Categories
Dansk Engelsk Fremmedsprog

Memes i undervisningen til tekstforståelse og grammatik

Tekstforståelse

Jeg er lige nu i gang med at læse Shakespeares Macbeth med mine 3g’ere, og det er hårdt arbejde, og der kan være meget, man skal samle op på.

Derfor prøvede jeg i sidste time at lave en lille kreativ øvelse, hvor eleverne skulle lave memes til Macbeth i par. Det fungerede rigtig fint, og det tager virkelig ikke særlig lang tid. Mine elever fik kun 5 minutter til øvelsen.

Tanken er, at eleverne med deres memes er nødt til at udvise en god forståelse for teksten. Uden den kan de ikke lave en (et?) meme. Derudover tvinger meme-skabelonen dem til at være så kortfattede og præcise som overhovedet muligt – og det kan være en god øvelse, når man arbejder med noget meget komplekst stof.

Jeg brugte: https://imgflip.com/memegenerator

Det er virkelig et let program at bruge:

  • Eleverne vælger meme
  • Eleverne udfylder tekstboksene
  • Eleverne genererer meme
  • Eleverne gemmer billedet

Og så kan man jo dele det på den platform, man nu bruger.

Her er et par eksempler:

136k0j download Leo macbeth meme Macbeth vs Lady

Jeg forestiller mig faktisk, at man godt kan bruge det i andre fag. F.eks. historieundervisningen. Måske de kan lave memes, som passer på forskellige historiske figurer eller perioder?

Grammatik

Jeg har også tidligere i min grammatikundervisning i engelsk ladet eleverne lave deres egne lolcatte. For katte er, som alle jo ved, dårlige til grammatik. Fordi de er katte. 🙂

Eleverne skal så præsentere deres lolcat og lade klassen forklare fejltypen, og de præsenterende elever har selvfølgelig selv det korrekte svar. Det er en måde at variere de klassiske fejlsætninger på.

God fornøjelse!

 

Categories
Dansk didaktik Differentiering Engelsk Google Drev Læsning

Værklæsning med Google Docs

Når man skal læse et værk og lade eleverne lave gruppearbejde med det, duer det bare ikke, når eleverne ikke får læst eller finder opgaven uoverkommelig.

Google DocsHolberg

Jeg har flere gange – med et godt udfald – anvendt Google Docs til at hjælpe eleverne med at få styr på deres værklæsning. I dette indlæg vil jeg skrive specifikt om Holbergs komedie Erasmus Montanus. 

Eleverne læste dramaet sammen i grupper á tre, hvor hver elev havde et individuelt læsefokus (enten personkarakteristik, miljø eller handlingsreferat), som de skulle sørge for at tage noter og skrive citater ned til hjemmefra. Dette fungerede også som differentiering af eleverne. Eleverne oprettede selv et fælles Google Doc til deres gruppe, og de delte det med mig. På den måde kunne jeg holde øje med de enkelte elevers opfyldelse af deres tildelte læsefokus.

5. Det er fedt at kunne sige “Big mother is watching”. 😉

Det var en virkelig god måde at læse værket på, og det fungerede godt på flere måder.

1. Jeg kunne meget let kommentere i deres Google Doc, hvis de havde misforstået eller overset noget og på den måde hjælpe den enkelte elev.

2. Det gav mulighed for at rose en god indsats, hvilket især de lidt mere stille elever, der pludselig havde en meget konkret mulighed for at demonstrere, at de havde lavet deres ting, satte stor pris på.

3. Eleverne var meget motiverede for at lave deres lektier, fordi jeg kiggede med fra sidelinjen. Stort set alle mødte velforberedte op.

4. Det ’tvang’ eleverne til ikke at give op i en ellers meget svær tekst. Og de fælles noter og små matrixdelinger (i timerne fik eleverne mulighed for at sparre med andre elever, som havde arbejdet med samme læsefokus i en matrixform) hjalp dem til bedre at forstå komedien.

5. Det er fedt at kunne sige “Big mother is watching”. 😉

Og efterfølgende har hver gruppe et rigtig godt udgangspunkt for at kunne analysere værket i dybden. Evt. med forskellige fokuspunkter eller emner. Jeg gav mine elever forskellige emner, som de så fremlagde for hinanden.

