Categories
AT Dansk didaktik Facebook Informationssøgning Sociale Netværk Twitter

Digital literacy – digital kompetence

Digitale slides (3)

Hvordan inddrager man digital literacy i danskundervisningen?

Vedhæftede fil er er et forslag til et undervisningsforløb med digital literacy som læringsmål. Forslaget er blevet udarbejdet i forbindelse med faget ”danskfagets didaktik” på Aarhus Universitet. Formålet er at give eleverne kompetencer til at begå sig på de sociale medier på en kritisk og reflekteret måde samt opnå kendskab til de sociale mediers fremstillingsformer.

Forslaget kan fungere som inspiration til et forløb i dansk eller AT (dansk og samfundsfag).

Baggrundslitteratur:

Buckingham, David: ”Defining Digital Literacy. What do young people need to know about digital media?” i Digital kompetanse 4, vol. 1, 2006, 263–276.

Categories
Dansk Facebook Skriftlighed

Facebook til differentiering og skriftlighed

Jeg har tidligere brugt Facebook til deling af elevprodukter, afstemninger og oprettelser af profiler for skønlitterære figurer, men havde ikke selv brugt Facebook i undervisningen til at besvare arbejdsspørgsmål. Tak, Trine Jessen! 🙂

Jeg anvendte det til et differentierende forløb om romantikken, og i arbejdet med Emil Aarestrups digt ”Paa Sneen” gav jeg eleverne mulighed for at dele sig op i to grupperinger efter noget forudgående arbejde med tekstens indholdsmæssige niveau:

  • Blå gruppe = stadig usikker på indholdet i digtet og på lyrikanalyse (arbejder indenfor – sammen med mig!)
  • Lilla gruppe = sikker på indholdet og tryg ved lyrikanalyse (arbejder selv – udenfor!)

Første del:

Efter eleverne delte sig i to, gik de sammen i grupper af to-tre stykker. Jeg lagde ét spørgsmål ud ad gangen på væggen, hvor de blå spørgsmål fokuserede mere på at hjælpe eleverne til yderligere forståelse for indhold og ordvalg, mens de lilla spørgsmål fokuserede mere på de tekniske elementer.

Når eleverne inden for hver farve havde besvaret deres spørgsmål, skulle de læse de andres besvarelser og ’like’ de gode besvarelser…

Eleverne kunne så løbende spørge ind til hinandens svar – dog kun inden for samme farve. Når eleverne inden for hver farve havde besvaret deres spørgsmål, skulle de læse de andres besvarelser og ’like’ de gode besvarelser (dette letter også den efterfølgende gennemgang, hvor man hurtigt kan danne sig et overblik over de gode besvarelser).

Jeg lagde løbende nye spørgsmål ud.

Fordele:

  • Jeg kan se, hvor de enkelte elever er henne i svarprocessen, og kan derfor hele tiden udfordre dem med nye spørgsmål
  • Jeg kan hurtigt bede eleverne om at uddybe uklare svar
  • Jeg kan lægge mine kræfter i at hjælpe den blå gruppe inde i klasselokalet

Anden del:

”Byt besvarelser” – eleverne byttede spørgsmål og svar. De lilla gennemlæste alle de blås spørgsmål og besvarelser og omvendt – og igen skulle de ‘like’ de gode besvarelser. Eleverne skulle i denne proces også ’tagge’ hinanden og stille et spørgsmål, hvis de ikke forstod en gruppes besvarelse.

Plenum: Fælles opsamling

Fordele:

  • Eleverne ser hinandens besvarelser og forholder sig aktivt til dem; både når de udfordrer andre på deres besvarelser og selv bliver udfordret

BONUS: Skriftlighed

Jeg prøvede flere gange – især ift. de blå – at bede dem om at uddybe og omformulere deres besvarelser, og på den måde blev det en dynamisk form for skriftlighed, hvor eleverne virkelig var nødt til at præcisere deres besvarelse. Det gav flere rigtig gode besvarelser, f.eks. følgende to blå elevers svar på digtets tema:

Oliveruden

Mathiasuden

Ulemper:

  • Man bruger Facebook  🙂
  • Eleverne kan godt nogle gange miste overblikket over, hvor spørgsmålene er, fordi formatet er lidt mere uoverskueligt (kræver at man scroller en del op og ned) ift. f.eks. et Google Doc
Categories
Facebook Sociale Netværk

Motivation og fællesskab

Efter at have læst  Eva Pors’  fine indlæg om motivation og selvdisciplinering, kom jeg til at tænke på vores nyligt formulerede “netikette”, som skal indgå i et hæfte til eleverne om god undervisning generelt.

Jeg ved ikke om dette bliver den endelige tekst – men måske kan den alligevel være til inspiration for andre:



Gode netvaner

På Herning Gymnasium har alle elever som udgangspunkt adgang til internetbaseret kommunikation hele tiden. Det har man ikke på alle skoler, for man kan let blive distraheret fra undervisningen af nettets fristelser. Vi bruger mange netbaserede tjenester i undervisningen, og derfor er gode netvaner vigtige. Det bliver det også både på din fremtidige uddannelse eller arbejdsplads.

Styrer du nettet – eller styrer nettet dig?

Forskning viser, at man kan blive afhængig af sociale medier, lidt ligesom alkohol. Et ’like’ på Facebook udløser dopamin i hjernen som belønning – og det vil hjernen gerne have mere af hele tiden.

