Kategorier
Dansk didaktik Mindmap

Der ER forskel på mind map programmer!

For ret lang tid siden blev vi i dette forum stillet spørgsmålet: Hvilket mind map program kan du bedst lide at arbejde med i undervisningen? Jeg lovede i den forbindelse at skrive et indlæg og endelig har jeg fået tid til det:

Jeg vil gerne anbefale noget så simpelt som et mind map program: Popplet. Det findes både som app til tablet (4,99$) og online i en gratis såvel som betalingsversion. I den gratis version kan man lave 5 mind maps, eller popplets som det hedder, men disse kan man til gengæld lave om på som man ønsker.

Dette er en instruktionsvideo til basisfunktionerne (som jeg dog ikke selv har lavet)

 

Popplet som lærerredskab

Nu er jeg under uddannelse, og når jeg f.eks. i  et projekt skal kombinere litteratur, erfaringer, idéer mm. anvender jeg meget ofte popplet til at strukturere mine tanker. Det samme gælder, når jeg skal skabe et nyt forløb fra bunden. Men hvad er der så egentlig så anderledes ved dette program kontra andre, lignende mind map programmer?

På mange måder ligner det f.eks. MindMeister; der er mulighed for at arbejde kollaborativt, man kan integrere multimodale produkter og ændre farverne, skrifttyperne mm.

For mit vedkommende handler det om, at Popplets struktur er helt fri, dvs. mindre didaktiseret end f.eks. MindMeister.

Skærmbillede 2016-02-09 kl. 09.18.31
Dette screenshot viser, hvordan MindMeister er opbygget i overordnede og underordnede strukturer.

MindMeister er rigtig anvendeligt, når man arbejder med hierarkisk opbyggede vidensområder, men det viser sig ofte lidt for rigidt, når jeg f.eks. skal formulere mit eget projekt eller forløb: Ofte bliver underordnede begreber overordnede med tiden, og ofte skal de sættes sammen på kryds og tværs for at matche mit indre virvar.

På den anden side gør popplets struktur det også muligt at lave en “flad” tidslinje, som f.eks. i forbindelse med kronologiforløbet i dansk/historie.

Skærmbillede 2016-02-19 kl. 10.51.46
Klik på billedet for at forstørre det.

Eller lave store ressourceoversigtskort, som dette jeg f.eks. har lavet over det IT-pædagogiske netværk på min skole.

Skærmbillede 2016-02-19 kl. 10.48.45
Her har jeg forsøgt at lave en oversigt over, hvem der har hvilke IT-kompetencer på lærerværelset

Til sidst, men ikke mindst vil jeg gerne anbefale Popplet, da det har en præsentationsfunktion. På denne måde kan jeg, og selvfølgelig også eleverne, præsentere deres popplet i den struktur og sammenhæng, som det nu er passende. På denne måde er det et alternativ til almindelige powerpoints eller prezi, som kan anvendes, når man arbejder med at præsentere et vidensområdes struktur.
Popplet som undervisningsredskab: begrebskort

Min holdning til mind map programmers anvendelighed stammer helt tilbage fra da jeg arbejdede med mit speciale og stødte på begrebskortet som arbejdsform. I dette forum, hvor vi alle arbejder med undervisning,  vil jeg meget gerne anbefale en introducerende artikel om netop denne arbejdsform.

 

Begrebskort eller concept mapping er en særlig måde at mind mappe på, hvor man ikke kun angiver begreber/ords sammenhæng, men simpelthen tvinges til at beskrive deres sammenhænge med forbindelsessætninger.

 

Udgangspunktet for arbejdsformen er et (mentalistisk) konstruktivistisk læringssyn, og udviklerne Joseph D. Novak og D. Bob Gowin støtter sig i deres bog Learning how to learn (1984) til David Ausubels læringspsykologi. Det er Ausubel, der er kendt for citatet: “The most important factor influencing learning, is what the learner already knows”.

Den fundamentale idé i Ausubels kognitive psykologi er, at læring finder sted ved en assimilation af nye begreber og semantiske enheder i den lærendes allerede eksisterende netværk af begreber og enheder, den kognitive struktur. Undervisningens projekt bliver dermed at sætte den lærende i en situation (stilladsering er også et relevant begreb i denne kontekst), hvor han/hun skal arbejde med at forbinde fagets begreber, således at den nye viden bliver lagret i langtidshukommelsen.

 

Det er overraskende udfordrende at kunne forklare med ord, hvorfor et mind map ser ud som det gør. I undervisningssituationer er det derfor også meget nærliggende at arbejde med at lægge begrebskort i grupper for at styrke udgangspunktet for deres faglige dialog og dermed læring.

Der er faktisk udviklet et IT-baseret program til begrebskort, Cmap Tools, som man gratis kan downloade her.

