Categories
Dansk Skriftlighed

Hvordan overlever vi kommaet?

Kommaer har dræbt mange dansklærere og et par elever. I det hele taget dræber alle de trivielle fejl os langsomt: at lærer lære os ikke nogle ting. Det er et ufatteligt tidsspilde for læreren, for eleven og dermed for samfundet at vi sidder og læser halvfærdige tekster hvor sproget er som Badstuegades brosten i 80-erne, og hvor tanken er som Kurt Thorsens boligprojekter fra samme tid. Det er ørkesløst og deprimerende. I bedste fald, bedrag. Hvad skal vi gøre?

Retteeksperter rejser ovenikøbet rundt med kurser i at rette mindre, og mere præcist vil de sikkert mene.

En reaktion synes at være at rette mindre. Retteeksperter rejser ovenikøbet rundt med kurser i at rette mindre, og mere præcist vil de sikkert mene. En anden vej er at lade eleverne rette hinanden. Jeg kan studere effekten hos mine bekendtes børn i gymnasiet: de nedvurderer opgaverne og ringeagter faget. Dette er naturligvis ikke en videnskabelig konklusion, men ikke desto mindre en meget plausibel.

Min egen reaktion var at lave et program der kan rette bedre end hvad vi ser hos Microsofts Word og andre producenter. Det kan jeg fordi jeg har fået ordbogsdata fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, fordi jeg også er programmør, og fordi jeg har lavet noget tilsvarende til spansk. Det er udviklet over flere år over flere tusinde timer. Programmet er faktisk to programmer: TjekDansk hjælper eleverne med at tjekke teksten inden de skal aflevere den, og RetDansk hjælper læreren med at rette den. De fås på www.laluz.dk .

Jeg vil i det følgende fortælle om hvordan det er for mig som lærer at bruge disse programmer. Det er klart at jeg ikke er en uvildig kilde, men jeg vil mene at jeg heller ikke er ukritisk.

Først og fremmest er der vældige fordele hvis det lykkes at få eleven til at bruge programmet TjekDansk. Jeg havde sendt cirka 200 studenter til eksamen i 2012. Jeg havde masser af oplevelser af at rykke dem bevidsthedsmæssigt, men faktisk ingen rykkede sig sprogligt. Kommaer, punktummer og stavning var for nogle elever uovervindelige stopklodser til og med studentereksamen i dansk, og mine røde (grønne og gule) streger hjalp dem ikke. De blev aldrig bedre. Med TjekDansk har jeg oplevet at adskillige dårlige stavere med en dårlig umiddelbar sprogfornemmelse er blevet rimelige sprogbrugere som kan skrive en tekst der kan læses uden at man skal gætte sig til sammenhængen. Det har flyttet karakterer fra 00 til 4, fra 4 til 7, fra 7 til 10 – men sjældent fra 10 til 12. TjekDansk kan således hjælpe bunden af en klasse, hvilket er indlysende da problemer i det basale gør det svært at få 10 eller derover.

Med TjekDansk har jeg oplevet at adskillige dårlige stavere med en dårlig umiddelbar sprogfornemmelse er blevet rimelige sprogbrugere som kan skrive en tekst der kan læses uden at man skal gætte sig til sammenhængen.

Når elever bruger TjekDansk, får de hjælp til at rette kritiske øjne på deres egen tekst. Programmet vil ofte sige at der er problemer i en sætning, men det giver ikke løsningen. Den skal eleven selv afgøre – som enevældig sprogbruger. Dette kræver at eleven opholder sig ved sin egen tekst, overvejer grammatiske forhold (!) og måske endda genlæser egne sætninger med nye øjne. Generelt bliver tekster bedre af at blive læst flere gange, og TjekDansk er en god anledning.

Imidlertid kræver TjekDansk noget. Det kræver tid og vilje til at ville blive bedre. Det har eleverne ikke altid. Det kan man overbevise sig om ved at se på den redigeringstid som Word påstår, har været ved det enkelte dokument. Det er uhyre sjældent at eleverne bruger mere end 3 timer på en 5 timers aflevering – i redigeringstid. Med det tidsforbrug er det svært at finde plads til en korrekturfase, og når TjekDansk popper op med 100 kommentarer til en tekst, bliver det næsten uoverkommeligt. Derfor siger jeg til mine elever at hvis de ikke har tid til at tjekke hele teksten, skal de blot markere hvor de er kommet til. Af en eller anden mærkelig årsag som ingen har forklaret for mig endnu, gør de aldrig dette. Enten retter de igennem, eller også lader de være, måske fordi de har en sund modvilje mod at lave noget halvt?! 😉

