Kategorier
didaktik

Forløbsdeling i faggruppen

Hvis du er på en Lectioskole, så bruger I forhåbentlig også funktionen forløbsdeling, hvor man med et enkelt klik kan kopiere en kollegas forløb med materialer og hele pivtøjet til sit eget hold. Men hvordan kan man skaffe sig et overblik over en faggruppes forløb i Lectio?

Jeg har prøvet at bruge en simpel liste i Sharepoint til det. Ideen er at man deler links til forløb med nogle metadata:

Screenshot fra Teams – data i kolonnerne ‘forfatter’ og ‘afprøvet af’ har jeg streget ud.

Man gør sådan her:

  1. Opret først listen i Sharepoint: Åbn det Sharepoint/websted, som er tilknyttet faggruppen. (Når man opretter et nyt Team, så oprettes der automatisk et Sharepoint til Teamet)
  2. Klik på ‘ny’ og ‘liste’ i øverste venstre hjørne.
  3. Nu skal du tilføje forskellige kolonnetyper til din liste. Det er her brugerne in casu lærerne skal indtaste data om deres forløb. Efter titelkolonnen har jeg tilføjet ‘link’ (til Lectiolinket) , person (til forløbsforfatteren), valg (så man kan søge på sprog/litteratur/medier) person igen (til ‘afprøvet af’) og så ‘synes godt om’.
  4. Tilføj listen som en fane i Teams: Vælg ‘ny fane’ – Sharepoint – og din liste.

Voila – man kan nu søge både på titler, fokusområde, “likes” og forfattere – forudsat selvfølgelig at nogen i faggruppen har delt nogle links 

Hvordan videndeler og kvalitetssikrer I forløb på din skole?

Billede: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Knowledge_transfer.svg

Kategorier
didaktik OneNote

OneNote klassenotatblokk

Jeg bruker OneNote klassenotatblokk daglig i mitt arbeid sammen med elevene mine. Jeg underviser i norsk på en  videregående skole i Stavanger på vestkysten av Norge og skal i dette innlegget vise hvordan – og hvorfor jeg bruker OneNote klassenotatblokk som mitt primære verktøy.

Hvorfor?

OneNote klassenotatblokk gir meg på en enkel måte muligheten til å distribuere faglig innhold og oppgaver til elever. Slik sett fungerer det delvis på samme måte som et LMS, men med den sentrale forskjellen at det og er elevens digitale arbeidsbok. Det at jeg har tilgang til elevenes arbeidsbok fra time til time gir meg en god mulighet for kontroll og innsyn i elevens arbeid. jeg kan svært enkelt sjekke hvem som har gjort arbeidet, men jeg kan  – og det er minst like viktig – raskt få en oversikt over hva de har fått til, hvem som trenger repetisjon osv. Det gir meg en god oversikt over nivået til den enkelte elev og danner et godt utgangspunkt for læringssamtaler med den enkelte. Det er min erfaring at elevene jobber bedre og mer målrettet når det er en viss form for kontroll med arbeidet – og dette kan OneNote hjelpe deg med. I tillegg så er det svært enkelt å sette sammen ulike innholdstyper slik at du får en mer multimedial undervisningspraksis uten å måtte veksle mellom ulike kilder. I det følgende skal jeg vise noe mer om hvordan jeg organiserer mine klassenotatblokker.

Hvordan?

Jeg oppretter en klassenotatblokk for hvert fag/klasse og starter med å legge inn alle elevene i denne. Startsiden kaller jeg oppslagstavle og der legges det ut planer for uke til uke.

 

I inndelingen Innholdsbiblioteket legger jeg fagstoff og oppgaver. De oppgavene som  elevene skal svare på sender jeg til en inndeling i hver elevnotatblokk. Denne administreringen av innhold skjer gjennom verktøylinjen klassenotatblokk.

 

 

 

 

Distribuer side

Bruk denne for å dele ut sider til alle elevene i en klasse.

  1. Gå til et innholdsbibliotek eller et samarbeidsområde som inneholder siden eller sidene du vil dele ut.
  2. Velg en side. Du kan velge flere sider å dele ut ved å klikke en side, holde nede Skift-tasten og deretter klikke en annen side.
  3. Klikk Distribuer side.
  4. Velg en elevinndeling som siden skal kopieres til, og siden kopieres til alle de private elevnotatblokkene som inneholder denne inndelingen.

Tips!: Hvis eleven ikke har denne inndelingen eller har slettet den, blir inndelingen automatisk opprettet og siden satt inn i den.

 Distribuer ny inndeling

Bruk denne til å sende en ny, tom inndeling til alle elevene. Du kan for eksempel bruke den til å opprette en ny emne-inndeling i hver elevnotatblokk.

