Categories
didaktik

Klassenotesbog <3

Jeg har kun brugt OneNotes klassenotesbog i dette skoleår,  men jeg er voldsomt begejstret. Jeg har efterhånden brugt OneNote i cirka fem år, men med klassenotesbogen er OneNote trådt et elefantskridt foran konkurrenterne. Og så er det dejligt, at mange andre kolleger er begyndt at bruge det, for det er fantastisk dejligt at få nye tips og tricks til programmet. Fx har Rasmus indlæg om mærker hjulpet mig med at få bedre oversigt over min notesbog – til stor gavn for eleverne.

Hvorfor er klassenotesbogen genial?

  • Let at dele: Notesbogen deles ved oprettelsen med eleverne, og derefter har de fri adgang til notesbogen. Så man slipper for at uploade noter efter hver time (og måske endda konvertere dem). Dog skal man (afhængig af skole og system) tilføje og fjerne elever ved klasseskift mm.
  • Overskuelig: Det er nemt og hurtigt at navigere rundt mellem noter fra forskellige moduler og emner. Især på hold der kører over flere år giver det et effektivt overblik.
  • Let at genbruge: Fordi det er overskueligt er det også nemt at genbruge gamle noter. Jo bedre de gamle noter er, jo nemmere er de at genbruge. Det er en fin  motivation til at få lavet gode noter. Og det sætter eleverne også pris på
  • Individuelle faner: De individuelle faner er en fantastisk funktion i klassenotesbogen.
    • Nemt at distribuere opgaver: Med få klik kan du kopiere et arbejdsark (skrevet på en OneNote-side) ud til alle elever, så de har hver deres kopi og kan arbejde videre med.
    • God til afleveringer (processkrivning): Eleverne kan skrive i deres personlige fane og der have en oversigt over alt deres skriftlige arbejde (hvis altså det hele laves der). På den måde kan eleven hurtigt kigge en aflevering eller to tilbage for at se rettelser, fokuspunkter, …
    • Nemt overblik: Og mens de arbejder, kan du følge med i deres skriverier på din computer. Med et klik skifter du mellem elevernes besvarelse, så du kommer hurtigt rundt til alle.
  • Overblik med mærker: Rasmus har skrevet et indlæg om mærker og jeg har derefter brugt det til at overveje, hvilke mærker, der kan være relevant i matematik. Læs om det her og her.

Så kom i gang – det kommer du ikke til at fortryde. Kun at du ikke gik i gang noget før 😉

PS. Se alle mine indlæg om OneNote lige her.

Categories
didaktik Gamification Matematik Onlinekurser Web 2.0

Vi skal kode!

Det der med at kode er ret vigtigt – og alt for mange af os ved alt for lidt om at kode. Det prøver code.org at sætte fokus på med Hour of Code, der løber af stablen i denne uge (5. -12. december 2016).

Jeg har været med i går(5. december) med to klasser, og det har været overraskende godt. Vi har brugt et matematikmodul (90 minutter) på at kode, og for at gøre det ekstra hyggeligt har vi – som ægte computernørder – spist chips og drukket cola til 🙂

Men hvad gjorde vi?

Der er masser af øvelser på Hour of Codes hjemmeside, men jeg havde lidt svært ved at finde de rette øvelser blandt rigtig, rigtig mange. Så jeg fik inspiration hos Rasmus, og strikkede så et program sammen af links til Hour of code-aktiviteter, en enkelt ekstern (Python) og så en opgave med at kode en trekantsløser i GeoGebra fordi det er det vi lige har gennemgået. Du kan se mit program nederst.

Bagefter fandt jeg ud af, at Khan Academy også har mange Hour of Code-aktiviteter, som ser rigtig spændende ud. Dem må jeg huske næste år.

Og så bad jeg eleverne om at poste deres resultater i samarbejdsområdet i klassens OneNote (alternativt kan man fx bruge et Google Doc). På den måde kunne jeg følge lidt med i, hvad de nåede og hvad de valgte i opgave 2.

Hvordan gik det?

Overraskende godt. Det hjalp selvfølgelig, at jeg i bedste computernørd-stil havde indkøbt chips og cola, men eleverne arbejdede fint med opgaverne i hele modulet. Mange blev frustrerede og synes, det var svært, men de fik alle indsigt i programmeringen og mange synes, det var sjovt.

Mit program

Opgave 1: Write your first computer program

Opgave 2: Vælg (mindst) en af disse

  • Flappy bird – ligner opgave 1
    (der er tilsyneladende en fejl i bane 8 – hvis du oplever fejlen, så spring videre til bane 9)
  • Art – lav kunst med kode
  • AppLab – lav en app
  • Algebra – kodning med matematik
  • Python – kode med kodesproget Python

Opgave 3:

Lav en trekantsberegner i GeoGebra, der kan beregne de resterende sider og vinkler, hvis man indtaster en side og en vinkel eller to sider.

Tips

  • Analyser, hvor mange start-situationer, der kan være (2 kendte størrelser)
  • Lav beregninger for hver situation i regnearket
  • Brug tegneblokken til at lave en mere brugervenlig funktion
    • Indtastningsfelter til at skrive det, der er kendt
    • Tekstfelter til at formidle resultaterne
  • For de skarpe/hurtige
    • Tegn den aktuelle trekant i korrekt størrelse
    • Skriv forklarende tekst til løsningen
Categories
Matematik

Vejledning til WordMats statistik-ark (og løsning af Macproblem)

Som afslutningen på et statistik-forløb har jeg netop lært (eller forsøgt på at lære) mit 1g-hold (c-niveau) at bruge WordMats Excel-ark til statistik. I den første del af forløbet har de udelukkende arbejdet med blyant og papir (og en lommeregner), så forståelsen kom “ind i fingrene”.

