Kategorier
Skriftlighed SRP

Opfriskning af akademisk skrivning

(En kollega har spurgt om jeg ville dele dette på Facebook, men jeg har valgt at slå op med Zuckerberg, så nu lægger jeg det her.)

Kære faggruppe

Læreplanen siger ”Som optakt til Studieretningsprojektet i 3.g styrkes elevernes bevidsthed om akademisk skrivning” .

Vejledningen nævner ligefrem et obligatorisk skriftlighedsforløb i 3.g  (afsnit 2.2.8).

Vejledningen til dansk i SRP, som X har sendt ud, anbefaler, at man får eleverne til at se på feedback til tidligere opgaver. (s.6).

Et miniforløb på 2-3 lektioner kunne se sådan her ud:

  • 1-2 timer , der samler op på skrivehandlinger + hjælper eleverne med at blive bevidste om, hvad der gik godt/mindre godt i DHO/SRO
  • En time om sproglig korrekthed/grammatik.

Lektieintro til time 1-2:

I din SRP vil du udføre følgende skrivehandlinger, som vi nu vil repetere:

Du indleder

Du gør rede for/forklarer noget fagligt, som skal bruges senere i opgaven.

Du analyserer en eller flere tekster eller du beviser i matematik

Du diskuterer/vurderer

Du konkluderer

Du dokumenterer ved at henvise til baggrundslitteratur eller citere fra de tekster, du analyserer.

Du disponerer din opgave, så du svarer på opgaveformuleringen.

I 1.g lærte du i akademisk skrivning , hvordan man laver fodnoter og litteraturliste i Word. Du lærte at skrive redegørelse i historie, og du har skrevet en DHO. I  2.g lærte du at skrive en diskussion i historie, og du skrev din SRO.

Lektie:

  1. Tænk over, om du forstår forskellen på og kravene til de forskellige skrivehandlinger, som er nævnt ovenfor.
  2. Kig på din DHO og SRO.  Find 2 gode og 2 mindre gode eksempler/afsnit og kopier dem ind i et Word-dokument, som kan deles med din gruppe.

I timen:

  1. I grupperne: Spørg ind til de skrivehandlinger du er usikker på.  Hjælp hinanden med at repetere, hvad der karakteriserer de forskellige skrivehandlinger og del eksempler på dem fra jeres DHO/SRO.

Hver gruppe skal poste 2 gode og 2 mindre gode eksempler som indlæg i Teams fra gruppens samlede pulje af eksempler. Forklar, hvad der er godt ved de gode, og hvad der kunne forbedres ved de mindre gode.

  1. Fremlæggelser i plenum ved hjælp af klassens Team. Opklaring af tvivlsspørgsmål.

Time 2 eller 3 om sproglig korrekthed:

Pararbejde:  

  1. Gå ind på siden https://texta.dk/kommaregler-8-regler-der-goer-dig-til-en-kommaninja/ – gennemgå de 8 regler med din makker på skift. Den højeste forklarer den første, og så bytter i.  Tag derefter de 24 kommaøvelser – evt. sammen med makkeren. 
  2. Gennemgå Hans/sin-reglerne med din makker og tag derefter quizzen 
  3. Skal der ‘r’ på verbet? Gennemgå reglerne, og prøv at lære cykel-reglen, hvis du laver denne fejltype. 
  4. Skal endelsen være ‘ene’ eller ‘ende’? Lær reglen og tag quizzen 
  5. Hvis der er tid: Lav en grammatikquiz i fx Forms, som klassen skal klare. 

Jeg regner med at køre det i de 3 sidste dansktimer op til første skriveperiode, sådan uge 8-9-ish.

Brug eller smid væk .

P.S. Vil du også gerne ud af facebusken?

Kategorier
Dansk Engelsk Flipped Classroom IPad Mundtlighed Screencast Software Tablets

Notability i undervisningen og forberedelsen

Jeg har lavet en intro-video til Notability til iPad Pro.

Det er en generel intro, så der er ikke noget specifikt for min engelsk- og danskundervisning i videoen.

Notetagning (med lyd)

Jeg bruger det til at tage noter til oplæg (hvor optagefunktionen er smart). Så kan jeg skrive om indholdet af oplægget, mens jeg optager deres udtale (i engelsk for mit vedkommende).

Annotér PDF’er

Jeg bruger det også til at tage noter i pdf-tekster, jeg underviser i. Så ligger de klar til næste gang. Jeg printer som regel teksten, når jeg har taget noterne, for jeg synes, det er rarere at gå rundt med et stykke papir, end med min iPad.

Flipped Learning

Man kan også bruge det til noget Flipped Learning, hvis man er med på den slags. Det er jeg ikke helt kommet til endnu. Jeg forestiller mig at lave noget grammatik (men der findes virkelig meget fint allerede) eller noget litteraturhistorie – fx intro til en periode.

Kategorier
Matematik Software Studiekompetencer

Maskinlæring i gymnasiet

Hvordan kommer “egernet” Scrat til sit agern?

