196H

Hvordan overlever vi kommaet?

Kommaer har dræbt mange dansklærere og et par elever. I det hele taget dræber alle de trivielle fejl os langsomt: at lærer lære os ikke nogle ting. Det er et ufatteligt tidsspilde for læreren, for eleven og dermed for samfundet at vi sidder og læser halvfærdige tekster hvor sproget er som Badstuegades brosten i 80-erne, og hvor tanken er som Kurt Thorsens boligprojekter fra samme tid. Det er ørkesløst og deprimerende. I bedste fald, bedrag. Hvad skal vi gøre?

Retteeksperter rejser ovenikøbet rundt med kurser i at rette mindre, og mere præcist vil de sikkert mene. tweet

En reaktion synes at være at rette mindre. Retteeksperter rejser ovenikøbet rundt med kurser i at rette mindre, og mere præcist vil de sikkert mene. En anden vej er at lade eleverne rette hinanden. Jeg kan studere effekten hos mine bekendtes børn i gymnasiet: de nedvurderer opgaverne og ringeagter faget. Dette er naturligvis ikke en videnskabelig konklusion, men ikke desto mindre en meget plausibel.

Min egen reaktion var at lave et program der kan rette bedre end hvad vi ser hos Microsofts Word og andre producenter. Det kan jeg fordi jeg har fået ordbogsdata fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, fordi jeg også er programmør, og fordi jeg har lavet noget tilsvarende til spansk. Det er udviklet over flere år over flere tusinde timer. Programmet er faktisk to programmer: TjekDansk hjælper eleverne med at tjekke teksten inden de skal aflevere den, og RetDansk hjælper læreren med at rette den. De fås på www.laluz.dk .

Jeg vil i det følgende fortælle om hvordan det er for mig som lærer at bruge disse programmer. Det er klart at jeg ikke er en uvildig kilde, men jeg vil mene at jeg heller ikke er ukritisk.

Først og fremmest er der vældige fordele hvis det lykkes at få eleven til at bruge programmet TjekDansk. Jeg havde sendt cirka 200 studenter til eksamen i 2012. Jeg havde masser af oplevelser af at rykke dem bevidsthedsmæssigt, men faktisk ingen rykkede sig sprogligt. Kommaer, punktummer og stavning var for nogle elever uovervindelige stopklodser til og med studentereksamen i dansk, og mine røde (grønne og gule) streger hjalp dem ikke. De blev aldrig bedre. Med TjekDansk har jeg oplevet at adskillige dårlige stavere med en dårlig umiddelbar sprogfornemmelse er blevet rimelige sprogbrugere som kan skrive en tekst der kan læses uden at man skal gætte sig til sammenhængen. Det har flyttet karakterer fra 00 til 4, fra 4 til 7, fra 7 til 10 – men sjældent fra 10 til 12. TjekDansk kan således hjælpe bunden af en klasse, hvilket er indlysende da problemer i det basale gør det svært at få 10 eller derover.

Med TjekDansk har jeg oplevet at adskillige dårlige stavere med en dårlig umiddelbar sprogfornemmelse er blevet rimelige sprogbrugere som kan skrive en tekst der kan læses uden at man skal gætte sig til sammenhængen. tweet

Når elever bruger TjekDansk, får de hjælp til at rette kritiske øjne på deres egen tekst. Programmet vil ofte sige at der er problemer i en sætning, men det giver ikke løsningen. Den skal eleven selv afgøre – som enevældig sprogbruger. Dette kræver at eleven opholder sig ved sin egen tekst, overvejer grammatiske forhold (!) og måske endda genlæser egne sætninger med nye øjne. Generelt bliver tekster bedre af at blive læst flere gange, og TjekDansk er en god anledning.

Imidlertid kræver TjekDansk noget. Det kræver tid og vilje til at ville blive bedre. Det har eleverne ikke altid. Det kan man overbevise sig om ved at se på den redigeringstid som Word påstår, har været ved det enkelte dokument. Det er uhyre sjældent at eleverne bruger mere end 3 timer på en 5 timers aflevering – i redigeringstid. Med det tidsforbrug er det svært at finde plads til en korrekturfase, og når TjekDansk popper op med 100 kommentarer til en tekst, bliver det næsten uoverkommeligt. Derfor siger jeg til mine elever at hvis de ikke har tid til at tjekke hele teksten, skal de blot markere hvor de er kommet til. Af en eller anden mærkelig årsag som ingen har forklaret for mig endnu, gør de aldrig dette. Enten retter de igennem, eller også lader de være, måske fordi de har en sund modvilje mod at lave noget halvt?! 😉

I 1.g er det en stædig kamp for at få dem til at bruge programmet. De der kan stave og sætte tegn, tager glade imod det, men de der ikke kan, giver op. Derefter begynder en stille kamp hvor de får stakkevis af kommentarer idet jeg dog kun retter ca. 25 sprogfejl med en besked om at teksten ikke er rettet færdig sprogligt, og at det skal starte med at de selv laver teksten færdig, gerne med hjælp af TjekDansk, men en mormor må også gerne hjælpe. Nogle overgiver sig i starten af 2.g andre første til jul i 3.g. Enkelte holder stædigt fast i at de ikke skal bruge ‘kunstig hjælp’ som de siger.

TjekDansk er naturligvis ikke en mirakelkur. Selv om en elev har brugt programmet, kan teksten sagtens være ulæselig fordi der hverken er kohæsion eller kohærens. Imidlertid bliver det sværere for eleven at aflevere noget vrøvl fordi den anden gennemlæsning som TjekDansk giver, udfordrer elevens stolthed. Hvor meget vrøvl har man lyst til at aflevere?

