Categories
Chrome didaktik Gamification Google Google Drev Quizværktøjer Test Videndeling Web 2.0

Quiz og træningstests – nemt, gratis og HURTIGT

På Sct. Knuds Gymnasium er vi gået over til O365 – og Fronter lukkes definitivt ned i sommerferien. I religionsfaggruppen har det givet anledning til en del bekymringer i takt med, at skoleåret er skredet frem. Faggruppen har gennem årene udarbejdet en række repetitionsquizzer, som dels kan bruges som prøver i undervisningen og dels kan bruges af eleverne som repetition af stoffet.

Udfordringen var med andre ord at finde et værktøj, der kunne erstatte Fronters prøveværktøj. Survey Xact dumpede på, at der ikke kan angives korrekte svar med pointtildeling. Socrative ligeså. Kahoot dumpede på at der er et maksimum på 4 svarmuligheder. Quizlet kunne ikke lave multiple choice. Mange venlige it-ildsjæle foreslog Moodle, men tærsklen er bare for høj til at hele lærerkollegiet med tiden skal kunne bruge det. Office Mix virkede oplagt, men er endnu ikke en gangbar løsning til MAC 🙁

Humøret dalede – men efter endnu et par programmer i testversion dukkede tilføjelsesprogrammet Flubaroo til Google Chrome frem i kommentarfelterne.

Flubaroo er løsningen. De fleste af vores lærere har for ca. 4-5 år siden været på web 2.0 kurser, hvor Google Docs var en væsentlig del af indholdet. De kender derfor Googles formularer – “Google Analyse”.  Jeg inviterede derfor faggruppen til et “hands-on” modul.

“Jeg har for at hjælpe jer i gang indlagt et modul … i Lectio. … Målet med det fælles modul er, at I bliver trygge og rutinerede i at lave quizzer, og at der bliver hands-on, ved at I deler quizzerne mellem jer og går i gang fra en ende af med tastearbejdet.

Lektie:
1. Sørg for at have browseren Chrome installeret
2. Find tilføjelesesprogrammet Flubaroo og tilføj det til Chrome browseren – http://www.flubaroo.com/
3. Se den 3 minutters introduktionsvideo på http://www.flubaroo.com/
4. Aftal/fordel hvem der udskriver de quizzer, I har i Fronter – så alle quizzer er udskrevet, når vi mødes. Så kan vi danne os et overblik.

Jeg håber, I ser dette som et godt tilbud og ikke som en sur pligt. Vi må sørge for, at der er kaffe nok ;)”

Faggruppen er nu i gang – og vi sluttede modulet af med, at jeg indtalte følgende screencast (indspillet i første hug, så der er ingen garanti for sublim kvalitet), der kan hjælpe dem videre med at lave opsætningen i Flubaroo, når de er blevet færdige med MASTER-quizzer og efterfølgende skal kopiere dem til nye hold i undervisningen. Som supplement til videoen har vi siden fundet en vejledning til, hvordan man kan graduere spørgsmål med check-bokse, så de ikke er enten rigtige eller forkerte – se vejledning.

Mine varmeste anbefalinger – what’s not to like??!!!

Categories
Google OneNote Sharepoint Videndeling

EdCamp

En EdCamp er et møde, hvor deltagerne selv bidrager med alt indholdet. Der er ikke forberedt dagsorden eller oplæg, men alle kan byde ind både med spørgsmål, viden og holdninger. Formen hylder mange af de principper, som vi også bruger i vores egen undervisning, bl.a. at vores forståelse udvikles mest gennem sociale interaktioner peer-to-peer. Dermed ikke sagt at det ikke kan være fint, at få et puf fra en god oplægsholder. Introduktion til konceptet:

EdCamp den 3/3 2016 i Odense med ca. 50 deltagere hos ITCfyn omhandlede systemerne Google Apps for Education, Office365/Sharepoint og Moodle. Jeg havde deltaget i noget af planlægningen. Formatet EdCamp blev valgt, da målgruppen var IT-vejledere o.l., og disse forventes at have nogen, men ikke fuldkommen, kendskab til de tre LM-systemer. Så der var overhængende risiko for, at planlagte oplæg ville ramme ved siden af.

Efter 20 minutters introduktion ved Anne Mette Lundstrøm og Peter Olsen, var der afsat tid (og frokost) til at diskutere hvilke emner, der skulle på bordet, og disse blev skrevet op på tre tavler med tusch. Det var frit for enhver at skrive forslag på. Desuden skulle hver deltager sætte streger ved de emner, som de fandt mest interessante, da vi havde begrænset antal lokaler og deltagere. Hvem skal kategorisere eller sortere i emne-forslagene? Vi valgte afstemning med streger, mens andre EdCamps vist lægger det over til facilitatorer at kategorisere alle forslag.

