Categories
didaktik Fag Matematik

Dataindsamling i forbindelse med statistik

Konklusion:
Google Docs tillader nem kollaboration på tekstbehandlings- og regnearksfiler, uden at eleverne skal have en konto til Google Docs. På denne måde kan data, der er indsamlet ved hjælp af for eksempel spørgeskemaer i Lectio, hurtigt og effektivt indtastes af forskellige grupper i klassen og så gøres tilgængeligt for en hel klasse.

Arbejdet med værktøjerne:
Vi har undersøgt forskellige værktøjer til hurtigt at indsamle og behandle data til statistiske undersøgelser. Målet var at effektivisere processen omkring indsamling af data f.eks. i matematik i grundforløbet, hvor der laves mange undersøgelser i klasserne.

Vi har undersøgt muligheder i tre værktøjer og testet det, som vi fandt mest egnet. De tre værktøjer er Dropbox, Google Docs og Lectio. Alle tre er webapplikationer, som ikke kræver nogen installation. Dropbox og Google Docs kræver en brugerkonto, som kan oprettes gratis. Efter nogen overvejelse om muligheder og begrænsninger ved de enkelte applikationer, er brugen af Google Docs til dataindsamling og dokumentdeling testet i en enkelt klasse.

Nedenfor følger overvejelser om og erfaringer med hvert enkelt værktøj.

Dropbox
Dropbox er et værktøj til at synkronisere filer mellem maskiner og til hurtigt at dele filer med andre Dropbox-brugere. Der kan hurtigt oprettes en fælles mappe mellem flere brugere f.eks. en klasse, således at alle filer i denne mappe synkroniseres ud på alle brugernes maskiner. Alle brugere kan også redigere i filerne, men ikke kollaborativt/synkront. Der kan også oprettes en offentlig mappe af en bruger, hvorfra andre brugere kan hente filer, men andre kan ikke ændre eller gemme filer i mappen.

Dropbox kræver en brugerkonto til hver bruger, der ønsker at dele filer, og det er ret overkommeligt at oprette disse, da mange elever i forvejen har en Dropbox. For de, der ikke har, er oprettelsen på Dropboxs hjemmeside er meget nem og kan gennemføres på 5 minutter.

Dropbox er tilgængeligt overalt og fra næsten alle platforme. Der findes apps til iDevices og Android. De første 2 GB lagerplads er gratis.

Vi skønner, at Dropbox kan være smart til at dele store filer med eleverne – for eksempel ved hjælp af links fra lectio til en lærers offentlige mappe – men mangler på muligheder for synkron kollaboration i et dokument gør Dropbox mindre oplagt til dataindsamling.

Lectio
Eleverne har nem adgang til lectio, og er allerede bekendte med brugen af lectio til besvarelse af spørgeskemaer. Desuden er det nemt at oprette og udsende spørgeskemaerne. Ved simple spørgeskemaer, hvor vi har en forventet model for fordelingen af besvarelserne, så har lectio den fordel, at den tæller resultaterne op i hver kategori. Derved har eleverne hurtig adgang til resultater for undersøgelsen. Dette kan derfor nemt anvendes ved binomialtest eller goodness of fit med chi-i-anden-test. (fx politiske tilhørsforhold eller antallet af rygere mod ikke rygere.)

I forhold til krydstabeller er lectio desværre mindre fleksibel. Den har ikke en indbygget funktionalitet, som gør det muligt at opstille krydstabeller, og man er derfor nødt til at gå ind og se hvad hver respondent har svaret til hvert spørgsmål, og så selv overføre det til et passende skema. Dette bliver en uoverskuelig opgave, hvis der er mange respondenter. Det kan sagtens gøres for undersøgelser med få svarmuligheder (f.eks. to inddelingsparametre, som køn og ryger/ikke-ryger eller lignende), men det bliver hurtigt besværligt arbejde, hvis der er mange valgmuligheder (f.eks. studieretning og politisk tilhørsforhold).

Et andet problem med anvendelsen af lectio er antallet af spørgeskemaer der allerede forekommer på lectio og at respekten for spørgeskemaer ikke er alt for stor, hvilket kan betyde at antallet af reele besvarelser måske ikke bliver stort nok til at lave en meningsfyldt analyse. Tilsvarende er det måske ikke ønskeligt at alt for mange elever overdænger hinanden med spørgeskemaer på lectio på en gang.

Samlet set så kan lectio godt anvendes til indsamlingen af resultater til statistiske test, men man bør overveje om det er besværet værd i forhold til at lave spørgeskema undersøgelser på f.eks papir.