Jeg vil stærkt anbefale, at man læser et værk på denne måde.

Categories
Dansk didaktik Engelsk Læsning

Åbn teksten med Wordle

Nogle gange kan det være svært for eleverne at overskue et digt og dets centrale budskab og tematik. Marie Bach Pedersen har tidligere lavet et indlæg om, hvordan Wordle/ordskyer (http://www.wordle.net/) kan bruges til at skabe et overblik over centrale ord i f.eks. taler. Jeg har dog brugt det lidt anderledes, så eleverne selv udvælger de centrale ord i et digt – og ud fra dem skaber deres egen ordsky.

I et danskforløb om Romantikken lavede vi følgende øvelse: Eleverne havde hjemme læst Emil Aarestrups digt “Paa Sneen” og besvaret nogle forståelsesspørgsmål på Lectio (tid, sted og miljø). De skulle yderligere udvælge 5 centrale ord fra digtet. I timen:

  • Eleverne kopierede deres udvalgte ord ind i et Google Doc
  • Læreren kopierede deres ord fra Google Doc ind i Wordle (http://www.wordle.net/)
  • Klassen fik lov til at diskutere, hvorfor bestemte ord fyldte meget ud fra deres ordsky

Det er en god måde at åbne et digt på, og selv de elever, som har haft svært ved at forstå digtet hjemmefra, udvælger interessante og relevante ord.

Jeg lavede selv klassediskussionen skriftligt på Facebook.

Ordsky_+_kommentarer

 

Her er også et lille billede fra vores arbejde med Christian Winthers “Flugten til Amerika”.

Betydningsfulde_ord_i__Flugten_til_Amerika_

Variation

Man kan også variere øvelsen og lave det med tematik. Eleverne skal enkeltvis skrive x antal nøgleord ned ift. tekstens tematik, sammenligne og udvælge de vigtigste med sidekammeraten. Ordene samles så i et fælles dokument, de kopieres over i Wordle – og voila: Man har en tematiksky, som kan kickstarte en god diskussion. Dette tænker jeg er særligt brugbart til engelsk tekstlæsning.

Fordele:

  • Det er let at bruge
  • Det giver en god visuel effekt, at eleverne kan se de centrale ord (de som er udvalgt af flest elever)
  • Det virker motiverende for eleverne at se deres egne ord fremhævet, eller opleve at de bliver hevet frem i klassediskussionen som særligt interessante

Ulemper:

  • Man skal være opmærksom på, at alle ord skal være skrevet med enten små eller store bogstaver. Hvis der f.eks. står “Skygge” og “skygge”, så tæller det som to forskellige ord, selvom det er det samme
Categories
Læsning Lectio

Lectio til den meningsfulde lektie – spørgeskemafunktionen

Jeg har – inspireret af min gode kollega og pædagogikumvejleder Kim Pedersen – anvendt Lectios spørgeskemafunktion til at afkræve et produkt fra eleverne i forbindelse m. lektielæsning.

Lectio_-_spørgeskema

I mit forløb om romantikken ville jeg sikre mig, at eleverne fik læst (og fordybet sig i!) kerneteksten, og derfor oprettede jeg små spørgeskemaer på Lectio som en del af lektien.

Her er et eksempel:

  1. Giv et kort handlingsreferat af Chr. Winthers ”Flugten til Amerika”

Se eksempler på elevbesvarelser:

Referat_001

Det muliggjorde differentiering af eleverne ift. forberedelse. Spørgeskemaet var ikke anonymt. De elever, som ikke havde læst, dvs. besvaret spørgeskemaet, fik tildelt traditionelle arbejdsspørgsmål og arbejdede med dem udenfor (de skulle så aflevere deres besvarelse inde på klassens Google Drev). Resten af klassen blev indenfor hos mig, hvor de arbejdede med ordskyer (se Marie Bach Pedersens indlæg) og differentierede mindmapperspektiveringer (se indlæg om Padlet).

