Categories
Blogs didaktik Google Religion Screencast Skriftlighed Smartphones Sociale Netværk Videndeling Web 2.0

Bloggen – en gammel kending

Det er måske første gang jeg blogger for IT i undervisningen, men det er bestemt ikke første gang, jeg blogger om hvilke muligheder, der ligger i at have en hjemmeside eller en blog til sit hold. Bloggen var et af de første værktøjer jeg kastede IT-kærligheden efter. Dog sker der for mit vedkommende ofte det, at jeg bliver så optaget af nye IT-værktøjer, at jeg helt glemmer nogle gode gamle travere. Derfor er dette indlæg tilegnet bloggen.

En blog kan mange andre ting end at være talerør for modedyr og folk med politisk korrekte holdninger. Eller gymnasielærere med smarte idéer. I undervisningsøjemed er det for det første en nem måde, hvorpå man kan samle sine elevers skriftlige og visuelle produkter. For det andet er det en meget effektiv platform til socialt funderet læring, hvis man altså husker ikke kun at bruge bloggen som en opslagstavle.

Blogs til hvilke typer hold?

Jeg har I år oprettet blogs til mine to religion C-hold. Jeg sværger ellers til sites, når det handler om at strukturere mine forløb for og med eleverne, men jeg har måtte sande at det er for tidskrævende at oprette sites til alle mine hold. Derfor skelner jeg nu mellem at have hold på A- og B-niveau (dansk og valgholdsreligion) og C-niveau. På denne måde har jeg IT-platform til c-holdene, men det letter min arbejdsbyrde, da der er ingen vedligeholdelseskrav på bloggen. Dette skal ses i forhold til den måde jeg arbejder med sites, – som I kan læse mere om her.

Da det er alene eleverne, der producerer materiale til bloggen, kan jeg læne mig tilbage, mens jeg følger deres indlæg og kommentarer.

I det følgende beskriver jeg en række tilgange til det at blogge, som jeg synes fungerer. De vil forekomme i ret tilfældig rækkefølge. Hvis man gerne vil vide mere om de tekniske detaljer om, hvordan man kommer i gang med at blogge, så anbefaler jeg, at man følger denne blog, som er skrevet af en ren google wiz, Anja Emilie Madsen. Men jeg koncentrerer mig altså om, hvordan jeg har brugt den til mere konkret i min egen undervisning.

Tegninger

 

Hvis man som jeg har en forkærlighed for at lade eleverne tegne i undervisningen, har du med en blog et godt udgangspunkt for at gemme og dele dem. Bed eleverne om at tage et billede af tegningen og upload det via app’en blogger. Det kan i religionsundervisningen f.eks. se sådan ud:

Et begrebskort baseret på Luthers protestantisme

Eleverne kan på denne måde dele deres faglige produkter, hvilket både sikrer at et godt begrebskort som dette ikke går i glemmebogen og at eleverne føler sig set i undervisningen. Altså hvis man bruger det som udgangspunkt som en klassedialog.

Billeder og videoer

Andre visuelle produkter, som deles på bloggen er fotoserier og screencasts, som på samme måde som tegningen er gode måder at arbejde på, men hvis faglige indhold har en tendens til at forsvinde, idet det ikke kan oversættes direkte til elevernes noter.

Her har mine elever lavet en billedserie om forskellen på protestantisme og katolicisme vha foto apps – disse produkter kan nemt deles i blogger-app’en, som eleverne kan hente gratis til deres smartphone. Hvis nogle skulle være i tvivl, så er det dåben, der illustreres ved hjælp af en skraldespand til venstre;-)

Med apps som Photo Collage Maker, kan eleverne lave billedcollager, som de kan uploade til bloggen via Blogger app’en.

Dette er et eksempel på et religionfagligt screencast om Jesu opstandelse, hvilket eleverne på mit re C-hold nu kan bruge som eksamensrepetition, når de læser op på kristendommen.

Det er lavet i Explain Everything, dernæst eksporteret til Youtube og kan derfra nemt integreres på en blog.

Udnyt det sociale potentiale i mediet

Selvfølgelig behøver man hverken billeder eller film for at undervisning med bloggen lykkes.  Det mest væsentlige mener jeg består i, om får udnyttet de sociale værktøjer, der ligger i et socialt medie. Man kan f.eks. som alternativ til en traditionel tavleopsamling af gruppearbejde bede eleverne om at kommentere fagligt på hinandens indlæg. Min typiske formulering er

Kommenter på de andres blogindlæg idet I

1. Beskriver, hvordan deres indlæg hænger sammen med jeres.

2. Giver indlægget konstruktiv, fremadrettet kritik.

Når det fungerer, kan det sådan ud i blogindlæggets kommentarfelt:

Når det ikke fungerer, er det som reglen, fordi der er elever i klassen, som synes, at de kan skrive præcis som de vil, idet de gemmer sig bag mediet.

