Categories
didaktik OneNote

OneNote klassenotatblokk

Jeg bruker OneNote klassenotatblokk daglig i mitt arbeid sammen med elevene mine. Jeg underviser i norsk på en  videregående skole i Stavanger på vestkysten av Norge og skal i dette innlegget vise hvordan – og hvorfor jeg bruker OneNote klassenotatblokk som mitt primære verktøy.

Hvorfor?

OneNote klassenotatblokk gir meg på en enkel måte muligheten til å distribuere faglig innhold og oppgaver til elever. Slik sett fungerer det delvis på samme måte som et LMS, men med den sentrale forskjellen at det og er elevens digitale arbeidsbok. Det at jeg har tilgang til elevenes arbeidsbok fra time til time gir meg en god mulighet for kontroll og innsyn i elevens arbeid. jeg kan svært enkelt sjekke hvem som har gjort arbeidet, men jeg kan  – og det er minst like viktig – raskt få en oversikt over hva de har fått til, hvem som trenger repetisjon osv. Det gir meg en god oversikt over nivået til den enkelte elev og danner et godt utgangspunkt for læringssamtaler med den enkelte. Det er min erfaring at elevene jobber bedre og mer målrettet når det er en viss form for kontroll med arbeidet – og dette kan OneNote hjelpe deg med. I tillegg så er det svært enkelt å sette sammen ulike innholdstyper slik at du får en mer multimedial undervisningspraksis uten å måtte veksle mellom ulike kilder. I det følgende skal jeg vise noe mer om hvordan jeg organiserer mine klassenotatblokker.

Hvordan?

Jeg oppretter en klassenotatblokk for hvert fag/klasse og starter med å legge inn alle elevene i denne. Startsiden kaller jeg oppslagstavle og der legges det ut planer for uke til uke.

 

I inndelingen Innholdsbiblioteket legger jeg fagstoff og oppgaver. De oppgavene som  elevene skal svare på sender jeg til en inndeling i hver elevnotatblokk. Denne administreringen av innhold skjer gjennom verktøylinjen klassenotatblokk.

 

 

 

 

Distribuer side

Bruk denne for å dele ut sider til alle elevene i en klasse.

  1. Gå til et innholdsbibliotek eller et samarbeidsområde som inneholder siden eller sidene du vil dele ut.
  2. Velg en side. Du kan velge flere sider å dele ut ved å klikke en side, holde nede Skift-tasten og deretter klikke en annen side.
  3. Klikk Distribuer side.
  4. Velg en elevinndeling som siden skal kopieres til, og siden kopieres til alle de private elevnotatblokkene som inneholder denne inndelingen.

Tips!: Hvis eleven ikke har denne inndelingen eller har slettet den, blir inndelingen automatisk opprettet og siden satt inn i den.

 Distribuer ny inndeling

Bruk denne til å sende en ny, tom inndeling til alle elevene. Du kan for eksempel bruke den til å opprette en ny emne-inndeling i hver elevnotatblokk.

Tips!: Du kan bruke denne til å opprette en ny inndeling i elevens private notatblokk, og deretter sende et sett med sider til dem med funksjonen Del ut side nevnt ovenfor.

Se gjennom studenters arbeid
  1. Velg en klassenotatblokk.
  2. Klikk se gjennom studenters arbeid.
  3. Velg en inndeling – for eksempel Hjemmearbeid.
  4. Det åpnes en rute på høyre side som brukes til å velge en elev

Tips!: Du kan sortere elever etter etternavn

Funksjonen se gjennom studenters arbeid er for mange lærere selve nøkkelfunksjonen i en klassenotatblokk. Det er denne som på en rask måte gir deg en oversikt over elevenes arbeid, innsats, progresjon og forståelse.

Det vil føre for langt å gå gjennom alle muligheter i OneNote, men jeg vil her kort nevne noen stikkord som jeg vil komme tilbake til senere.

