Categories
didaktik Fysik Gamification

Gameification og simulation i fysik C

Gameification og simulation. Fra refreshment_66 på Flickr.
Fra refreshment_66 på Flickr.

Min første erfaring med gameification i undervisningen var et modul med undervisning i fysik. Jeg havde fået fat i et program til simulering af en laser, og tænkte at det var oplagt at få øvelsen med simulationen til at ligne et spil. Derfor gav jeg mig i kast med at indføre spil-lignende elementer, hvad der på engelsk kaldes “gameification”.

Programmet

fra Phet
Simulationen Lasers

Programmet Lasers fra Phet (University of Colorado) kan findes her:

http://phet.colorado.edu/en/simulation/legacy/lasers

Lasers er en simulation af enten et eller flere atomer (vælg selv), der udsættes for lys. Ved at ændre på de atomare energiniveauer, lyskilderne og spejlene kan man opbygge en fungerende laser.

Det kræver java installeret men er ellers lige til at downloade og køre.

Faglige mål

Det overordnede mål var at gøre et C-niveau fysikhold i stand til at redegøre for principperne bag ved en laser.

Under normale omstændigheder ville det være for kompliceret for eleverne, da mange forskellige elementer spiller sammen. Men ved at benytte en simulation burde det være muligt for eleverne at se både betydningen af det enkelte element (f.eks. levetid af atomar tilstand) og sammenspillet imellem elementerne. Hvis det lykkedes, var jeg sikker på at de kunne blæse en censor bagud af forbløffelse til en eksamen.

Gameification

I min gameification af arbejdet med simulationen indførte jeg en række spil-elementer. Eleverne fik formuleret mål i stedet for fremgangsmåde – hvordan simulationen skulle opføre sig, frem for hvad de skulle gøre.
For hvert mål en gruppe opnåede, skulle de forklare (på skrift) hvordan simulationen skulle indstilles – og hvorfor det virkede. Når jeg var tilfreds med en forklaring, fik holdet en achievement, dvs. et tilhørende sjovt billede.

Oversigten over hvilke hold der havde fået hvilke achievements blev fremvist på projektor for hele klassen, og fungerede som en score-tavle.

Tankegangen var at undervisningen skulle minde om spil som Kerbal Space Program, der netop er baseret på at jagte achievements ved at indstille på en fysisk simulation – så man f.eks. bryder en hastighedsrekord eller sender et rumskib til månen.

For at få samlet trådene, brugte vi efterfølgende et modul på at snakke om hvordan laseren virker – med input fra elevernes erfaringer med simulationen.

Elevernes modtagelse

Herefter fik eleverne et spørgeskema omkring deres motivation og succes-oplevelser i forbindelse med projektet. Jeg var især spændt på at finde ud af hvad der var det bedste ved at have gamification af undervisningen.
I spørgeskemaet blev der spurgt til 5 elementer: Selv at have overblik over hvilke udfordringer der var løst, at kunne sammenligne med andres resultater, at arbejde med en simulation, at gå efter mål fremfor følge en opskrift og at der var sjove elementer (gruppenavne, achievements).

Og jeg blev overrasket. En enkelt motivationsfaktor stod frem som markant bedre end de andre, nemlig selv at have overblik over sine resultater.
Det var den mindst ”spil-agtige” af de fem faktorer, der åbenbart var vigtigst.
Men det gik ikke helt skidt for de fire andre elementer, for selv den mest kritiske gruppe af elever angav at de havde en minimal positiv betydning – og altså ikke en negativ betydning for deres motivation.

Elevernes motivation var højere end i et almindeligt modul – det var dog lavere end i et øvelsesmodul. Det vil sige, at eleverne faktisk hellere ville have arbejdet med almindelige fysikforsøg end med simulationerne.
Deres motivation i det opfølgende modul var endnu lavere end i et almindeligt – men det skyldes nok at de lige havde arbejdet hårdt for at aflevere en stor opgave.