1. session a 45 minutter:

Inden for o365 kunne jeg vælge mellem Klassenotesbøger, Apps og Sharepoint sites. Et par andre emner var sorteret fra. Jeg valgte klassenotesbøger, og mødtes med ca. 15 andre lærere om emnet. Læs mere på ITCfyns FaceBook side.

Stregerne på tavlerne blev slettet efter første session, og der var nu ti minutter til at supplere med emner og til at sætte streger ved nye eller eksisterende emner.

2. session:

Jeg valgte apps til Sharepoint. Gode apps til Sharepoint blev efterlyst, men ingen havde bud, såvidt jeg kunne høre. Derfor må der linkes til eller indlejres andre tjenester og programmer på Sharepoint websteder. Desuden blev der snakket om Sway, InLogic, Webtop, Teachers Dashboard, Newsfeed og OneNote som LMS.

3. session:

Valgte Office Mix. Her blev Microsofts mand Erik Carter bedt om at fortælle, hvordan man installerer og bruger Mix. Har du et oplæg, og er der enighed om at høre det: Go for it. Jeg havde hørt hans oplæg før og gik videre til Google Classroom. Dette emne var uden deltagere i denne session. Jeg kunne også vælge klassenotesbog eller apps igen, men synes jeg havde været dér, så jeg gik (noget mod min vilje) videre til Google Expedition. Expedition er Googles Virtual Reality-software, så du kan “gå en tur på den kinesiske mur”. Her var mange deltagere, men ikke meget diskussion.  Jeg havde svært ved at se det store læringsudbytte af Expedition p.t. Fik i stedet en god snak ved kaffevognen.

 

Mit samlede indtryk var: Fedt format. Svært at vide om det giver mere end almindelig konference. Min vurdering er “det gør det”, men det skal ikke bruges hele tiden. Modigt af ITCfyn at kaste sig ud i en EdCamp.

Lidt mere åbenhed i emnet og fra deltagerne ville måske give den energi, som jeg savnede i sidste session. Efter min smag måtte der gerne komme endnu flere forskellige emner på banen. De steder jeg var, havde vi gode, og ret tekniske diskussioner, men ikke mange pædagogiske fx hvad vil vi med vores LMS? eller hvordan motiverer vi kolleger og elever til at bruge vores LMS? Nogle af disse blev behandlet i en efterfølgende fokusdiskussion, men kunne lige så vel have været genstand for emner på EdCampen.

Det kan også blive interessant, hvordan vi indhenter emner fra deltagerne, da det formentlig kan have indflydelse på antallet og karakteren. Hvis alle forslag slettes efter hver session, skubber det måske deltagerne til at tænke på nye forslag. Post-it’s eller digitale bidrag udfordrer måske blufærdigheden mindre, men kan blive noget sværere at overskue, hvorfor der muligvis skal afsættes mere tid til at afgøre, hvad der skal tages op.

edcamp

Fra en EdCamp i Århus lørdag den 27/2. Med tilladelse fra @danishbuddha

 

Hvorfor ikke afholde en pædagogisk dag som EdCamp med eller uden et fokus? Hvis du vil opleve en EdCamp afholdes det årligt. Følg med på www.EdCamp.dk.

 

 

Categories
Chrome didaktik Differentiering Fag Google Google Drev Google Sites Om it i gymnasiet Portfolio Web 2.0

Differentieret grammatikundervisning med Google docs – et eksempel fra spanskfaget

16517962668_12d6957b48_o

Hej

Der tales meget om differentieret undervisning. Jeg mener,  at det er nødvendigt, og jeg vil dele, hvordan jeg underviser i spansk grammatik, på en måde der gør, at jeg kan differentiere på mere end de tre klassiske niveauer, a,b,c, men i virkeligheden give undervisning på hver enkelt elevs eget niveau, uden at skulle forberede 28 forskellige grammatikmoduler. Ja faktisk uden overhovedet at skulle forberede noget, hvilket gør, at jeg kan bruge meget mere tid på at støtte den enkelte elev, der hvor han/hun er kommet til.

 

Det gør, at min rolle som underviser ændrer sig fra at være den traditionelle lærer, og bliver til en facilitatorrolle, hvor jeg  kan bruge mere tid på at motivere eleven og undervise eleven, lige dér, hvor han/hun er.