I 1.g er det en stædig kamp for at få dem til at bruge programmet. De der kan stave og sætte tegn, tager glade imod det, men de der ikke kan, giver op. Derefter begynder en stille kamp hvor de får stakkevis af kommentarer idet jeg dog kun retter ca. 25 sprogfejl med en besked om at teksten ikke er rettet færdig sprogligt, og at det skal starte med at de selv laver teksten færdig, gerne med hjælp af TjekDansk, men en mormor må også gerne hjælpe. Nogle overgiver sig i starten af 2.g andre første til jul i 3.g. Enkelte holder stædigt fast i at de ikke skal bruge ‘kunstig hjælp’ som de siger.

TjekDansk er naturligvis ikke en mirakelkur. Selv om en elev har brugt programmet, kan teksten sagtens være ulæselig fordi der hverken er kohæsion eller kohærens. Imidlertid bliver det sværere for eleven at aflevere noget vrøvl fordi den anden gennemlæsning som TjekDansk giver, udfordrer elevens stolthed. Hvor meget vrøvl har man lyst til at aflevere?

Gennem det selvstudie med hjælp som programmet fører til, får eleverne en større grammatisk forståelse, for ellers kan de ikke forstå kommentarerne.

De positive aspekter af programmet er således at elever faktisk bliver bedre til at skrive dansk. Gennem det selvstudie med hjælp som programmet fører til, får eleverne en større grammatisk forståelse, for ellers kan de ikke forstå kommentarerne. De får også en forståelse af deres egen tekst som noget uden for dem selv som kan blive bedre ved at de selv modellerer den. Endelig bliver det – i nogen grad – nemmere for læreren at rette stile. Man kan nemlig med stor styrke henvise dem til kvalificeret hjælp. Når eleven er klar, udvikler sproget sig voldsomt.

Her er et eksempel på før og efter:

Først stil 3g:

Hvordan ville livet være vis ikke døden afholdte os fra en evighed på jorden? Livets mening er i manges øjne uklar og svært at definere, og jeg kan godt give dem ret. Men vis man nu to en anden vinkel og så på livet som kontinuerligt, hvor døden ikke spillede nogen rolle. Der vil sikkert være nogle ting som ændrede sig og mange mennesker ville vælge at leve deres liv anderledes i forhold til hvad det gør.

Sidste stil 3g:

Individet er i fokus, reality-tv er overalt. Man kan blive kendt på stort set alt i dag, det er også blevet udnyttet. Man dyrker sig selv som aldrig før. Man skal være en éner, sandheden er dog, at det langt fra er tilfældet. Selvrealisering er noget, som præger størstedelen af samfundet. Sociale medier er konstant i brug, man tænker hele tiden over, hvornår man kan lave et nyt spændende opslag, der skal pleje sit selvskabte ego.

Det er klart at eleven ikke er færdig med at udvikle sig sprogligt, men fra at vi skal bruge tiden på banale sprogfejl, kan vi nu arbejde med mere indviklede sager såsom kohærens og forskellen på punktum og komma.

De negative aspekter af programmet er for det første at det viser helt vildt mange sprogfejl hos utrænede skribenter. Jeg har overvejet at lave et max på 10 fejl pr tekst, men det bliver temmeligt skørt at eleven så skal bruge programmet flere gange for at få en tekst fejlfri. Eleven må selv tage det valg – og som beskrevet, kan de ikke det af uklare årsager. For det andet kræver TjekDansk en grammatisk forståelse af sprog. De elever der aldrig kom sig over chokket med kryds og bolle, kan således stadig finde på at afvise det med at de ikke forstår grammatik. Dette er som bekendt en god grund til ikke at blive bedre. Hvis vi ser hen over denne latterliggørelse, er det et reelt problem for mange at de ikke forstår hvordan vi kan beskrive sprog om det så foregår på semilatin eller dansk. En pointe i programmet er da at det helt automatisk giver snesevis at konkrete eksempler på hvad begreberne betyder. Altså, grammatikken bliver konkret, men det kræver stor flid af eleven. Endelig er det et problem at programmet ikke altid kommenterer rigtigt. Alt efter teksten er 5-10% af kommentarerne misvisende eller overflødige. Dette kan ikke være meget anderledes da programmet hellere skriver en kommentar for meget end en for lidt med den bagtanke af sprogbrugeren dermed får mulighed for at tage stilling til sin egen tekst. For nogle sprogbrugere er denne mulighed imidlertid dybt forvirrende.