Konklusionen

Jeg tænker at modulet havde en vis succes. Eleverne foretrak en øvelse med konkrete målinger, men for emner, der kun kan behandles teoretisk, er arbejde med en simulation et godt alternativ til klasseundervisning. Så det kan godt anbefales.

Med disse erfaringer i baggagen har jeg en del ting jeg ville justere på.
Eleverne satte mere pris på at se deres egne resultater end at sammenligne sig med andre, så en anden gang ville jeg helt droppe konkurrence-elementet.
Jeg havde også oplevelsen at kravet om at kunne forklare fysikken bag ved simulationen stoppede eleverne i deres jagt på at få simulationen til at virke.
Så næste gang vil jeg lade eleverne fortsætte så snart de kan forklare indstillingerne – og ikke hvad der ligger bag ved indstillingerne. Herefter må vi bruge tid på at diskutere og forstå hvad der ligger bag ved den enkelte indstilling.

Samtidigt har jeg lært en del om gameification i undervisningen. Nok til at det ikke kan stå her, så jeg har lavet min egen blog om det:
https://entankeadgangen.wordpress.com/category/undervisning-og-spildesign/

Categories
Dansk Engelsk Fremmedsprog

Memes i undervisningen til tekstforståelse og grammatik

Tekstforståelse

Jeg er lige nu i gang med at læse Shakespeares Macbeth med mine 3g’ere, og det er hårdt arbejde, og der kan være meget, man skal samle op på.

Derfor prøvede jeg i sidste time at lave en lille kreativ øvelse, hvor eleverne skulle lave memes til Macbeth i par. Det fungerede rigtig fint, og det tager virkelig ikke særlig lang tid. Mine elever fik kun 5 minutter til øvelsen.

Tanken er, at eleverne med deres memes er nødt til at udvise en god forståelse for teksten. Uden den kan de ikke lave en (et?) meme. Derudover tvinger meme-skabelonen dem til at være så kortfattede og præcise som overhovedet muligt – og det kan være en god øvelse, når man arbejder med noget meget komplekst stof.

Jeg brugte: https://imgflip.com/memegenerator

Det er virkelig et let program at bruge:

  • Eleverne vælger meme
  • Eleverne udfylder tekstboksene
  • Eleverne genererer meme
  • Eleverne gemmer billedet

Og så kan man jo dele det på den platform, man nu bruger.

Her er et par eksempler:

136k0j download Leo macbeth meme Macbeth vs Lady

Jeg forestiller mig faktisk, at man godt kan bruge det i andre fag. F.eks. historieundervisningen. Måske de kan lave memes, som passer på forskellige historiske figurer eller perioder?

Grammatik

Jeg har også tidligere i min grammatikundervisning i engelsk ladet eleverne lave deres egne lolcatte. For katte er, som alle jo ved, dårlige til grammatik. Fordi de er katte. 🙂

Eleverne skal så præsentere deres lolcat og lade klassen forklare fejltypen, og de præsenterende elever har selvfølgelig selv det korrekte svar. Det er en måde at variere de klassiske fejlsætninger på.

God fornøjelse!

 

Categories
Dansk Skriftlighed

Hvordan overlever vi kommaet?

Kommaer har dræbt mange dansklærere og et par elever. I det hele taget dræber alle de trivielle fejl os langsomt: at lærer lære os ikke nogle ting. Det er et ufatteligt tidsspilde for læreren, for eleven og dermed for samfundet at vi sidder og læser halvfærdige tekster hvor sproget er som Badstuegades brosten i 80-erne, og hvor tanken er som Kurt Thorsens boligprojekter fra samme tid. Det er ørkesløst og deprimerende. I bedste fald, bedrag. Hvad skal vi gøre?

Retteeksperter rejser ovenikøbet rundt med kurser i at rette mindre, og mere præcist vil de sikkert mene.

