Categories
Skriftlighed SRP

Opfriskning af akademisk skrivning

(En kollega har spurgt om jeg ville dele dette på Facebook, men jeg har valgt at slå op med Zuckerberg, så nu lægger jeg det her.)

Kære faggruppe

Læreplanen siger ”Som optakt til Studieretningsprojektet i 3.g styrkes elevernes bevidsthed om akademisk skrivning” .

Vejledningen nævner ligefrem et obligatorisk skriftlighedsforløb i 3.g  (afsnit 2.2.8).

Vejledningen til dansk i SRP, som X har sendt ud, anbefaler, at man får eleverne til at se på feedback til tidligere opgaver. (s.6).

Et miniforløb på 2-3 lektioner kunne se sådan her ud:

  • 1-2 timer , der samler op på skrivehandlinger + hjælper eleverne med at blive bevidste om, hvad der gik godt/mindre godt i DHO/SRO
  • En time om sproglig korrekthed/grammatik.

Lektieintro til time 1-2:

I din SRP vil du udføre følgende skrivehandlinger, som vi nu vil repetere:

Du indleder

Du gør rede for/forklarer noget fagligt, som skal bruges senere i opgaven.

Du analyserer en eller flere tekster eller du beviser i matematik

Du diskuterer/vurderer

Du konkluderer

Du dokumenterer ved at henvise til baggrundslitteratur eller citere fra de tekster, du analyserer.

Du disponerer din opgave, så du svarer på opgaveformuleringen.

I 1.g lærte du i akademisk skrivning , hvordan man laver fodnoter og litteraturliste i Word. Du lærte at skrive redegørelse i historie, og du har skrevet en DHO. I  2.g lærte du at skrive en diskussion i historie, og du skrev din SRO.

Lektie:

  1. Tænk over, om du forstår forskellen på og kravene til de forskellige skrivehandlinger, som er nævnt ovenfor.
  2. Kig på din DHO og SRO.  Find 2 gode og 2 mindre gode eksempler/afsnit og kopier dem ind i et Word-dokument, som kan deles med din gruppe.

I timen:

  1. I grupperne: Spørg ind til de skrivehandlinger du er usikker på.  Hjælp hinanden med at repetere, hvad der karakteriserer de forskellige skrivehandlinger og del eksempler på dem fra jeres DHO/SRO.

Hver gruppe skal poste 2 gode og 2 mindre gode eksempler som indlæg i Teams fra gruppens samlede pulje af eksempler. Forklar, hvad der er godt ved de gode, og hvad der kunne forbedres ved de mindre gode.

  1. Fremlæggelser i plenum ved hjælp af klassens Team. Opklaring af tvivlsspørgsmål.

Time 2 eller 3 om sproglig korrekthed:

Pararbejde:  

  1. Gå ind på siden https://texta.dk/kommaregler-8-regler-der-goer-dig-til-en-kommaninja/ – gennemgå de 8 regler med din makker på skift. Den højeste forklarer den første, og så bytter i.  Tag derefter de 24 kommaøvelser – evt. sammen med makkeren. 
  2. Gennemgå Hans/sin-reglerne med din makker og tag derefter quizzen 
  3. Skal der ‘r’ på verbet? Gennemgå reglerne, og prøv at lære cykel-reglen, hvis du laver denne fejltype. 
  4. Skal endelsen være ‘ene’ eller ‘ende’? Lær reglen og tag quizzen 
  5. Hvis der er tid: Lav en grammatikquiz i fx Forms, som klassen skal klare. 

Jeg regner med at køre det i de 3 sidste dansktimer op til første skriveperiode, sådan uge 8-9-ish.

Brug eller smid væk .

P.S. Vil du også gerne ud af facebusken?

Categories
didaktik

Forløbsdeling i faggruppen

Hvis du er på en Lectioskole, så bruger I forhåbentlig også funktionen forløbsdeling, hvor man med et enkelt klik kan kopiere en kollegas forløb med materialer og hele pivtøjet til sit eget hold. Men hvordan kan man skaffe sig et overblik over en faggruppes forløb i Lectio?

Jeg har prøvet at bruge en simpel liste i Sharepoint til det. Ideen er at man deler links til forløb med nogle metadata:

Screenshot fra Teams – data i kolonnerne ‘forfatter’ og ‘afprøvet af’ har jeg streget ud.

Man gør sådan her:

  1. Opret først listen i Sharepoint: Åbn det Sharepoint/websted, som er tilknyttet faggruppen. (Når man opretter et nyt Team, så oprettes der automatisk et Sharepoint til Teamet)
  2. Klik på ‘ny’ og ‘liste’ i øverste venstre hjørne.
  3. Nu skal du tilføje forskellige kolonnetyper til din liste. Det er her brugerne in casu lærerne skal indtaste data om deres forløb. Efter titelkolonnen har jeg tilføjet ‘link’ (til Lectiolinket) , person (til forløbsforfatteren), valg (så man kan søge på sprog/litteratur/medier) person igen (til ‘afprøvet af’) og så ‘synes godt om’.
  4. Tilføj listen som en fane i Teams: Vælg ‘ny fane’ – Sharepoint – og din liste.

Voila – man kan nu søge både på titler, fokusområde, “likes” og forfattere – forudsat selvfølgelig at nogen i faggruppen har delt nogle links 

Hvordan videndeler og kvalitetssikrer I forløb på din skole?

Billede: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Knowledge_transfer.svg

Categories
Feedback

Feedback i O365

Her er en Sway , jeg har brugt til workshops for lærere. Måske kan andre bruge noget af det.