Når timen starter, anbefaler vi derfor, at du er logget helt af sociale tjenester som Facebook, Instagram, Snapchat og lignende – både på pc, telefon og tablet. Hvis du har et vindue åbent med andre ting, vil dele af din hjerne hele tiden tænke på liiige at tjekke, om der er sket noget nyt, og du vil kun følge halvt med i undervisningen.

Hvis du stadig tænker på sociale medier, når du er logget af, kan du prøve at lukke helt for nettet på din pc. Mange maskiner har en wi-fi tænd-sluk knap.

Hvis du stadig tænker på Facebook, når der er helt slukket for nettet – så skal du måske søge professionel hjælp … 🙂 … eller installere et af de blokeringsprogrammer, som er nævnt her: (opslag på skolens facebookside).

Hvis din lærer vil bruge sociale tjenester til undervisningsformål, er det naturligvis en anden sag. Og du kan tjekke dine profiler, så tosset du vil i frikvarterne. Men har du tænkt på, at det kan virke asocialt, hvis du hele tiden søger væk fra klassens fællesskab for at egotrippe i dine egne cirkler?

Uden for skoletid

Vi er online hele tiden, og det er smart på mange måder. Men det kan være en belastning for dine klassekammerater, hvis du prøver at kommunikere med dem sent om aftenen og forventer at få svar med det samme. Respektér, at de har brug for at sove, selvom du ikke selv har det.”


Jeg har tit mødt den holdning hos eleverne, at det er “ens eget problem” hvis man stener Facebook i timen , men det distraherer mig og det kan også distrahere sidemanden – ergo er det fællesskabets problem.

Eva skriver, at læreren skal hjælpe motivationen på vej ved at levere spændende undervisning, men at læring også kræver arbejde – FRA ELEVEN! (hvor befriende…)

Hvad mener du ?

 

Læs evt. også skal vi installere en rygrad?

Categories
Facebook SRP Videndeling

Hvordan netværker jeres elever på tværs af klasser?

Share knowledge - Foto af Ewa Rozkosz, CC-licens. http://www.flickr.com/photos/erozkosz/
Share knowledge – Foto af Ewa Rozkosz, CC-licens. http://www.flickr.com/photos/erozkosz/

På min skole er 323 elever i 13 klasser gået i gang med SRP-processen.

Mange elever har omtrent samme emne og bestiller de samme bøger uden at vide det. Så hjemkalder biblioteket bøgerne fra en anden elev, som så beholder dem og får bøder eller afleverer og græder.

Kunne de ikke have glæde af at finde hinanden, så de kunne danne små studiegrupper og dele materiale og ideer? Hvilken it-platform kan hjælpe med det?

Jeg har installeret app’en Forum for pages på skolens facebookside. Men det virker ikke rigtig smart at bruge et kommercielt foretagende, som vi ikke har nogen som helst kontrol over til elevers skolearbejde. Nu har jeg gjort det alligevel i mangel af bedre.

Der burde være it-faciliteter til elevvidendeling i Lectio, fx et almindeligt forum. Mail eller beskedfunktionen i Lectio er ikke særlig velegnet.

Eleverne netværker jo vildt og tovligt – men kun med dem , de kender.

Hvordan giver vi dem mulighed for at finde sammen med nogen, de IKKE kender?

Hvordan netværker elever på din skole?

Categories
Facebook Videndeling

Kom ud af facebusken

5 gode grunde til at videndele på en blog frem for Facebook

Abdulmajeed Al.mutawee || twitter.com/almutawee http://www.flickr.com/photos/joodi/
Del og hersk 🙂 – Billede af عبدالمجيد المطيويع
Abdulmajeed Al.mutawee || twitter.com/almutawee http://www.flickr.com/photos/joodi/

1) Alle kan være med

½-delen af Danmarks befolkning er på fjæsbog. Det betyder så at 50% ikke er. Kan man så ikke sige, at det er et  ekskluderende medie?

Nogle vil måske også holde sig væk fra FB pga deres videresalg af data om brugerne.

Der er ikke nogen suspekte betingelser for at blogge hos os – det er finansieret af offentlige kroner.

2) Gennemskuelighed:

Halvdelen af gymnasielærerne videndeler i grupper, som andre ikke kender til og ikke kan søge frem. Jeg er selv med i flere. Vi laver små siloer.  Man kan ikke google “elektronisk retning i PDF” og få indlæg frem fra grupper på Facebook.

Du tror dit indlæg kun har interesse for din egen faggruppe. Men jeg kan sagtens få en idé til mine timer fra et blogindlæg om et helt andet fag.

3) Rettigheder og hosting:

It i gymnasiet er hostet af Herning Gymnasium for offentlige kroner.

4) Du er fri for at se på åndssvage reklamer i arbejdstiden.

Behøver vist ingen uddybning.

5) Flere samarbejdsformer:

I en facebookgruppe skriver én person et indlæg og så kommenteres der løs. En uge senere er alt glemt, fordi der kommer nyt.
På it i gymnasiet er der mulighed for at lave forumtråde, og at oprette grupper, hvor man kan dele dokumenter som giver bedre muligheder for overblik og for at udvikle nye ting sammen.

Hvad tænker du?