En reaktion synes at være at rette mindre. Retteeksperter rejser ovenikøbet rundt med kurser i at rette mindre, og mere præcist vil de sikkert mene. En anden vej er at lade eleverne rette hinanden. Jeg kan studere effekten hos mine bekendtes børn i gymnasiet: de nedvurderer opgaverne og ringeagter faget. Dette er naturligvis ikke en videnskabelig konklusion, men ikke desto mindre en meget plausibel.

Min egen reaktion var at lave et program der kan rette bedre end hvad vi ser hos Microsofts Word og andre producenter. Det kan jeg fordi jeg har fået ordbogsdata fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, fordi jeg også er programmør, og fordi jeg har lavet noget tilsvarende til spansk. Det er udviklet over flere år over flere tusinde timer. Programmet er faktisk to programmer: TjekDansk hjælper eleverne med at tjekke teksten inden de skal aflevere den, og RetDansk hjælper læreren med at rette den. De fås på www.laluz.dk .

Jeg vil i det følgende fortælle om hvordan det er for mig som lærer at bruge disse programmer. Det er klart at jeg ikke er en uvildig kilde, men jeg vil mene at jeg heller ikke er ukritisk.

Først og fremmest er der vældige fordele hvis det lykkes at få eleven til at bruge programmet TjekDansk. Jeg havde sendt cirka 200 studenter til eksamen i 2012. Jeg havde masser af oplevelser af at rykke dem bevidsthedsmæssigt, men faktisk ingen rykkede sig sprogligt. Kommaer, punktummer og stavning var for nogle elever uovervindelige stopklodser til og med studentereksamen i dansk, og mine røde (grønne og gule) streger hjalp dem ikke. De blev aldrig bedre. Med TjekDansk har jeg oplevet at adskillige dårlige stavere med en dårlig umiddelbar sprogfornemmelse er blevet rimelige sprogbrugere som kan skrive en tekst der kan læses uden at man skal gætte sig til sammenhængen. Det har flyttet karakterer fra 00 til 4, fra 4 til 7, fra 7 til 10 – men sjældent fra 10 til 12. TjekDansk kan således hjælpe bunden af en klasse, hvilket er indlysende da problemer i det basale gør det svært at få 10 eller derover.

Med TjekDansk har jeg oplevet at adskillige dårlige stavere med en dårlig umiddelbar sprogfornemmelse er blevet rimelige sprogbrugere som kan skrive en tekst der kan læses uden at man skal gætte sig til sammenhængen.

Når elever bruger TjekDansk, får de hjælp til at rette kritiske øjne på deres egen tekst. Programmet vil ofte sige at der er problemer i en sætning, men det giver ikke løsningen. Den skal eleven selv afgøre – som enevældig sprogbruger. Dette kræver at eleven opholder sig ved sin egen tekst, overvejer grammatiske forhold (!) og måske endda genlæser egne sætninger med nye øjne. Generelt bliver tekster bedre af at blive læst flere gange, og TjekDansk er en god anledning.

Imidlertid kræver TjekDansk noget. Det kræver tid og vilje til at ville blive bedre. Det har eleverne ikke altid. Det kan man overbevise sig om ved at se på den redigeringstid som Word påstår, har været ved det enkelte dokument. Det er uhyre sjældent at eleverne bruger mere end 3 timer på en 5 timers aflevering – i redigeringstid. Med det tidsforbrug er det svært at finde plads til en korrekturfase, og når TjekDansk popper op med 100 kommentarer til en tekst, bliver det næsten uoverkommeligt. Derfor siger jeg til mine elever at hvis de ikke har tid til at tjekke hele teksten, skal de blot markere hvor de er kommet til. Af en eller anden mærkelig årsag som ingen har forklaret for mig endnu, gør de aldrig dette. Enten retter de igennem, eller også lader de være, måske fordi de har en sund modvilje mod at lave noget halvt?! 😉

