Nå, men hvem har lavet lektier?

965cafbcc4f23d2cd2e1f92b3220d7c0

Dette er af de helt store spørgsmål, der kan afgøre, hvor vellykket ens time bliver.

Det siger næsten sig selv, hvorfor det er bedst at eleverne læser til timen; eleverne har nemmere ved at følge med, de er mere interesserede i stoffet og man når ofte et højere taksonomisk niveau tidligere i timen.

Sidste år satte jeg mig for at afprøve nogle strategier, der skulle hjælpe eleverne med at læse deres lektier til dansk og religion, selvfølgelig ved brug af IT/web 2.0. Jeg forventede, der ville være et stort potentiale i at kombinere den gennemsigtighed, som mange IT-platforme tilbyder med nogle få, velvalgte arbejdsspørgsmål til hver time.  Målene for, hvor succesfulde strategierne var formulerede jeg sådan:

1. Var det let at gennemskue, hvem der havde læst lektier?

2. Var det let at læse, hvad eleverne havde skrevet?

3. Kunne eleverne tilgå det uden problemer?

4. Var det let at integrere i undervisningen?

Jeg evaluerede undervejs de forskellige IT-platforme sammen med eleverne og her er konklusionerne sådan lidt løst formuleret:

Lectiobeskedtråde

Hvordan?

Version 1: Man beder eleverne om at besvare arbejdsspørgsmålene og sende dem til én i en personlig lectiobesked inden timens start.

Version 2: Man beder i timens start eleverne om at kopiere noterne til deres lektier ind i en fælles beskedtråd (bedst til differentieret hjemmearbejde).

Fordele/ulemper:

Fordelene er helt klare: Vi er på lectio hele tiden alligevel, alle ved hvordan det fungerer.

Det er også forholdsvist nemt umiddelbart at se, hvem der har skrevet til en.

Dog er det ikke helt lige til at gemme deres beskeder, så man kan tage dem frem igen. De bliver nemt væk i beskedkaosset på lectio.

Socrative

Hvordan?

Du sætter en test i gang, når du giver lektier for og afslutter den ved timens begyndelse, således at de altså besvarer den hjemme. Husk at give eleverne dit room number, ellers kan de ikke finde den hjemmefra.

Du kan læse mere om socrative på dette indlæg på IT i Gymnasiet: http://itigymnasiet.dk/lav-en-online-quiz-med-socrative/

Fordele/ulemper:

Socrative kan tilgås via smartphone, tablet såvel som pc/mac, og derfor er der stor sandsynlighed for at “alle kan komme på”. Eleverne kender socrative fra andre fag og føler sig trygge ved det. Det er dog ikke helt så nemt som lectio.  I Socrative kan du dog meget nemmere finde “gamle” tests, hvis du gerne vil bruge dem f.eks. til karaktergivning/ faglige samtaler mm.

Jeg synes socratives lay out gør det nemt at præsentere/skjule elevers svar, som man finder det passende.

Nearpod

Hvordan? 

Du bruger nearpods “homework”-funktion og sætter en række spørgsmål til besvarelse. Husk at give eleverne koden til lektierne, gerne på lectio. Du afslutter den ved timens start.

Jeg har før skrevet denne intro til nearpod: http://birkegym.blogspot.dk/2014/11/et-forlb-med-nearpod.html

Fordele/ulemper:

Nearpod har nogle rigtig lækre funktioner, da man kan veksle mellem åbne/lukkede spørgsmål. tegninger, youtube-klip mm. Nearpod gemmer dine homework-sessions så du kan tage dem frem igen senere.

Dog har eleverne dog svært ved at tilgå det hjemmefra, hvis deres computer ikke er fuldstændig opdateret. Derfor ikke så simpelt som socrative og især lectio.

Desuden koster homeworkfunktionen penge.

Blog

Hvordan?

Du beder eleverne om at poste deres hjemmearbejde på jeres fælles blog. Dette er bedst til “frie opgaver”. Jeg bruger googles blogger. Du kan læse mere om blogger på denne blog http://coolitconsult.dk/category/blogs/

Fordele/ulemper:

Hvis alle elever skal lave det samme, så får man jo ret mange gentagelser og det er ikke så velegnet til blogformatet. På den anden side er det uhyre velegnet, hvis eleverne har haft frie hænder til at skrive, finde billeder, youtubeklip mm.

Det kræver, at du (eller en elev) opretter en blog og alle er tilknyttet som forfattere – dette er selvfølgelig tidskrævende.

Google formular

Hvordan?

