Categories
Differentiering Engelsk

John Keats på Fakebook

Som en variation af engelskundervisningen i 3d har klassen arbejdet med den romantiske digter John Keats’ digt ”On Seeing the Elgin Marbles”. Digtets stilleje er højt og poesien er udfordrende både sprogligt og kompositionsmæssigt. Derfor arbejdede klassen gennem to moduler på både at omskrive biografiske informationer om John Keats til en Facebook-profil (via internet-værktøjet Fakebook), hvor digtet ”On Seeing the Elgin Marbles” skulle omskrives fra en Italian (Petrarchan) sonnet med et strengt kompositionsmønster til en nutidig Facebook-opdatering (f.eks. ”Var på British Museum i dag – så the Elgin Marbles – tænker at skrive et digt om det” osv.).

Differentiering: Jeg delte klassen over i to hold.

I første modul (70 min.):

1. De fagligt svageste elever skulle i 2-3 pers. grupper arbejde med Keats’ profil ud fra en biografisk tekst om digteren (hvem var han, hvornår levede han, hvilke andre værker har han skrevet, familieforhold osv.)

2. De fagligt stærkeste skulle i 2-3 pers. grupper arbejde med at analysere struktur og indhold i digtet og omskrive det til moderne FB-opdatering.

I andet modul (70 min.):

Jeg sammensatte større grupper med en biografi-gruppe og en digt-gruppe, som sammen skulle formidle deres arbejde gennem Fakebook-profilen. Derved fik eleverne indblik i hinandens arbejde.

Evaluering: to grupper fremlagde deres arbejde for klassen og vi afsluttede med at tale om formålet med øvelsen.

Formålet med øvelsen var bl.a. at gøre eleverne bevidste om genreforskelle, forskellige niveauer af stilleje, forståelse af digtets indhold gennem omskrivning, samt stadig at holde et fagligt fokus på indholdet.

Her er to eksempler på det færdige resultat: http://www.classtools.net/FB/1640-YwbjKK og http://www.classtools.net/FB/1830-wPb8E

Categories
Engelsk Google Google Drev

Midterms 2014 på Google sites

Vigtige valg

Capitol Hill, Washington DC - foto af Nicolas Raymond
Capitol Hill, Washington DC – foto af Nicolas Raymond

Om to uger går USA til stemmeurnerne i et valg som har potentialet til at ændre magtbalancen i USA’s lovgivende forsamling. Republikanerne har allerede flertal i Huset, men Senatet er på Demokratiske hænder – i det mindste lidt endnu. I skrivende stund står Republikanerne til at få 51 af de 100 sæder i Senatet, og dermed vil man altså få flertal i begge kamre.

Klassen følger 9 races

I 1a – engelsk b og samf c – følger vi ni races der alle er på vippen. Vi ser på kandidaterne, deres mærkesager, deres retorik og hvordan resultatet falder ud. På det overordnede niveau interesserer vi os for den lovgivende forsamlings sammensætning og beføjelser, og vi diskuterer det amerikanske valgsystem sammenlignet med det danske. Projektets læringsmål ser således ud:

  • Knowledge of the US Congress
  • Knowledge of the US electoral system
  • Knowledge of the two dominant parties in the US
  • The ability to analyse the use of rhetoric in campaigns
  • The ability to communicate about the campaigns in correct and fluent English

Vi kommunikerer via Google Sites

Til projektet har vi sat et google site op. Det kan ses her.

De google docs der arbejdes i, vises automatisk på sitet under hver gruppe.

Hver grupper fører så en blog om deres race ved at arbejde i Google docs. De google docs der arbejdes i, vises automatisk på sitet under hver gruppe. Vi har lavet en mappe i Google drive til hver gruppe og delt den med eleverne. Når de går ind i mappen og arbejder med de forskellige dokumenter, opdateres sitet automatisk. Deres google docs kan de bygge op som de vil i forhold til indhold, opsætning, billeder etc. Gruppernes første indlæg kan ses fredag 24/10.

