Categories
Flipped Classroom histpip

In-Class Flipped Classroom outside

Flipped Classroom udenfor
Flipped Classroom udenfor

In-Class Flipped Classroom kan også gøres udenfor.

Lektor ved Roskilde Gymnasium Gorm Bruun Hansen og Henning Romme Lund, har eksperimenteret med forskellige former for digitale video og audioguides til historieundervisning.

Den mest effektive løsning viste sig at være særdeles low-tech. Eleverne downloadede pod-cast som almindeligt rss-feed og gik så rundt i det middelalderlige Roskilde med en personlig videoguide. Læreren vandrede med på turen og brugte tiden brugte tiden på at diskutere overordnede middelalderlige problemstillinger og prøvede at få eleverne til at danne synteser ud fra den viden, som elever opsamlede rundt omkring i Roskilde.

Har du lyst til at prøve turen kan du finde kort og downloade videoer her http://www.skoletube.dk/group/MiddelalderRoskilde

 

Turen findes også som automatisk Guide med appen til IZI.travel til alle smartphones. Guiden er kun en billede og audio guide – ingen video.

http://izi.travel/browse/33572091-c98a-4dae-8689-a826a27c7a0c

Categories
histpip

De store opdagelser

(fremlæggelse, stafet, margretheskål, matrix, kildearbejde, filmklip, quizzer, arbejdsspørgsmålsgennemgang, billedanalyse, tidstavle)

  1. Introduktion – definition, opfattelsen af verden
  2. Årsager og forudsætninger – begyndelsen og reconquista
  3. Portugal og Indien og Afrika
  4. Spanien og reconquistaen – Columbus – Aztekerriget – lærerstyret + gruppearbejde
  5. Inkariget – matrix
  6. De spanske erobringer – margretheskål + billedanalyse
  7. Det spanske kolonistyre lærerstyret – fremlæggelse af dagbøger
  8. Slaveriet – fremlæggelse
  9. Kildearbejde – synet på kolonierne
  10. Danmarks kolonier – stafet
  11. Det spanske koloniriges sammenbrud – qrkoder – tidstavle
  12. Spansk-Amerika i dag

Zipfil med materialesamling: arbejdsspørgsmål, præsentationer og margretheskål (25 mb)

Billede: Columbus går i land – af John Vanderlyn – Wikimedia Commons.

 

Categories
Flipped Classroom histpip

Flippet historie

Hvad nu, hvis eleverne ser film hjemmefra i stedet for på skolen?

Her er noget jeg prøvede i et imperialismeforløb:

Lektie: Se de første 28 min. af dokumentaren nedenfor. Forbered 3 spørgsmål til quiz og byt i klassen.

Lektionsplan:

1) 15 minutters quiz og byt: Eleverne quizzer hinanden med deres 3 spørgsmål i par. (CL-strktur: Når man har quizzet og byttet spørgsmål med én makker, finder man sammen med en ny)

2) Opsamling i klasselokalet. Hvad var de vigtigste pointer? Hvilke nye spørgsmål er opstået i dit hoved?

3) Eleverne skal i par formulere en faglig problemstilling på baggrund af dokumentaren – som man evt. kan gå videre med i et projektforløb: Materialesøgning, osv.

Det er nok lidt den “dovne” udgave af “Flipped Classroom”. Jeg har jo ikke optaget mig selv. Men hvorfor gøre det, hvis andre har forklaret det bedre?

Se i øvrigt Henning Romme Lunds fine materiale om Flipped Classroom fra Danmarks læringsfestival 2014 .

Hvordan arbejder dine elever med videomateriale på skolen?

(Dette indlæg har tidligere været bragt på lektorens blog)

Edit 23/4: Videoen er blevet fjernet – sikkert fordi den ikke var uploadet lovligt. Ups…. hvadkanmansålæreafdet?

Men indlægget får lov at blive stående .

Categories
histpip I-bøger

Erfaringer med i-bog i historie

Skærmbillede af i-bogen
Skærmbillede af i-bogen

Forlagene har nu i et stykke tid udgivet små portaler eller hjemmesider til undervisning, som de kalder “i-bøger” – og de markedsfører dem, som om de er Guds gave til folket.

‘I-bogen’ har egentlig ikke ret meget med en bog at gøre, men der er heller ikke meget papir i en ‘radioavis’ eller havvand i en ‘lufthavn’. Sproget bruges til at gøre os trygge ved nye ting og teknologier … (hov, nu gik der vist lidt #dansklærer i den…)

Jeg har arbejdet lidt med Carl-Johan Brylds i-bog ”Danmark – tider og temaer” her i efterårssemestret, og jeg vil gerne fortælle lidt om elevernes og mine erfaringer.

Jeg har kørt et danmarkshistorisk overbliksforløb om tiden 1814 – 1901, så det er kun en lille del af i-bogen vi har brugt foreløbigt.

“… man må jo bare lukke Facebook eller logge af jeg har hørt det er muligt på en eller anden måde.” Elev

Man køber individuelle licenser, og eleverne får et tidsbegrænset login til hjemmesiden/i-bogen.