Men sådanne reaktioner er en oplagt mulighed for mig at diskutere internetadfærd i klassen. Det kræver næsten aldrig mere end en enkelt opsang at stoppe uhensigtsmæssige kommentarer. Som med rigtig mange andre typer af didaktiske redskaber kræver det en vis traditionalisering, førend det virker efter hensigten.

Nærlæsning af pdf’er på bloggen

Vi har på mit gymnasium i Birkerød haft fokus på, hvordan man bruger pdf-readers som Adobe Reader eller Billedfremviser til at kommentere og understrege i scannede tekster. Et meget tiltrængt initiativ.

Jeg mener, at det er meget problematisk, at mange af os sender en jævn mængde indscannede tekster i  elevernes retning uden at tænke over, hvordan de skal komme ned i dem uden at kunne bruge overstregningstusch og kuglepen. Mødet satte fokus på denne udfordring og vi fik alle mulighed for at prøve det for første gang eller forfine vores annoteringsevner.

Jeg har sidenhen tænkt lidt over, hvordan man kommer videre med denne IT-kompetence i undervisningen. En tilgang er jo at vise sine elever, hvordan man gør én gang og dernæst håbe på, at de altid vil forberede sig på denne måde. En anden tilgang er at inkorporere det som et benspænd i den daglige undervisning, og via traditionalisering af en arbejdsform holde eleverne fast i den nære læsning.

Jeg foreslår derfor, at man bruger bloggen til at styrke den digitale dannelse i kombination med almindeligt gruppearbejde i den daglige undervisning. Bloggens force er jo netop, at man kan samle og dele billeder, – og en annoteret pdf er jo som bekendt et billede.

Giv f.eks. jeres elever en opgave med en struktur, der ligner denne:

1. Find et uddrag af dagens lektie, som er særlig relevant i forhold til undervisningens fokus. 

2. Brug jeres pdf reader til at understrege/kommentere i teksten.

3. Tag et screenshot af dette arbejde og upload det til holdets blog

4. Lav evt. uddybende kommentarer i indlægget også.

5. Kommenter på de andres indlæg, idet I

   a) Beskriver, hvordan indlægget hænger sammen med jeres

   b) Giver indlægget konstruktiv, fremadrettet kritik.

Måske kunne et billede se sådan ud?

Ja, jeg må indrømme, at jeg ikke er kommet i gang med det i undervisningen endnu, og derfor er dette eksempel hjemmelavet. Men nu er idéen givet videre. Hvis I får det til at lykkes for jer, eller har andre forslag til, hvordan man kan arbejde med annoterede pdf’er i undervisningen, så hører jeg meget gerne fra jer.

Categories
Fag Religion Studierejser Wikispaces

Religion og Wikispaces

Erfaringer med Wikispaces – brugt i faget religion og knyttet til studierejser.

2a

Hele 2a var på studierejse til Alicante og skulle om søndagen deltage i en messe. De var havde på Wikispaces inddelt dem i 5 hold og til dem stillet 6-7 forskellige spørgsmål til kirkerummet og dets inventar og til messens forløb. Der var som baggrund anført en oversigt af den danske katolske kirkes messe.

Men: der kom ingen tilbagemelding fra 2a i løbet af studierejsen.

Adspurgt om årsagen blev klassen tydeligvis beklemt. Der kom forskellige forklaringer bl.a. svigt af internet, og skærme, som de havde skrevet noget på, pludselig gik i sort. Men vigtigst er det nok at bemærke at klassen var blevet introduceret til Wikispaces kort inden afrejsen.

2b

Bedre gik det med 2b. De var bekendt med Wikispaces, som de i andre fag har arbejdet med. Halvdelen af klassen havde været med 2a i Alicante og boet på sammen hotel som dem. De to hold fra 2b havde efter messen lagt en fyldestgørende besvarelse ind på Wikispaces. De havde åbenbart ingen problemer med internettet på hotellet!

Resten af 2b var på studierejse til Brest, hvor de enkeltvis var indkvarterede hos familier. Lørdag og søndag havde familierne arrangeret forskellige aktiviteter for dem, men man var ikke gået til messe. Klassen havde fælles arrangementer i de følgende dage, hvor de bl.a. skulle se en moderne katolsk kirke og det kendte kloster Mont de Michel. Til disse besøg var der stillet arbejdsspørgsmål på Wikispaces.