Categories
Dansk Feedback

Formativ feedback i Peergrade

Jeg vil gerne anbefale Peergrade som platform til formativ peer-review, altså elever, der evaluerer andre elevers arbejde.

Der er lavet nogle virkelig gode instruktionsvideoer både til lærere og elever. Det er meget simpelt at oprette et hold, som man inviterer elever til. Derefter opretter man en opgave til holdet (assignment) og nogle feedbackkriterier, som kaldes ‘rubrics’ i systemet. (Jeg kendte ikke ordet, men går ud fra at ‘rubrikker’ henviser til rubrikkerne i den feedbackformular, som man opretter til eleverne.)

Screenshot
Screenshot fra interfacet på opgaven “kronik om børndeopdragelse”. Her opretter man sin ‘rubric’.

 

 

Der er mulighed for at lave ja/nej-spørgsmål, gradueringer, og fritekst. Mit feedbackskema så sådan ud (opgaven var en kronik om børneopdragelse)

  • Præsenteres teksten korrekt med medie/afsender/dato? (ja/nej)
  • Er synspunkterne i teksten hierarkiseret, altså fremhæves der et hovedsynspunkt (ja/nej)
  • I hvor høj grad karakteriseres argumentationsformen med danskfaglige begreber (slet ikke, i nogen grad, i høj grad)
  • Hvad er godt ved karakteristikken og hvad kunne forbedres? (fritekst)
  • I hvilke passager diskuterer skribenten synspunkterne sagligt og godt? (fritekst)
  • Tager skribenten selvstændigt stilling til emnet henimod slutningen af diskussionen? (ja/nej)
  • Hvad kan skribenten ellers forbedre (fritekst)
  • Hvilken karakter ville du give (de 7 trin, minus den dårligste 🙂 )

Eleverne uploader deres besvarelser uden at skrive navn på. Så mixer Peergrade dem i salatskålen og spytter 3 opgaver ud til hver elev, som de skal give feedback på. Her anvendes det feedbackskema (rubric) som læreren har oprettet. Når eleven har givet feedback, så modtager han/hun herefter selv anonym feedback fra  3 klassekammerater.

Feedback på feedback

Eleverne giver også feedback på feedbacken. Man skal svare på om den var konstruktiv og hjalp videre i processen og man har mulighed for at ‘flagge’ feedback, så læreren kan få besked, hvis nogen ikke opfører sig ordentligt.

Man kan vælge at lade aflevering og feedback foregå hjemme, men jeg prøvede det af på skolen i en skrivtime. Så skal man starte en ‘live-session’:

  1. Eleverne uploadede før timen
  2. Jeg tjekkede at alle var uploadet
  3. Jeg startede livesession. Her beregnede jeg 3×15 min til feedback
  4. Herefter var der ‘feedback på feedback’
  5. Eleverne fik 2 dage mere til opgaven, før den skulle afleveres i Lectio.

Der er nogle muligheder for at få statistik på feedbacken, som jeg ikke helt har overblik over, og måske gælder det ikke når man kører live sessions i stedet for at det er hjemmearbejde.

Fordelene kan være at eleverne får flere øjne på deres arbejde og at de selv lærer noget ved at give feedback.

Efter den 25. maj kræver det en databehandleraftale, hvis man vil overholde persondataloven.

 

Categories
Informationssøgning Læsning Videndeling

Annotér websider offentligt

Diigo og andre tjenester har længe givet os mulighed for at annotere websider og dele noterne med andre, men det har ikke været gratis og måske derfor heller ikke så udbredt. Hvor mange af dine elever skriver noter på websider?
Hypothes.is er en gratis, non-profit og open source tjeneste til formålet.

Man opretter en konto med et brugernavn og en adgangskode, og så er man klar til at annotere. Man kan indsætte links, billeder og bruge LaTex i sine kommentarer. Ideen er, som det er vist i videoen, at lægge et ekstra lag over nettet, som folk kan bruge til at diskutere i .
Man kan annotere alle offentlige hjemmesider, som ikke er beskyttet med adgangskode, og vist også pdf’er.  Der findes en browserudvidelse (extension) til både Chrome og Firefox.
Når du har oprettet en konto og installeret deres extension , så prøv at reloade denne side – du får nu en sidebar med mulighed for at markere teksten og skrive kommentarer til den (fordi jeg har installeret deres wordpress-plugin). Man kan vælge at gøre sine noter offentlige eller dele dem i grupper, som man selv opretter.

Det ser jo umiddelbart spændende ud – men kan man nu stole på at det bliver ved med at være et altruistisk open-source og non-profit-projekt?  På hjemmesiden siger de , at de ikke videreformidler data om brugerne. Hvem finansierer det? Hvad sker der med deres webservere, hvis de rent faktisk får en milliard brugere?  Hm…
Nå, men hvis vi nu tager ja-hatten på, hvordan kan man så konkret anvende dette værktøj  i undervisning?

Ja, det kan måske  hjælpe elever med at læse websider mere aktivt, så de ikke bare skøjter hen over det, som læseforskerne siger vi gør.
Kan man læse og annotere tekster, som ligger offentligt, sammen som klasse? Bliver det ikke uoverskueligt, hvis bare 20 personer annoterer på en side … ?

Hvad med dette lille brev fra Herman Bang?

Læreren kunne have en gruppe med elever, eller elever kunne med fordel oprette Hypothesisgrupper til projektarbejde.
Jeg har ikke testet det i undervisningen, men måske skal det bare introduceres som et research-værktøj til elevernes egen brug.

Hvilke erfaringer har du med annotering på websider?