Categories
Dansk didaktik Google Google Drev Lectio Portfolio Skriftlighed

ALLE AFLEVERER ALT (næsten)

Skrivemapper på Googledrev

Hvis skriftlige afleveringer skal give mening i forhold til tid, pædagogik & læring bliver man hurtigt udfordret. Mit bud på en løsning er at oprette skrivemapper på google drev. Ved skoleårets start opretter jeg en overordnet mappe til mine klassers skriftlige arbejde – og en undermappe pr. elev. Disse elevmapper deler jeg så med eleverne individuelt. På min skole er det gjort lidt nemmere ved at alle elever er oprettet i googles univers via Lectio-import. Hvis det ikke er sådan klaveret spiller kan man uden de store sværdslag gøre det selv – og google drev er jo gratis. Når mapperne er oprettet og alle i klassen er kommet på er man køreklar.

ALLE AFLEVERER ALT
Ideen er nu, at eleverne skriver alle deres projekter direkte i googlemappen. På den måde har alle (nærmest) altid afleveret (et eller andet), for det kræver jo dybest set blot at de er gået i gang. Det giver rigtig god mulighed for at læreren kan kigge med, både i forbindelse med omlagt skriftlighed, og ved øvrigt rettearbejde undervejs i processen. Jeg orienterer mine elever om, at jeg kigger i mapperne en gang om ugen (på en fast dag afhængig af skemaet).

STØRRE PROJEKTER
For at eleverne gøres bevidste om de forskellige genrekrav og arbejdsdogmer i gymnasieuniverset skelner jeg meget eksplicit mellem skriveøvelser og afleveringsopgaver. Det vil sige at skriveøvelser kan afleveres blot ved at oprette et dokument i google, mens en afleveringsopgave skal afleveres på Lectio. På den måde synliggør man for eleverne at der er forskellige krav til form og indhold i fx en dansk studentereeksamensstil (afleveringsopgave) og en kreativ omskrivning af en novelle (skriveøvelse). Afleveringsopgaver kræver: pænt lay-out, faglig redelighed fx i form af henvisninger ol. og bliver tjekket på urkund & i Lectios plagiatkontrol. Skriveøvelserne er i langt højere grad “gratis” omend jeg påtaler de tilfælde der tyder på at eleven ikke har forstået koderne for redelig opgaveskrivning.

ELEVERNE
Skrivemapperne er blevet vel modtaget af mine elever. Specielt ideen om, at man bare kan oprette et dokument, skrive idet – og så er afleveringen klaret virker tiltalende på dem. Jeg har gjort det klart, at det giver bedst udbytte, hvis man skriver sine produkter i en reel proces – der levner tid til dialog med mig om det skrevne. Tiden må vise om dét kan fungere i praksis.

Idéen opstod efter læsning af denne blogpost:
http://www.alicekeeler.com/teachertech/2014/09/02/turn-the-assignment-in-and-then-do-the-assignment/

Ideer til viderudvikling eller forbedringer modtages gerne i kommentartråden 🙂
-> Det har Rene A. Christoffersen fx gjort – og hans spørgsmål får mig til at anføre, at den summative evaluering i forbindelse med denne rettestrategi er holdt stramt: en karakter og en kort (mundtlig) kommentar i forlængelse af processen. Dette for ikke at øge rettetiden unødigt – og fordi det er min overbevisning at det er den formative evaluering der virker bedst. Hvis der er en øget belastning er det således fordi der er flere der skriver end før…

/Casper

Categories
Dansk Engelsk Retning Skriftlighed

Feedback og omlagt skriftligt arbejde

Retning i Docs. Man kan kommentere ligesom i Word.
Retning i Google Docs /Drev. Man kan kommentere ligesom i Word. (Illustration fra tidligere indlæg)

Der er virkelig kommet fokus på nye rettestrategier, feedback frem for rettelser og omlagt skriftlighed i kølvandet på OK13.

Men det handler ikke bare om at spare lærertid og -kræfter. Det handler om at bruge lærerkræfterne på noget, der rent faktisk virker. Jeg tror stadig, jeg har til gode at møde den gymnasielærer, der elsker rettearbejdet – eller bare den gymnasielærer, der ikke relativt ofte sukker ved tanken om de 30 elevopgaver, der ligger og venter på nogle fremadrettede kommentarer.

Og hvorfor?