Google Docs
Alle med en Google-konto har adgang til Google Docs, som tillader at man opretter og redigerer tekstbehandlings- og regnearksdokumenter i skyen. Ved hjælp af delefunktionaliteten (“Share”-knappen), kan man gøre dokumentet tilgængeligt for andre. Man kan vælge, at kun inviterede bruger skal have adgang, at alle med et bestemt link til rådighed skal have adgang, eller at alle skal have adgang. Man kan vælge, om adgangen skal bestå i læserettigheder eller både læse- og skriverettigheder. Hvis skriverettigheder slås til, kan de kollaboreres synkront på enkelte filer.

I forbindelse med dataindsamling, hvor eleverne gruppevist laver rundspørger blandt hinanden, er det smart at lade eleverne indsamle data ad andre veje (papir, Lectio eller lignende) og så taste det færdige resultat ind i et kollaborativt regneark. På den måde får man hurtigt én fil med alle klassens statistiske undersøgelser. I forbindelse med statistikrapporten i 1.g er dette smart, da eleverne så har nem adgang til hinandens autentiske datamateriale. Det anbefales, at lave en fil, som alle med link til filen kan redigere i. Når undersøgelsen er afsluttet, kan læreren som har delt dokumentet, med fordel slå skriverettighederne fra, således at eleverne ikke kan komme til at slette hinandens data ved en fejl.

Ovenstående model er testet i forbindelse med dataindsamling i en 1.g-klasse, og eleverne havde ingen tekniske problemer med indtastning i regnearket, da betjeningen ikke er sværere end at skrive resultaterne ind i en almindelig Excel-fil.

På denne baggrund kan det klart anbefales at bruge Google Docs til at indsamle data i forbindelse med statistiske undersøgelser i matematik.

Categories
Matematik

Elektronisk retning i PDF-viewer

1

PDF-Viewer er et gratis program, der kan bruges til at skrive i PDF-filer. 

Man kan ud over at skrive i PDF-filen, markere teksten med forskellige figurer i de farver, man har lyst til. Endvidere er det muligt at lave sin egne stempler med f.eks. flueben, smiley, forkerttegn  o.s.v.  Derudover er det muligt at indsætte post-it-kommentarer.

Det kan hentes her:  http://www.tracker-software.com/product/pdf-xchange-viewer

PDF-viewer åbnes og filen, der skal skrives i hentes.

Ovenfor er programmet anvendt til retning af en matematikopgave.

  • ·         En kommentar i en rød kasse angiver, at der er tale om en alvorlig fejl.
  • ·         En kommentar i en blå kasse er ting, der har indflydelse på helhedsindtrykket.
  • ·         Markering med gul angiver dårligt sprog, upræcisheder.
  • ·         Grøn skrift bruges til ros, gode råd, kommentarer i al almindelighed.
  • ·         Der sættes ingen flueben. Ingen flueben – så er opgaven korrekt. Hvis opgaven er forkert løst, vil det fremgå af kommentaren i den røde kasse.

200

Man vælger selv de farver og den skriffarve, man ønsker til sine markeringer.

 

mat5

Hvis man ønsker at bruge stempler, gemmes billederne som PDF-filer i en mappe og mappen indlæses.

Når man så skal bruge stemplerne, åbnes stempelpaletten

 

mat3

 

og der vælges det stempel, man ønsker.

Ulemper:

  •  Der sættes ikke flueben, forkert-tegn m.m. Det kræver en del ekstra klik, hvis man skal bruge disse.
  •  Kommentarkasserne, der fremkommer, kan ikke brugerdefineres i størrelse. Der kommer en kasse i standardstørrelse, som dog øges i længden, når man skriver.  Det betyder, at skal man skrive en lang kommentar, så bliver kassen lang og smal. Man kan så efterfølgende regulere kassen til den ønskede størrelse.
  • Skrivemaskinefeltet skriver ud over siden, så man skal huske at trykke enter, hvis man ønsker linjeskift, når kanten på papiret nås.
  • Det er ikke muligt at skrive formler i programmet (uklart om, der kan skrives med hævet/skrift). Dette kan afhjælpes med at have en anden fil med formler (f.eks. ens egen besvarelse) ved siden af, som man så kan kopiere skærmbilleder ind fra. Dette kræver dog nogle ekstra klik.

Fordele:

  • Eleverne kan også bruge programmet til at skrive kommentarer i under gennemgang.
  • Let at lære at bruge.

