Categories
Dansk didaktik Mindmap

Der ER forskel på mind map programmer!

For ret lang tid siden blev vi i dette forum stillet spørgsmålet: Hvilket mind map program kan du bedst lide at arbejde med i undervisningen? Jeg lovede i den forbindelse at skrive et indlæg og endelig har jeg fået tid til det:

Jeg vil gerne anbefale noget så simpelt som et mind map program: Popplet. Det findes både som app til tablet (4,99$) og online i en gratis såvel som betalingsversion. I den gratis version kan man lave 5 mind maps, eller popplets som det hedder, men disse kan man til gengæld lave om på som man ønsker.

Dette er en instruktionsvideo til basisfunktionerne (som jeg dog ikke selv har lavet)

 

Popplet som lærerredskab

Nu er jeg under uddannelse, og når jeg f.eks. i  et projekt skal kombinere litteratur, erfaringer, idéer mm. anvender jeg meget ofte popplet til at strukturere mine tanker. Det samme gælder, når jeg skal skabe et nyt forløb fra bunden. Men hvad er der så egentlig så anderledes ved dette program kontra andre, lignende mind map programmer?

På mange måder ligner det f.eks. MindMeister; der er mulighed for at arbejde kollaborativt, man kan integrere multimodale produkter og ændre farverne, skrifttyperne mm.

For mit vedkommende handler det om, at Popplets struktur er helt fri, dvs. mindre didaktiseret end f.eks. MindMeister.

Skærmbillede 2016-02-09 kl. 09.18.31
Dette screenshot viser, hvordan MindMeister er opbygget i overordnede og underordnede strukturer.

MindMeister er rigtig anvendeligt, når man arbejder med hierarkisk opbyggede vidensområder, men det viser sig ofte lidt for rigidt, når jeg f.eks. skal formulere mit eget projekt eller forløb: Ofte bliver underordnede begreber overordnede med tiden, og ofte skal de sættes sammen på kryds og tværs for at matche mit indre virvar.

På den anden side gør popplets struktur det også muligt at lave en “flad” tidslinje, som f.eks. i forbindelse med kronologiforløbet i dansk/historie.

Skærmbillede 2016-02-19 kl. 10.51.46
Klik på billedet for at forstørre det.

Eller lave store ressourceoversigtskort, som dette jeg f.eks. har lavet over det IT-pædagogiske netværk på min skole.

Skærmbillede 2016-02-19 kl. 10.48.45
Her har jeg forsøgt at lave en oversigt over, hvem der har hvilke IT-kompetencer på lærerværelset

Til sidst, men ikke mindst vil jeg gerne anbefale Popplet, da det har en præsentationsfunktion. På denne måde kan jeg, og selvfølgelig også eleverne, præsentere deres popplet i den struktur og sammenhæng, som det nu er passende. På denne måde er det et alternativ til almindelige powerpoints eller prezi, som kan anvendes, når man arbejder med at præsentere et vidensområdes struktur.
Popplet som undervisningsredskab: begrebskort

Min holdning til mind map programmers anvendelighed stammer helt tilbage fra da jeg arbejdede med mit speciale og stødte på begrebskortet som arbejdsform. I dette forum, hvor vi alle arbejder med undervisning,  vil jeg meget gerne anbefale en introducerende artikel om netop denne arbejdsform.

 

Begrebskort eller concept mapping er en særlig måde at mind mappe på, hvor man ikke kun angiver begreber/ords sammenhæng, men simpelthen tvinges til at beskrive deres sammenhænge med forbindelsessætninger.

 

Udgangspunktet for arbejdsformen er et (mentalistisk) konstruktivistisk læringssyn, og udviklerne Joseph D. Novak og D. Bob Gowin støtter sig i deres bog Learning how to learn (1984) til David Ausubels læringspsykologi. Det er Ausubel, der er kendt for citatet: “The most important factor influencing learning, is what the learner already knows”.

Den fundamentale idé i Ausubels kognitive psykologi er, at læring finder sted ved en assimilation af nye begreber og semantiske enheder i den lærendes allerede eksisterende netværk af begreber og enheder, den kognitive struktur. Undervisningens projekt bliver dermed at sætte den lærende i en situation (stilladsering er også et relevant begreb i denne kontekst), hvor han/hun skal arbejde med at forbinde fagets begreber, således at den nye viden bliver lagret i langtidshukommelsen.

 

Det er overraskende udfordrende at kunne forklare med ord, hvorfor et mind map ser ud som det gør. I undervisningssituationer er det derfor også meget nærliggende at arbejde med at lægge begrebskort i grupper for at styrke udgangspunktet for deres faglige dialog og dermed læring.

Der er faktisk udviklet et IT-baseret program til begrebskort, Cmap Tools, som man gratis kan downloade her.

Skærmbillede 2016-02-09 kl. 20.07.00
Sådan kan et begrebskort se ud i cmap-tools

 

Det er rigtig nemt at bruge, og tillader, foruden kollaboration, også at man laver forbindelser til andre begrebskort. Dog kræver programmet download, hvilket er besværligt i undervisningssammenhænge. I den forbindelse er popplet, fordi det er internetbaseret og ikke-didaktiseret, mit yndlingsredskab i undervisningen.