  • En svært god søkefunksjon som gjør at du kan søke i og på tvers av notatblokker
  • Mulighet for å linke internt slik at du kan bygge opp innholdet som en wiki.
  • Mulighet for å bygge inn video fra youtube og vimeo ved kun å lime inn lenken til videoen.
  • Mulighet for å bygge inn mange andre former for aktivt innhold, f.eks office forms, sway, geogebra osv
  • Mulighet for tegning, markering osv i tekst. Det kan hjelpe elevene å lese mer aktivt og bedre på skjerm
  • Mulighet for differensiering ved at du enkelt kan sende ulike oppgaver og forskjellig fagstoff til elevene i klassen.

Les gjerne mer om mulighetene i OneNote på digitalvgs.no

 

 

 

Categories
Matematik Software

Lineær regression med maskinlæring

Kunstig intelligens bygger på metoden maskinlæring, hvorfor pædagogiske introduktioner til maskinlæring søges. Det tager lidt, at lave ansigts-genkendelses med maskinlæring, men et første skridt kan være lineær regression.

Der er bedre måder, at lave lineær regression end maskinlæring, fx. mindste kvadraters metode (jeg tør ikke sige, at MK-metode løser problemet eksakt). Så dette er en introduktion til at gradvist tilpasse sine parametre ud fra kendte data.

Her har jeg fremstillede nogle data i Excel, som næsten ligger på en ret linje, og gemt dem som en .csv fil:

Jeg har brugt sproget Python i miljøet Jupyter, men en simplere editor kan let findes: Elevernes Excel eller CAS-værktøj kan også gøre det.

Koden behøver ikke være længere end som vist herunder. genfromtxt omdanner to søjler i Excel til en liste af lister (matrice). Hver liste indeholder et datapar (x,y). Variablen “points [j][1]” henviser derfor til en y-værdi i datapar nr. j.

Det mest interessante sker nok i opdateringen af a og b, hvor d(error)/d(a)=x og d(error)/d(b)=1 anvendes.

Min maskinlærings-algoritme giver:

y=2,08x+3,72

Excel giver:

y=2,05x+3,8

Det er da ret godt gået, de få punkter taget i betragtning.

Jeg ville også lave nogle grafiske repræsentationer af processen. Så blev koden noget længere.

Summen af (error)^2 for hver gang datasættet løbes igennem (1 epoch), falder i løbet af de første ca. 10 iterationer (figur t.h.). Error kvadreres for at tage højde for positive og negative error-værdier.

Summen af errors^2 dækker over nogle udsving mellem positive og negative error-værdier, som jeg kan se når jeg printer alle error-værdierne. Det er måske forklaringen på, at jeg ikke kommer nærmere Excel’s løsning.

For 50 iterationer og startværdier på a=1 og b=0 (blå linje), ses herunder hvordan linjen drejes opad og b løfter sig med hver gentagelse. Mest i starten, derefter finjustering:

Hvis learning rate hæves for meget, herunder 0,1, fås nonsens. Algoritmen springer mellem over- og undershoot?

Vi vil gerne undgå: ”De [eleverne] taster noget ind på lommeregneren eller computeren, men har ikke forståelsen af, hvad de gør.” Leslie Christensen, CBS, Gymnasieskolen 29.april 2016.

Hvordan skal eleverne arbejde med forstå algoritmen?  Manuelt gennemregne et par iterationer? En bedre grafisk animation af linjerne, ville også være rart.

Perspektivet i metoden er også et par tanker værd..

Categories
Dansk Engelsk Flipped Classroom IPad Mundtlighed Screencast Software Tablets

Notability i undervisningen og forberedelsen

Jeg har lavet en intro-video til Notability til iPad Pro.

Det er en generel intro, så der er ikke noget specifikt for min engelsk- og danskundervisning i videoen.

Notetagning (med lyd)

Jeg bruger det til at tage noter til oplæg (hvor optagefunktionen er smart). Så kan jeg skrive om indholdet af oplægget, mens jeg optager deres udtale (i engelsk for mit vedkommende).

Annotér PDF’er

Jeg bruger det også til at tage noter i pdf-tekster, jeg underviser i. Så ligger de klar til næste gang. Jeg printer som regel teksten, når jeg har taget noterne, for jeg synes, det er rarere at gå rundt med et stykke papir, end med min iPad.

