Categories
Informationssøgning Læsning Videndeling

Annotér websider offentligt

Diigo og andre tjenester har længe givet os mulighed for at annotere websider og dele noterne med andre, men det har ikke været gratis og måske derfor heller ikke så udbredt. Hvor mange af dine elever skriver noter på websider?
Hypothes.is er en gratis, non-profit og open source tjeneste til formålet.

Man opretter en konto med et brugernavn og en adgangskode, og så er man klar til at annotere. Man kan indsætte links, billeder og bruge LaTex i sine kommentarer. Ideen er, som det er vist i videoen, at lægge et ekstra lag over nettet, som folk kan bruge til at diskutere i .
Man kan annotere alle offentlige hjemmesider, som ikke er beskyttet med adgangskode, og vist også pdf’er.  Der findes en browserudvidelse (extension) til både Chrome og Firefox.
Når du har oprettet en konto og installeret deres extension , så prøv at reloade denne side – du får nu en sidebar med mulighed for at markere teksten og skrive kommentarer til den (fordi jeg har installeret deres wordpress-plugin). Man kan vælge at gøre sine noter offentlige eller dele dem i grupper, som man selv opretter.

Det ser jo umiddelbart spændende ud – men kan man nu stole på at det bliver ved med at være et altruistisk open-source og non-profit-projekt?  På hjemmesiden siger de , at de ikke videreformidler data om brugerne. Hvem finansierer det? Hvad sker der med deres webservere, hvis de rent faktisk får en milliard brugere?  Hm…
Nå, men hvis vi nu tager ja-hatten på, hvordan kan man så konkret anvende dette værktøj  i undervisning?

Ja, det kan måske  hjælpe elever med at læse websider mere aktivt, så de ikke bare skøjter hen over det, som læseforskerne siger vi gør.
Kan man læse og annotere tekster, som ligger offentligt, sammen som klasse? Bliver det ikke uoverskueligt, hvis bare 20 personer annoterer på en side … ?

Hvad med dette lille brev fra Herman Bang?

Læreren kunne have en gruppe med elever, eller elever kunne med fordel oprette Hypothesisgrupper til projektarbejde.
Jeg har ikke testet det i undervisningen, men måske skal det bare introduceres som et research-værktøj til elevernes egen brug.

Hvilke erfaringer har du med annotering på websider?

Categories
didaktik Læsning

Tag notater i pdf’er

På mit gymnasium i Birkerød er årets pædagogiske fokus “At få læst teksten”. Skolens læsevejledere arrangerede en dag i skoleårets begyndelse, hvor lærerne diskuterede strategier for, hvordan vi hjælper eleverne med at læse aktivt frem for at “skøjte henover teksten”. Læseforskeren Elisabeth Arnbak holdt et rigtig godt oplæg for os, hvor vi bl.a. blev præsenteret for hendes  tre læselove:

1. Du må ikke gå i gang med at læse, før du har gjort din hjerne parat til at lære nyt!

2. Du må ikke springe ord og begreber over, du ikke forstår!

3. Du skal gøre tekstens viden til din egen!

Det er især den sidste lov, der optager mig for tiden. Debatten raser nemlig (og har gjort det et godt stykke tid): Hvordan kan man læse godt, tilegne sig tekstens viden, så den bliver til ens egen, når man kun har teksten på en skærm?  Der sker nemlig ofte det, at læreren uploader pdf-dokumenter via lectio/fronter til eleverne frem for at kopiere. Og det gør man (jeg), fordi det er nemt og billigt.  Eleverne synes for det meste også, det er rart at have alle deres dokumenter samlet et sted, så de ikke bliver væk. Men får de læst lektierne ordentligt på den skærm?

Vi er endnu ikke nået til bunds i diskussionen om, hvad der er mest hensigtsmæssigt læringsmæssigt: papir eller pdf.