Tips!: Du kan bruke denne til å opprette en ny inndeling i elevens private notatblokk, og deretter sende et sett med sider til dem med funksjonen Del ut side nevnt ovenfor.

Se gjennom studenters arbeid
  1. Velg en klassenotatblokk.
  2. Klikk se gjennom studenters arbeid.
  3. Velg en inndeling – for eksempel Hjemmearbeid.
  4. Det åpnes en rute på høyre side som brukes til å velge en elev

Tips!: Du kan sortere elever etter etternavn

Funksjonen se gjennom studenters arbeid er for mange lærere selve nøkkelfunksjonen i en klassenotatblokk. Det er denne som på en rask måte gir deg en oversikt over elevenes arbeid, innsats, progresjon og forståelse.

Det vil føre for langt å gå gjennom alle muligheter i OneNote, men jeg vil her kort nevne noen stikkord som jeg vil komme tilbake til senere.

  • En svært god søkefunksjon som gjør at du kan søke i og på tvers av notatblokker
  • Mulighet for å linke internt slik at du kan bygge opp innholdet som en wiki.
  • Mulighet for å bygge inn video fra youtube og vimeo ved kun å lime inn lenken til videoen.
  • Mulighet for å bygge inn mange andre former for aktivt innhold, f.eks office forms, sway, geogebra osv
  • Mulighet for tegning, markering osv i tekst. Det kan hjelpe elevene å lese mer aktivt og bedre på skjerm
  • Mulighet for differensiering ved at du enkelt kan sende ulike oppgaver og forskjellig fagstoff til elevene i klassen.

Les gjerne mer om mulighetene i OneNote på digitalvgs.no

 

 

 

Kategorier
didaktik

Klassenotesbog <3

Jeg har kun brugt OneNotes klassenotesbog i dette skoleår,  men jeg er voldsomt begejstret. Jeg har efterhånden brugt OneNote i cirka fem år, men med klassenotesbogen er OneNote trådt et elefantskridt foran konkurrenterne. Og så er det dejligt, at mange andre kolleger er begyndt at bruge det, for det er fantastisk dejligt at få nye tips og tricks til programmet. Fx har Rasmus indlæg om mærker hjulpet mig med at få bedre oversigt over min notesbog – til stor gavn for eleverne.

Hvorfor er klassenotesbogen genial?

  • Let at dele: Notesbogen deles ved oprettelsen med eleverne, og derefter har de fri adgang til notesbogen. Så man slipper for at uploade noter efter hver time (og måske endda konvertere dem). Dog skal man (afhængig af skole og system) tilføje og fjerne elever ved klasseskift mm.
  • Overskuelig: Det er nemt og hurtigt at navigere rundt mellem noter fra forskellige moduler og emner. Især på hold der kører over flere år giver det et effektivt overblik.
  • Let at genbruge: Fordi det er overskueligt er det også nemt at genbruge gamle noter. Jo bedre de gamle noter er, jo nemmere er de at genbruge. Det er en fin  motivation til at få lavet gode noter. Og det sætter eleverne også pris på
  • Individuelle faner: De individuelle faner er en fantastisk funktion i klassenotesbogen.
    • Nemt at distribuere opgaver: Med få klik kan du kopiere et arbejdsark (skrevet på en OneNote-side) ud til alle elever, så de har hver deres kopi og kan arbejde videre med.
    • God til afleveringer (processkrivning): Eleverne kan skrive i deres personlige fane og der have en oversigt over alt deres skriftlige arbejde (hvis altså det hele laves der). På den måde kan eleven hurtigt kigge en aflevering eller to tilbage for at se rettelser, fokuspunkter, …
    • Nemt overblik: Og mens de arbejder, kan du følge med i deres skriverier på din computer. Med et klik skifter du mellem elevernes besvarelse, så du kommer hurtigt rundt til alle.
  • Overblik med mærker: Rasmus har skrevet et indlæg om mærker og jeg har derefter brugt det til at overveje, hvilke mærker, der kan være relevant i matematik. Læs om det her og her.

Så kom i gang – det kommer du ikke til at fortryde. Kun at du ikke gik i gang noget før 😉

PS. Se alle mine indlæg om OneNote lige her.

Kategorier
didaktik Differentiering Flipped Classroom Smartphones

Erfaringer fra Flipped learning projekt

EUC NORDVEST: Vi har det seneste års tid deltaget i et udviklingsprojekt under FoU om  IT som pædagogisk værktøj. Vores delprojekt handler om undervisnings metoden: flipped learning.
I den forbindelse har vi udarbejdet en hjemmeside http://eucnordvestlouise.wixsite.com/flip , der både fungerer som logbogs redskab for projektet, som værktøj for de projektinvolverede og sluttelig som inspiration til resten af organisationens undervisere. Kig forbi 🙂

Video i undervisningen

Kategorier
didaktik Fysik Gamification

Velfungerende gamification med udforskning af viden

En central forskel på computerspil og klassisk undervisning er graden af spillerens frihed.