Vi glæder os til at se om sitet d. 7/11 vil vise noget om elevernes arbejde med læringsmålene, og vi forventer at kommunikationsaspektet og den elevnære opgave vil føre til øget motivation i arbejdet.

Billedkilde: freestock.ca  (CC by 3.0)

Categories
Dansk didaktik Engelsk Læsning

Åbn teksten med Wordle

Nogle gange kan det være svært for eleverne at overskue et digt og dets centrale budskab og tematik. Marie Bach Pedersen har tidligere lavet et indlæg om, hvordan Wordle/ordskyer (http://www.wordle.net/) kan bruges til at skabe et overblik over centrale ord i f.eks. taler. Jeg har dog brugt det lidt anderledes, så eleverne selv udvælger de centrale ord i et digt – og ud fra dem skaber deres egen ordsky.

I et danskforløb om Romantikken lavede vi følgende øvelse: Eleverne havde hjemme læst Emil Aarestrups digt “Paa Sneen” og besvaret nogle forståelsesspørgsmål på Lectio (tid, sted og miljø). De skulle yderligere udvælge 5 centrale ord fra digtet. I timen:

  • Eleverne kopierede deres udvalgte ord ind i et Google Doc
  • Læreren kopierede deres ord fra Google Doc ind i Wordle (http://www.wordle.net/)
  • Klassen fik lov til at diskutere, hvorfor bestemte ord fyldte meget ud fra deres ordsky

Det er en god måde at åbne et digt på, og selv de elever, som har haft svært ved at forstå digtet hjemmefra, udvælger interessante og relevante ord.

Jeg lavede selv klassediskussionen skriftligt på Facebook.

Ordsky_+_kommentarer

 

Her er også et lille billede fra vores arbejde med Christian Winthers “Flugten til Amerika”.

Betydningsfulde_ord_i__Flugten_til_Amerika_

Variation

Man kan også variere øvelsen og lave det med tematik. Eleverne skal enkeltvis skrive x antal nøgleord ned ift. tekstens tematik, sammenligne og udvælge de vigtigste med sidekammeraten. Ordene samles så i et fælles dokument, de kopieres over i Wordle – og voila: Man har en tematiksky, som kan kickstarte en god diskussion. Dette tænker jeg er særligt brugbart til engelsk tekstlæsning.

Fordele:

  • Det er let at bruge
  • Det giver en god visuel effekt, at eleverne kan se de centrale ord (de som er udvalgt af flest elever)
  • Det virker motiverende for eleverne at se deres egne ord fremhævet, eller opleve at de bliver hevet frem i klassediskussionen som særligt interessante

Ulemper:

  • Man skal være opmærksom på, at alle ord skal være skrevet med enten små eller store bogstaver. Hvis der f.eks. står “Skygge” og “skygge”, så tæller det som to forskellige ord, selvom det er det samme
Categories
Dansk Engelsk Retning Skriftlighed

Feedback og omlagt skriftligt arbejde

Retning i Docs. Man kan kommentere ligesom i Word.
Retning i Google Docs /Drev. Man kan kommentere ligesom i Word. (Illustration fra tidligere indlæg)

Der er virkelig kommet fokus på nye rettestrategier, feedback frem for rettelser og omlagt skriftlighed i kølvandet på OK13.

Men det handler ikke bare om at spare lærertid og -kræfter. Det handler om at bruge lærerkræfterne på noget, der rent faktisk virker. Jeg tror stadig, jeg har til gode at møde den gymnasielærer, der elsker rettearbejdet – eller bare den gymnasielærer, der ikke relativt ofte sukker ved tanken om de 30 elevopgaver, der ligger og venter på nogle fremadrettede kommentarer.

Og hvorfor?

