Categories
didaktik histpip

Historie-quiz i Kahoot

Jeg har lavet en historie-quiz i Kahoot. Den blev anvendt til at repetere vikingetid, middelalder og renæssance. Der er 20 spørgsmål med svarmuligheder. Den er offentligt tilgængelig på www.getkahoot.com og hedder ”Repetition af 1.g-historie”.

1) Man opretter en gratis konto på https://getkahoot.com/

2) Nu kan du selv lave en quiz eller søge i ‘public kahoots’ i topmenuen, fx Linas quiz.

Der er en lærerside (www.getkahoot.it) og en elevside (www.kahoot.it). Når du logger ind på lærersiden skal du finde quizzen , trykke på play og trykke på launch. Så kommer der en side, hvor der står at eleverne skal gå ind på www.kahoot.it og trykke en kode, gerne via deres telefon.

På din skærm (den skal op på projektor) kan du se, hvor mange elever der er kommet ind på quizzen, og når alle er klar, trykker man ”start now” og så kører det.

Categories
didaktik histpip Sociale Netværk Twitter Videndeling

Twitter i historieundervisningen and beyond

Introduktion
Lars Henriksen (@Lektoren) har spurgt, om jeg ville skrive dette indlæg som opfølgning på hans ”Kan man undervise på 140 tegn?” (http://itigymnasiet.dk/kan-man-undervise-paa-140-tegn/) Og lad mig svare på det sidste spørgsmål med det samme: Ja! Det kan man godt! – Eller rettere: Eleverne kan lære via 140 tegn.
Mit indlæg handler om et historieforløb i en 7. klasse, men som Lars skrev: ”Vi kan vel lære af hinanden”. Korrekt ☺.
Jeg er ikke historielærer, men deltog i forløbet som medievejleder. Derfor vil de fleste pointer ikke være historiefaglige, men handle om hvordan man kan bruge medier (her Twitter) til at koble elevernes uformelle læring med formel læring samt facilitere læreprocesser, som kan gøre undervisningen mere elevcentreret, undersøgende og samarbejdsorienteret – i en faglig kontekst. Dermed kan man forhåbentlig også finde inspiration til andre fag.

Hvad er Twitter?
Twitter er en mikroblogging-tjeneste. Man kan lave opdateringer, også kaldet tweets, på maks. 140 tegn. Der er også muligheder for at tilføje billeder og for nyligt også video, men fordi det er tegn-baseret, er Twitter i sit udgangspunkt skriftbårent. For at filtrere i de mange tweets, kan man vælge at følge netop de brugere, som man finder interessante. På den måde får man deres tweets i sin nyhedsstrøm. Dem, man følger, behøver ikke at følge en selv.

Forløbet
Forløbet omhandler Danmark som kolonimagt, og arbejdsformen er problemorienteret projektarbejde. Eleverne arbejder i grupper, men med en fælles problemformulering, der lyder således: Hvordan kan vi i verden i dag se, at der på et tidspunkt fandt en trekantshandel og en kolonisering sted? Hver gruppe har en del af verden som fokusområde. Eleverne står selv for at lave arbejdsspørgsmål samt tilhørende underspørgsmål til deres områder. De opfordres til at gøre brug af mange forskellige kilder, herunder Twitter. Der er på forhånd etableret kontakt til relevante fagpersoner (to cand.mag. i historie, en journalist, en forfatter, en lektor i historie, en redaktør for historiefaget.dk og en gymnasieelev med særlig viden om Dansk Vestindien), der alle har givet tilsagn om gerne at ville tweete med en 7. klasse om emnet.
Forløbet afsluttes med svar på den fælles problemformulering og med perspektivering til racismedebatten i dag.

Processen
Klassen har kun et begrænset kendskab til Twitter, og en dybere forståelse af mediets muligheder er derfor også en del af målsætningen for forløbet. Til start får hver gruppe et unikt hashtag samt oplyses om hashtagget #histpip, men gives ellers ikke detaljerede oplysninger om, hvordan de skal bruge Twitter, inden de går i gang. Eleverne prøver sig frem med Twitters funktioner. Eksempler:
1. Nogle elever søger på hashtagget #histpip.
2. En elev spørger: ”Skal vi finde det på Twitter?” Læreren svarer: ”I skal SPØRGE på Twitter. Her kan I få hurtige svar, og måske andre svar, end I kan i bøger.”
Efter at eleverne har eksperimenteret lidt, gives følgende råd:
1. ”Formuler jeres første spørgsmål til Twitter. Vil I spørge én person, så brug @. Vil I spørge bredt, så brug #.”
2. ”Følg med i hinandens tweets. Brug stjernen (foretrukket), når der er svar hos de andre, som I kan bruge.”