Under alle omstændigheder er det nødvendigt at holde eleverne fast på at tage notater, selvom de læser deres lektier på en skærm. Derfor har jeg lavet dette lille screencast til dem.  Der er lidt småfejl i den, det håber jeg I kan se bort fra…

 

Categories
Dansk didaktik Differentiering Engelsk Google Drev Læsning

Værklæsning med Google Docs

Når man skal læse et værk og lade eleverne lave gruppearbejde med det, duer det bare ikke, når eleverne ikke får læst eller finder opgaven uoverkommelig.

Google DocsHolberg

Jeg har flere gange – med et godt udfald – anvendt Google Docs til at hjælpe eleverne med at få styr på deres værklæsning. I dette indlæg vil jeg skrive specifikt om Holbergs komedie Erasmus Montanus. 

Eleverne læste dramaet sammen i grupper á tre, hvor hver elev havde et individuelt læsefokus (enten personkarakteristik, miljø eller handlingsreferat), som de skulle sørge for at tage noter og skrive citater ned til hjemmefra. Dette fungerede også som differentiering af eleverne. Eleverne oprettede selv et fælles Google Doc til deres gruppe, og de delte det med mig. På den måde kunne jeg holde øje med de enkelte elevers opfyldelse af deres tildelte læsefokus.

5. Det er fedt at kunne sige “Big mother is watching”. 😉

Det var en virkelig god måde at læse værket på, og det fungerede godt på flere måder.

1. Jeg kunne meget let kommentere i deres Google Doc, hvis de havde misforstået eller overset noget og på den måde hjælpe den enkelte elev.

2. Det gav mulighed for at rose en god indsats, hvilket især de lidt mere stille elever, der pludselig havde en meget konkret mulighed for at demonstrere, at de havde lavet deres ting, satte stor pris på.

3. Eleverne var meget motiverede for at lave deres lektier, fordi jeg kiggede med fra sidelinjen. Stort set alle mødte velforberedte op.

4. Det ’tvang’ eleverne til ikke at give op i en ellers meget svær tekst. Og de fælles noter og små matrixdelinger (i timerne fik eleverne mulighed for at sparre med andre elever, som havde arbejdet med samme læsefokus i en matrixform) hjalp dem til bedre at forstå komedien.

5. Det er fedt at kunne sige “Big mother is watching”. 😉

Og efterfølgende har hver gruppe et rigtig godt udgangspunkt for at kunne analysere værket i dybden. Evt. med forskellige fokuspunkter eller emner. Jeg gav mine elever forskellige emner, som de så fremlagde for hinanden.

Jeg vil stærkt anbefale, at man læser et værk på denne måde.

Categories
Læsning

Faglig læsning

thinking-studying-means-reading-learn-and-considering-100283359

I læsevejledningen kommer der med jævne mellemrum elever, som har brug for hjælp til at få noget ud af at læse lektier. Som lærer i oldtidskundskab er det heller ikke sjældent, at elever kløjes i teksterne, når de sidder derhjemme. Men hvordan hjælper vi vores elever med lektielæsningen?

For nylig kom en elev i læsevejledningen, der ikke anede, hvad hun skulle stille op med sine historielektier. Hun kunne sagtens forstå alle ord og sætninger, forklarede hun, men hun kunne ikke forstå sammenhængen, og dermed fik hun intet ud af at læse lektien, heller ikke to gange læsning hjalp.

Problemet viser sig at være, at hun som mange andre elever ikke læser ”aktivt”; hun finder bogen frem, slår op på den relevante side, læser og lægger så bogen væk igen. At læse aktivt er noget vi som akademikere gør nærmest ubevidst, og det er efterhånden tydeligt, at mange elever ikke er klar over, hvordan man læser lektier – aktivt.