Det afgørende problem ved TjekDansk er dog at det kræver tid og flid af eleven. Dette synes vores elever ikke at have meget af. En løsning er således at lave et program som laver en næsten fejlfri tekst ud af noget skrammel. Derved får man ikke lavet en sammenhængende tekst, men læreren er fri for at dø af at rette kommaer.

Ja, nogle mener at de snyder læreren med denne kunstige hjælp, og hvis det kan få dem til at sidde en halv time mere med teksten, synes jeg at de skal snyde løs!

Samlet er TjekDansk en stærk mulighed for at gøre eleverne bedre til at skrive dansk. Det er imidlertid ikke en mirakelkur. Den grammatiske indsigt som al beherskelse af sprog kræver, kommer ikke fra himlen, men gennem hårdt arbejde. Men det er vel ret naivt at tro at eleverne sidder med vores sproglige rettelser for at overveje hvordan de kan undgå dem i næste aflevering. Næste aflevering er jo en ny dag, en blank side. Med TjekDansk får de mulighed for at granske teksten med ‘lærerbriller’ på, og dermed har de oplevelsen af at komme læreren i forkøbet. Ja, nogle mener at de snyder læreren med denne kunstige hjælp, og hvis det kan få dem til at sidde en halv time mere med teksten, synes jeg at de skal snyde løs!

 

Categories
Dansk didaktik Mindmap

Der ER forskel på mind map programmer!

For ret lang tid siden blev vi i dette forum stillet spørgsmålet: Hvilket mind map program kan du bedst lide at arbejde med i undervisningen? Jeg lovede i den forbindelse at skrive et indlæg og endelig har jeg fået tid til det:

Jeg vil gerne anbefale noget så simpelt som et mind map program: Popplet. Det findes både som app til tablet (4,99$) og online i en gratis såvel som betalingsversion. I den gratis version kan man lave 5 mind maps, eller popplets som det hedder, men disse kan man til gengæld lave om på som man ønsker.

Dette er en instruktionsvideo til basisfunktionerne (som jeg dog ikke selv har lavet)

 

Popplet som lærerredskab

Nu er jeg under uddannelse, og når jeg f.eks. i  et projekt skal kombinere litteratur, erfaringer, idéer mm. anvender jeg meget ofte popplet til at strukturere mine tanker. Det samme gælder, når jeg skal skabe et nyt forløb fra bunden. Men hvad er der så egentlig så anderledes ved dette program kontra andre, lignende mind map programmer?

På mange måder ligner det f.eks. MindMeister; der er mulighed for at arbejde kollaborativt, man kan integrere multimodale produkter og ændre farverne, skrifttyperne mm.

For mit vedkommende handler det om, at Popplets struktur er helt fri, dvs. mindre didaktiseret end f.eks. MindMeister.

Skærmbillede 2016-02-09 kl. 09.18.31
Dette screenshot viser, hvordan MindMeister er opbygget i overordnede og underordnede strukturer.

MindMeister er rigtig anvendeligt, når man arbejder med hierarkisk opbyggede vidensområder, men det viser sig ofte lidt for rigidt, når jeg f.eks. skal formulere mit eget projekt eller forløb: Ofte bliver underordnede begreber overordnede med tiden, og ofte skal de sættes sammen på kryds og tværs for at matche mit indre virvar.

På den anden side gør popplets struktur det også muligt at lave en “flad” tidslinje, som f.eks. i forbindelse med kronologiforløbet i dansk/historie.

Skærmbillede 2016-02-19 kl. 10.51.46
Klik på billedet for at forstørre det.

Eller lave store ressourceoversigtskort, som dette jeg f.eks. har lavet over det IT-pædagogiske netværk på min skole.

Skærmbillede 2016-02-19 kl. 10.48.45
Her har jeg forsøgt at lave en oversigt over, hvem der har hvilke IT-kompetencer på lærerværelset

Til sidst, men ikke mindst vil jeg gerne anbefale Popplet, da det har en præsentationsfunktion. På denne måde kan jeg, og selvfølgelig også eleverne, præsentere deres popplet i den struktur og sammenhæng, som det nu er passende. På denne måde er det et alternativ til almindelige powerpoints eller prezi, som kan anvendes, når man arbejder med at præsentere et vidensområdes struktur.
Popplet som undervisningsredskab: begrebskort

Min holdning til mind map programmers anvendelighed stammer helt tilbage fra da jeg arbejdede med mit speciale og stødte på begrebskortet som arbejdsform. I dette forum, hvor vi alle arbejder med undervisning,  vil jeg meget gerne anbefale en introducerende artikel om netop denne arbejdsform.