Flipped Learning

Man kan også bruge det til noget Flipped Learning, hvis man er med på den slags. Det er jeg ikke helt kommet til endnu. Jeg forestiller mig at lave noget grammatik (men der findes virkelig meget fint allerede) eller noget litteraturhistorie – fx intro til en periode.

Categories
Matematik Software Studiekompetencer

Maskinlæring i gymnasiet

Hvordan kommer “egernet” Scrat til sit agern?

Kilde: https://studio.code.org/hoc/17

 

Scrat kan styres til sit agern med en løkke og en forgrening:

Det er den traditionelle måde, som mennesker laver computerkode. Vi analyserer problemet, og udtænker en eksekverbar løsning. Men nogle gange er problemet større end vi kan overskue. En anden måde at løse det er maskinlæring (machine learning): computeren afprøver og lærer en generaliseret løsning ud fra data.

Data skal her forstås, som alt der kan omsættes til tal inkl. tekst, billeder m.m. På den måde kan vi få ny viden og nye anvendelser ud af vores data. Maskinlæring foregår ofte i kunstige neurale netværk og kan føre til kunstig intelligens (AI). Der er ingen magi i maskinlæring, men så mange data og beregninger, at vi mennesker ikke kan overskue systemet.

Maskinlæring anses for det mest lovende område inden for IT. Mange af de nye teknologier og værdiforøgelser, som vi kan forvente, involverer maskinlæring. Men maskinlæring og kunstig intelligens er også nogle af de mest hypede begreber, og analyseinstituttet Gartner har helt ekstraordinært opfordret til reflekteret brug af AI-begreber bl.a. for at undgå AI-wash -alle firmaer skal have en smart eller intelligent løsning, uden den er gennemtestet eller tilpasset brugerne.

Givet flere data og mere computerkraft, bruges maskinlæring allerede i mange tjenester, formentlig uden brugerne opdager det. De fem store (Google, Facebook osv.) bruger det i udbredt grad, først og fremmest til at skabe indkomst ud fra brugernes data og trafik gennem målrettede reklamer. Men også for at give bedre brugeroplevelser. Og sundhedssektoren er begyndt at anvende maskinlæring til at analysere resultater (fx genbanker), diagnosticere og styre operationsrobotter.

Skal maskinlæring ind i uddannelserne? Fx under den brede ‘computational thinking‘ paraply. Trods overvurdering, er maskinlæring og kunstig intelligens måske så lovende, at de bør indgå i enhver refleksion over hvordan computeren kan bidrage til løsninger. Og derfor skal vi overveje, om de unge skal introduceres til maskinlæring som kompetence, og så de kan deltage i debatten på et mere oplyst grundlag.

Underviser Du i maskinlæring, så lad os høre om det!

Arbejder man fx i matematik med lineær regression via mindste kvadraters metode, kan man overveje at udskifte den med regression via maskinlæring.

Perspektiverne i “tænkende” maskiner er mange, både gode og dårlige. Vil mennesket miste noget, hvis en del af tænkearbejdet overlades til algoritmer, eller kaster vi os blot over andre udfordringer.

Vi skal undervise i at undersøge problemer, og i hvordan man designer og udvikler løsninger fx gennem maskinlæring. Vi skal i mindre grad undervise i, hvordan man bruger en smart færdig løsning til at tænke for sig.

Categories
OneNote

Undervisningsbeskrivelse via OneNote

Det har længe irriteret mig, at jeg pumper meget information fra min undervisning ind i OneNote, men lektier og generering af undervisningsbeskrivelse (UVB) skal foregå via en anden platform (Lectio i mit tilfælde).

Dvs. at jeg gør nogle ting dobbelt, fx hvis holdet skal læse en tekst eller arbejde med et link i et modul, formidler jeg det via OneNote, men er også nødt til at taste det ind i Lectio, hvis det skal fremgå af UVB’en.