Fordi vi røvkeder os med banaliteter og pinagtige forsøg på at konstruere en forståelig opgavebesvarelse? Næh, vi vil jo gerne se, hvor langt de er kommet i processen. Men jeg tror, vi bliver drønirriterede over, at vi alt for ofte netop ikke synes, de er kommet nogen vegne, og det er de samme røde streger, vi sætter om og om og om igen. Og det på trods af alle de gode og konstruktive anvisninger, vi gav dem sidst. Vi bliver trætte bare ved tanken om et sæt elevopgaver, fordi vi kun meget sjældent synes at se et egentligt resultat af vores anstrengelser.

Hvornår virker skriftlighedsundervisningen så? Når den foregår på klassen!

Hvornår virker skriftlighedsundervisningen så? Når den foregår på klassen! Det er de ting, vi har arbejdet grundigt med ansigt-til-ansigt på klassen, jeg kan se smitte af på de skriftlige elevopgaver; aldrig rigtig de kommentarer eleverne får i stilene.

For nogle måneder siden var jeg på et kursus om rettestrategier, og jeg fik så meget inspiration med derfra, at jeg indså, at hele min tilgang til skriftlighedsundervisningen skulle laves om. Blandt andet lærte jeg, at det er den, der retter, der lærer noget; at eleverne ikke lærer meget af altid at aflevere halvringe produkter, men lærer noget af at få gjort produkterne perfekte; og at elever lærer af feedback i markant højere grad end af en summativ evaluering, som netop stjæler fokus på de konstruktive fremadrettede kommentarer.

På det gymnasium, hvor jeg er ansat, har vi fra det kommende skoleår fået lagt 20 procent af elevtiden ind som skemalagte konfrontationstimer. Det betyder altså, at der her er mulighed for at bruge tiden til feedback og arbejde med forbedringer af de allerede afleverede skriftlige opgaver. Helt konkret starter jeg efter sommerferien med elevernes årsprøve i engelsk B-niveau. Her følger planen:

  1. Jeg har rettet stilene udelukkende ved hjælp af kommentarfunktionen i Word. Når der var en fejl, markerede jeg fejlen med et tomt kommentarfelt.
  2. Desuden markerede jeg i alle stile et afsnit som et ’godt afsnit’ og et afsnit som et ’afsnit til forbedring’.
  3. Når vi mødes efter ferien, skal eleverne i et skriftlighedsmodul først og fremmest rette og forklare deres sproglige fejl (ligesom de skal i en delprøve 1 til engelskeksamen).
  4. De skal herefter reflektere over, hvorfor deres gode afsnit er godt, og hvorfor afsnittet til forbedring bør forbedres. Herefter omskriver de afsnittet til forbedring.
  5. Hele herligheden – de udfyldte kommentarfelter, inkl. refleksionerne (ligeledes i kommentarfelterne) over gode og mindre gode afsnit, og det omskrevne mindre gode afsnit (som evt. kan skrives nederst i stilen) – skal ikke nødvendigvis genafleveres (men det kunne man selvfølgelig godt), men i løbet af timen skal eleverne jævnligt vise mig deres arbejde, så vi kan diskutere om de er på rette spor.
  6. Endelig samler vi op ved at jeg har udvalgt nogle gode afsnit og nogle afsnit til forbedring, som jeg har sat op på tavlen, og dem diskuterer vi taler samlet på klassen.

Jeg mener, at det er væsentligt at få slået fast for eleverne, at det skriftlige arbejde ikke er en privatsag mellem lærer og den enkelte elev, men at de netop skal se og forholde sig til hinandens produkter for at se, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør, og lade sig inspirere af, hvordan andre griber opgaverne an. Og ikke mindst lære af både hinandens og egne fejl.

Det handler om, at det arbejde, jeg lægger i deres skriftlige produkter, skal stå mål med læringseffekten.

Det handler ikke om, at jeg vil springe over hvor gærdet er lavest og slippe helt uden om at rette deres stile. For eleverne har selvfølgelig krav på individuel feedback og løbende at blive orienteret om deres faglige standpunkt, men min pointe er, at den feedback bundfælder sig bedre, når eleverne får den i et direkte møde med mig, hvor vi sammen ser på produktet, og det er netop det, jeg gerne vil bruge de omlagte skriftlighedstimer til.

Det handler om, at det arbejde, jeg lægger i deres skriftlige produkter, skal stå mål med læringseffekten – og det, må jeg altså bare konstatere, sker ikke lige nu med de røde streger efterfulgt af en kort kommentar og en karakter. At skabe en refleksion over, hvad der fungerer, og hvad ikke gør, hvad der er godt sprog, og hvad ikke er, lykkes nemmest i en samtale i klasserummet, og ved at de stifter bekendtskab med en masse skriftlige produkter og måder at gribe opgaver an på – både egne og andres.