I 1.g er det en stædig kamp for at få dem til at bruge programmet. De der kan stave og sætte tegn, tager glade imod det, men de der ikke kan, giver op. Derefter begynder en stille kamp hvor de får stakkevis af kommentarer idet jeg dog kun retter ca. 25 sprogfejl med en besked om at teksten ikke er rettet færdig sprogligt, og at det skal starte med at de selv laver teksten færdig, gerne med hjælp af TjekDansk, men en mormor må også gerne hjælpe. Nogle overgiver sig i starten af 2.g andre første til jul i 3.g. Enkelte holder stædigt fast i at de ikke skal bruge ‘kunstig hjælp’ som de siger.

TjekDansk er naturligvis ikke en mirakelkur. Selv om en elev har brugt programmet, kan teksten sagtens være ulæselig fordi der hverken er kohæsion eller kohærens. Imidlertid bliver det sværere for eleven at aflevere noget vrøvl fordi den anden gennemlæsning som TjekDansk giver, udfordrer elevens stolthed. Hvor meget vrøvl har man lyst til at aflevere?

Gennem det selvstudie med hjælp som programmet fører til, får eleverne en større grammatisk forståelse, for ellers kan de ikke forstå kommentarerne.

De positive aspekter af programmet er således at elever faktisk bliver bedre til at skrive dansk. Gennem det selvstudie med hjælp som programmet fører til, får eleverne en større grammatisk forståelse, for ellers kan de ikke forstå kommentarerne. De får også en forståelse af deres egen tekst som noget uden for dem selv som kan blive bedre ved at de selv modellerer den. Endelig bliver det – i nogen grad – nemmere for læreren at rette stile. Man kan nemlig med stor styrke henvise dem til kvalificeret hjælp. Når eleven er klar, udvikler sproget sig voldsomt.

Her er et eksempel på før og efter:

Først stil 3g:

Hvordan ville livet være vis ikke døden afholdte os fra en evighed på jorden? Livets mening er i manges øjne uklar og svært at definere, og jeg kan godt give dem ret. Men vis man nu to en anden vinkel og så på livet som kontinuerligt, hvor døden ikke spillede nogen rolle. Der vil sikkert være nogle ting som ændrede sig og mange mennesker ville vælge at leve deres liv anderledes i forhold til hvad det gør.

Sidste stil 3g:

Individet er i fokus, reality-tv er overalt. Man kan blive kendt på stort set alt i dag, det er også blevet udnyttet. Man dyrker sig selv som aldrig før. Man skal være en éner, sandheden er dog, at det langt fra er tilfældet. Selvrealisering er noget, som præger størstedelen af samfundet. Sociale medier er konstant i brug, man tænker hele tiden over, hvornår man kan lave et nyt spændende opslag, der skal pleje sit selvskabte ego.

Det er klart at eleven ikke er færdig med at udvikle sig sprogligt, men fra at vi skal bruge tiden på banale sprogfejl, kan vi nu arbejde med mere indviklede sager såsom kohærens og forskellen på punktum og komma.

De negative aspekter af programmet er for det første at det viser helt vildt mange sprogfejl hos utrænede skribenter. Jeg har overvejet at lave et max på 10 fejl pr tekst, men det bliver temmeligt skørt at eleven så skal bruge programmet flere gange for at få en tekst fejlfri. Eleven må selv tage det valg – og som beskrevet, kan de ikke det af uklare årsager. For det andet kræver TjekDansk en grammatisk forståelse af sprog. De elever der aldrig kom sig over chokket med kryds og bolle, kan således stadig finde på at afvise det med at de ikke forstår grammatik. Dette er som bekendt en god grund til ikke at blive bedre. Hvis vi ser hen over denne latterliggørelse, er det et reelt problem for mange at de ikke forstår hvordan vi kan beskrive sprog om det så foregår på semilatin eller dansk. En pointe i programmet er da at det helt automatisk giver snesevis at konkrete eksempler på hvad begreberne betyder. Altså, grammatikken bliver konkret, men det kræver stor flid af eleven. Endelig er det et problem at programmet ikke altid kommenterer rigtigt. Alt efter teksten er 5-10% af kommentarerne misvisende eller overflødige. Dette kan ikke være meget anderledes da programmet hellere skriver en kommentar for meget end en for lidt med den bagtanke af sprogbrugeren dermed får mulighed for at tage stilling til sin egen tekst. For nogle sprogbrugere er denne mulighed imidlertid dybt forvirrende.

