Categories
Sharepoint Skriftlighed Sociale Netværk

Kan #hashtags styrke skolefællesskabet?

På min skole er vi i gang med at implementere og eksperimentere med Sharepoint 2013.

Det er Microsofts bud på en fælles arbejdsplatform i skyen. Jeg selv og mange andre lærere bruger også Google Docs med eleverne, men her er problemet jo, hvor de gemmer deres data om eleverne og hvad de bruger dem til.

Nu hoster vi selv vores platform og har derfor styr på det. (Læs i øvrigt mere om EU’s kommende persondataforordning her.)

Sharepoint er jo ikke lavet decideret til skolebrug, så vi skal ligesom didaktisere platformen selv. Her er nogle af mine første erfaringer med det.

Hvis alle elever får en Sharepoint-licens, så giver det nogle interessante muligheder:

Appen ‘nyhedsstrøm’ fungerer som en blanding af Facebook og Twitter: Man kan skrive en status, man kan ‘synes godt om’ andres statusser, man kan ‘følge’ –  ikke ‘være venner med’ andre brugere (dvs. potentielt alle elever og lærere på skolen), man kan give shoutout/mentions til andre, og man kan bruge hashtags.

Et hashtag er et søgeord, en slags metadata, som man forsyner sit indlæg med. Det er i Sharepoints danske oversættelse blevet til ‘mærke’ – sikkert fordi det er maskinoversat fra ‘tag’. Anyways – eleverne forstår udmærket, hvad det er!

Eleverne får også som default  en blog. Mine elever har skrevet et læserbrev og de har afleveret det som et blogindlæg. Hvis de ‘følger’ hinanden, får de besked i deres nyhedsstrøm om hinandens blogindlæg, som de så kan læse, kommentere og ‘synes godt om’. Bloggen kunne måske bruges som en personlig portefølje i forskellige fag.

Man kunne også forestille sig en essaykonkurrence på skolen om #flygtningekrise eller andre fælles emner – vinderen er det indlæg, som får flest ‘likes’?

Appen ‘websteder’ giver mulighed for at dele et websted med fx. et hold. Som default får man et ‘teamwebsted’ med en fælles OneNote-notesbog , en nyhedsstrøm og et dokumentbibliotek.

Når eleverne skriver i deres nyhedsstrøm, kan de dele opslaget med holdets websted eller gøre det offentligt på hele skoleplatformen.

Klassens nyhedsstrøm giver gode muligheder for at arbejde med ‘ny (!) skriftlighed’, altså integrere små skriftlige øvelser i klasseundervisningen. Ved hjælp af hashtags, kan man hurtigt søge elevers svar på forskellige opgaver frem og vise det på projektor. (se skærmbillede ovenfor) Det giver en god dynamik i timen og er jo også en mulighed for at flere kan komme til orde.

Hvis det kan afløse Facebook i timen, så kommer vi jo af med nogle af distraktionerne udefra. Og skolediskussioner med hashtags kan måske bidrage til at styrke skolefællesskabet – og at eleverne kan finde hinanden udenom lærerne 🙂

Appen ‘video’ giver mulighed for at lave en beskyttet “Skoleyoutube” : Brugere kan oprette kanaler og selv bestemme, hvem der kan uploade til den og hvem der kan se den  – men det må blive et andet indlæg 🙂

Hvordan bruger du værktøjerne i Sharepoint?

 

Categories
AT Dansk didaktik Facebook Informationssøgning Sociale Netværk Twitter

Digital literacy – digital kompetence

Digitale slides (3)

Hvordan inddrager man digital literacy i danskundervisningen?

Vedhæftede fil er er et forslag til et undervisningsforløb med digital literacy som læringsmål. Forslaget er blevet udarbejdet i forbindelse med faget ”danskfagets didaktik” på Aarhus Universitet. Formålet er at give eleverne kompetencer til at begå sig på de sociale medier på en kritisk og reflekteret måde samt opnå kendskab til de sociale mediers fremstillingsformer.

Forslaget kan fungere som inspiration til et forløb i dansk eller AT (dansk og samfundsfag).

Baggrundslitteratur:

Buckingham, David: ”Defining Digital Literacy. What do young people need to know about digital media?” i Digital kompetanse 4, vol. 1, 2006, 263–276.