 

Nedenstående er et autentisk eksempel fra min 2.g-klasse, som i et forløb om nyhedsformidling i dansk har arbejdet med at lave en begrebskort over forløbets centrale viden.

Skærmbillede 2016-02-09 kl. 19.19.01

 

Først har de tre elever selv skulle vælge de relevante begreber (sorte) og dernæst forbinde dem via forbindelsessætninger (lyserøde). Dette kort giver mig som underviser et ret stærkt udgangspunkt for evaluering af elevernes forståelse af forløbets faglige mål, da de ikke kun viser kendskab til begreberne, men også til, hvordan de hænger sammen i den givne kontekst.

Hvis vi anvender SOLO-taksonomiens begreber, så giver begrebskortmetoden, hvis den anvendes hensigtsmæssigt, eleven en didaktisk ramme for at vise evner til at bevæge sig ud over overfladeforståelsen og se vidensområdets begreber relationelt og måske endda udvidet abstrakt.

 

Håber I kunne bruge det til noget!

 

Kilder:

Joseph D. Novak & Bob Gowin (1984): Learning how to learn, Cambridge University Press

Joseph D. Novak & Alberto J. Cañas (2008): The theory underlying concept maps and how to construct them, Institute for Human and Machine Cognition, Pensacola Fl.

http://cmap.ihmc.us/docs/theory-of-concept-maps

Categories
didaktik

Knastbehandling – tackl dine pædagogiske udfordringer

Knastbehandling er en konkret og hurtig videndelingsmetode, beskrevet af Ib Ravn, til at tackle hinandens undervisningsudfordringer. Metoden er deltagerorienteret og egner sig fint som et fast punkt – 10 minutter – til faggruppemøder. Metoden kan også bruges til korte frokostmøder. Den går i korte træk ud på, at en kollega fortæller om en:

knast (udfordring) og får råd og ideer til den gennem en effektiv, faciliteret sparringsproces. Alle bidrager med bud og inspark, som knast-ejeren tavst lytter til og noterer ned, så han kan følge op mere detaljeret hos råd-giveren efter mødet, hvis der er behov for det. (Facilitering af Ib Ravn, Hans Reitzels Forlag, 2011, side 214.

Følg denne opskrift og se eksempel (klik her)

Categories
didaktik Engelsk

There may never have been a better time to be a learner

John DeweyMy name is Ann Michaelsen and I am a school leader and teacher at Sandvika high school in Oslo Norway. I write a blog called annmichaelsen.com where I share my views on teaching and learning today, as well as my lesson plans for English. More about me here. In this post, I would like to share my thoughts about being a learner today. Listening to Will Richardson talk on TEDxWestVancouverED, reminds me of a post I wrote October 2012, “Three Starting Points for Thinking Differently About Learning“. I, of course, agree with Will, there may never have been a better time to be a learner in history. The questions teachers need to ask are; is this really true? Is it an amazing time to be a learner in your school, or in your class? Has teaching and learning changed in your school, let us say in the past 10 years? As Will points out in his talk, our challenge right now is; how do we make schools amazing places of learning for kids? The good news about this challenge is that we know the answer if we think about it. We do know what learning should look like. The only question we should be asking is, are we doing this now? Do we have the commitment and courage to make this happen? To me, it seems like it is mostly talk and less change, on most levels in Norway, not only school level,  but also district and country! But I could be wrong. Please let me be!

Challenge

I challenge you to watch the video, 16 minutes, and then answer these questions.  Click on the picture below for the video. What is your school doing to change how teachers are teaching and students are learning? What are you doing? How is it to be a student in your school/class? Compare the two lists below. Where is your school/classroom in this picture? Where do you want to be? Can you model one or all of the bullet points below in your class? (my homework for teachers). And last but not least, if asked would your students say; This is the most amazing time to be a learner!

what learning should look like

From master teacher to master learner

I recently read Will’s latest book “From master teachers to master learner” and here are my highlights from the book:

Our job as educators is to understand deeply what it means to be a modern learner more so than a modern teacher. Our goal should not be to learn new technologies in order to become better teachers in the traditional sense. Our goal is to develop expertise in powerful new technologies to become better learners for ourselves and for our students, who may lack other learning models. Transformation is not about more technology, personalized learning, or flipped classrooms. It’s instead about rethinking our roles as teachers and the purposes of our classrooms. (Remember, curriculum is just a guess, nothing more, at what we think every single child needs to know and be able to do to succeed in his or her life.) Schools are primarily made up of cultures of teaching rather than cultures of learning.”

Homework for teachers!