Skærmbillede 2016-02-09 kl. 20.07.00
Sådan kan et begrebskort se ud i cmap-tools

 

Det er rigtig nemt at bruge, og tillader, foruden kollaboration, også at man laver forbindelser til andre begrebskort. Dog kræver programmet download, hvilket er besværligt i undervisningssammenhænge. I den forbindelse er popplet, fordi det er internetbaseret og ikke-didaktiseret, mit yndlingsredskab i undervisningen.

 

Nedenstående er et autentisk eksempel fra min 2.g-klasse, som i et forløb om nyhedsformidling i dansk har arbejdet med at lave en begrebskort over forløbets centrale viden.

Skærmbillede 2016-02-09 kl. 19.19.01

 

Først har de tre elever selv skulle vælge de relevante begreber (sorte) og dernæst forbinde dem via forbindelsessætninger (lyserøde). Dette kort giver mig som underviser et ret stærkt udgangspunkt for evaluering af elevernes forståelse af forløbets faglige mål, da de ikke kun viser kendskab til begreberne, men også til, hvordan de hænger sammen i den givne kontekst.

Hvis vi anvender SOLO-taksonomiens begreber, så giver begrebskortmetoden, hvis den anvendes hensigtsmæssigt, eleven en didaktisk ramme for at vise evner til at bevæge sig ud over overfladeforståelsen og se vidensområdets begreber relationelt og måske endda udvidet abstrakt.

 

Håber I kunne bruge det til noget!

 

Kilder:

Joseph D. Novak & Bob Gowin (1984): Learning how to learn, Cambridge University Press

Joseph D. Novak & Alberto J. Cañas (2008): The theory underlying concept maps and how to construct them, Institute for Human and Machine Cognition, Pensacola Fl.

http://cmap.ihmc.us/docs/theory-of-concept-maps

Kategorier
didaktik

Blog på studieturen

Snart er studieturssæsonen over os og med den kommer spørgsmålet om, hvordan vi aktiverer eleverne i forhold til de seværdigheder, virksomhedsbesøg og læringsmål, som turene præsenterer. Jeg vil i den forbindelse gerne anbefale at anvende en web 2.0 platform som læringsredskab. Web 2.0 teknologier muliggør en involvering af eleverne, som kan antage flere former:

  • Eleverne bliver aktive medproducenter og bidragydere frem for passivt at modtage viden.
  • Eleverne kan kommunikere fagligt indhold hinanden
  • Eleverne kan interagere med informationsindholdet på en aktiv og engagerende måde

(frit parafraseret efter Dohn og Johnsen (2009): E-læring på web 2.0, Samfundslitteratur, s. 34)

At oprette en blog er forholdsvist nemt – og gratis, hvis du f.eks. bruger wordpress.com eller googles blogger.com. Der er talrige introduktioner og tutorials til emnet på nettet, det er bare at søge på youtube.

Både blogger og wordpress udbyder derudover også gratis apps, så eleverne nemt kan anvende deres smartphone til formålet. Det eneste der ellers kræves er internetadgang, hvilket man finder på rigtig mange hoteller i de europæiske storbyer.

Når man har inviteret eleverne til at blive forfattere eller redaktører på klassens blog, så er der ingen grænser for, hvad man kan anvende bloggen til på studieturen:

Kvartersanalyser

Kvartersanalysen er  efterhånden en hyppigt anvendt metode at aktivere eleverne i forhold til den storby, de besøger. Lad eleverne poste deres observationer og interviews på bloggen ved hjælp af billede, tekst og video, når de kommer tilbage til hotellet og skab på denne måde rigtig gode muligheder for, at eleverne kan dele hinandens oplevelser.

Reportager

Mine kolleger på skolens IB-afdeling har en god tradition med at kræve at eleverne skriver en feature article eller reportage på baggrund af en bestemt seværdighed på deres studietur. Reportagen skrives på baggrund af sekundærlitteratur, informationer fundet på nettet, deres oplevelser  på selve seværdigheden samt interviews med turister og lokalbefolkning. I år brugte de for første gang bloggen som platform med gode resultater.

Oplæg

Det er en god idé at fordele studieturens seværdigheder på elevgrupper, som så holder oplæg undervejs på sightseeing. Men hvad med at anvende bloggen som den platform, hvor man deler disse oplæg? Måske kan man på denne måde gøre det mere gennemsigtigt, hvor den vigtige viden er henne, så eleverne kan bruge det efterfølgende i AT-forløb eller til eksamen.

Klassens kreative produkter

Måske har du tilknyttet et kreativt fag eller har med særligt kreative elever at gøre – under alle omstændigheder er bloggen et oplagt samlingssted til billeder, videoer, lydfiler og tekst.

 

(indsat med godkendelse fra klassen)

 

Udnyt mediet!

