Skriv interaktive historier

Er tilfældigvis faldet over denne gratis hjemmeside: www.inklewriter.com, der lader alle oprette og dele de interaktive historier man skriver. Det er brugervenligt og meget nemt at navigere rundt i. Derfor vil eleverne hurtigt finde ud af, at bruge programmet. Alt det kræver er, at du opretter dig som bruger på siden. Du skal blot opgive en e-mail samt et password og så er du igang!

Programmet bliver brugt af lærere, elever, forfattere og andre der ønsker at skrive og måske endda udgive interaktive historier online.

Med lidt kreativ tænkning vil det kunne bruges i utrolig  mange forskellige fag, hvor der skal skrives tekster. Man skriver altså en tekst i mindre “bidder” og efter hver “bid” bliver læserens stille overfor nogle valg om, hvad der sker efterfølgende i historien. Det kunne være en bestemt ting der sker, en person træffer en beslutning, der gør at historien tager en anden drejning. Hver beslutning som læseren tager huskes og påvirker måske tingenere senere, alt efter hvordan forfatteren ønsker at historien skal forløbe.

Jeg ser muligheder i at bruge inklewriter som en sjov, ny og innovativ måde at skrive tekster på. Det ligger op til procesorienteret skrivning, hvor der hele tiden arbejdes videre på historien med løbende feedback fra underviseren. Derudover kunne programmet også bruges i en gamification sammenhæng. Kigger man på rollespil, fantasy genren og andre adventure spil, hvor historiens udfald, er påvirket af spillerens valg, så kunne inklewriter have potentiale til, at hive mere gamification ind i undervisningen.

Kreativitet, sprog, it-færdigheder og logisk tænkning er blot nogle af de elementer som inklewriter har potentiale for at indfri.

God fornøjelse!

Eksempel på bog
https://writer.inklestudios.com/stories/musgraveritual

 

 

The following two tabs change content below.
Profile photo of Louise Lynge Olesen

Louise Lynge Olesen

Profile photo of Louise Lynge Olesen

Nyeste indlæg af Louise Lynge Olesen (se alle)

Leave a Reply

Be the First to Comment!

Kommentarer

wpDiscuz