 

Begrebskort eller concept mapping er en særlig måde at mind mappe på, hvor man ikke kun angiver begreber/ords sammenhæng, men simpelthen tvinges til at beskrive deres sammenhænge med forbindelsessætninger.

 

Udgangspunktet for arbejdsformen er et (mentalistisk) konstruktivistisk læringssyn, og udviklerne Joseph D. Novak og D. Bob Gowin støtter sig i deres bog Learning how to learn (1984) til David Ausubels læringspsykologi. Det er Ausubel, der er kendt for citatet: “The most important factor influencing learning, is what the learner already knows”.

Den fundamentale idé i Ausubels kognitive psykologi er, at læring finder sted ved en assimilation af nye begreber og semantiske enheder i den lærendes allerede eksisterende netværk af begreber og enheder, den kognitive struktur. Undervisningens projekt bliver dermed at sætte den lærende i en situation (stilladsering er også et relevant begreb i denne kontekst), hvor han/hun skal arbejde med at forbinde fagets begreber, således at den nye viden bliver lagret i langtidshukommelsen.

 

Det er overraskende udfordrende at kunne forklare med ord, hvorfor et mind map ser ud som det gør. I undervisningssituationer er det derfor også meget nærliggende at arbejde med at lægge begrebskort i grupper for at styrke udgangspunktet for deres faglige dialog og dermed læring.

Der er faktisk udviklet et IT-baseret program til begrebskort, Cmap Tools, som man gratis kan downloade her.

Skærmbillede 2016-02-09 kl. 20.07.00
Sådan kan et begrebskort se ud i cmap-tools

 

Det er rigtig nemt at bruge, og tillader, foruden kollaboration, også at man laver forbindelser til andre begrebskort. Dog kræver programmet download, hvilket er besværligt i undervisningssammenhænge. I den forbindelse er popplet, fordi det er internetbaseret og ikke-didaktiseret, mit yndlingsredskab i undervisningen.

 

Nedenstående er et autentisk eksempel fra min 2.g-klasse, som i et forløb om nyhedsformidling i dansk har arbejdet med at lave en begrebskort over forløbets centrale viden.

Skærmbillede 2016-02-09 kl. 19.19.01

 

Først har de tre elever selv skulle vælge de relevante begreber (sorte) og dernæst forbinde dem via forbindelsessætninger (lyserøde). Dette kort giver mig som underviser et ret stærkt udgangspunkt for evaluering af elevernes forståelse af forløbets faglige mål, da de ikke kun viser kendskab til begreberne, men også til, hvordan de hænger sammen i den givne kontekst.

Hvis vi anvender SOLO-taksonomiens begreber, så giver begrebskortmetoden, hvis den anvendes hensigtsmæssigt, eleven en didaktisk ramme for at vise evner til at bevæge sig ud over overfladeforståelsen og se vidensområdets begreber relationelt og måske endda udvidet abstrakt.

 

Håber I kunne bruge det til noget!

 

Kilder:

Joseph D. Novak & Bob Gowin (1984): Learning how to learn, Cambridge University Press

Joseph D. Novak & Alberto J. Cañas (2008): The theory underlying concept maps and how to construct them, Institute for Human and Machine Cognition, Pensacola Fl.

http://cmap.ihmc.us/docs/theory-of-concept-maps

Categories
AT Dansk didaktik Facebook Informationssøgning Sociale Netværk Twitter

Digital literacy – digital kompetence

Digitale slides (3)

Hvordan inddrager man digital literacy i danskundervisningen?

Vedhæftede fil er er et forslag til et undervisningsforløb med digital literacy som læringsmål. Forslaget er blevet udarbejdet i forbindelse med faget ”danskfagets didaktik” på Aarhus Universitet. Formålet er at give eleverne kompetencer til at begå sig på de sociale medier på en kritisk og reflekteret måde samt opnå kendskab til de sociale mediers fremstillingsformer.

Forslaget kan fungere som inspiration til et forløb i dansk eller AT (dansk og samfundsfag).

Baggrundslitteratur:

Buckingham, David: ”Defining Digital Literacy. What do young people need to know about digital media?” i Digital kompetanse 4, vol. 1, 2006, 263–276.

Categories
Dansk didaktik Differentiering Engelsk Google Drev Læsning

Værklæsning med Google Docs

Når man skal læse et værk og lade eleverne lave gruppearbejde med det, duer det bare ikke, når eleverne ikke får læst eller finder opgaven uoverkommelig.