  • Make sure at least 25 percent of student work in your class finds an audience outside the classroom and has an authentic purpose that the students designed.
  • Take some of the outcomes in your curriculum guide, and ask students how they would like to show that they have learned them.
  • Give students time to learn something about your subject that’s not in the curriculum, something they choose, and then have them share with the class.
  • Bring outside experts into your classroom on a regular basis via an online video chat program

In chapter 3 Will highlights areas called the qualities of modern teacher learners. In my reading I skipped the part called Teachers as Networkers and Connecters. As I reviewed it after listening to his TedTalk yesterday I discovered the page where he writes about the book I wrote with my class in 2013. Thanks for the mention Will!

“Ann Michaelsen’s classrooms at the Sandvika School outside of Oslo, Norway, have thin walls. That means that in the course of their work in the classroom, Michaelsen’s students get outside the physical walls all the time, constantly connecting with other teachers and students from around the world.”

If you are curious about my work and want to share my lesson plans, feel free to visit my webpage annmichaelsen.com

Categories
didaktik Differentiering Software

Bevægelse i undervisningen

I en varieret undervisning er det hensigtsmæssig, at eleverne kommer op af stolen og får sig bevæget. Dette kan sagtes ske med fagligt indhold kombineret med IT.

Jeg har lavet en kort inspirations video til forskellige digitale værktøjer Get moving med IT samt en pdf med forslag til konkrete  opgaver med bevægelse: IT og bevægelse

 

Categories
didaktik

Blog på studieturen

Snart er studieturssæsonen over os og med den kommer spørgsmålet om, hvordan vi aktiverer eleverne i forhold til de seværdigheder, virksomhedsbesøg og læringsmål, som turene præsenterer. Jeg vil i den forbindelse gerne anbefale at anvende en web 2.0 platform som læringsredskab. Web 2.0 teknologier muliggør en involvering af eleverne, som kan antage flere former:

  • Eleverne bliver aktive medproducenter og bidragydere frem for passivt at modtage viden.
  • Eleverne kan kommunikere fagligt indhold hinanden
  • Eleverne kan interagere med informationsindholdet på en aktiv og engagerende måde

(frit parafraseret efter Dohn og Johnsen (2009): E-læring på web 2.0, Samfundslitteratur, s. 34)

At oprette en blog er forholdsvist nemt – og gratis, hvis du f.eks. bruger wordpress.com eller googles blogger.com. Der er talrige introduktioner og tutorials til emnet på nettet, det er bare at søge på youtube.

Både blogger og wordpress udbyder derudover også gratis apps, så eleverne nemt kan anvende deres smartphone til formålet. Det eneste der ellers kræves er internetadgang, hvilket man finder på rigtig mange hoteller i de europæiske storbyer.

Når man har inviteret eleverne til at blive forfattere eller redaktører på klassens blog, så er der ingen grænser for, hvad man kan anvende bloggen til på studieturen:

Kvartersanalyser

Kvartersanalysen er  efterhånden en hyppigt anvendt metode at aktivere eleverne i forhold til den storby, de besøger. Lad eleverne poste deres observationer og interviews på bloggen ved hjælp af billede, tekst og video, når de kommer tilbage til hotellet og skab på denne måde rigtig gode muligheder for, at eleverne kan dele hinandens oplevelser.

Reportager

Mine kolleger på skolens IB-afdeling har en god tradition med at kræve at eleverne skriver en feature article eller reportage på baggrund af en bestemt seværdighed på deres studietur. Reportagen skrives på baggrund af sekundærlitteratur, informationer fundet på nettet, deres oplevelser  på selve seværdigheden samt interviews med turister og lokalbefolkning. I år brugte de for første gang bloggen som platform med gode resultater.

Oplæg

Det er en god idé at fordele studieturens seværdigheder på elevgrupper, som så holder oplæg undervejs på sightseeing. Men hvad med at anvende bloggen som den platform, hvor man deler disse oplæg? Måske kan man på denne måde gøre det mere gennemsigtigt, hvor den vigtige viden er henne, så eleverne kan bruge det efterfølgende i AT-forløb eller til eksamen.

Klassens kreative produkter

Måske har du tilknyttet et kreativt fag eller har med særligt kreative elever at gøre – under alle omstændigheder er bloggen et oplagt samlingssted til billeder, videoer, lydfiler og tekst.

 

(indsat med godkendelse fra klassen)

 

Udnyt mediet!

Hvis man skal udnytte det kommunikative og interaktive potentiale i bloggen, er det nødvendigt at have en didaktisk strategi: Hvad er bloggens formål? Skal blogindlæggene evalueres – og af hvem? Jeg mener, det er oplagt at lade eleverne kommentere på hinandens blogindlæg eller på andre måder udnytte bloggens refleksive potentiale, så den ikke bare bliver glemt og smidt væk som et gammelt kladdehæfte.

Andre sociale medier

Man kan sagtens anvende facebook, instagram eller twitter til samme formål – opret f.eks. en gruppe på facebook eller bed eleverne om at bruge et særligt hashtag til jeres tur. Hvis man spørger dem, vil de sikkert have en mening om, hvorvidt det er en god idé at blande faglighed med medier, der typisk bliver anvendt til sjov og ballade eleverne imellem. Mine elever kan godt lide at holde tingene adskilt, men det kan i princippet fungere, tror jeg.