Kilde: https://studio.code.org/hoc/17

 

Scrat kan styres til sit agern med en løkke og en forgrening:

Det er den traditionelle måde, som mennesker laver computerkode. Vi analyserer problemet, og udtænker en eksekverbar løsning. Men nogle gange er problemet større end vi kan overskue. En anden måde at løse det er maskinlæring (machine learning): computeren afprøver og lærer en generaliseret løsning ud fra data.

Data skal her forstås, som alt der kan omsættes til tal inkl. tekst, billeder m.m. På den måde kan vi få ny viden og nye anvendelser ud af vores data. Maskinlæring foregår ofte i kunstige neurale netværk og kan føre til kunstig intelligens (AI). Der er ingen magi i maskinlæring, men så mange data og beregninger, at vi mennesker ikke kan overskue systemet.

Maskinlæring anses for det mest lovende område inden for IT. Mange af de nye teknologier og værdiforøgelser, som vi kan forvente, involverer maskinlæring. Men maskinlæring og kunstig intelligens er også nogle af de mest hypede begreber, og analyseinstituttet Gartner har helt ekstraordinært opfordret til reflekteret brug af AI-begreber bl.a. for at undgå AI-wash -alle firmaer skal have en smart eller intelligent løsning, uden den er gennemtestet eller tilpasset brugerne.

Givet flere data og mere computerkraft, bruges maskinlæring allerede i mange tjenester, formentlig uden brugerne opdager det. De fem store (Google, Facebook osv.) bruger det i udbredt grad, først og fremmest til at skabe indkomst ud fra brugernes data og trafik gennem målrettede reklamer. Men også for at give bedre brugeroplevelser. Og sundhedssektoren er begyndt at anvende maskinlæring til at analysere resultater (fx genbanker), diagnosticere og styre operationsrobotter.

Skal maskinlæring ind i uddannelserne? Fx under den brede ‘computational thinking‘ paraply. Trods overvurdering, er maskinlæring og kunstig intelligens måske så lovende, at de bør indgå i enhver refleksion over hvordan computeren kan bidrage til løsninger. Og derfor skal vi overveje, om de unge skal introduceres til maskinlæring som kompetence, og så de kan deltage i debatten på et mere oplyst grundlag.

Underviser Du i maskinlæring, så lad os høre om det!

Arbejder man fx i matematik med lineær regression via mindste kvadraters metode, kan man overveje at udskifte den med regression via maskinlæring.

Perspektiverne i “tænkende” maskiner er mange, både gode og dårlige. Vil mennesket miste noget, hvis en del af tænkearbejdet overlades til algoritmer, eller kaster vi os blot over andre udfordringer.

Vi skal undervise i at undersøge problemer, og i hvordan man designer og udvikler løsninger fx gennem maskinlæring. Vi skal i mindre grad undervise i, hvordan man bruger en smart færdig løsning til at tænke for sig.

Kategorier
Informationssøgning Læsning Videndeling

Annotér websider offentligt

Diigo og andre tjenester har længe givet os mulighed for at annotere websider og dele noterne med andre, men det har ikke været gratis og måske derfor heller ikke så udbredt. Hvor mange af dine elever skriver noter på websider?
Hypothes.is er en gratis, non-profit og open source tjeneste til formålet.

Man opretter en konto med et brugernavn og en adgangskode, og så er man klar til at annotere. Man kan indsætte links, billeder og bruge LaTex i sine kommentarer. Ideen er, som det er vist i videoen, at lægge et ekstra lag over nettet, som folk kan bruge til at diskutere i .
Man kan annotere alle offentlige hjemmesider, som ikke er beskyttet med adgangskode, og vist også pdf’er.  Der findes en browserudvidelse (extension) til både Chrome og Firefox.
Når du har oprettet en konto og installeret deres extension , så prøv at reloade denne side – du får nu en sidebar med mulighed for at markere teksten og skrive kommentarer til den (fordi jeg har installeret deres wordpress-plugin). Man kan vælge at gøre sine noter offentlige eller dele dem i grupper, som man selv opretter.

Det ser jo umiddelbart spændende ud – men kan man nu stole på at det bliver ved med at være et altruistisk open-source og non-profit-projekt?  På hjemmesiden siger de , at de ikke videreformidler data om brugerne. Hvem finansierer det? Hvad sker der med deres webservere, hvis de rent faktisk får en milliard brugere?  Hm…
Nå, men hvis vi nu tager ja-hatten på, hvordan kan man så konkret anvende dette værktøj  i undervisning?

Ja, det kan måske  hjælpe elever med at læse websider mere aktivt, så de ikke bare skøjter hen over det, som læseforskerne siger vi gør.
Kan man læse og annotere tekster, som ligger offentligt, sammen som klasse? Bliver det ikke uoverskueligt, hvis bare 20 personer annoterer på en side … ?

Hvad med dette lille brev fra Herman Bang?

Læreren kunne have en gruppe med elever, eller elever kunne med fordel oprette Hypothesisgrupper til projektarbejde.
Jeg har ikke testet det i undervisningen, men måske skal det bare introduceres som et research-værktøj til elevernes egen brug.

Hvilke erfaringer har du med annotering på websider?

Kategorier
Dansk Differentiering OneNote Onlinekurser Skriftlighed

Formativ evaluering i klassenotesbog