 

Eleverne fortæller mig helt entydigt, at de foretrækker denne form form for undervisning, når vi træner spansk grammatik, og deres adfærd er også helt anderledes. Eleverne agerer meget mere involveret, og jeg tror, at det har at gøre med, at de føler, at de bliver taget mere alvorligt, fordi de bliver mødt, lige dér hvor de er fagligt, uagtet niveauet.

 

Metoden giver også mulighed for i meget højere grad at bruge elevens produktion i grammatikundervisningen til at bedømme standpunktskarakterer og årskarakterer, og, på et mere overordnet plan, tage en samtale med den enkelte elev om hans/hendes arbejdsmetoder, både når de er konstruktive og når de ikke er.

 

Det klassiske problem, når man underviser i grammatik er, at man føler at man taler til 4-5 ud af de 28 elever. Nogle er for længst forbi niveauet for det emne man underviser i og nogle er langt under dette niveau, og man ender med at ramme meget få af eleverne på et hold. Derudover ender man igen i rollen som den store formidler af viden, og eleverne sidder ofte inaktivt og ser til, eller tager evt. aktivt noter, men uden at bruge grammatikken til at producere sprog og viden for dem selv.

 

Og her kommer Google docs ind i billedet, evt også andre typer deledokumenter, men Google docs er meget let anvendeligt og kan bruges også selvom din arbejdsplads ikke har en “firmaordning” hos Google.

 

Jeg har lavet en grammatikpyramide, der skal virke som kostpyramiden. Det hele fra bunden, meget fra midten og noget fra topppen. Idéen er at eleven altid træner på et passende niveau og ikke træner noget, der er for svært eller for let.

 

Eleverne skal starte i bunden af pyramiden med de helt basale grammatiske emner fra 1.g, f eks køn og tal for artikler, substantiver og adjektiver og i Google dokumentet forklare det grammatiske emne og dokumentere, at de kan dette emne, f eks ved at forklare grammatikparagraffen med egne ord og lave sætninger med eksempler. I Google dokumentet kan de både skrive, men også f eks indlægge lyd og videofiler, hvor de viser, at de kan.

 

Når jeg har vurderet, at eleven kan det som han/hun skal kunne, må eleven gå videre i pyramiden. På den måde bygger eleverne et sikkert og funderet stillads af grammatisk viden, men også af faglig selvsikkerhed, fordi de altid arbejder med, og lykkes med, det som de er i gang med, også selvom det måske går langsomt. Og de kan tage denne viden med over i deres skriftlige arbejde.

 

I løbet af de 3 års spanskundervisning kommer deres grammatik Google dokument og så til at virke som en portfolio over deres gramamtiske kunnen.

 

Som lærer kan man sidde og følge med på skærmen i elevernes produktion og komme med kommentarer, lægge henvisninger til grammatikbogen, indlægge links til videoer, hvor det grammatiske emne gennemgåes (Her bruger jeg Restudy.dk) og indlægge opgaver i spansk grammatik, som de findes på nettet.

 

Lærerens aktivitet kan foregå samtidigt med og på samme sted som eleverne er, altså i timen i et gruppearbejdsrum, og dette giver selvfølgelig muligheden for at gå fysisk hen til eleven og tale med ham/hende, men arbejdet med differentieret grammatik kan også foregå asynkront i tid og rum, altså ved at eleverne arbejder et sted, på et tidspunkt, f eks hjemme, og lærerens arbejde med at kommentere produktionen foregår et andet sted, på et andet tidspunkt, f eks hjemme.

 

Hér ændres også lærerens aktivitet og tidsforbrug fra at være den der forbereder hvordan man mon skal kunne forklare det grammatiske emne til de 4-5 der er klar til dette emne og til at blive den der er i gang med at rette og kommentere og rose elevernes sproglige produktion.

 

Hér kan man se et eksempel på differentieret grammatikundervisning, hvor eleverne træner på det niveau, hvor de er, og læreren kommenterer og giver links til grammatikbogen, instruktionsvideoer og  grammatikopgaver på nettet  i Google dokumentet.

 

Jeg håber at dette kan inspirere dig i din undervisning, forhåbentligt også når det ikke drejer sig om spansk og grammatik.

God fornøjelse med differentieret undervisning!

