Categories
Dansk Engelsk Fremmedsprog

Tegneserie som redegørelse af kompliceret tekst

Hej!

Jeg har brugt denne side på nettet til at arbejde med forståelsen af en tekst: Stripgenerator.com

Her kan eleverne (uden at oprette en konto) lave og gemme en tegneserie, som de selv laver. Det fungerer godt i sagalæsning i 1.g, for at forstå handlingen (enten et lille kapitel eller en samlet tegneserie over hele den læste saga) – I dansk er den god til de ældre tekster eksempelvis.

Jeg har for første gang også brugt det i min 2.g, hvor eleverne skulle læse en engelsk tekst med en masse flashbacks (hvor de havde meget svært ved at forstå, hvad det egentlig var der foregik) – men når man sætter dem til at lave en tegneserie, så er de tvunget til virkelig at sætte dig ind i handlinger og det fungerer (se et eksempel:).

Jeg bruger 30 min på det i slutningen af en time og gennemgår enkelte af dem i begyndelsen af efterfølgende time – ca. 20 min (Hvor udvalgte elever så selv fortæller (på engelsk) om handlingen, hvorfor de har tegnet/tolket teksten som de har osv.) – således kan eleverne forstå handlingen helt korrekt inden vi begynder analysen.

Udover, at det fungerer virkelig godt til at indlede tekstarbejde, så er det også noget eleverne synes er meget sjovt.

Der er den fordel, at eleverne kan forblive anonyme og ikke behøver oprette en konto osv. Ligeledes, så gemmes linket (vær opmærksom på, at når først den er gemt, så kan der ikke ændres i det – så de skal lave den færdige i timen) og de kan åbne det om tre år under læseferien.

Stripgenerator.com – Comic Creating Community