Eleverne fik lektier for hjemme i form af links til “sider” i i-bogen i stedet for sidetal i en bog. Vi arbejdede herefter med stoffet på nogenlunde samme måde, som jeg ville gøre med en fysisk bog. Gruppearbejde, klassediskussioner, elevoplæg, osv.

Fordele:

  • Eleverne har altid “bogen” med, hvis de har pc med.
  • Man kan downloade i-bogen som e-bog (en PDF-fil) (Det virker dog ikke i skrivende stund?)
  • Multimodalt indhold: Både lyd. video og filmklip. (Der er også efterhånden masser af kvalitet tilgængeligt på fx Youtube, I know.)
  • Der er en fin quizfunktion, hvor man kan bede eleverne tage en quiz og se deres individuelle quizscore. Den funktion har jeg også afprøvet, og det virker fint. Det ville dog være rart, hvis man kunne plukke lidt i spørgsmålene og evt. tilføje sine egne.
  • Der er en notefunktion: Eleverne kan skrive noter i højre margen.
  • Teksterne er selvfølgelig søgbare som almindelige hjemmesider er det, og man kan kopiere kildeuddrag over i andre programmer til små øvelser med kildelæsning.
  • Man kan let forstørre og få teksten op på projektor.
  • Opdateringer. Fejl i ibogen kan rettes og nye afsnit skrives til.

Ulemper:

  • Navigation: Det kan være svært at orientere sig og finde rundt i materialet. I en fysisk bog har man en bedre taktil fornemmelse af , hvor langt man er. Jeg havde på et tidspunkt fundet nogle videoer om kvinder i 1800-tallet, som jeg ville bruge – men jeg havde ikke fået gemt linket. Jeg kunne ikke søge det frem vha. søgefunktionen – det burde gøres nemmere. (På den anden side: Hvilken historielærer har ikke fortvivlet bladret 7-23 kildesamlinger igennem efter en bestemt kildetekst?)
  • Læsning: Man læser ikke så godt – eller i hvert fald ikke på samme måde –  på en pc og i en fysisk bog. Man kan få ondt i øjnene og hovedet simpelthen. Det har Anne Boie også blogget om på Gymnasieskolen fornylig. Det er nok mit vigtigste forbehold overfor i-bøger. Jeg kender ikke så meget til forskningen i digital læsning i Danmark, det kunne være rart at have videnskabeligt belæg for at sige “det vænner du dig til”. Kan du hjælpe her, så skriv endelig en kommentar. Anne Boie har nogle referencer i sit indlæg. Måske kunne fremtidens pc/tablet-skærme designes, så de kunne veksle mellem en “tekstmode” a la Kindles Paperwhite og så en billedmode (LCD/LED) når der skal vises video. Paperwhite er meget læsevenligt.
  • Koncentration og håndtering af digitale distraktioner. Men som en elev sagde: Du er jo også fristet af Facebook, selvom du sidder med en papirbog…
  • Wifi: Ikke alle elever bor hjemme og har forældrebetalt wifi. Her kunne man indvende at de så må læse lektier på skolen.
  • Prisen? Forlagene må spare rigtig mange penge, når de ikke skal trykke bøger. En bog kan måske bruges i 5-10 år – elevlicenser følger den enkelte elev og skal altså fornyes oftere. Licenser til i-bøger kan altså vise sig at være dyrere i længden end udgifter til bøger?

Hvad siger eleverne?

5 ud af 30 elever i klassen siger de foretrækker en fysisk bog frem for i-bogen. Mindst en elev siger, at X får ondt i hovedet af at læse koncentreret på skærmen, andre foretrækker det måske fordi de ikke har adgang til internet derhjemme.

Jeg bad eleverne evaluere i-bogen som undervisningsmateriale i Google Docs. Det blev faktisk nogle steder til små diskussioner, og jeg har fået lov at bringe det her (let redigeret 🙂 )

Fordele

Ulemper

Det er dejlig let at forberede sig til timerne, man skal ikke til at finde sine bøger man skal bare tjekke lectio (for så doven er jeg)

Nemt tilgængeligt!

Behøver ikke at have bøgerne med i skolen

Man kan søge i teksten!!!

Man kan lave lektierne bare man har sin computer, man behøves ikke at have bøgerne ved sig.

Man kan skrive noter til det man lige har læst på siden hvor teksten også er.

Man skal ikke have bøger med

Ingen tunge bøger

Det er luksus (tihi)

Det er dejligt, at man ikke skal have bøger med, og jeg syntes ikke det er svært at koncentrere sig, og jeg får heller ikke ondt i hovdet, man må jo bare lukke Facebook eller logge af jeg har hørt det er muligt på en eller anden måde. Hvis man ikke kan læse på nettet så må man jo bare printe det ud.

Man har nogle spørgsmål, som rette snor det kan jeg godt lide, så ved man at man får alt det vigtige med.

Det er let og overskueligt at søge efter guldkorn i teksten. – man kan bruge ctrl+F søg efter nøgle ord.

