Categories
Fremmedsprog Software

Textivate

Textivate er en gratis og meget simpel tjeneste, hvor du kan kopiere en tekst ind i et felt og på magisk vis få den ud som forskellige opgaver, hvor ord eller bogstaver er fjernet eller hvor rækkefølgen er ændret. På billedet ser du en strofe, der er blevet “textivated”:

Textivate

Man kan ikke gemme og linke til opgaven – programmet er vist ikke helt færdigt – så læreren må vise det på projektor eller eleverne må lave det på deres egne maskiner. Altså opgaven skal løses på samme maskine, som den bliver lavet på.

Ikke et revolutionerende værktøj, men måske alligevel nyttigt som afveksling? Har du nogen ideer til, hvordan man kunne bruge det i dit fag?

(Jeg faldt over det hos Nik’s QuickShout  – fordi hun pippede om det på Twitter…)

Categories
Dansk Fremmedsprog histpip

Historie/historisk kontekst på den skægge måde

Hjemmesiden http://www.collegehumor.com/facebook-history#the-new-world med ‘Facebooks verdenshistorie’ er meget underholdende: Består af én lang side, der skal forestille en Facebookside, hvor verdenshistoriens forskellige aktører (lande, præsidenter, kendte m.fl.) kronologisk ‘poster’ indlæg med kommentarer samt angiver deres ‘forholdsstatus’ mm. Man kan via menuen i højre side hoppe op og ned ad siden alt efter ønsket tidsperiode, fx ‘Roman Empire’, ‘Elizabethan Era’ eller ‘WW1’.

Man kunne enten give eleverne for at læse i den som lektie eller blot bruge den på klassen til en hurtig summen om den eller blot som humoristisk afbræk i en gennemgang af historisk stof, hvadenten dette så er i oldtidskundskab, historie, dansk, engelsk eller andet.

Categories
Dansk Fremmedsprog Todays Meet

Online-brainstorming mm.

Jeg vil godt lige anbefale hjemmesiden (ellere rettere værktøjet) www.todaysmeet.com. Siden er uhyre simpel: Man opretter hurtigt og gratis et privat domæne, som fx kunne hedde ‘Australia’, hvis man skulle bruge det til en brainstorming på landet Australien i enten engelsk eller dansk. Dermed får man et link at give eleverne. Eleverne går nu ind og opretter sig hurtigt med navn og begynder på lærerens opfordring at poste kommentarer til ordet/emnet. Den enkelte post kan kun være på få tegn, som på Twitter. Eleverne kan undervejs se hinandens posts (hvilket både kan være godt og skidt). Efter fx 5 minutters brainstorming har man en lang række af posts med kommentarer, hvor man kan se afsender på alle, og som man kan smide på storskærm og tale ud fra. Som lærer angiver man ved oprettelsen selv, hvor længe elevernes bidrag skal eksistere – fra 2 timer til 1 år.

Jeg har selv kun brugt det til kollektiv brainstorming til at åbne et nyt forløbsemne, men man kunne også bruge det som et alternativ til arbejdsspørgsmål til en tekst. Eleverne kunne fx formulere undringsspørgsmål og på den måde komme ind i teksten. Der er mange muligheder, og online-vinklen kunne formentlig fange nogle af dem, der keder sig ved mere traditionelle metoder.