Fordi vi røvkeder os med banaliteter og pinagtige forsøg på at konstruere en forståelig opgavebesvarelse? Næh, vi vil jo gerne se, hvor langt de er kommet i processen. Men jeg tror, vi bliver drønirriterede over, at vi alt for ofte netop ikke synes, de er kommet nogen vegne, og det er de samme røde streger, vi sætter om og om og om igen. Og det på trods af alle de gode og konstruktive anvisninger, vi gav dem sidst. Vi bliver trætte bare ved tanken om et sæt elevopgaver, fordi vi kun meget sjældent synes at se et egentligt resultat af vores anstrengelser.

Hvornår virker skriftlighedsundervisningen så? Når den foregår på klassen!

Hvornår virker skriftlighedsundervisningen så? Når den foregår på klassen! Det er de ting, vi har arbejdet grundigt med ansigt-til-ansigt på klassen, jeg kan se smitte af på de skriftlige elevopgaver; aldrig rigtig de kommentarer eleverne får i stilene.

For nogle måneder siden var jeg på et kursus om rettestrategier, og jeg fik så meget inspiration med derfra, at jeg indså, at hele min tilgang til skriftlighedsundervisningen skulle laves om. Blandt andet lærte jeg, at det er den, der retter, der lærer noget; at eleverne ikke lærer meget af altid at aflevere halvringe produkter, men lærer noget af at få gjort produkterne perfekte; og at elever lærer af feedback i markant højere grad end af en summativ evaluering, som netop stjæler fokus på de konstruktive fremadrettede kommentarer.

På det gymnasium, hvor jeg er ansat, har vi fra det kommende skoleår fået lagt 20 procent af elevtiden ind som skemalagte konfrontationstimer. Det betyder altså, at der her er mulighed for at bruge tiden til feedback og arbejde med forbedringer af de allerede afleverede skriftlige opgaver. Helt konkret starter jeg efter sommerferien med elevernes årsprøve i engelsk B-niveau. Her følger planen:

  1. Jeg har rettet stilene udelukkende ved hjælp af kommentarfunktionen i Word. Når der var en fejl, markerede jeg fejlen med et tomt kommentarfelt.
  2. Desuden markerede jeg i alle stile et afsnit som et ’godt afsnit’ og et afsnit som et ’afsnit til forbedring’.
  3. Når vi mødes efter ferien, skal eleverne i et skriftlighedsmodul først og fremmest rette og forklare deres sproglige fejl (ligesom de skal i en delprøve 1 til engelskeksamen).
  4. De skal herefter reflektere over, hvorfor deres gode afsnit er godt, og hvorfor afsnittet til forbedring bør forbedres. Herefter omskriver de afsnittet til forbedring.
  5. Hele herligheden – de udfyldte kommentarfelter, inkl. refleksionerne (ligeledes i kommentarfelterne) over gode og mindre gode afsnit, og det omskrevne mindre gode afsnit (som evt. kan skrives nederst i stilen) – skal ikke nødvendigvis genafleveres (men det kunne man selvfølgelig godt), men i løbet af timen skal eleverne jævnligt vise mig deres arbejde, så vi kan diskutere om de er på rette spor.
  6. Endelig samler vi op ved at jeg har udvalgt nogle gode afsnit og nogle afsnit til forbedring, som jeg har sat op på tavlen, og dem diskuterer vi taler samlet på klassen.

Jeg mener, at det er væsentligt at få slået fast for eleverne, at det skriftlige arbejde ikke er en privatsag mellem lærer og den enkelte elev, men at de netop skal se og forholde sig til hinandens produkter for at se, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør, og lade sig inspirere af, hvordan andre griber opgaverne an. Og ikke mindst lære af både hinandens og egne fejl.

Det handler om, at det arbejde, jeg lægger i deres skriftlige produkter, skal stå mål med læringseffekten.