Saludos

Morten

Categories
Blogs didaktik Google Religion Screencast Skriftlighed Smartphones Sociale Netværk Videndeling Web 2.0

Bloggen – en gammel kending

Det er måske første gang jeg blogger for IT i undervisningen, men det er bestemt ikke første gang, jeg blogger om hvilke muligheder, der ligger i at have en hjemmeside eller en blog til sit hold. Bloggen var et af de første værktøjer jeg kastede IT-kærligheden efter. Dog sker der for mit vedkommende ofte det, at jeg bliver så optaget af nye IT-værktøjer, at jeg helt glemmer nogle gode gamle travere. Derfor er dette indlæg tilegnet bloggen.

En blog kan mange andre ting end at være talerør for modedyr og folk med politisk korrekte holdninger. Eller gymnasielærere med smarte idéer. I undervisningsøjemed er det for det første en nem måde, hvorpå man kan samle sine elevers skriftlige og visuelle produkter. For det andet er det en meget effektiv platform til socialt funderet læring, hvis man altså husker ikke kun at bruge bloggen som en opslagstavle.

Blogs til hvilke typer hold?

Jeg har I år oprettet blogs til mine to religion C-hold. Jeg sværger ellers til sites, når det handler om at strukturere mine forløb for og med eleverne, men jeg har måtte sande at det er for tidskrævende at oprette sites til alle mine hold. Derfor skelner jeg nu mellem at have hold på A- og B-niveau (dansk og valgholdsreligion) og C-niveau. På denne måde har jeg IT-platform til c-holdene, men det letter min arbejdsbyrde, da der er ingen vedligeholdelseskrav på bloggen. Dette skal ses i forhold til den måde jeg arbejder med sites, – som I kan læse mere om her.

Da det er alene eleverne, der producerer materiale til bloggen, kan jeg læne mig tilbage, mens jeg følger deres indlæg og kommentarer.

I det følgende beskriver jeg en række tilgange til det at blogge, som jeg synes fungerer. De vil forekomme i ret tilfældig rækkefølge. Hvis man gerne vil vide mere om de tekniske detaljer om, hvordan man kommer i gang med at blogge, så anbefaler jeg, at man følger denne blog, som er skrevet af en ren google wiz, Anja Emilie Madsen. Men jeg koncentrerer mig altså om, hvordan jeg har brugt den til mere konkret i min egen undervisning.

Tegninger

 

Hvis man som jeg har en forkærlighed for at lade eleverne tegne i undervisningen, har du med en blog et godt udgangspunkt for at gemme og dele dem. Bed eleverne om at tage et billede af tegningen og upload det via app’en blogger. Det kan i religionsundervisningen f.eks. se sådan ud:

Et begrebskort baseret på Luthers protestantisme

Eleverne kan på denne måde dele deres faglige produkter, hvilket både sikrer at et godt begrebskort som dette ikke går i glemmebogen og at eleverne føler sig set i undervisningen. Altså hvis man bruger det som udgangspunkt som en klassedialog.

Billeder og videoer

Andre visuelle produkter, som deles på bloggen er fotoserier og screencasts, som på samme måde som tegningen er gode måder at arbejde på, men hvis faglige indhold har en tendens til at forsvinde, idet det ikke kan oversættes direkte til elevernes noter.

Her har mine elever lavet en billedserie om forskellen på protestantisme og katolicisme vha foto apps – disse produkter kan nemt deles i blogger-app’en, som eleverne kan hente gratis til deres smartphone. Hvis nogle skulle være i tvivl, så er det dåben, der illustreres ved hjælp af en skraldespand til venstre;-)

Med apps som Photo Collage Maker, kan eleverne lave billedcollager, som de kan uploade til bloggen via Blogger app’en.

Dette er et eksempel på et religionfagligt screencast om Jesu opstandelse, hvilket eleverne på mit re C-hold nu kan bruge som eksamensrepetition, når de læser op på kristendommen.

Det er lavet i Explain Everything, dernæst eksporteret til Youtube og kan derfra nemt integreres på en blog.

Udnyt det sociale potentiale i mediet

Selvfølgelig behøver man hverken billeder eller film for at undervisning med bloggen lykkes.  Det mest væsentlige mener jeg består i, om får udnyttet de sociale værktøjer, der ligger i et socialt medie. Man kan f.eks. som alternativ til en traditionel tavleopsamling af gruppearbejde bede eleverne om at kommentere fagligt på hinandens indlæg. Min typiske formulering er

Kommenter på de andres blogindlæg idet I

1. Beskriver, hvordan deres indlæg hænger sammen med jeres.

2. Giver indlægget konstruktiv, fremadrettet kritik.

Når det fungerer, kan det sådan ud i blogindlæggets kommentarfelt:

Når det ikke fungerer, er det som reglen, fordi der er elever i klassen, som synes, at de kan skrive præcis som de vil, idet de gemmer sig bag mediet.