Categories
didaktik histpip Sociale Netværk Twitter Videndeling

Twitter i historieundervisningen and beyond

Introduktion
Lars Henriksen (@Lektoren) har spurgt, om jeg ville skrive dette indlæg som opfølgning på hans ”Kan man undervise på 140 tegn?” (http://itigymnasiet.dk/kan-man-undervise-paa-140-tegn/) Og lad mig svare på det sidste spørgsmål med det samme: Ja! Det kan man godt! – Eller rettere: Eleverne kan lære via 140 tegn.
Mit indlæg handler om et historieforløb i en 7. klasse, men som Lars skrev: ”Vi kan vel lære af hinanden”. Korrekt ☺.
Jeg er ikke historielærer, men deltog i forløbet som medievejleder. Derfor vil de fleste pointer ikke være historiefaglige, men handle om hvordan man kan bruge medier (her Twitter) til at koble elevernes uformelle læring med formel læring samt facilitere læreprocesser, som kan gøre undervisningen mere elevcentreret, undersøgende og samarbejdsorienteret – i en faglig kontekst. Dermed kan man forhåbentlig også finde inspiration til andre fag.

Hvad er Twitter?
Twitter er en mikroblogging-tjeneste. Man kan lave opdateringer, også kaldet tweets, på maks. 140 tegn. Der er også muligheder for at tilføje billeder og for nyligt også video, men fordi det er tegn-baseret, er Twitter i sit udgangspunkt skriftbårent. For at filtrere i de mange tweets, kan man vælge at følge netop de brugere, som man finder interessante. På den måde får man deres tweets i sin nyhedsstrøm. Dem, man følger, behøver ikke at følge en selv.

Forløbet
Forløbet omhandler Danmark som kolonimagt, og arbejdsformen er problemorienteret projektarbejde. Eleverne arbejder i grupper, men med en fælles problemformulering, der lyder således: Hvordan kan vi i verden i dag se, at der på et tidspunkt fandt en trekantshandel og en kolonisering sted? Hver gruppe har en del af verden som fokusområde. Eleverne står selv for at lave arbejdsspørgsmål samt tilhørende underspørgsmål til deres områder. De opfordres til at gøre brug af mange forskellige kilder, herunder Twitter. Der er på forhånd etableret kontakt til relevante fagpersoner (to cand.mag. i historie, en journalist, en forfatter, en lektor i historie, en redaktør for historiefaget.dk og en gymnasieelev med særlig viden om Dansk Vestindien), der alle har givet tilsagn om gerne at ville tweete med en 7. klasse om emnet.
Forløbet afsluttes med svar på den fælles problemformulering og med perspektivering til racismedebatten i dag.

Processen
Klassen har kun et begrænset kendskab til Twitter, og en dybere forståelse af mediets muligheder er derfor også en del af målsætningen for forløbet. Til start får hver gruppe et unikt hashtag samt oplyses om hashtagget #histpip, men gives ellers ikke detaljerede oplysninger om, hvordan de skal bruge Twitter, inden de går i gang. Eleverne prøver sig frem med Twitters funktioner. Eksempler:
1. Nogle elever søger på hashtagget #histpip.
2. En elev spørger: ”Skal vi finde det på Twitter?” Læreren svarer: ”I skal SPØRGE på Twitter. Her kan I få hurtige svar, og måske andre svar, end I kan i bøger.”
Efter at eleverne har eksperimenteret lidt, gives følgende råd:
1. ”Formuler jeres første spørgsmål til Twitter. Vil I spørge én person, så brug @. Vil I spørge bredt, så brug #.”
2. ”Følg med i hinandens tweets. Brug stjernen (foretrukket), når der er svar hos de andre, som I kan bruge.”

Eleverne arbejder i grupper, men spørger også elever i andre grupper til råds. De giver også selv aktivt råd til andre grupper, f.eks.: ”Husk hashtag i jeres tweets.”
På et tidspunkt laver læreren en time out for at høre grupperne, hvor de er i processen. Det giver svar som:
1. Gruppe 1: ”Vi stiller de spørgsmål, som vi har, men der opstår også nye spørgsmål, når vi får svar.”
2. Gruppe 2: ”Vi har ikke fået svar, fordi vi ikke har add’et nogle.”
3. Gruppe 3: ”Vi har problemer.” Lærer: ”Vil I have hjælp fra de andre?”. Gruppe 3: ”Ja”. Lærer: ”Hvem vil?” 2 elever melder sig og hjælper gruppen.