Hvad siger eleverne:

  • Dejligt ikke alt bare er ”rødt”
  • Godt at kunne skelne mellem de mindre alvorlige og så de alvorlige fejl
  • Det er det negative, der kommer til at fremstå i den rettede besvarelse, når der ikke bliver sat flueben, dog er det let at se, hvor der er fejl.

 

Categories
Matematik Office Word Retning Skriftlighed

Om elektronisk retning i Word

Præsentation

Rettefunktionen er en integreret del af standardprogrammet Word og koster ingenting ekstra. Det befinder sig under fanen ”Gennemse”. Herunder drejer det sig især om fanerne ”Kommentar” og ”Sporing”. Kommentarfanen giver mulighed for i margen at indsætte en kommentar til et nærmere markeret område af teksten (se billedet):

BST

Sporingsfunktionen kan spore ændringer i dokumentet, dvs. eleven kan klart se, hvad der er det oprindelige dokument, og hvad der er lærerens rettelser – under fanen ”Registrer ændringer” kan man vælge ”Endeligt dokument med ændringer”, og så markeres korrekturerne med rødt.

 

Nødvendige forudsætninger

Rettefunktionen er ikke særlig teknisk og kræver ingen installation eller internetforbindelse. Den eneste forudsætning er, at eleven afleverer elektronisk og har et tekstbehandlingsprogram, der kan ”læse” den rettede Word-fil, og det kan – så vidt jeg ved – alle programmer inklusive gratisprogrammerne fra nettet. Det forudsætter heller ingen særlig teknisk eller informationsteknologisk viden hos eleverne at bruge programmet, og de er i forvejen vant til at arbejde med Word.

 

Faglige og didaktiske erfaringer med retteprogrammet

Jeg retter stort set alle matematikafleveringer elektronisk vha. Words retteprogram. Eleverne afleverer elektronisk i Word (eller kompatibelt gratisprogram) i Lectio og får deres aflevering tilbage med elektroniske rettelser i Word.

Fordele:

  • let at bruge for såvel elev som lærer
  • ingen særlige tekniske forudsætninger eller internet påkrævet
  • der kan lynhurtigt skrives såvel positive kommentarer som ”o.k.”, ”ja”, ”fint”, ”perfekt” som kritiske (kræver ikke ekstra klik)
  • mulighed for at bruge fuld matematisk notation (fx korrekt skrivning af formler etc.)
  • mulighed for autoprogrammering af hyppige kommentarer (under Wordindstillinger: fanerne autokorrektur og matematisk autokorrektur), fx bruger jeg: af< = afrundingsfejl og mf< = metodefejl, forkert opstilling

Ulemper:

  • kan blive uoverskueligt ved mange fejl/kommentarer
  • kræver makroer for at blive effektivt – det kan være svært at huske alle de tildelte kommandoer
Categories
Fysik Kemi Matematik

Screencast-O-matic som retteværktøj i matematik

 

Tilfældigt billede fra nettet, som intet har med sagen at gøre indsat af LH.

IT-spring  i  matematik

Screencast-O-matic som retteværktøj i matematik.

Pædagogiske problemstillinger

Goder

1.Elever kan måske bedre forstå den mundtlige forklaring.

2.Læreren får flere vejlednings/coaching-muligheder

3.Man kan sikre sig at eleverne hører/ser rettelserne ved at indlægge en opgave

i  et rettet  sæt,  der skal løses i den efterfølgende aflevering.

 

 

Ulemper

1.I gratisudgaven kan man ikke skrive. Det er ikke godt. Det der er skrevet forkert, skal være  rettet tydeligt, så det ikke er til diskussion, at det er forkert.

2. Hvordan sikrer man sig at eleverne hører rettelserne inden gennemgang/kommentarer

3. Hvordan klarer man elever, der ikke har headset med til den time,   hvor der er tilbagelevering/kommentarer

4. Hvordan sikrer man sig,  at alle elever har styr over de her lydfiler i  det skriftlige eksamenslokale

5. Det er uklart hvor lang tid det tager at downloade den rettede opgave. Det tager ret lang tid  i   gratisudgaven

6. En samlet rettelse pr. sæt gør det meget tidskrævende at finde lærerens kommentar til en typeopgave.

7. Svært at sige en formel

8. Opgaven bør være ”rettet igennem”, før optagelser startet.

 

Categories
Fysik Kemi Matematik

Screencast-O-Matic, hvordan kommer man i gang?

En kort vejledning.

Opstart af screencast-o-matik

Hilsen Jens Jørgen