Ofte er rækkefølgen i undervisningen fuldt ud bestemt, hvorimod computerspillet vil give spilleren mulighed for selv at vælge sine udfordringer.

Og hvordan strukturerer spillene så den frihed? I et spil står man jo over for samme udfordring som en underviser: Spilleren er nødt til først at møde udfordringerne på det tidspunkt hvor han er i stand til at overvinde dem.

En klassisk måde er at repræsentere spillets indhold med et kort. Spilleren kan bevæge sig rundt i de åbne områder, men skal først klare opgaver her inden han kan komme til de låste områder.

På samme måde kan man strukturere undervisningen således at eleven skal have vist en forståelse inden for et par grundlæggende felter inden hun får lov til at gå i gang med det mere avancerede. For at holde fremdriften i gang kan man sætte deadlines – visse punkter eleverne skal nå inden for en tidsgrænse.

Denne struktur har jeg anvendt og illustreret på dette kort som er brugt i min undervisning af fysik C-niveau i forløbet om bølger. Kortet blev printet ud og udleveret til hver gruppe af elever.

Kort over bølgeforløb, pdf-version

Kort til eleverne over forløbet

Kortet illustrerer hvordan man starter ved et af områderne til venstre. Hvert område svarer til en del af materialet (et afsnit i elevernes i-bog + en video), som både indeholder teori, eksempler og opgaver.
Når man har sat sig ind i teorien er det tid til opgaverne. Uanset om det er regneopgaver, simulationsopgaver eller en quiz vil hver løste opgave give et eller flere points. Området er så gennemført når der er opnået det antal points der står på områdets nøgle.
Til sidst skal eleverne gennemføre en afsluttende quiz, den kræver at de forinden har optjent nøgler i fire ud af fem områder, og har deadline i fjerde modul.

Eleverne kan så bruge kortets referencer til at arbejde selvstændigt gennem flere moduler, og har muligheden for at prioritere deres arbejde. I min planlagte undervisning har eleverne for eksempel mulighed for at lave simple eksperimenter eller løse en quiz.
En del af arbejdet er at eleverne i hvert modul skal forberede en opgave til fremlæggelse. Næste modul starter med fremlæggelse fra to grupper for hele klassen. Herefter finder eleverne sammen på tværs af grupperne, så alle kan fremlægge deres opgave inden de går tilbage til det almindelige arbejde.
Fremlæggelserne er selvfølgeligt tænkt til at holde eleverne seriøse i deres indsats, men er samtidig en øvelse i den mundtlige del af faget.

For at afprøve forløbet med de bedst mulige vilkår, valgte jeg en klasse der normalt er gode til at arbejde i grupper, og ikke skal holdes alt for tæt under opsyn for at lave noget. Forløbet var planlagt til fire moduler, og tog i alt fem. Et enkelt gik til juleafslutning, og selv om eleverne skulle arbejde en del af tiden, var de ikke helt effektive.

Lidt over halvvejs i projektet spurgte jeg eleverne om deres oplevelse. De var enige om at friheden i projektet var fedt, for eksempel sagde en elev at “hvis man en dag ikke gider arbejde med en opgave, så kan man tage en anden”. En anden savnede nogle enkelte læreroplæg, hun syntes det var rart at tingende ind imellem blev forklaret fra tavlen. Det klareste punkt var faktisk at eleverne gerne ville have spillet gjort endnu mere gennemført- når de stolt fortalte mig at de havde optjent en nøgle, forventede de at få en fysisk nøgle udleveret, eller en anden form for markering.
Så elevernes kommentarer blev naturligvis taget til efterretning. Vi fortsatte med projektet til det var afsluttet, der kom et opsamlende læreroplæg på, og eleverne fik mærker  og “ca-ching” lyd som tydelig markering når de havde vundet en ny nøgle.

Med tilføjelserne til projektet virkede forløbet rigtig godt, og jeg ser det som en meget velfungerende måde at anvende gamification på.
Hermed en opfordring til at afprøve konceptet i dit eget fag.
Jeg skal i hvert fald nok selv få brugt det igen.

Forløbet er en del af et projekt om at bruge gamification i undervisningen. Deltag i samtalen på facebook gruppen
Gamification i undervisningen
eller læs min blog
EnTankeAdGangen – Undervisning og Spildesign

Forløbet er tidligere beskrevet som planlagt projekt i blog-indlægget
https://entankeadgangen.wordpress.com/2016/11/29/udforskning-af-viden/