I næste time har grupperne fået en del svar via Twitter, og de begynder langsomt at få mere styr på kommunikationen:
1. Elev: ”Hvis man kigger på hans (fagpersonens) tweets…”
2. Elev 1: ”Det er de to eneste, vi har fået svar fra indtil videre.” Elev 2: ”Nej, jeg har fået fra…(3 navne)”
3. Elev 3: ”Hallo, hun har også skrevet noget om trekants-handlen.” Elev 4: ”Ja, jeg har godt set det. Jeg har foretrukket det.”
4. Elev 5: ”Jeg kan ikke finde links.” Lærer: ”Hvem er det fra?” Elev 5: (navne nævnes). Elev 6: ”Find det under foretrukne.”

Skærmbillede 2015-07-09 kl. 22.26.24

I tredje time er kommunikationen på Twitter så godt i gang, at der nu kan fokuseres mere på det historiefaglige og på at strukturere den indsamlede viden:
1. Lærer: ”Hvordan går det?” Gruppe 1: ”Det går godt. Har lige hørt fra S, at vi har fået svar.” Lærer: ”Har I fået skrevet svarene ind, så der er styr på dem?” Gruppe 1: ”Nej, men det skal vi nu. Jeg har foretrukket dem (osv.)”
2. Gruppe 2: ”Vi har fået mange svar.” Lærer: ”Husk at se, om det rejser nye spørgsmål, når I kigger på jeres svar.”
3. Lærer: ”Husk at have jeres underspørgsmål i mente. Pas på ikke at gå ud af en eller anden tangent.”
4. Elev: ”Jeg sætter altså lige hak ved de spørgsmål, som vi har fået svar på. Har vi fået svar på det om økonomi?”
5. Elev 1: ”Hvor har du fået svar på det?” Elev 2: ”Det er noget, jeg har læst på Historiefaget.” Elev 3: ”Vi kan lave et spørgsmål ud fra det. F.eks…..”.
6. Elev 4: ”Men får vi så svar på vores problemformulering?”

I ovenstående trinvise scenarier kan eleverne få lov til at øve sig og lære Twitters muligheder og faldgruber at kende samtidig med, at det sker i en faglig kontekst.

Skærmbillede 2015-07-09 kl. 21.33.47

Det er let at trække på smilebåndet af Lasses første tweet, men sammenstillet med senere tweets viser det rigtigt godt den udvikling, som eleverne gennemgik.

Skærmbillede 2015-07-09 kl. 21.47.14

Trods det, at Twitter er nyt for eleverne, sker her en kobling mellem elevernes uformelle læring med den mere formelle læring, idet der er en del overførbarhed fra andre af de sociale medier, f.eks. såsom at foretrække og at adde en person. Læreren lader eleverne eksperimentere på baggrund af deres tidligere erfaringer og støtter dem så, når de har brug for det. Denne tilgang er valgt, da hun ønsker at arbejde efter elevernes flow og ikke efter sin egen prædefinerede plan.
Læreren sætter dermed eleven i centrum, og via den måde, hvorpå hun organiserer arbejdet, faciliterer hun både en undersøgende og en samarbejdsorienteret tilgang for eleverne. En autentisk dialog kommer i høj grad i spil via tweets mellem elever og fagpersoner, uden direkte indblanding fra læreren. Videndeling kommer ikke kun til udtryk mellem fagpersoner og elever, men også elever imellem, når grupperne finder svar på deres egne spørgsmål via de andre gruppers tweets, foretrækker hinandens tweets og deler tweets med hinanden.

Sammenfatning
Eleverne starter med at have stor fokus på selve mediet Twitter, og på hvordan man bruger det hensigtsmæssigt, men ender med at fokusere på det fagfaglige, nemlig hvad mediet kan bidrage med i forhold til historiefaglig læring. Undervisningen er elevcentreret, undersøgende og samarbejdsorienteret og lur mig, om eleverne ikke har lært og husker langt mere om Danmark som kolonimagt, når de selv har været centrum for processen.

Endnu engang tak til Lars Henriksen, Dennis Hornhave Jacobsen, Jakob Horn, Mathilde Nielsen, Maja Skovrup og Steen Tommerup for at give sig tid til at tweete med klassen.