Hvis man skal udnytte det kommunikative og interaktive potentiale i bloggen, er det nødvendigt at have en didaktisk strategi: Hvad er bloggens formål? Skal blogindlæggene evalueres – og af hvem? Jeg mener, det er oplagt at lade eleverne kommentere på hinandens blogindlæg eller på andre måder udnytte bloggens refleksive potentiale, så den ikke bare bliver glemt og smidt væk som et gammelt kladdehæfte.

Andre sociale medier

Man kan sagtens anvende facebook, instagram eller twitter til samme formål – opret f.eks. en gruppe på facebook eller bed eleverne om at bruge et særligt hashtag til jeres tur. Hvis man spørger dem, vil de sikkert have en mening om, hvorvidt det er en god idé at blande faglighed med medier, der typisk bliver anvendt til sjov og ballade eleverne imellem. Mine elever kan godt lide at holde tingene adskilt, men det kan i princippet fungere, tror jeg.

Kategorier
didaktik

Ny blog – IT i undervisningen

Jeg er, som mange af jer andre på denne blog, meget interesseret i, hvordan man bruger IT til at understøtte mine elevers læring. I den forbindelse er jeg ved at tage en master i IKT og læring (en såkaldt MIL), hvor jeg bl.a. skal bruge bloggen som refleksionsredskab.

I skal være velkomne til at følge mig, mens jeg f.eks. prøver at anvende sociale medier på en hensigtsmæssig måde i litteraturundervisningen.

Adressen er: sarabrygger@wordpress.com.

Kategorier
didaktik Læsning

Tag notater i pdf’er

På mit gymnasium i Birkerød er årets pædagogiske fokus “At få læst teksten”. Skolens læsevejledere arrangerede en dag i skoleårets begyndelse, hvor lærerne diskuterede strategier for, hvordan vi hjælper eleverne med at læse aktivt frem for at “skøjte henover teksten”. Læseforskeren Elisabeth Arnbak holdt et rigtig godt oplæg for os, hvor vi bl.a. blev præsenteret for hendes  tre læselove:

1. Du må ikke gå i gang med at læse, før du har gjort din hjerne parat til at lære nyt!

2. Du må ikke springe ord og begreber over, du ikke forstår!

3. Du skal gøre tekstens viden til din egen!

Det er især den sidste lov, der optager mig for tiden. Debatten raser nemlig (og har gjort det et godt stykke tid): Hvordan kan man læse godt, tilegne sig tekstens viden, så den bliver til ens egen, når man kun har teksten på en skærm?  Der sker nemlig ofte det, at læreren uploader pdf-dokumenter via lectio/fronter til eleverne frem for at kopiere. Og det gør man (jeg), fordi det er nemt og billigt.  Eleverne synes for det meste også, det er rart at have alle deres dokumenter samlet et sted, så de ikke bliver væk. Men får de læst lektierne ordentligt på den skærm?

Vi er endnu ikke nået til bunds i diskussionen om, hvad der er mest hensigtsmæssigt læringsmæssigt: papir eller pdf.

Under alle omstændigheder er det nødvendigt at holde eleverne fast på at tage notater, selvom de læser deres lektier på en skærm. Derfor har jeg lavet dette lille screencast til dem.  Der er lidt småfejl i den, det håber jeg I kan se bort fra…

 

Kategorier
didaktik

Nå, men hvem har lavet lektier?

965cafbcc4f23d2cd2e1f92b3220d7c0

Dette er af de helt store spørgsmål, der kan afgøre, hvor vellykket ens time bliver.

Det siger næsten sig selv, hvorfor det er bedst at eleverne læser til timen; eleverne har nemmere ved at følge med, de er mere interesserede i stoffet og man når ofte et højere taksonomisk niveau tidligere i timen.

Sidste år satte jeg mig for at afprøve nogle strategier, der skulle hjælpe eleverne med at læse deres lektier til dansk og religion, selvfølgelig ved brug af IT/web 2.0. Jeg forventede, der ville være et stort potentiale i at kombinere den gennemsigtighed, som mange IT-platforme tilbyder med nogle få, velvalgte arbejdsspørgsmål til hver time.  Målene for, hvor succesfulde strategierne var formulerede jeg sådan:

1. Var det let at gennemskue, hvem der havde læst lektier?

2. Var det let at læse, hvad eleverne havde skrevet?

3. Kunne eleverne tilgå det uden problemer?

4. Var det let at integrere i undervisningen?

Jeg evaluerede undervejs de forskellige IT-platforme sammen med eleverne og her er konklusionerne sådan lidt løst formuleret:

Lectiobeskedtråde

Hvordan?

Version 1: Man beder eleverne om at besvare arbejdsspørgsmålene og sende dem til én i en personlig lectiobesked inden timens start.