Categories
Dansk Facebook Skriftlighed

Facebook til differentiering og skriftlighed

Jeg har tidligere brugt Facebook til deling af elevprodukter, afstemninger og oprettelser af profiler for skønlitterære figurer, men havde ikke selv brugt Facebook i undervisningen til at besvare arbejdsspørgsmål. Tak, Trine Jessen! 🙂

Jeg anvendte det til et differentierende forløb om romantikken, og i arbejdet med Emil Aarestrups digt ”Paa Sneen” gav jeg eleverne mulighed for at dele sig op i to grupperinger efter noget forudgående arbejde med tekstens indholdsmæssige niveau:

  • Blå gruppe = stadig usikker på indholdet i digtet og på lyrikanalyse (arbejder indenfor – sammen med mig!)
  • Lilla gruppe = sikker på indholdet og tryg ved lyrikanalyse (arbejder selv – udenfor!)

Første del:

Efter eleverne delte sig i to, gik de sammen i grupper af to-tre stykker. Jeg lagde ét spørgsmål ud ad gangen på væggen, hvor de blå spørgsmål fokuserede mere på at hjælpe eleverne til yderligere forståelse for indhold og ordvalg, mens de lilla spørgsmål fokuserede mere på de tekniske elementer.

Når eleverne inden for hver farve havde besvaret deres spørgsmål, skulle de læse de andres besvarelser og ’like’ de gode besvarelser…

Eleverne kunne så løbende spørge ind til hinandens svar – dog kun inden for samme farve. Når eleverne inden for hver farve havde besvaret deres spørgsmål, skulle de læse de andres besvarelser og ’like’ de gode besvarelser (dette letter også den efterfølgende gennemgang, hvor man hurtigt kan danne sig et overblik over de gode besvarelser).

Jeg lagde løbende nye spørgsmål ud.

Fordele:

  • Jeg kan se, hvor de enkelte elever er henne i svarprocessen, og kan derfor hele tiden udfordre dem med nye spørgsmål
  • Jeg kan hurtigt bede eleverne om at uddybe uklare svar
  • Jeg kan lægge mine kræfter i at hjælpe den blå gruppe inde i klasselokalet

Anden del:

”Byt besvarelser” – eleverne byttede spørgsmål og svar. De lilla gennemlæste alle de blås spørgsmål og besvarelser og omvendt – og igen skulle de ‘like’ de gode besvarelser. Eleverne skulle i denne proces også ’tagge’ hinanden og stille et spørgsmål, hvis de ikke forstod en gruppes besvarelse.

Plenum: Fælles opsamling

Fordele:

  • Eleverne ser hinandens besvarelser og forholder sig aktivt til dem; både når de udfordrer andre på deres besvarelser og selv bliver udfordret

BONUS: Skriftlighed

Jeg prøvede flere gange – især ift. de blå – at bede dem om at uddybe og omformulere deres besvarelser, og på den måde blev det en dynamisk form for skriftlighed, hvor eleverne virkelig var nødt til at præcisere deres besvarelse. Det gav flere rigtig gode besvarelser, f.eks. følgende to blå elevers svar på digtets tema:

Oliveruden

Mathiasuden

Ulemper:

  • Man bruger Facebook  🙂
  • Eleverne kan godt nogle gange miste overblikket over, hvor spørgsmålene er, fordi formatet er lidt mere uoverskueligt (kræver at man scroller en del op og ned) ift. f.eks. et Google Doc
Categories
Dansk

Facebook og samtidslitteratur

I 3. klasse i videregående (gymnaset) har vi samtidslitteratur på læreplanen i norsk. Til dette temaet arbeider mine klasser med iscenesettelse og det selvbiografiske som en felles tendens i samtidslitteratur, populærkultur, billedkunst og sosiale medier.

I undervisningen blir elevene kjent med ulike tekster og verk, som Knausgård og Linderborgs romaner, My bed av Tracy Emin, realityserien “Paradise hotel” og tekster fra Facebook, bloggen til fotballfrue og flere. Her er det mye å velge mellom!

I litteratur fra det siste tiåret finner vi romaner der forfatteren selv er hovedperson, som for eksempel Min kamp av Karl Ove Knausgård og Mig äger ingen av Åsa Linderborg. Dag Solstad skriver en fortelling om Dag Solstad i 16.07.41 Roman. I teveserier som «Helt perfekt», «The Trip» og «Klovn» har komikere hovedrollen som seg selv. Billedkunstneren Vibeke Tandberg publiserte en serie bryllupsbilder i en rekke norske aviser, der hun var iført brudekjole og hadde ny mann på hvert bilde. Det disse tekstene har felles er at forfatterne har kontroll på hvordan de fremstår, fordi det er de som velger ut hva som fortelles. En annen egenskap ved dem er at vi som lesere aldri kan være helt sikre på hva som er virkelig og hva som er diktning/skuespill.