Eleverne arbejder i grupper, men spørger også elever i andre grupper til råds. De giver også selv aktivt råd til andre grupper, f.eks.: ”Husk hashtag i jeres tweets.”
På et tidspunkt laver læreren en time out for at høre grupperne, hvor de er i processen. Det giver svar som:
1. Gruppe 1: ”Vi stiller de spørgsmål, som vi har, men der opstår også nye spørgsmål, når vi får svar.”
2. Gruppe 2: ”Vi har ikke fået svar, fordi vi ikke har add’et nogle.”
3. Gruppe 3: ”Vi har problemer.” Lærer: ”Vil I have hjælp fra de andre?”. Gruppe 3: ”Ja”. Lærer: ”Hvem vil?” 2 elever melder sig og hjælper gruppen.

I næste time har grupperne fået en del svar via Twitter, og de begynder langsomt at få mere styr på kommunikationen:
1. Elev: ”Hvis man kigger på hans (fagpersonens) tweets…”
2. Elev 1: ”Det er de to eneste, vi har fået svar fra indtil videre.” Elev 2: ”Nej, jeg har fået fra…(3 navne)”
3. Elev 3: ”Hallo, hun har også skrevet noget om trekants-handlen.” Elev 4: ”Ja, jeg har godt set det. Jeg har foretrukket det.”
4. Elev 5: ”Jeg kan ikke finde links.” Lærer: ”Hvem er det fra?” Elev 5: (navne nævnes). Elev 6: ”Find det under foretrukne.”

Skærmbillede 2015-07-09 kl. 22.26.24

I tredje time er kommunikationen på Twitter så godt i gang, at der nu kan fokuseres mere på det historiefaglige og på at strukturere den indsamlede viden:
1. Lærer: ”Hvordan går det?” Gruppe 1: ”Det går godt. Har lige hørt fra S, at vi har fået svar.” Lærer: ”Har I fået skrevet svarene ind, så der er styr på dem?” Gruppe 1: ”Nej, men det skal vi nu. Jeg har foretrukket dem (osv.)”
2. Gruppe 2: ”Vi har fået mange svar.” Lærer: ”Husk at se, om det rejser nye spørgsmål, når I kigger på jeres svar.”
3. Lærer: ”Husk at have jeres underspørgsmål i mente. Pas på ikke at gå ud af en eller anden tangent.”
4. Elev: ”Jeg sætter altså lige hak ved de spørgsmål, som vi har fået svar på. Har vi fået svar på det om økonomi?”
5. Elev 1: ”Hvor har du fået svar på det?” Elev 2: ”Det er noget, jeg har læst på Historiefaget.” Elev 3: ”Vi kan lave et spørgsmål ud fra det. F.eks…..”.
6. Elev 4: ”Men får vi så svar på vores problemformulering?”

I ovenstående trinvise scenarier kan eleverne få lov til at øve sig og lære Twitters muligheder og faldgruber at kende samtidig med, at det sker i en faglig kontekst.

Skærmbillede 2015-07-09 kl. 21.33.47

Det er let at trække på smilebåndet af Lasses første tweet, men sammenstillet med senere tweets viser det rigtigt godt den udvikling, som eleverne gennemgik.

Skærmbillede 2015-07-09 kl. 21.47.14

Trods det, at Twitter er nyt for eleverne, sker her en kobling mellem elevernes uformelle læring med den mere formelle læring, idet der er en del overførbarhed fra andre af de sociale medier, f.eks. såsom at foretrække og at adde en person. Læreren lader eleverne eksperimentere på baggrund af deres tidligere erfaringer og støtter dem så, når de har brug for det. Denne tilgang er valgt, da hun ønsker at arbejde efter elevernes flow og ikke efter sin egen prædefinerede plan.
Læreren sætter dermed eleven i centrum, og via den måde, hvorpå hun organiserer arbejdet, faciliterer hun både en undersøgende og en samarbejdsorienteret tilgang for eleverne. En autentisk dialog kommer i høj grad i spil via tweets mellem elever og fagpersoner, uden direkte indblanding fra læreren. Videndeling kommer ikke kun til udtryk mellem fagpersoner og elever, men også elever imellem, når grupperne finder svar på deres egne spørgsmål via de andre gruppers tweets, foretrækker hinandens tweets og deler tweets med hinanden.

Sammenfatning
Eleverne starter med at have stor fokus på selve mediet Twitter, og på hvordan man bruger det hensigtsmæssigt, men ender med at fokusere på det fagfaglige, nemlig hvad mediet kan bidrage med i forhold til historiefaglig læring. Undervisningen er elevcentreret, undersøgende og samarbejdsorienteret og lur mig, om eleverne ikke har lært og husker langt mere om Danmark som kolonimagt, når de selv har været centrum for processen.

