur. Den grammatiske indsigt som al beherskelse af sprog kræver, kommer ikke fra himlen, men gennem hårdt arbejde. Men det er vel ret naivt at tro at eleverne sidder med vores sproglige rettelser for at overveje hvordan de kan undgå dem i næste aflevering. Næste aflevering er jo en ny dag, en blank side. Med TjekDansk får de mulighed for at granske teksten med ‘lærerbriller’ på, og dermed har de oplevelsen af at komme læreren i forkøbet. Ja, nogle mener at de snyder læreren med denne kunstige hjælp, og hvis det kan få dem til at sidde en halv time mere med teksten, synes jeg at de skal snyde løs!