Men nu skulle de så lære at lave det på den nemme måde. Men hos størstedelen af Mac-elever virkede det ikke, selvom de havde aktiveret makroer (som er en forudsætning for at arket virker).

Efter at have kopiereret en række data og indsat i data-fanebladet skete der ikke noget 🙁

Ved et tilfælde fandt vi ud af at løsningen var at dobbeltklikke på en af data-cellerne (så cursoren står i feltet) og derefter trykke på Enter. Voila – problem solved 🙂

Hvad lavede de så?

Jeg har lavet tre instruktionsvideoer og fundet en relevant opgave pr. video, som du kan se herunder. Opgaverne er taget fra Claus Jessens e-bøger e-math.dk som vi har købt på min skole. Men materialet kan gratis ses på websiden.

Opgave 1: Usorterede data

a) Se først denne video:

b) Løs opgave 8.3 ved at bruge statistik-arket

  • Bemærk at man kan konvertere tallene, så de kan sættes direkte ind i WordMats statistik-ark. Brug Word-funktionen Søg og erstat (Ctrl+H) til at erstatte , med linjeskift (se denne videovejledning).
  • Søg efter , ( komma efterfulgt af et mellemrum)
  • Erstat med ^p


 

Opgave 2: Ugrupperede observationer

a) Se først denne video:

b) Løs opgave 8.2 ved at bruge statistik-arket

  • Lær hvordan du roterer tabellen fra opgaven, så data kan sættes direkte ind i statistik-arket i denne video.
  • Bemærk at man er nødt til at åbne to Excel-ark – et til hvert observationssæt. Excel-arket kan nemlig kun håndtere ét observationssæt.


Opgave 3: Grupperede observationer

a) Se denne video:

 

 

b) Løs opgave 8.4 ved at bruge statistik-arket

Categories
Matematik Retning Skriftlighed

Elektronisk retning

Det er snart to år siden, jeg satte mig til tasterne og lavede en samlet vejledning til elektronisk retning. Der er løbet meget vand i åen siden dengang, så nu benytter jeg anledningen til at se på det igen, selvom overraskende lidt har ændret sig i min praksis.

Jeg retter alt elektronisk – næsten altså. Jeg insisterer faktisk på at få en del af afleveringerne håndskrevne, fordi det er virkeligheden til den første time af den skriftlige eksamen i matematik. Efterhånden er jeg faktisk træt af de håndskrevne, som jeg synes er mere bøvlede (men ikke nødvendigvis langsommere) at rette. Nu har jeg bare fået gode rutiner og – ikke mindst – smarte genveje når jeg retter elektronisk.

Jeg fokuserer på at arbejde struktureret, og jeg har derfor analyseret mig frem til det, der kan gøre arbejdet mere effektivt. I det følgende vil jeg forklare de vigtigste ting:

Brug ikke musen!

“Umuligt!” tænker de fleste, men det er det ikke. Det er faktisk det, der sparer mig mest tid. Hver gang hånden skal flyttes fra tastaturet til musen eller omvendt tager det tid. Og 99% af det jeg gør med musen, når jeg retter, kan jeg hurtigere gøre med tastaturet. Hvis jeg altså har lavet de nødvendige genvejstaster.

Genvejstaster

De er helt uundværlige for mig og en del af dem er standard i alle Word-programmer. Det gælder fx. almindelige funktioner som kopier, klip og indsæt, men når man retter skal man først og fremmest huske Ctrl+Skift+E. Når du har trykket det, så registreres ændringer. Jeg har selv defineret en lang række genvejstaster, hvoraf den vigtigste er “Indsæt kommentar”. Når du er færdig med at skrive en kommentar i kommentarfeltet er det godt at vide, at et enkelt tryk på Esc bringer dig tilbage til dokumentet.

Fysiske taster

brugtastaturetDu kommer langt med at bruge tasterne Home, End, Page Up og Page Down – de erstatter musen (og dens scroll-hjul), når du skal igennem besvarelsen.

Kommentarer

Kommentarer opdeler jeg i tre kategorier

  1. dem jeg bruger hver gang
  2. dem jeg bruger til den aktuelle opgave
  3. dem jeg kun bruger én gang til en helt unik fejl

Type 1: Jeg laver en række standardkommentarer, som ved hjælp af autokorrektur får en bestemt tekst-kode som genvej – fx kan sætningen “Du har lavet en kongruensfejl” have koden “kgrf”. På den måde skriver jeg kun en kort kode, men får en hel sætning.

Type 2: Første gang kopierer kommentaren ved at trykke Ctrl+A (marker alt) og Ctrl+C (kopier). Næste gang jeg skal bruge kommentaren henter jeg den via udklipsholderen, der kan gemme de sidste 24 kopiereringer. Det er kun når jeg henter noget fra udklipsholderen at jeg bruger musen.

Type 3: Jeg skriver jeg bare kommentaren.

Du kan finde instruktionsvideoer til at lave genvejstaster og autokorrektur her.

Hvad er ændret?

Faktisk har min praksis ikke ændret sig så meget de seneste år. Men lidt er der sket:

  • Jeg har fået lavet en liste med standardkommentarer – som stadig ændres og udvides. Jeg bliver mere og mere tilfreds med den.
  • Jeg har fået identificeret flere kommandoer, som jeg bruger så tit, at de skal have en genvej.
  • Der bør tænkes lidt i “Less is more” for der skal stadig være så få genveje og standardkommentarer, at man kan huske dem alle. Jeg har dog en printet liste hængende på væggen ved siden af min arbejdsplads.

Jeg holder indimellem korser om emnet, og det lærer jeg altid noget nyt af. Dels i forberedelsen men især af “kursisterne” som giver mig gode ideer og praktisk tips fra deres rettepraksis.