Ovenstående er et uddrag fra et projekt med et bredere og mere detaljeret fokus. Er du blevet nysgerrig, er du velkommen til at kontakte mig (@AlstroemBritt på Twitter). Et andet sted at kigge kunne være http://www.smee.dk, hvor Jesper Tække og Michael Paulsen har gang i en masse spændende omkring sociale medier i gymnasiet.

Categories
histpip Twitter

Kan man undervise på 140 tegn?

Fordele og ulemper

Det er klart at de 140 tegn sætter sine begrænsninger. Det er ikke her at eleverne får lært at skrive længere opgaver. Men man kan jo linke til det rigtige materiale og begrænsningen kan måske hjælpe til at formulere sine spørgsmål præcist. (På den anden side er: “Fortæl hvad du ved, tak”, jo også meget to the point 🙂 )

Styrken er jo adgangen til netværket af levende mennesker.

Ville man kunne gøre det samme på Facebook?
Jeg kunne godt tænke mig at høre hvordan eleverne opfattede projektet – nu har jeg vist fået lokket Britt til at skrive om sin undervisning her på bloggen inden så længe…

Categories
Blogs didaktik Google Religion Screencast Skriftlighed Smartphones Sociale Netværk Videndeling Web 2.0

Bloggen – en gammel kending

Det er måske første gang jeg blogger for IT i undervisningen, men det er bestemt ikke første gang, jeg blogger om hvilke muligheder, der ligger i at have en hjemmeside eller en blog til sit hold. Bloggen var et af de første værktøjer jeg kastede IT-kærligheden efter. Dog sker der for mit vedkommende ofte det, at jeg bliver så optaget af nye IT-værktøjer, at jeg helt glemmer nogle gode gamle travere. Derfor er dette indlæg tilegnet bloggen.

En blog kan mange andre ting end at være talerør for modedyr og folk med politisk korrekte holdninger. Eller gymnasielærere med smarte idéer. I undervisningsøjemed er det for det første en nem måde, hvorpå man kan samle sine elevers skriftlige og visuelle produkter. For det andet er det en meget effektiv platform til socialt funderet læring, hvis man altså husker ikke kun at bruge bloggen som en opslagstavle.

Blogs til hvilke typer hold?

Jeg har I år oprettet blogs til mine to religion C-hold. Jeg sværger ellers til sites, når det handler om at strukturere mine forløb for og med eleverne, men jeg har måtte sande at det er for tidskrævende at oprette sites til alle mine hold. Derfor skelner jeg nu mellem at have hold på A- og B-niveau (dansk og valgholdsreligion) og C-niveau. På denne måde har jeg IT-platform til c-holdene, men det letter min arbejdsbyrde, da der er ingen vedligeholdelseskrav på bloggen. Dette skal ses i forhold til den måde jeg arbejder med sites, – som I kan læse mere om her.

Da det er alene eleverne, der producerer materiale til bloggen, kan jeg læne mig tilbage, mens jeg følger deres indlæg og kommentarer.

I det følgende beskriver jeg en række tilgange til det at blogge, som jeg synes fungerer. De vil forekomme i ret tilfældig rækkefølge. Hvis man gerne vil vide mere om de tekniske detaljer om, hvordan man kommer i gang med at blogge, så anbefaler jeg, at man følger denne blog, som er skrevet af en ren google wiz, Anja Emilie Madsen. Men jeg koncentrerer mig altså om, hvordan jeg har brugt den til mere konkret i min egen undervisning.

Tegninger

 

Hvis man som jeg har en forkærlighed for at lade eleverne tegne i undervisningen, har du med en blog et godt udgangspunkt for at gemme og dele dem. Bed eleverne om at tage et billede af tegningen og upload det via app’en blogger. Det kan i religionsundervisningen f.eks. se sådan ud:

Et begrebskort baseret på Luthers protestantisme

Eleverne kan på denne måde dele deres faglige produkter, hvilket både sikrer at et godt begrebskort som dette ikke går i glemmebogen og at eleverne føler sig set i undervisningen. Altså hvis man bruger det som udgangspunkt som en klassedialog.

Billeder og videoer

Andre visuelle produkter, som deles på bloggen er fotoserier og screencasts, som på samme måde som tegningen er gode måder at arbejde på, men hvis faglige indhold har en tendens til at forsvinde, idet det ikke kan oversættes direkte til elevernes noter.

