Målstyret undervisning / synlig læring

Jeg havde tit svært ved at forstå hvad fag som dansk og historie gik ud på i min gymnasie-tid. Og kan godt forstå at nogen elever kan have problemer med at knække studie-koden når der fx står “analyser teksten” eller “vurder perspektiverne”. Måske kan det hjælpe nogen at få synlige klare lærings-mål og reflektere over egen progression mod målene.

Archery_target

Til det formål har jeg trukket Google Analyse op af hatten. Det er så dejlig enkelt og fleksibelt. Jeg bruger spørgsmåls-typen “SCALE” og laver en skala fra 0 (kan ikke) til 5 (kan). Se her hvordan. Kræver selvfølgelig at vi er enige om hvad det vil sige “at kunne noget”.

skala

Jeg prøver at bruge evalueringen til at orientere eleverne om forløbets mål og indhente viden om deres forforståelse, og som refleksions-redskab, dvs. eleverne besvarer den flere gange i løbet af et forløb -hvis det i øvrigt giver mening i forhold til tiden. Desuden kan jeg til hvert modul hive et eller to mål ud af oversigten, som er i særlig fokus lige dér.

For at følge elevernes progression kan en Google Analyse let copy-pastes over i Word, hvor radio-knapperne kommer med, og eleven har mulighed for at se hvad svarede jeg sidst.  Hvis du kender en måde som er smartere til at følge en sådan progression, så giv et pip, tak.

Ved lejlighed kan vi diskutere om undervisning bliver for eksamens-orienteret, om al læring kan  sættes op i letforståelige del-mål, fx tekst-analyse eller dannelse, og hvorvidt vi kan og bør indgå i en evaluerings-kultur, hvis den bliver mere summativ.

http://ffm.emu.dk/laeringsmaalstyret-undervisning

 

 

The following two tabs change content below.

Rasmus Kragh Wendelbo

LektorSvendborg Gymnasium

Nyeste indlæg af Rasmus Kragh Wendelbo (se alle)

Leave a Reply

3 Comments on "Målstyret undervisning / synlig læring"

Kommentarer

Sort by:   newest | oldest | most voted
Lars Henriksen
Admin

Og her gik jeg og troede at jeg selv havde fået den geniale idé at gøre noget i den retning med de faglige mål i historie – inkubationstiden fra man har set noget, til man selv bruger det er nogle gange et halvt års tid 🙂 Tak for ideen, Rasmus.

migbdk
Guest

Vi har i pædagogikum brugt “skydeskiven”.
Det er et almindeligt dokument der indeholder en illustration af netop en skydeskive, inddelt som lagkage i f.eks. 5 udsnit.
Hvert udsnit svarer til en kategori, og eleven sætter et mærke der illustrerer deres kompetence – helt i centrum ved stor sikkerhed, yderst i periferien hvis helt blank.

Det skaber et fint visuelt overblik, man kan gå bag om eleverne og aflæse deres svar med et enkelt blik.
Jeg har ikke prøvet det med gentagelse af spørgsmålene, men tænker at det let ville fungere med flere skydeskiver efter hinanden.

wpDiscuz