Men sådanne reaktioner er en oplagt mulighed for mig at diskutere internetadfærd i klassen. Det kræver næsten aldrig mere end en enkelt opsang at stoppe uhensigtsmæssige kommentarer. Som med rigtig mange andre typer af didaktiske redskaber kræver det en vis traditionalisering, førend det virker efter hensigten.

Nærlæsning af pdf’er på bloggen

Vi har på mit gymnasium i Birkerød haft fokus på, hvordan man bruger pdf-readers som Adobe Reader eller Billedfremviser til at kommentere og understrege i scannede tekster. Et meget tiltrængt initiativ.

Jeg mener, at det er meget problematisk, at mange af os sender en jævn mængde indscannede tekster i  elevernes retning uden at tænke over, hvordan de skal komme ned i dem uden at kunne bruge overstregningstusch og kuglepen. Mødet satte fokus på denne udfordring og vi fik alle mulighed for at prøve det for første gang eller forfine vores annoteringsevner.

Jeg har sidenhen tænkt lidt over, hvordan man kommer videre med denne IT-kompetence i undervisningen. En tilgang er jo at vise sine elever, hvordan man gør én gang og dernæst håbe på, at de altid vil forberede sig på denne måde. En anden tilgang er at inkorporere det som et benspænd i den daglige undervisning, og via traditionalisering af en arbejdsform holde eleverne fast i den nære læsning.

Jeg foreslår derfor, at man bruger bloggen til at styrke den digitale dannelse i kombination med almindeligt gruppearbejde i den daglige undervisning. Bloggens force er jo netop, at man kan samle og dele billeder, – og en annoteret pdf er jo som bekendt et billede.

Giv f.eks. jeres elever en opgave med en struktur, der ligner denne:

1. Find et uddrag af dagens lektie, som er særlig relevant i forhold til undervisningens fokus. 

2. Brug jeres pdf reader til at understrege/kommentere i teksten.

3. Tag et screenshot af dette arbejde og upload det til holdets blog

4. Lav evt. uddybende kommentarer i indlægget også.

5. Kommenter på de andres indlæg, idet I

   a) Beskriver, hvordan indlægget hænger sammen med jeres

   b) Giver indlægget konstruktiv, fremadrettet kritik.

Måske kunne et billede se sådan ud?

Ja, jeg må indrømme, at jeg ikke er kommet i gang med det i undervisningen endnu, og derfor er dette eksempel hjemmelavet. Men nu er idéen givet videre. Hvis I får det til at lykkes for jer, eller har andre forslag til, hvordan man kan arbejde med annoterede pdf’er i undervisningen, så hører jeg meget gerne fra jer.

Categories
didaktik Google Google Drev Studiekompetencer

Målstyret undervisning / synlig læring

Jeg havde tit svært ved at forstå hvad fag som dansk og historie gik ud på i min gymnasie-tid. Og kan godt forstå at nogen elever kan have problemer med at knække studie-koden når der fx står “analyser teksten” eller “vurder perspektiverne”. Måske kan det hjælpe nogen at få synlige klare lærings-mål og reflektere over egen progression mod målene.

Archery_target

Til det formål har jeg trukket Google Analyse op af hatten. Det er så dejlig enkelt og fleksibelt. Jeg bruger spørgsmåls-typen “SCALE” og laver en skala fra 0 (kan ikke) til 5 (kan). Se her hvordan. Kræver selvfølgelig at vi er enige om hvad det vil sige “at kunne noget”.

skala

Jeg prøver at bruge evalueringen til at orientere eleverne om forløbets mål og indhente viden om deres forforståelse, og som refleksions-redskab, dvs. eleverne besvarer den flere gange i løbet af et forløb -hvis det i øvrigt giver mening i forhold til tiden. Desuden kan jeg til hvert modul hive et eller to mål ud af oversigten, som er i særlig fokus lige dér.

For at følge elevernes progression kan en Google Analyse let copy-pastes over i Word, hvor radio-knapperne kommer med, og eleven har mulighed for at se hvad svarede jeg sidst.  Hvis du kender en måde som er smartere til at følge en sådan progression, så giv et pip, tak.

Ved lejlighed kan vi diskutere om undervisning bliver for eksamens-orienteret, om al læring kan  sættes op i letforståelige del-mål, fx tekst-analyse eller dannelse, og hvorvidt vi kan og bør indgå i en evaluerings-kultur, hvis den bliver mere summativ.

http://ffm.emu.dk/laeringsmaalstyret-undervisning