Det afgørende problem ved TjekDansk er dog at det kræver tid og flid af eleven. Dette synes vores elever ikke at have meget af. En løsning er således at lave et program som laver en næsten fejlfri tekst ud af noget skrammel. Derved får man ikke lavet en sammenhængende tekst, men læreren er fri for at dø af at rette kommaer.

Ja, nogle mener at de snyder læreren med denne kunstige hjælp, og hvis det kan få dem til at sidde en halv time mere med teksten, synes jeg at de skal snyde løs!

Samlet er TjekDansk en stærk mulighed for at gøre eleverne bedre til at skrive dansk. Det er imidlertid ikke en mirakelkur. Den grammatiske indsigt som al beherskelse af sprog kræver, kommer ikke fra himlen, men gennem hårdt arbejde. Men det er vel ret naivt at tro at eleverne sidder med vores sproglige rettelser for at overveje hvordan de kan undgå dem i næste aflevering. Næste aflevering er jo en ny dag, en blank side. Med TjekDansk får de mulighed for at granske teksten med ‘lærerbriller’ på, og dermed har de oplevelsen af at komme læreren i forkøbet. Ja, nogle mener at de snyder læreren med denne kunstige hjælp, og hvis det kan få dem til at sidde en halv time mere med teksten, synes jeg at de skal snyde løs!

 

Categories
Dansk didaktik Mindmap

Der ER forskel på mind map programmer!

For ret lang tid siden blev vi i dette forum stillet spørgsmålet: Hvilket mind map program kan du bedst lide at arbejde med i undervisningen? Jeg lovede i den forbindelse at skrive et indlæg og endelig har jeg fået tid til det:

Jeg vil gerne anbefale noget så simpelt som et mind map program: Popplet. Det findes både som app til tablet (4,99$) og online i en gratis såvel som betalingsversion. I den gratis version kan man lave 5 mind maps, eller popplets som det hedder, men disse kan man til gengæld lave om på som man ønsker.

Dette er en instruktionsvideo til basisfunktionerne (som jeg dog ikke selv har lavet)

 

Popplet som lærerredskab

Nu er jeg under uddannelse, og når jeg f.eks. i  et projekt skal kombinere litteratur, erfaringer, idéer mm. anvender jeg meget ofte popplet til at strukturere mine tanker. Det samme gælder, når jeg skal skabe et nyt forløb fra bunden. Men hvad er der så egentlig så anderledes ved dette program kontra andre, lignende mind map programmer?

På mange måder ligner det f.eks. MindMeister; der er mulighed for at arbejde kollaborativt, man kan integrere multimodale produkter og ændre farverne, skrifttyperne mm.

For mit vedkommende handler det om, at Popplets struktur er helt fri, dvs. mindre didaktiseret end f.eks. MindMeister.

Skærmbillede 2016-02-09 kl. 09.18.31
Dette screenshot viser, hvordan MindMeister er opbygget i overordnede og underordnede strukturer.

MindMeister er rigtig anvendeligt, når man arbejder med hierarkisk opbyggede vidensområder, men det viser sig ofte lidt for rigidt, når jeg f.eks. skal formulere mit eget projekt eller forløb: Ofte bliver underordnede begreber overordnede med tiden, og ofte skal de sættes sammen på kryds og tværs for at matche mit indre virvar.

På den anden side gør popplets struktur det også muligt at lave en “flad” tidslinje, som f.eks. i forbindelse med kronologiforløbet i dansk/historie.