Hvorfor ikke automatisk hive den relevante information ud af OneNote, når jeg alligevel har lagt den derind?

Så jeg har sat et lille forsøg i gang, med risiko for at gøre tingene endnu mere besværlige for mig selv :-). Funktionerne jeg bruger et vist pt. kun tilgængelige i Windows.

1. Mærker
OneNote kan ekstrahere information, som er givet et mærke (tag), og samle den i en liste. Hvis jeg kan skrive de sider, som holdet læser (som lektie eller i modulerne), ind i OneNote og give dem et mærke, kan OneNote samle en oversigt over siderne.

Mærkerne kan jeg selv definere med tekst og symbol, og de tilføjes en tastatur-genvej:

Dvs. hvis jeg har et link i OneNote, som skal fremgå af UVB’en, så vælger jeg mærket “Website der skal besøges” ved at trykke Ctrl+7.

Jeg er så heldig, at bruge en fast lærebog, som jeg har givet dens eget mærke. Læser vi sider i bogen BasiskemiC, får de mærket “Mygind m.fl. Basiskemi, Haase 1. udgave 2008” via Ctrl+5.

Forsøg som skal med i UVB får Ctrl+8, og jeg kan også mærke vedhæftede dokumenter fx øvelsesvejledninger, hvis jeg synes de skal med i UVB’en.

2. Liste mærkerne

“Find mærker”-funktionen i OneNote kan oprette en liste over afsnit, som har et bestemt mærke. I dette forløb har fx været tre links:

Og vi har læst siderne:

OneNote kan ikke selv lægge siderne sammen, som Lectio kan. F.eks. har vi læse side 53-64+67-75, men jeg synes listen ovenfor er acceptabel.

Alle listerne samler OneNote på en side. Jeg forventer at oprette min UVB i Lectio og kopiere listerne med kilder, sider, links m.m. fra OneNote over i UVB’en.

3. Sideskabeloner
Bliver jeg ikke træt af at taste titel ind, hver gang vi skal læse i lærebogen? Her benytter jeg, at vi arbejder med en primær lærebog, og at OneNote kan oprette sideskabeloner.

Jeg har oprettet en fagspecifik forside-skabelon, som bliver forside til hvert modul. Af den fremgår titlen på lærebogen (se nedenfor). Dvs. at jeg blot skal indtaste sidetal og sætte evt. andre kilder eller links ind -mærkerne er allerede indsat. Skriver jeg ikke noget, ignorerer OneNote mærket eller jeg kan vælge at slette det.

Forside-skabelon til kemi-moduler:

4. Lektier
Bliver jeg ikke træt af at skulle lægge lektier både i OneNote og en anden platform (Lectio)? En del af eksperimentet går ud på, at tvinge eleverne til at se lektier i OneNote.

Jeg har, som en service i begyndelsen, oprettet et link til modulets forside (højreklik på siden), hvor lektien fremgår, og jeg lægger linket ind på modulet i Lectio. Eleven skal åbne Lectio, klikke på linket, som bringer eleven til siden i OneNote Online.

Med tiden, vil jeg blot smide et link i Lectio til den sektion i arbejder i under forløbet. Senere må eleverne selv finde siden i OneNote. Fx denne:

Afslutning
Noget af det, som OneNote ikke kan hjælpe med, er kalender-funktioner. Fx regne ud hvor mange moduler hvert forløb tager. Eller føre fravær. Måske nogen kommer op med en løsning på det.

Den beskrevne tilgang kræver lidt selvdisciplin, som alle vane-skift. Det er ikke noget jeg ville kaste mig ud i, som nybegynder. Men måske kommer der add-ons, som kan tilbyde lignende løsninger.

Jeg håber, at når tilgangen bliver vane for mig og eleverne, kan jeg spare noget tid, ved at hente den relevante information ud af OneNote, som jeg alligevel putter derind. Og jeg kan samtidig få endnu mere glæde af den fleksibilitet, overblik og navigation, som jeg elsker ved OneNote.

Hvis Du kaster dig ud i lignende eksperimenter, så lad os høre om dine erfaringer.