Screencast om det spanske imperium

Screencast som elevproduktion i historie

Screencast om det spanske imperium
Screencast om det spanske imperium

I min ene 1.g historieklasse havde vi et forløb om de spanske opdagelser og koloniseringen af Amerika. En del af forløbet havde jeg lavet som et gruppearbejde, hvor eleverne selv skulle stille spørgsmål til 3 udvalgte kilder og noget fremstillingsstof. Disse analyser skulle siden formidles videre i en Powerpoint- eller Prezipræsentation. Ofte sætter jeg eleverne til i grupper at udarbejde en sådan præsentation, der skal fremlægges mundtligt. Som regel er der dog kun tid til, at én gruppe fremlægger for klassen og de øvrige præsentationer gemmes som fælles noter i Lectio. Ved at lade grupperne lave et screencast af deres præsentation er der imidlertid mulighed for, at alle grupper kan fremlægge deres skriftlige præsentation mundtligt uden at dette foregår for hele klassen og dermed tager megen undervisningstid.

Jeg lavede følgende opgavebeskrivelse til eleverne:
Projektet strækker sig over fire lektioner og afrunder forløbet om Spaniens historie i middelalderen og renæssancen. Med udgangspunkt i relevant fremstillings- og kildemateriale skal I gruppevis fremstille en PowerPoint eller Prezi-præsentation (http://prezi.com). Denne visuelle præsentation skal alle grupper fremlægge med lyd – ikke for hinanden, men ved at optage en screencasthttp://www.screencast-o-matic.com/ (ca. 10 minutters varighed!) Den screencastede fremlæggelse uploades dernæst i Lectio, så den kan deles med de øvrige grupper i klassen. I den sidste lektion gives der i matrixgrupper respons på de screencastede fremlæggelser.

Som det ses, satte jeg eleverne i matrixgrupper, hvori de skulle give respons på hinandens oplæg. Jeg kunne desuden lytte/se alle oplæggene igennem derhjemme og give grupperne en skriftlig respons herpå. Dette tog naturligvis noget tid, men denne tid hentede jeg ved ikke at skulle forberede detaljeret, sekvenseret undervisning i de lektioner, som projektarbejdet strakte sig over. Eksempel på screencastet oplæg i historie

Af det vedhæftede eksempel på et screencastet oplæg fremgår det, at eleverne måske lige skal vænne sig til denne produktform. Der er ikke mulighed for den øjeblikkelige lærerrespons, som der er ved et oplæg “live” i timen, men til gengæld er der som nævnt mulighed for at lade alle eleverne i klassen komme til orde med deres oplæg uden at der bruges en hel lektion til elevoplæg, hvilket kan være ret monotont og dræbende for lysten til læring. Jeg vil således anbefale at lade eleverne fremlægge deres projekter som screencastede oplæg og jeg har også tænkt mig at bruge idéen igen i min egen undervisning! Jeg vil desuden varmt anbefale screencast-o-Matic, som et særdeles let anvendeligt værktøj for eleverne, der straks fangede, hvordan det skulle bruges i praksis!

 

The following two tabs change content below.

Per G. Agertoft

Nyeste indlæg af Per G. Agertoft (se alle)

Leave a Reply

Be the First to Comment!

Kommentarer

wpDiscuz