Skærmbillede 2016-02-19 kl. 10.51.46
Klik på billedet for at forstørre det.

Eller lave store ressourceoversigtskort, som dette jeg f.eks. har lavet over det IT-pædagogiske netværk på min skole.

Skærmbillede 2016-02-19 kl. 10.48.45
Her har jeg forsøgt at lave en oversigt over, hvem der har hvilke IT-kompetencer på lærerværelset

Til sidst, men ikke mindst vil jeg gerne anbefale Popplet, da det har en præsentationsfunktion. På denne måde kan jeg, og selvfølgelig også eleverne, præsentere deres popplet i den struktur og sammenhæng, som det nu er passende. På denne måde er det et alternativ til almindelige powerpoints eller prezi, som kan anvendes, når man arbejder med at præsentere et vidensområdes struktur.
Popplet som undervisningsredskab: begrebskort

Min holdning til mind map programmers anvendelighed stammer helt tilbage fra da jeg arbejdede med mit speciale og stødte på begrebskortet som arbejdsform. I dette forum, hvor vi alle arbejder med undervisning,  vil jeg meget gerne anbefale en introducerende artikel om netop denne arbejdsform.

 

Begrebskort eller concept mapping er en særlig måde at mind mappe på, hvor man ikke kun angiver begreber/ords sammenhæng, men simpelthen tvinges til at beskrive deres sammenhænge med forbindelsessætninger.

 

Udgangspunktet for arbejdsformen er et (mentalistisk) konstruktivistisk læringssyn, og udviklerne Joseph D. Novak og D. Bob Gowin støtter sig i deres bog Learning how to learn (1984) til David Ausubels læringspsykologi. Det er Ausubel, der er kendt for citatet: “The most important factor influencing learning, is what the learner already knows”.

Den fundamentale idé i Ausubels kognitive psykologi er, at læring finder sted ved en assimilation af nye begreber og semantiske enheder i den lærendes allerede eksisterende netværk af begreber og enheder, den kognitive struktur. Undervisningens projekt bliver dermed at sætte den lærende i en situation (stilladsering er også et relevant begreb i denne kontekst), hvor han/hun skal arbejde med at forbinde fagets begreber, således at den nye viden bliver lagret i langtidshukommelsen.

 

Det er overraskende udfordrende at kunne forklare med ord, hvorfor et mind map ser ud som det gør. I undervisningssituationer er det derfor også meget nærliggende at arbejde med at lægge begrebskort i grupper for at styrke udgangspunktet for deres faglige dialog og dermed læring.

Der er faktisk udviklet et IT-baseret program til begrebskort, Cmap Tools, som man gratis kan downloade her.

Skærmbillede 2016-02-09 kl. 20.07.00
Sådan kan et begrebskort se ud i cmap-tools

 

Det er rigtig nemt at bruge, og tillader, foruden kollaboration, også at man laver forbindelser til andre begrebskort. Dog kræver programmet download, hvilket er besværligt i undervisningssammenhænge. I den forbindelse er popplet, fordi det er internetbaseret og ikke-didaktiseret, mit yndlingsredskab i undervisningen.

 

Nedenstående er et autentisk eksempel fra min 2.g-klasse, som i et forløb om nyhedsformidling i dansk har arbejdet med at lave en begrebskort over forløbets centrale viden.

Skærmbillede 2016-02-09 kl. 19.19.01

 

Først har de tre elever selv skulle vælge de relevante begreber (sorte) og dernæst forbinde dem via forbindelsessætninger (lyserøde). Dette kort giver mig som underviser et ret stærkt udgangspunkt for evaluering af elevernes forståelse af forløbets faglige mål, da de ikke kun viser kendskab til begreberne, men også til, hvordan de hænger sammen i den givne kontekst.