Midt på ugen skrev en elev og beklagede meget, at de ikke havde fået besvaret mine spørgsmål. Det skyldtes, at flere familier ikke havde internet, og at den individuelle indkvartering vanskeliggjorde, at eleverne på de to hold ikke kunne DSC_7645 (800x531)samarbejde. Vi aftalte, at de skulle udfærdige deres besvarelser, når de kom hjem. Og det har de gjort meget fint, og med et flot billedmateriale fra deres besøg.

2p

2p har brugt både Wikispaces og Skydrive siden starten af 1g. Teknisk var der derfor ingen problemer.

Opgaven var for dem at svare på en lang række spørgsmål, som udsprang af det læste materiale og som knyttede sig til de besøg, der var planlagte. Spørgsmålene lå på Skydrive og på Wikispacen skulle de skrive (danskfaglige) essays, som kun var begrænset af genren. Emnet var frit.

Elevernes svar var meget omfattende… de skrev både på rejsen og efter hjemkomsten. De religionsfaglige spørgsmål var knyttet til:

  1. Bønnen (vi overværede bøn i Den Blå Moske)
  2. Pilgrimsstedet Eyüp
  3. Moskeens funktion (imamforedrag i Den Blå Moske – se billedet ovenfor)
  4. Civilreligionen
  5. Familiernes forhold til religion
  6. Skolen (værdigrundlag)
  7. Müftülügü (foredrag af Mufti)
  8. Fabriksbesøg (værdier og relationer til religioner)
  9. Relationen mellem samfund (politikere) og religion (sækulariseringen)

Elevernes svar varierede noget i kvalitet, men der var mange, lange svar af høj kvalitet. Dette må i høj grad ses i relation til klassens 1½ års erfaringer med at skrive sammen på nettet.

Vore erfaringer

DSC_7465 (800x531)

Det er tydeligt at det bedste resultat fremkommer, når eleverne (og lærerne) er fortrolige med det it-værktøj, der skal anvendes. Der er derfor ingen tvivl om at teamet tidligt bør aftale at f.eks. Wikispaces bruges til studierejsen – men inden da til andre fag og andre formål.

For det andet vil et samarbejde mellem fagene sikre at kvaliteten øges. Jo mere eleverne er vant til denne autentiske kommunikation, jo bedre formulerer de sig. Det er oplagt at religion på denne måde kan bidrage til elevernes skriftlige kompetence. Autenciteten kan uden tvivl forøges ved at åbne Wikispacen, så alle kan læse med, men kun medlemmer skrive.

For det tredje: Læreren kan både kommentere indlæg i Wikispaces og på Skydrive løbende. Denne funktion blev brugt i et vist omfang til at sikre elevernes refleksion i selve skriveprocessen. Det er uden tvivl vigtigt for eleverne af få denne faglige respons undervejs, men det er dog langt vigtigere at der er sat tid af i programmet til at skrive indlæggene. Dermed tydeliggøres det for eleverne, at det er et forventet arbejde, ikke en fritidsinteresse! De lærere, der rejser med, skal derfor være informeret om alle fags forventninger til elevernes skriftlige arbejde og fungere som konsulenter.

For det fjerde bør anvendelse af billeder og lyd fremmes. Jo bedre billedmateriale, jo bedre mulighed for at efterbehandle. Skulle vi få eleverne til at opfatte det at optage interviews, lægge dem på YouTube og derfra i Wikispaces, ville vore muligheder blive uanede!

 

TODAYSMEET

I flere omgange har jeg (UK) prøvet Todaysmeet.  På mit lille (14 elever) 3.g religion b hold var mit mål at få aktiveret de elever, der ikke siger noget i den traditionelle klasseundervisning. Efter at klassen havde set den afghanske film ”Osama” skulle en diskussion om kvindeundertrykkelsen under Talebanstyret foregå på Todaysmeet. Desværre fungerede det ikke efter hensigten. De normalt stille og inaktive elever skrev kun (tvunget) enkelte indlæg, mens de elever, der normalt var aktive, skrev konstant, men var utilfredse med, at deres indlæg kun kunne indeholde et begrænset antal ord. Elevernes evaluering var da også, at de fandt arbejdsformen ”kunstig” og langsom og foretrak at diskutere i klasserummet, hvor de kunne se hinandens reaktioner.

På religionsgruppens vegne

UK, HT & AS