Version 2: Man beder i timens start eleverne om at kopiere noterne til deres lektier ind i en fælles beskedtråd (bedst til differentieret hjemmearbejde).

Fordele/ulemper:

Fordelene er helt klare: Vi er på lectio hele tiden alligevel, alle ved hvordan det fungerer.

Det er også forholdsvist nemt umiddelbart at se, hvem der har skrevet til en.

Dog er det ikke helt lige til at gemme deres beskeder, så man kan tage dem frem igen. De bliver nemt væk i beskedkaosset på lectio.

Socrative

Hvordan?

Du sætter en test i gang, når du giver lektier for og afslutter den ved timens begyndelse, således at de altså besvarer den hjemme. Husk at give eleverne dit room number, ellers kan de ikke finde den hjemmefra.

Du kan læse mere om socrative på dette indlæg på IT i Gymnasiet: http://itigymnasiet.dk/lav-en-online-quiz-med-socrative/

Fordele/ulemper:

Socrative kan tilgås via smartphone, tablet såvel som pc/mac, og derfor er der stor sandsynlighed for at “alle kan komme på”. Eleverne kender socrative fra andre fag og føler sig trygge ved det. Det er dog ikke helt så nemt som lectio.  I Socrative kan du dog meget nemmere finde “gamle” tests, hvis du gerne vil bruge dem f.eks. til karaktergivning/ faglige samtaler mm.

Jeg synes socratives lay out gør det nemt at præsentere/skjule elevers svar, som man finder det passende.

Nearpod

Hvordan? 

Du bruger nearpods “homework”-funktion og sætter en række spørgsmål til besvarelse. Husk at give eleverne koden til lektierne, gerne på lectio. Du afslutter den ved timens start.

Jeg har før skrevet denne intro til nearpod: http://birkegym.blogspot.dk/2014/11/et-forlb-med-nearpod.html

Fordele/ulemper:

Nearpod har nogle rigtig lækre funktioner, da man kan veksle mellem åbne/lukkede spørgsmål. tegninger, youtube-klip mm. Nearpod gemmer dine homework-sessions så du kan tage dem frem igen senere.

Dog har eleverne dog svært ved at tilgå det hjemmefra, hvis deres computer ikke er fuldstændig opdateret. Derfor ikke så simpelt som socrative og især lectio.

Desuden koster homeworkfunktionen penge.

Blog

Hvordan?

Du beder eleverne om at poste deres hjemmearbejde på jeres fælles blog. Dette er bedst til “frie opgaver”. Jeg bruger googles blogger. Du kan læse mere om blogger på denne blog http://coolitconsult.dk/category/blogs/

Fordele/ulemper:

Hvis alle elever skal lave det samme, så får man jo ret mange gentagelser og det er ikke så velegnet til blogformatet. På den anden side er det uhyre velegnet, hvis eleverne har haft frie hænder til at skrive, finde billeder, youtubeklip mm.

Det kræver, at du (eller en elev) opretter en blog og alle er tilknyttet som forfattere – dette er selvfølgelig tidskrævende.

Google formular

Hvordan?

Du laver et online spørgeskema, f.eks. i google formular, linker til det i lektien og eleverne skriver deres noter her. Du kan se en intro til google fomularer her: https://www.youtube.com/watch?v=AMwYjRSvZQ8

Fordele/ulemper:

Mine elever arbejder i google dokumenter rigtig meget (især i dansk) og det er nemt for dem at finde ud af de fleste googleprodukter. Men vi fandt sammen ud af, at google formular ikke er så velegnet, når man skal besvare spørgsmål med flere end blot et par ord, – svarfeltet er ganske enkelt ikke stort nok. Det kan dog afhjælpes, hvis man skriver svarene i sine egne noter og derefter kopierer dem ind i spørgeskemaet.

Samlet evaluering af projektet

Alt i alt har det været et godt og lærerigt projekt for mig. Jeg har selvfølgelig lært noget om sammenhængen mellem elevernes aktivitetsniveau, faglig taksonomi og lektielæsning, men især har væsentligheden af at lave arbejdsspørgsmål til lektierne stået klart, som projektet skred frem. Det er noget man nemt kan glemme i en travl hverdag.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har fået henvendelser fra elever, der synes, det var lidt trættende hele tiden at skulle bevise, at de lavede lektier. Det er især elever, der allerede går til deres hjemmearbejde samvittighedsfuldt, der ikke helt kan se pointen.

Dog er tendensen på samtlige hold, at de rigtig godt kan lide at skulle vise deres lektier til mig og evt. hinanden. Dels fordi de får læst lektien og derfor i højere grad kan deltage aktivt i timerne, men også fordi de får en mere direkte forbindelse til læreren. De ved, at det bliver lagt mærke til, når de lægger en ekstra indsats og det styrker deres motivation.