Jeg guidede eleven gennem en aktiv lektielæsningen således:

Før læsning

  1. Find ud af, hvad I beskæftiger jer med i timerne lige nu; hvad lavede I sidste gang? (Har din lærer måske givet et fokus for lektien?)
  2. Bladr siderne igennem og læs overskrifter, billedtekst og kig på billederne. Overvej imens, hvordan overskrifter og billeder hænger sammen med igangværende forløb i historie.
  3. Svar nu på følgende: Hvilke forventninger har du til sidernes indhold? Formulér ud fra forventningerne nogle spørgsmål, som du forventer at få besvaret.

Under læsning

  1. Læs et lille afsnit, stop op og formulér kort med egne ord, hvad du lige har læst.
  2. Skriv nogle kortfattede noter til det vigtigste i afsnittet, før du læser videre. Formulér spørgsmål til det, du ikke forstår.

Efter læsningen

  1. Resumér lektien mundtligt vha. dine egne noter. Fik du besvaret dine spørgsmål fra trin 3?

Ved at guide passive læsere igennem disse simple trin, giver man dem en stor hjælp til at få mere ud af lektielæsningen. De vil måske opleve, at det tager længere tid, at komme igennem lektierne. Til gengæld sidder det læste bedre fast, og efterhånden vil de forskellige trin være så opøvet, at de ikke er så tidskrævende længere.

På Mulernes Legatskoles hjemmeside ligger lignende ”læseopskrifter” skræddersyet til de forskellige fag på STX. Du kan finde dem her.

Categories
Dansk didaktik Engelsk Læsning

Åbn teksten med Wordle

Nogle gange kan det være svært for eleverne at overskue et digt og dets centrale budskab og tematik. Marie Bach Pedersen har tidligere lavet et indlæg om, hvordan Wordle/ordskyer (http://www.wordle.net/) kan bruges til at skabe et overblik over centrale ord i f.eks. taler. Jeg har dog brugt det lidt anderledes, så eleverne selv udvælger de centrale ord i et digt – og ud fra dem skaber deres egen ordsky.

I et danskforløb om Romantikken lavede vi følgende øvelse: Eleverne havde hjemme læst Emil Aarestrups digt “Paa Sneen” og besvaret nogle forståelsesspørgsmål på Lectio (tid, sted og miljø). De skulle yderligere udvælge 5 centrale ord fra digtet. I timen:

  • Eleverne kopierede deres udvalgte ord ind i et Google Doc
  • Læreren kopierede deres ord fra Google Doc ind i Wordle (http://www.wordle.net/)
  • Klassen fik lov til at diskutere, hvorfor bestemte ord fyldte meget ud fra deres ordsky

Det er en god måde at åbne et digt på, og selv de elever, som har haft svært ved at forstå digtet hjemmefra, udvælger interessante og relevante ord.

Jeg lavede selv klassediskussionen skriftligt på Facebook.

Ordsky_+_kommentarer

 

Her er også et lille billede fra vores arbejde med Christian Winthers “Flugten til Amerika”.

Betydningsfulde_ord_i__Flugten_til_Amerika_

Variation

Man kan også variere øvelsen og lave det med tematik. Eleverne skal enkeltvis skrive x antal nøgleord ned ift. tekstens tematik, sammenligne og udvælge de vigtigste med sidekammeraten. Ordene samles så i et fælles dokument, de kopieres over i Wordle – og voila: Man har en tematiksky, som kan kickstarte en god diskussion. Dette tænker jeg er særligt brugbart til engelsk tekstlæsning.

Fordele:

  • Det er let at bruge
  • Det giver en god visuel effekt, at eleverne kan se de centrale ord (de som er udvalgt af flest elever)
  • Det virker motiverende for eleverne at se deres egne ord fremhævet, eller opleve at de bliver hevet frem i klassediskussionen som særligt interessante

Ulemper:

  • Man skal være opmærksom på, at alle ord skal være skrevet med enten små eller store bogstaver. Hvis der f.eks. står “Skygge” og “skygge”, så tæller det som to forskellige ord, selvom det er det samme