Her har mine elever lavet en billedserie om forskellen på protestantisme og katolicisme vha foto apps – disse produkter kan nemt deles i blogger-app’en, som eleverne kan hente gratis til deres smartphone. Hvis nogle skulle være i tvivl, så er det dåben, der illustreres ved hjælp af en skraldespand til venstre;-)

Med apps som Photo Collage Maker, kan eleverne lave billedcollager, som de kan uploade til bloggen via Blogger app’en.

Dette er et eksempel på et religionfagligt screencast om Jesu opstandelse, hvilket eleverne på mit re C-hold nu kan bruge som eksamensrepetition, når de læser op på kristendommen.

Det er lavet i Explain Everything, dernæst eksporteret til Youtube og kan derfra nemt integreres på en blog.

Udnyt det sociale potentiale i mediet

Selvfølgelig behøver man hverken billeder eller film for at undervisning med bloggen lykkes.  Det mest væsentlige mener jeg består i, om får udnyttet de sociale værktøjer, der ligger i et socialt medie. Man kan f.eks. som alternativ til en traditionel tavleopsamling af gruppearbejde bede eleverne om at kommentere fagligt på hinandens indlæg. Min typiske formulering er

Kommenter på de andres blogindlæg idet I

1. Beskriver, hvordan deres indlæg hænger sammen med jeres.

2. Giver indlægget konstruktiv, fremadrettet kritik.

Når det fungerer, kan det sådan ud i blogindlæggets kommentarfelt:

Når det ikke fungerer, er det som reglen, fordi der er elever i klassen, som synes, at de kan skrive præcis som de vil, idet de gemmer sig bag mediet.

Men sådanne reaktioner er en oplagt mulighed for mig at diskutere internetadfærd i klassen. Det kræver næsten aldrig mere end en enkelt opsang at stoppe uhensigtsmæssige kommentarer. Som med rigtig mange andre typer af didaktiske redskaber kræver det en vis traditionalisering, førend det virker efter hensigten.

Nærlæsning af pdf’er på bloggen

Vi har på mit gymnasium i Birkerød haft fokus på, hvordan man bruger pdf-readers som Adobe Reader eller Billedfremviser til at kommentere og understrege i scannede tekster. Et meget tiltrængt initiativ.

Jeg mener, at det er meget problematisk, at mange af os sender en jævn mængde indscannede tekster i  elevernes retning uden at tænke over, hvordan de skal komme ned i dem uden at kunne bruge overstregningstusch og kuglepen. Mødet satte fokus på denne udfordring og vi fik alle mulighed for at prøve det for første gang eller forfine vores annoteringsevner.

Jeg har sidenhen tænkt lidt over, hvordan man kommer videre med denne IT-kompetence i undervisningen. En tilgang er jo at vise sine elever, hvordan man gør én gang og dernæst håbe på, at de altid vil forberede sig på denne måde. En anden tilgang er at inkorporere det som et benspænd i den daglige undervisning, og via traditionalisering af en arbejdsform holde eleverne fast i den nære læsning.

Jeg foreslår derfor, at man bruger bloggen til at styrke den digitale dannelse i kombination med almindeligt gruppearbejde i den daglige undervisning. Bloggens force er jo netop, at man kan samle og dele billeder, – og en annoteret pdf er jo som bekendt et billede.

Giv f.eks. jeres elever en opgave med en struktur, der ligner denne:

1. Find et uddrag af dagens lektie, som er særlig relevant i forhold til undervisningens fokus. 

2. Brug jeres pdf reader til at understrege/kommentere i teksten.

3. Tag et screenshot af dette arbejde og upload det til holdets blog

4. Lav evt. uddybende kommentarer i indlægget også.

5. Kommenter på de andres indlæg, idet I

   a) Beskriver, hvordan indlægget hænger sammen med jeres

   b) Giver indlægget konstruktiv, fremadrettet kritik.

Måske kunne et billede se sådan ud?

Ja, jeg må indrømme, at jeg ikke er kommet i gang med det i undervisningen endnu, og derfor er dette eksempel hjemmelavet. Men nu er idéen givet videre. Hvis I får det til at lykkes for jer, eller har andre forslag til, hvordan man kan arbejde med annoterede pdf’er i undervisningen, så hører jeg meget gerne fra jer.