Du laver et online spørgeskema, f.eks. i google formular, linker til det i lektien og eleverne skriver deres noter her. Du kan se en intro til google fomularer her: https://www.youtube.com/watch?v=AMwYjRSvZQ8

Fordele/ulemper:

Mine elever arbejder i google dokumenter rigtig meget (især i dansk) og det er nemt for dem at finde ud af de fleste googleprodukter. Men vi fandt sammen ud af, at google formular ikke er så velegnet, når man skal besvare spørgsmål med flere end blot et par ord, – svarfeltet er ganske enkelt ikke stort nok. Det kan dog afhjælpes, hvis man skriver svarene i sine egne noter og derefter kopierer dem ind i spørgeskemaet.

Samlet evaluering af projektet

Alt i alt har det været et godt og lærerigt projekt for mig. Jeg har selvfølgelig lært noget om sammenhængen mellem elevernes aktivitetsniveau, faglig taksonomi og lektielæsning, men især har væsentligheden af at lave arbejdsspørgsmål til lektierne stået klart, som projektet skred frem. Det er noget man nemt kan glemme i en travl hverdag.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har fået henvendelser fra elever, der synes, det var lidt trættende hele tiden at skulle bevise, at de lavede lektier. Det er især elever, der allerede går til deres hjemmearbejde samvittighedsfuldt, der ikke helt kan se pointen.

Dog er tendensen på samtlige hold, at de rigtig godt kan lide at skulle vise deres lektier til mig og evt. hinanden. Dels fordi de får læst lektien og derfor i højere grad kan deltage aktivt i timerne, men også fordi de får en mere direkte forbindelse til læreren. De ved, at det bliver lagt mærke til, når de lægger en ekstra indsats og det styrker deres motivation.

The following two tabs change content below.

Sara Brygger

LektorBirkerød Gymnasium
Udover mine fag, hvis muligheder og begrænsninger inspirerer mig i det daglige, så er jeg meget interesseret i didaktik og pædagogik generelt. Mit yndlingsproblem er, hvordan man kan integrere IT i undervisningen på en faglig og didaktisk understøttende og elevaktiverende måde, hvilket har ført til at jeg pt fungerer som IT-pædagogisk konsulent på mit gymnasium. Jeg blogger også på http://birkegym.blogspot.dk som er tilknyttet min skole.

Nyeste indlæg af Sara Brygger (se alle)

Leave a Reply

4 Comments on "Nå, men hvem har lavet lektier?"

Kommentarer

Sort by:   newest | oldest | most voted
Tove Niclasen
Guest
Der er også den mulighed at stille spørgsmålene til lektien i et spørgeskema i Lectio. Det er noget nemmere at holde styr på end besked-funktionen i Lectio, da svarene jo kommer ud i et enkelt excel-dokument. Det har ofte hjulpet mig til at finde ud af, hvem der har lavet lektier, og hvor der kunne være udfordringer for eleverne i lektien. Det er ikke så godt til længere svar på arbejdsspørgsmål, da eleverne ikke kan se deres egne svar, når de har afsendt spørgeskemaet, og de derfor kan blive nødt til at lave dobbeltarbejde med både at skrive noter til… Read more »
Flemming B. Olsen
Guest
Hvorfor ikke helt afskaffe lektierne? Altså integrere lektierne i undervisningen, for så undgår man at lave alle strategierne. Flere undersøgelsen (jeg har selv stået for nogle af dem) peger på at eleverne bliver mere engagerede i undervisningen, de bliver mere aktive og de lærer mere ved at lektierne laves i undervisningen – ja, og så er der jo ikke tale om lektier. Forklaringen på den gavnlige effekt er bl.a. at eleverne laver skolearbejdet sammen med deres medstuderende, samtidig med at læreren er tilstede og i umiddelbar forbindelse med at “lektien” skal anvendes. Der er med andre ord tale om et… Read more »
Bo P. Ullersted
Member

Nu skal jeg lige forstå om du med lektier mener opgaver – f.eks. regneopgaver i matematik/naturvidenskab, grammatikopgaver eller analyseopgaver.
En lektie kan jo også være ny teori der læses eller – i flipped classroom – ses på video.

Og så vidt jeg ved regnes den kognitive teori ikke for en læringsteori der “ikke er opdateret”.

Flemming B. Olsen
Guest

Min forskning og praktiske erfaring viser, at det er mest hensigtsmæssigt, at lektierne integreres i undervisningen. Men det er positivt at du har eksperimenter med andre lektieformer frem for de traditionelle

wpDiscuz