-man kan lave sine lektier, selvom man ikke lige er hjemme og er derfor ikke afhægig af nogle bøger

Man kan ikke koncentrere sig når man læser, Facebook ligger og venter…. (lol)

Man kan ikke huske det man læser så godt, i forhold til hvis det var en rigtig bog.

Det er sværere, at finde teksterne igen.

Man får hovedpine af at læse på computeren, og det er svært at fokusere på teksten pga. dette. Nogle gange kan det være næsten umuligt at komme igennem en tekst hvor man rent faktisk kan huske hvad man har læst.

Man kan ikke lave lektier hvis man ikke har internet derhjemme (hvis det fx er gået ned).

Hvis nettet går ned, kan du alligevel ikke lave lektier!!!!!!!!!!!!!!!

-Så kan du jo ikke lave nogle lektier, da du skal bruge lectio???

Hvor tit er det lige t nettet går ned en hel dag?

Man kan jo godt se hvilket lektier man skal lave på sin mobil fx og så lave lektierne ved at læse i bogen.

så kan du lave internetdeling mellem din computer og din mobil.

Jamen det er ikke alle der har en fancy mobil med Ethernet.

Så ville du heller ikke tjekke dine lektier på telefonen, og har så igen alligevel brug for computeren

Jamen problemet var jo at lektio på computeren ikke virkede…

Man bruger også al sin 3G mega hurtigt når man deler med computeren!

Man kan (måske) blive forstyrret af Facebook

Man kan ikke læse lektier, hvis man ikke har internet… dvs.. f.eks. i tog…

Man læser langsommere

Hvis man finder gode citater eller andet, så  er hurtigt at overføre til sine besvarelser.

Det er rart man har det hele på computeren, og man kan skrive noterne lige ved den tekst man har om.

Man kan skrive svarene på spørgsmålene lige under spørgsmålene.

Fungerer fint med noterne på nettet, dem kan man altid finde igen – ellers kan man kopierer dem over i onenote

– ellers kan man ikke huske hvor de ligger igen…

Dejligt man både har mulighed for at skrive det lige ved teksten og også kan kopiere det over i sit noteprogram.

Hvis det kommer ud gennem hånden, kommer ind i ånden! – godt med noter 😀

Det er rart at alt stoffet inklusiv ens noter er samlet, når man skal læse mere dybdegående på et emne, f.eks. til DHO.

De er mere besværligt at finde sine noter igen.

-> nej, det er meget nemmere.

-> Hvis man ikke huske hvad man har haft om, så er det svært.

-> så følg med i timen

Der bør være mere struktur i noterne på nettet.

 

Konklusion? Tja. Jeg vil nok fortsætte med at bruge i-bøger, men jeg vil også være opmærksom på at nogle elever skal have udleveret den printede e-bog. Og her giver det altså ekstra arbejde til læreren at skulle lave læseplaner i to udgaver.

Anbefalinger/ideer:

Quiz-spørgsmål bør kunne vælges til og fra. Måske kunne man lave en bank, som lærerne kunne plukke fra, som man kan i fx Quia.

Man kunne lave en elevsektion til hvert kapitel med tekster/videoer forfattet af elever. En slags miniwikipedia. Disse tekster kunne så stemmes op eller ned af andre brugere.

Mere forskning i digital læsning!

Nu er det din tur – har du nogle erfaringer med i-bøger…?

Categories
histpip

Skitse til vikingeforløb

Jellingestenen, kilde: EMU.dk
Kopi af Jellingestenen, kilde: EMU.dk

Skitse til et vikingeforløb på 8 lektioner á 70 min. Det er første historieforløb, og det skal køre sidst i grundforløbet.

Det er et mix af lidt jeg har kørt før og nye ting, så der tages alle mulige forbehold for ændringer…

1) Introtime

Hvad er historie og hvad bruger vi historie til – in casu: vikingehistorien. PK’s powerpoint (som jeg ikke lige ved om han synes, jeg skal dele her) – det indeholder nutidige reklamer og billeder, der bruger vikingereferencer.

2) Landsbyer, byer og kongemagt :

Peter Frederiksen : “Grundbog til danmarkshistorie” (GD) s. 27-32. + Foredrag om Danmarks oprindelse

3) Harald Blåtand, Jellingestenen og trosskiftet:

GD s. 30-32 + http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985/

4) Vikingetogterne

GD 32 – 35 + kilde 5 “Vikingerne ved Volga”

5) Vikingetogter i England + intro til historisk metode

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vikingetogter-i-england-793-896/ + se filmene på kilder.dk

6) Vikingetogter

Gruppearbejde med 7 kilder om vikingetogter i England under ‘kilder’ i højre side af denne side

– hvem er afsender og modtager?
– hvilke spørgsmål kan kilden hjælpe os med svar på?
– hvor sikre kan vi være på vores svar (kildens repræsentativitet)

=> grupperne fremlægger

7) Historiebrug – Bayeux-tapetet og brugen af historien om Slaget ved Hastings.

8) Opsamling  og evt. en lille quiz..

Kommentér endelig – #crowdforberedelse 🙂