Det handler ikke om, at jeg vil springe over hvor gærdet er lavest og slippe helt uden om at rette deres stile. For eleverne har selvfølgelig krav på individuel feedback og løbende at blive orienteret om deres faglige standpunkt, men min pointe er, at den feedback bundfælder sig bedre, når eleverne får den i et direkte møde med mig, hvor vi sammen ser på produktet, og det er netop det, jeg gerne vil bruge de omlagte skriftlighedstimer til.

Det handler om, at det arbejde, jeg lægger i deres skriftlige produkter, skal stå mål med læringseffekten – og det, må jeg altså bare konstatere, sker ikke lige nu med de røde streger efterfulgt af en kort kommentar og en karakter. At skabe en refleksion over, hvad der fungerer, og hvad ikke gør, hvad der er godt sprog, og hvad ikke er, lykkes nemmest i en samtale i klasserummet, og ved at de stifter bekendtskab med en masse skriftlige produkter og måder at gribe opgaver an på – både egne og andres.

Categories
Dansk didaktik Engelsk Web 2.0

Innovationsdag og WIX

Hvert år arrangeres der en særlig studieretningsdag for alle 1g-klasser på Herning Gymnasium. Tidligere har de været brugt til sammenrystning i de “nye” studieretningsklasser efter deres endelige valg ved juletid, men eftersom der praktisk talt ikke længere er nogen der skifter klasse, har vi skiftet fokus på disse studieretningsdage. I år blev vi 1 1q og 1d enige om at transmogriffe dagen om til en slags innovationsdag, hvor hensigten var at lave et produkt der skulle komme en reel modtagergruppe til gavn. Vi arbejdede i dansk og engelsk, og produktkravet henover de to klasser var at lave en hjemmeside til skolens udvekslingselever, hvor de kunne få input til lokale steder, begivenheder og seværdigheder, som eleverne SELV benyttede sig af. Altså et produkt fra elever til elever.

Til formålet endte vi med at bruge wix.com – et gratis site, hvor man kan bygge sine egne (ret flotte) drag-and-drop hjemmesider. Lærerne selv havde egentligt tænkt at wikispaces.com kunne være brugbart, men da en af eleverne selv foreslog wix.com, gav vi frie tøjler (det var jo også pointen med dagen – at de selv skulle lave det hele). Arbejdet foregik såleds at klasserne blev inddelt i grupper, der brainstormede ideer frem og bearbejdede dem efter KIE-modellen. Undervejs fik klasserne en danskfaglig indføring i de journalistiske genrer, nyhedstrekanten og lignende, så de havde et fagligt grundlag for at gøre deres tekster gode og grundigt bearbejdede. Da ideerne var uddelt, gik grupperne i gang med at skrive og finde billeder og informationer om deres ide.

Vi oprettede en særlig redaktørgruppe, der for det første skulle stå for wix.com-arbejdet og for det andet, skulle læse gruppernes produkter igennem for sproglige fejl og mangler (og sende dem tilbage til grupperne, hvis der var problemer). Denne gruppe var naturligvis udvalgt på forhånd og bestod af de eleverne i klassen der var bedst til engelsk og havde flair for design og it-værktøjer. Efter endt tekstproduktion og -redigering, bad vi så grupperne om at fremstille et videoprodukt til at akkompagnere deres tekst hjemmesiden – med to formål; at øve deres mundtlige engelsk på linje med deres skriftlige, og gøre hjemmesiden mere personlig og interessant for skolens udvekslingselever. Videoerne blev uploadet til YouTube og var derfra lette at embedde i wix’en. Det hele endte efter blokdagen (over to dage, en for hver af klasserne) med denne side.

Wix.com virkede rigtigt godt og var enkelt nok til at eleverne selv kunne lave ret flotte produkter uden meget hjælp eller træning forud for selve arbejdet. Der var ovenikøbet nemme muligheder for at integrere siden med diverse Web2.0-funktioner, Facebook, Twitter, Googlemaps og lignende. Det kan klart anbefales, dog nok mest til enkeltstående medieprodukter.