Endnu engang tak til Lars Henriksen, Dennis Hornhave Jacobsen, Jakob Horn, Mathilde Nielsen, Maja Skovrup og Steen Tommerup for at give sig tid til at tweete med klassen.

Ovenstående er et uddrag fra et projekt med et bredere og mere detaljeret fokus. Er du blevet nysgerrig, er du velkommen til at kontakte mig (@AlstroemBritt på Twitter). Et andet sted at kigge kunne være http://www.smee.dk, hvor Jesper Tække og Michael Paulsen har gang i en masse spændende omkring sociale medier i gymnasiet.

Categories
histpip Twitter

Kan man undervise på 140 tegn?

Fordele og ulemper

Det er klart at de 140 tegn sætter sine begrænsninger. Det er ikke her at eleverne får lært at skrive længere opgaver. Men man kan jo linke til det rigtige materiale og begrænsningen kan måske hjælpe til at formulere sine spørgsmål præcist. (På den anden side er: “Fortæl hvad du ved, tak”, jo også meget to the point 🙂 )

Styrken er jo adgangen til netværket af levende mennesker.

Ville man kunne gøre det samme på Facebook?
Jeg kunne godt tænke mig at høre hvordan eleverne opfattede projektet – nu har jeg vist fået lokket Britt til at skrive om sin undervisning her på bloggen inden så længe…

Categories
didaktik Fremmedsprog histpip Mundtlighed Smartphones

Små lydfiler i undervisningen, som selv kiksede tysklærere kan håndtere…

Jeg deler rigtig tit mine klasser i to, når jeg skal gennemgå stof i undervisningen.

I tysk gør jeg det, fordi eleverne kan være utrygge ved at tale tysk foran hele klassen. Og fordi, at det giver mere taletid til den enkelte elev, når klassen kun har den halve størrelse, hvilket er ganske essentielt i sprogundervisningen og ligeledes generelt en udfordring – altså at høre 28 elever tale tysk i løbet af en enkelt lektion.

Jeg gør det også i historie. Jeg oplever, at mange elever gerne vil deltage meget i historieundervisningen og i enkelte klasser kan det være frustrerende, hvis der er for mange om buddet. Så føler man som elev ikke, at man bliver hørt nok.

 

Så…jeg deler mine klasser i to – ofte. Det er jo meget fint for den halvdel af klassen som er inde hos læreren, men hvad med den halvdel, som skal arbejde selvstændigt udenfor klasselokalet? De skal helst arbejde med noget, som er relevant og kan bruges i undervisningen og der må gerne være et produkt tilknyttet dette selvstændige arbejde. Til tider kan det betyder enormt meget forberedelse for læreren og mange overvejelser i forhold til, hvilket stof man kan bruge og hvad eleverne udenfor klasserummet kan arbejde med.

En god løsning på denne problemstilling er for mig brugen af små lydfiler. Det seneste år er jeg begyndt at få de elever, der sidder udenfor klasseværelset til parvis at lave en lille lydfil, som de sender til min mail eller min telefon. De optager filen på deres telefon eller på computeren og sender den så bare til mig. Nogle elever lægger den ind i lectio i en mappe der.

Indholdet kan variere meget – fra en opsamling af de vigtigste punkter fra gårdsdagens lektion i historie til en kort snak på tysk om de vigtigste personer i en given tekst. Indholdet er nemt at variere og meget nemt at forberede hjemmefra for læreren. Ligeledes er det givtigt for mig, at jeg får hørt alle eleverne flere gange i den pågældende lektion.

Eleverne har også evalueret lydfilerne positivt – de føler sig nemlig alle sammen hørt.

Kræver det ikke megen efterbearbejdning for læreren med alle disse lydfiler? Nej – de er jo ikke voldsomt lange. Og man kan høre dem, mens man kører eller cykler hjem fra arbejde eller når man lige har tid.

 

Feedback? Nej – eleverne får ingen individuel feedback på deres lydfiler udover visheden om, at jeg har hørt dem tale tysk/historie den pågældende dag.

Men hvis jeg hører elever, der siger noget fuldstændigt vås i deres lydfil, så samler jeg selvfølgelig op på det i den derefter følgende lektion. Og jeg kommenterer også i ny og næ på enkeltpræstationer. Men det er ikke et must. Til gengæld er det selvfølgelig oplagt, at man mere bredt samler op på produkterne efterfølgende i undervisningen.