Google DocsHolberg

Jeg har flere gange – med et godt udfald – anvendt Google Docs til at hjælpe eleverne med at få styr på deres værklæsning. I dette indlæg vil jeg skrive specifikt om Holbergs komedie Erasmus Montanus. 

Eleverne læste dramaet sammen i grupper á tre, hvor hver elev havde et individuelt læsefokus (enten personkarakteristik, miljø eller handlingsreferat), som de skulle sørge for at tage noter og skrive citater ned til hjemmefra. Dette fungerede også som differentiering af eleverne. Eleverne oprettede selv et fælles Google Doc til deres gruppe, og de delte det med mig. På den måde kunne jeg holde øje med de enkelte elevers opfyldelse af deres tildelte læsefokus.

5. Det er fedt at kunne sige “Big mother is watching”. 😉

Det var en virkelig god måde at læse værket på, og det fungerede godt på flere måder.

1. Jeg kunne meget let kommentere i deres Google Doc, hvis de havde misforstået eller overset noget og på den måde hjælpe den enkelte elev.

2. Det gav mulighed for at rose en god indsats, hvilket især de lidt mere stille elever, der pludselig havde en meget konkret mulighed for at demonstrere, at de havde lavet deres ting, satte stor pris på.

3. Eleverne var meget motiverede for at lave deres lektier, fordi jeg kiggede med fra sidelinjen. Stort set alle mødte velforberedte op.

4. Det ’tvang’ eleverne til ikke at give op i en ellers meget svær tekst. Og de fælles noter og små matrixdelinger (i timerne fik eleverne mulighed for at sparre med andre elever, som havde arbejdet med samme læsefokus i en matrixform) hjalp dem til bedre at forstå komedien.

5. Det er fedt at kunne sige “Big mother is watching”. 😉

Og efterfølgende har hver gruppe et rigtig godt udgangspunkt for at kunne analysere værket i dybden. Evt. med forskellige fokuspunkter eller emner. Jeg gav mine elever forskellige emner, som de så fremlagde for hinanden.

Jeg vil stærkt anbefale, at man læser et værk på denne måde.

Categories
Dansk didaktik Engelsk Læsning

Åbn teksten med Wordle

Nogle gange kan det være svært for eleverne at overskue et digt og dets centrale budskab og tematik. Marie Bach Pedersen har tidligere lavet et indlæg om, hvordan Wordle/ordskyer (http://www.wordle.net/) kan bruges til at skabe et overblik over centrale ord i f.eks. taler. Jeg har dog brugt det lidt anderledes, så eleverne selv udvælger de centrale ord i et digt – og ud fra dem skaber deres egen ordsky.

I et danskforløb om Romantikken lavede vi følgende øvelse: Eleverne havde hjemme læst Emil Aarestrups digt “Paa Sneen” og besvaret nogle forståelsesspørgsmål på Lectio (tid, sted og miljø). De skulle yderligere udvælge 5 centrale ord fra digtet. I timen:

  • Eleverne kopierede deres udvalgte ord ind i et Google Doc
  • Læreren kopierede deres ord fra Google Doc ind i Wordle (http://www.wordle.net/)
  • Klassen fik lov til at diskutere, hvorfor bestemte ord fyldte meget ud fra deres ordsky

Det er en god måde at åbne et digt på, og selv de elever, som har haft svært ved at forstå digtet hjemmefra, udvælger interessante og relevante ord.

Jeg lavede selv klassediskussionen skriftligt på Facebook.

Ordsky_+_kommentarer

 

Her er også et lille billede fra vores arbejde med Christian Winthers “Flugten til Amerika”.

Betydningsfulde_ord_i__Flugten_til_Amerika_

Variation

Man kan også variere øvelsen og lave det med tematik. Eleverne skal enkeltvis skrive x antal nøgleord ned ift. tekstens tematik, sammenligne og udvælge de vigtigste med sidekammeraten. Ordene samles så i et fælles dokument, de kopieres over i Wordle – og voila: Man har en tematiksky, som kan kickstarte en god diskussion. Dette tænker jeg er særligt brugbart til engelsk tekstlæsning.

Fordele:

  • Det er let at bruge
  • Det giver en god visuel effekt, at eleverne kan se de centrale ord (de som er udvalgt af flest elever)
  • Det virker motiverende for eleverne at se deres egne ord fremhævet, eller opleve at de bliver hevet frem i klassediskussionen som særligt interessante

Ulemper:

  • Man skal være opmærksom på, at alle ord skal være skrevet med enten små eller store bogstaver. Hvis der f.eks. står “Skygge” og “skygge”, så tæller det som to forskellige ord, selvom det er det samme