Min påstand til elevene er at alle de av oss som har en konto på Facebook, Twitter eller deltar i andre sosiale medier, gjør det samme som disse forfatterne. Vi lager fortellinger om oss selv. Gjennom å velge ut bilder, poste statusoppdateringer, like eller anbefale sider forteller vi hvem vi er. Eller kanskje først og fremst hvem vi vil være?

I undervisningen blir elevene kjent med ulike tekster og verk, som Knausgård og Linderborgs romaner, My bed av Tracy Emin, realityserien “Paradise hotel” og tekster fra Facebook, bloggen til fotballfrue og flere. Her er det mye å velge mellom!

Elevene arbeider med spørsmål omkring det å iscenesette seg selv. Hvem bestemmer hvordan du fremstår i bloggen din? Hvem har kontrollen over hvor pålitelig en deltaker i “Paradise hotel” virker? Kan vi stole på at Knausgård forteller sannheten om seg selv? Hvilke fotografier velger du å legge på Facebook? Hvorfor bruker forfattere og billedkunstnere seg selv i verkene sine? Hvorfor blir noen med på realityserier? Hvorfor er vi så opptatt av å vise oss frem?

Elevene inviteres til å se sammenheng mellom sin egen facebookprofil og Linderborgs roman, og de oppfordres også til å være kritiske, for hva er egentlig ekte? Og er det viktig at det er det?

Categories
Dansk didaktik Engelsk Web 2.0

Innovationsdag og WIX

Hvert år arrangeres der en særlig studieretningsdag for alle 1g-klasser på Herning Gymnasium. Tidligere har de været brugt til sammenrystning i de “nye” studieretningsklasser efter deres endelige valg ved juletid, men eftersom der praktisk talt ikke længere er nogen der skifter klasse, har vi skiftet fokus på disse studieretningsdage. I år blev vi 1 1q og 1d enige om at transmogriffe dagen om til en slags innovationsdag, hvor hensigten var at lave et produkt der skulle komme en reel modtagergruppe til gavn. Vi arbejdede i dansk og engelsk, og produktkravet henover de to klasser var at lave en hjemmeside til skolens udvekslingselever, hvor de kunne få input til lokale steder, begivenheder og seværdigheder, som eleverne SELV benyttede sig af. Altså et produkt fra elever til elever.

Til formålet endte vi med at bruge wix.com – et gratis site, hvor man kan bygge sine egne (ret flotte) drag-and-drop hjemmesider. Lærerne selv havde egentligt tænkt at wikispaces.com kunne være brugbart, men da en af eleverne selv foreslog wix.com, gav vi frie tøjler (det var jo også pointen med dagen – at de selv skulle lave det hele). Arbejdet foregik såleds at klasserne blev inddelt i grupper, der brainstormede ideer frem og bearbejdede dem efter KIE-modellen. Undervejs fik klasserne en danskfaglig indføring i de journalistiske genrer, nyhedstrekanten og lignende, så de havde et fagligt grundlag for at gøre deres tekster gode og grundigt bearbejdede. Da ideerne var uddelt, gik grupperne i gang med at skrive og finde billeder og informationer om deres ide.

Vi oprettede en særlig redaktørgruppe, der for det første skulle stå for wix.com-arbejdet og for det andet, skulle læse gruppernes produkter igennem for sproglige fejl og mangler (og sende dem tilbage til grupperne, hvis der var problemer). Denne gruppe var naturligvis udvalgt på forhånd og bestod af de eleverne i klassen der var bedst til engelsk og havde flair for design og it-værktøjer. Efter endt tekstproduktion og -redigering, bad vi så grupperne om at fremstille et videoprodukt til at akkompagnere deres tekst hjemmesiden – med to formål; at øve deres mundtlige engelsk på linje med deres skriftlige, og gøre hjemmesiden mere personlig og interessant for skolens udvekslingselever. Videoerne blev uploadet til YouTube og var derfra lette at embedde i wix’en. Det hele endte efter blokdagen (over to dage, en for hver af klasserne) med denne side.

Wix.com virkede rigtigt godt og var enkelt nok til at eleverne selv kunne lave ret flotte produkter uden meget hjælp eller træning forud for selve arbejdet. Der var ovenikøbet nemme muligheder for at integrere siden med diverse Web2.0-funktioner, Facebook, Twitter, Googlemaps og lignende. Det kan klart anbefales, dog nok mest til enkeltstående medieprodukter.