 

 

Categories
Google Drev histpip

Europæiske opdagelser uden tavle

I sidste skolegår gennemførte jeg et forløb baseret på, at eleverne skulle producere vidensprodukter og gennem arbejdet med produktion, peer-review og distribution opnå den fornødne viden (produktionsdidaktik som jeg kalder det). Jeg underviste overhovedet ikke udover at give instruktioner og formativ evaluering.

Jeg underviste overhovedet ikke…

De europæiske opdagelser
– et undervisningsforløb, hvor I skal på banen!

Columbus
Columbus går i land i vestindien. Maleri af John Vanderlyn. Public Domain


Faglige mål

I skal blive i stand til at:

  • Fremlægge og vurdere årsager og motiver for opdagelserne
  • Kunne vise overblik over centrale begivenheder og aktører
  • Kunne forklare og diskutere spaniernes fremfærd overfor indianerne
  • Kunne diskutere konsekvenserne af opdagelserne
  • Kunne diskutere eftertidens syn på opdagelserne

Kompetencemål

  • I skal kunne skabe og formidle et overblik over perioden
  • I skal blive bedre til at udarbejde problemstillinger pba. ukendt materiale
  • I skal kunne fremlægge og præsentere temaet og jeres problemstillinger

Arbejdsform

  • Arbejdsformen er valgt, fordi I skal være aktive og lære noget
  • Den afspejler eksamenssituationen
  • Den giver mulighed for kreativitet og fælles diskussion
  • Den giver frihed – under ansvar

 Beskrivelse

I skal arbejde i grupper på 3

  • I skal undervejs udarbejde en Prezi og en Screencast (se plan på næste side – og handouts med anvisninger til produkterne/produktkrav).
  • Der er derudover en test til sidst
  • Til hvert modul er der en lektie. Og til hvert modul har jeg lavet en on-line Jeopardy
  • On-line Jeopardyen skal I i gruppen i starten af hvert modul spille/lære/gennemgå. (se anvisningen)
  • Til hvert modul er der max 10 minutters spørgetid til mig. Det er jer som stiller spørgsmålene. Der vil ikke være nogen egentlig tavleundervisning. Hvis I ikke har nogen spørgsmål går vi direkte til arbejdet med produkterne. Det er jeres ansvar at være aktive og lære noget!
  • Til hele forløbet er der et oprettet et pointsystem, hvor ”stillingen” kan følges .
  • Der er præmier til nr. 1 og 2.

Materiale

–          Kompendium med følgende værker:

Flemming Madsen og Henrik Skovgaard Nielsen: ”Opdagelserne”, Munksgaard 1996
Thomas Ohrt: ”De store opdagelser”, Systime 2001
Sven Skovmand: Politikens Verdenshistorie, 2005.
Willemoes Jørgensen: ”De store opdagelser”. I serien historiske Kilder (red. Rudi Thomsen). Gyldendal 1974.

Plan (NB. Der kan ske ændringer undervejs)

Modul Lektie Fokus Aktivitet Deadlines
1 Ohrt s. 7-24 IntroÅrsager og motiver 1 Introduktion – læsning mv.
2 Ohrt s. 14-20 Årsager og motiver 2 Lektietjek m. gruppe (Jeopardy-link)/10 min spørgsmål til Lars/ Arbejde med Prezi
3 Willemoes s. 20-25midt+
Skovmand s. 176-181
Portugal og opdagelserne i Øst Lektietjek m. gruppe (Jeopardy-link)/10 min spørgsmål til Lars/ Arbejde med Prezi Prezi  afleveres ved timens afslutning.
4 Skovmand s. 183-188
+Madsen og Nielsen s. 32-37 
Spanien og opdagelsen af Amerika + menneskesynet Lektietjek m. gruppe (Jeopardy-link)/10 min spørgsmål til LarsPeer-review. Tilbagemelding på Prezi.
Intro til ”eksamensøvelse” (Screencast)
5 Madsen og Nielsen s. 37+40+41+43-45 Spaniernes fremfærd og menneskesynet Lektietjek m. gruppe (Jeopardy-link)/10 min spørgsmål til Lars/Arbejde med Screencast
6 Madsen og Nielsen s. 66-69+71-74 midt Eftertidens fortolkninger og holdninger Lektietjek m. gruppe (Jeopardy-link)/10 min spørgsmål til Lars
5. min formel  vejledning  hos LA (tider på Lectio)Arbejde med Screencast
7 Færdiggørelse af Screencast Screencast afleveres ved timens slutning.
8 Hele kompendiet
NB:Test
Alle temaer Peer-review  ScreencastTest i alt det læste
9 Evaluering Fremvisning af eksemplarisk Screencast Testresultater udleveresOpstart og introduktion til nyt forløb.