Hvis vi anvender SOLO-taksonomiens begreber, så giver begrebskortmetoden, hvis den anvendes hensigtsmæssigt, eleven en didaktisk ramme for at vise evner til at bevæge sig ud over overfladeforståelsen og se vidensområdets begreber relationelt og måske endda udvidet abstrakt.

 

Håber I kunne bruge det til noget!

 

Kilder:

Joseph D. Novak & Bob Gowin (1984): Learning how to learn, Cambridge University Press

Joseph D. Novak & Alberto J. Cañas (2008): The theory underlying concept maps and how to construct them, Institute for Human and Machine Cognition, Pensacola Fl.

http://cmap.ihmc.us/docs/theory-of-concept-maps

Categories
didaktik Engelsk

There may never have been a better time to be a learner

John DeweyMy name is Ann Michaelsen and I am a school leader and teacher at Sandvika high school in Oslo Norway. I write a blog called annmichaelsen.com where I share my views on teaching and learning today, as well as my lesson plans for English. More about me here. In this post, I would like to share my thoughts about being a learner today. Listening to Will Richardson talk on TEDxWestVancouverED, reminds me of a post I wrote October 2012, “Three Starting Points for Thinking Differently About Learning“. I, of course, agree with Will, there may never have been a better time to be a learner in history. The questions teachers need to ask are; is this really true? Is it an amazing time to be a learner in your school, or in your class? Has teaching and learning changed in your school, let us say in the past 10 years? As Will points out in his talk, our challenge right now is; how do we make schools amazing places of learning for kids? The good news about this challenge is that we know the answer if we think about it. We do know what learning should look like. The only question we should be asking is, are we doing this now? Do we have the commitment and courage to make this happen? To me, it seems like it is mostly talk and less change, on most levels in Norway, not only school level,  but also district and country! But I could be wrong. Please let me be!

Challenge

I challenge you to watch the video, 16 minutes, and then answer these questions.  Click on the picture below for the video. What is your school doing to change how teachers are teaching and students are learning? What are you doing? How is it to be a student in your school/class? Compare the two lists below. Where is your school/classroom in this picture? Where do you want to be? Can you model one or all of the bullet points below in your class? (my homework for teachers). And last but not least, if asked would your students say; This is the most amazing time to be a learner!

what learning should look like

From master teacher to master learner

I recently read Will’s latest book “From master teachers to master learner” and here are my highlights from the book:

Our job as educators is to understand deeply what it means to be a modern learner more so than a modern teacher. Our goal should not be to learn new technologies in order to become better teachers in the traditional sense. Our goal is to develop expertise in powerful new technologies to become better learners for ourselves and for our students, who may lack other learning models. Transformation is not about more technology, personalized learning, or flipped classrooms. It’s instead about rethinking our roles as teachers and the purposes of our classrooms. (Remember, curriculum is just a guess, nothing more, at what we think every single child needs to know and be able to do to succeed in his or her life.) Schools are primarily made up of cultures of teaching rather than cultures of learning.”

Homework for teachers!

  • Make sure at least 25 percent of student work in your class finds an audience outside the classroom and has an authentic purpose that the students designed.
  • Take some of the outcomes in your curriculum guide, and ask students how they would like to show that they have learned them.
  • Give students time to learn something about your subject that’s not in the curriculum, something they choose, and then have them share with the class.
  • Bring outside experts into your classroom on a regular basis via an online video chat program

In chapter 3 Will highlights areas called the qualities of modern teacher learners. In my reading I skipped the part called Teachers as Networkers and Connecters. As I reviewed it after listening to his TedTalk yesterday I discovered the page where he writes about the book I wrote with my class in 2013. Thanks for the mention Will!

“Ann Michaelsen’s classrooms at the Sandvika School outside of Oslo, Norway, have thin walls. That means that in the course of their work in the classroom, Michaelsen’s students get outside the physical walls all the time, constantly connecting with other teachers and students from around the world.”

If you are curious about my work and want to share my lesson plans, feel free to visit my webpage annmichaelsen.com