Fordele:

  • Muliggør differentiering ift. forberedelse
  • Giver et stærkt udgangspunkt for kvalificeret arbejde med teksten (det er meget let at læse et par handlingsreferater op og derved få et godt overblik over eventuelle misforståelser)
  • Gør lektien mere meningsfuld, i og med at den anvendes meget konkret i selve undervisningen

Andre eksempler:

  • HV-spørgsmål (med fordeling ud på de enkelte elever, så der gives en individuel lektie)
  • 5 centrale ord

Hvor alle produkterne og besvarelserne har fungeret som åbningen for arbejdet med teksterne.

Ulemper:

  • Det er en smule “Big Brother is watching”
  • Nogle elever kan måske godt have lavet lektien, men bare ikke kopieret den ind i spørgeskemaet, så sørg for ikke at lukke for besvarelsen, før timen går i gang – og mind eleverne om, at de skal huske at besvare spørgeskemaet, når du kommer ned i klassen, så de kan få kopieret deres svar over
Categories
Dansk Facebook Skriftlighed

Facebook til differentiering og skriftlighed

Jeg har tidligere brugt Facebook til deling af elevprodukter, afstemninger og oprettelser af profiler for skønlitterære figurer, men havde ikke selv brugt Facebook i undervisningen til at besvare arbejdsspørgsmål. Tak, Trine Jessen! 🙂

Jeg anvendte det til et differentierende forløb om romantikken, og i arbejdet med Emil Aarestrups digt ”Paa Sneen” gav jeg eleverne mulighed for at dele sig op i to grupperinger efter noget forudgående arbejde med tekstens indholdsmæssige niveau:

  • Blå gruppe = stadig usikker på indholdet i digtet og på lyrikanalyse (arbejder indenfor – sammen med mig!)
  • Lilla gruppe = sikker på indholdet og tryg ved lyrikanalyse (arbejder selv – udenfor!)

Første del:

Efter eleverne delte sig i to, gik de sammen i grupper af to-tre stykker. Jeg lagde ét spørgsmål ud ad gangen på væggen, hvor de blå spørgsmål fokuserede mere på at hjælpe eleverne til yderligere forståelse for indhold og ordvalg, mens de lilla spørgsmål fokuserede mere på de tekniske elementer.

Når eleverne inden for hver farve havde besvaret deres spørgsmål, skulle de læse de andres besvarelser og ’like’ de gode besvarelser…

Eleverne kunne så løbende spørge ind til hinandens svar – dog kun inden for samme farve. Når eleverne inden for hver farve havde besvaret deres spørgsmål, skulle de læse de andres besvarelser og ’like’ de gode besvarelser (dette letter også den efterfølgende gennemgang, hvor man hurtigt kan danne sig et overblik over de gode besvarelser).

Jeg lagde løbende nye spørgsmål ud.

Fordele:

  • Jeg kan se, hvor de enkelte elever er henne i svarprocessen, og kan derfor hele tiden udfordre dem med nye spørgsmål
  • Jeg kan hurtigt bede eleverne om at uddybe uklare svar
  • Jeg kan lægge mine kræfter i at hjælpe den blå gruppe inde i klasselokalet

Anden del:

”Byt besvarelser” – eleverne byttede spørgsmål og svar. De lilla gennemlæste alle de blås spørgsmål og besvarelser og omvendt – og igen skulle de ‘like’ de gode besvarelser. Eleverne skulle i denne proces også ’tagge’ hinanden og stille et spørgsmål, hvis de ikke forstod en gruppes besvarelse.

Plenum: Fælles opsamling

Fordele:

  • Eleverne ser hinandens besvarelser og forholder sig aktivt til dem; både når de udfordrer andre på deres besvarelser og selv bliver udfordret

BONUS: Skriftlighed

Jeg prøvede flere gange – især ift. de blå – at bede dem om at uddybe og omformulere deres besvarelser, og på den måde blev det en dynamisk form for skriftlighed, hvor eleverne virkelig var nødt til at præcisere deres besvarelse. Det gav flere rigtig gode besvarelser, f.eks. følgende to blå elevers svar på digtets tema:

Oliveruden

Mathiasuden

Ulemper:

  • Man bruger Facebook  🙂
  • Eleverne kan godt nogle gange miste overblikket over, hvor spørgsmålene er, fordi formatet er lidt mere uoverskueligt (kræver at man scroller en del op og ned) ift. f.eks. et Google Doc