Kan #hashtags styrke skolefællesskabet?

På min skole er vi i gang med at implementere og eksperimentere med Sharepoint 2013.

Det er Microsofts bud på en fælles arbejdsplatform i skyen. Jeg selv og mange andre lærere bruger også Google Docs med eleverne, men her er problemet jo, hvor de gemmer deres data om eleverne og hvad de bruger dem til.

Nu hoster vi selv vores platform og har derfor styr på det. (Læs i øvrigt mere om EU’s kommende persondataforordning her.)

Sharepoint er jo ikke lavet decideret til skolebrug, så vi skal ligesom didaktisere platformen selv. Her er nogle af mine første erfaringer med det.

Hvis alle elever får en Sharepoint-licens, så giver det nogle interessante muligheder:

Appen ‘nyhedsstrøm’ fungerer som en blanding af Facebook og Twitter: Man kan skrive en status, man kan ’synes godt om’ andres statusser, man kan ‘følge’ –  ikke ‘være venner med’ andre brugere (dvs. potentielt alle elever og lærere på skolen), man kan give shoutout/mentions til andre, og man kan bruge hashtags.

Et hashtag er et søgeord, en slags metadata, som man forsyner sit indlæg med. Det er i Sharepoints danske oversættelse blevet til ‘mærke’ – sikkert fordi det er maskinoversat fra ‘tag’. Anyways – eleverne forstår udmærket, hvad det er!

Eleverne får også som default  en blog. Mine elever har skrevet et læserbrev og de har afleveret det som et blogindlæg. Hvis de ‘følger’ hinanden, får de besked i deres nyhedsstrøm om hinandens blogindlæg, som de så kan læse, kommentere og ’synes godt om’. Bloggen kunne måske bruges som en personlig portefølje i forskellige fag.

Man kunne også forestille sig en essaykonkurrence på skolen om #flygtningekrise eller andre fælles emner – vinderen er det indlæg, som får flest ‘likes’?

Appen ‘websteder’ giver mulighed for at dele et websted med fx. et hold. Som default får man et ‘teamwebsted’ med en fælles OneNote-notesbog , en nyhedsstrøm og et dokumentbibliotek.

Når eleverne skriver i deres nyhedsstrøm, kan de dele opslaget med holdets websted eller gøre det offentligt på hele skoleplatformen.

Klassens nyhedsstrøm giver gode muligheder for at arbejde med ‘ny (!) skriftlighed’, altså integrere små skriftlige øvelser i klasseundervisningen. Ved hjælp af hashtags, kan man hurtigt søge elevers svar på forskellige opgaver frem og vise det på projektor. (se skærmbillede ovenfor) Det giver en god dynamik i timen og er jo også en mulighed for at flere kan komme til orde.

Hvis det kan afløse Facebook i timen, så kommer vi jo af med nogle af distraktionerne udefra. Og skolediskussioner med hashtags kan måske bidrage til at styrke skolefællesskabet – og at eleverne kan finde hinanden udenom lærerne 🙂

Appen ‘video’ giver mulighed for at lave en beskyttet “Skoleyoutube” : Brugere kan oprette kanaler og selv bestemme, hvem der kan uploade til den og hvem der kan se den  – men det må blive et andet indlæg 🙂

Hvordan bruger du værktøjerne i Sharepoint?

 

The following two tabs change content below.
Profile photo of Lars Henriksen

Lars Henriksen

LektorHerning Gymnasium
Jeg underviser i dansk og historie - pt. nørder jeg mest med klassenotesbogen.
Profile photo of Lars Henriksen

Nyeste indlæg af Lars Henriksen (se alle)

Leave a Reply

2 Comments on "Kan #hashtags styrke skolefællesskabet?"

Kommentarer

Sort by:   newest | oldest | most voted
Ove Christensen (@oveucsj)
Guest
Tak for fin post om hashtags. Jeg vil imidlertid kommentere på noget andet, du skriver. “Jeg selv og mange andre lærere bruger også Google Docs med eleverne, men her er problemet jo, hvor de gemmer deres data om eleverne og hvad de bruger dem til.” Der er præcis de samme regler for Google som for MS. Der er ikke forskel på krav til, hvor data gemmes. Det er derfor en myte, at der skulle være andre udfordringer ved at bruge Googles skyløsninger ift. MSs. Det betyder ikke, at det ikke kan være problematisk med Google og deres håndtering af data.… Read more »
wpDiscuz