Gennem det selvstudie med hjælp som programmet fører til, får eleverne en større grammatisk forståelse, for ellers kan de ikke forstå kommentarerne. tweet

De positive aspekter af programmet er således at elever faktisk bliver bedre til at skrive dansk. Gennem det selvstudie med hjælp som programmet fører til, får eleverne en større grammatisk forståelse, for ellers kan de ikke forstå kommentarerne. De får også en forståelse af deres egen tekst som noget uden for dem selv som kan blive bedre ved at de selv modellerer den. Endelig bliver det – i nogen grad – nemmere for læreren at rette stile. Man kan nemlig med stor styrke henvise dem til kvalificeret hjælp. Når eleven er klar, udvikler sproget sig voldsomt.

Her er et eksempel på før og efter:

Først stil 3g:

Hvordan ville livet være vis ikke døden afholdte os fra en evighed på jorden? Livets mening er i manges øjne uklar og svært at definere, og jeg kan godt give dem ret. Men vis man nu to en anden vinkel og så på livet som kontinuerligt, hvor døden ikke spillede nogen rolle. Der vil sikkert være nogle ting som ændrede sig og mange mennesker ville vælge at leve deres liv anderledes i forhold til hvad det gør.

Sidste stil 3g:

Individet er i fokus, reality-tv er overalt. Man kan blive kendt på stort set alt i dag, det er også blevet udnyttet. Man dyrker sig selv som aldrig før. Man skal være en éner, sandheden er dog, at det langt fra er tilfældet. Selvrealisering er noget, som præger størstedelen af samfundet. Sociale medier er konstant i brug, man tænker hele tiden over, hvornår man kan lave et nyt spændende opslag, der skal pleje sit selvskabte ego.

Det er klart at eleven ikke er færdig med at udvikle sig sprogligt, men fra at vi skal bruge tiden på banale sprogfejl, kan vi nu arbejde med mere indviklede sager såsom kohærens og forskellen på punktum og komma.

De negative aspekter af programmet er for det første at det viser helt vildt mange sprogfejl hos utrænede skribenter. Jeg har overvejet at lave et max på 10 fejl pr tekst, men det bliver temmeligt skørt at eleven så skal bruge programmet flere gange for at få en tekst fejlfri. Eleven må selv tage det valg – og som beskrevet, kan de ikke det af uklare årsager. For det andet kræver TjekDansk en grammatisk forståelse af sprog. De elever der aldrig kom sig over chokket med kryds og bolle, kan således stadig finde på at afvise det med at de ikke forstår grammatik. Dette er som bekendt en god grund til ikke at blive bedre. Hvis vi ser hen over denne latterliggørelse, er det et reelt problem for mange at de ikke forstår hvordan vi kan beskrive sprog om det så foregår på semilatin eller dansk. En pointe i programmet er da at det helt automatisk giver snesevis at konkrete eksempler på hvad begreberne betyder. Altså, grammatikken bliver konkret, men det kræver stor flid af eleven. Endelig er det et problem at programmet ikke altid kommenterer rigtigt. Alt efter teksten er 5-10% af kommentarerne misvisende eller overflødige. Dette kan ikke være meget anderledes da programmet hellere skriver en kommentar for meget end en for lidt med den bagtanke af sprogbrugeren dermed får mulighed for at tage stilling til sin egen tekst. For nogle sprogbrugere er denne mulighed imidlertid dybt forvirrende.

Det afgørende problem ved TjekDansk er dog at det kræver tid og flid af eleven. Dette synes vores elever ikke at have meget af. En løsning er således at lave et program som laver en næsten fejlfri tekst ud af noget skrammel. Derved får man ikke lavet en sammenhængende tekst, men læreren er fri for at dø af at rette kommaer.

Ja, nogle mener at de snyder læreren med denne kunstige hjælp, og hvis det kan få dem til at sidde en halv time mere med teksten, synes jeg at de skal snyde løs! tweet

Samlet er TjekDansk en stærk mulighed for at gøre eleverne bedre til at skrive dansk. Det er imidlertid ikke en mirakelkur. Den grammatiske indsigt som al beherskelse af sprog kræver, kommer ikke fra himlen, men gennem hårdt arbejde. Men det er vel ret naivt at tro at eleverne sidder med vores sproglige rettelser for at overveje hvordan de kan undgå dem i næste aflevering. Næste aflevering er jo en ny dag, en blank side. Med TjekDansk får de mulighed for at granske teksten med ‘lærerbriller’ på, og dermed har de oplevelsen af at komme læreren i forkøbet. Ja, nogle mener at de snyder læreren med denne kunstige hjælp, og hvis det kan få dem til at sidde en halv time mere med teksten, synes jeg at de skal snyde løs!

 

The following two tabs change content below.
Profile photo of Anders Skov

Anders Skov

LektorHerning Gymnasium
Profile photo of Anders Skov

Nyeste indlæg af Anders Skov (se alle)

Svar

3 Comments on "Hvordan overlever vi kommaet?"

Kommentarer


Sort by:   newest | oldest | most voted
Lars Henriksen
Admin
9 months 9 days ago

Tak for indlægget. Spændende diskussion om ‘kunstig hjælp’.
Måske vil retteprogrammer gøre det samme for dansklæreren som Google førerløse biler for chaufføren?

Bo P. Ullersted
Member
7 months 4 days ago
Jeg har et forslag til udfordringen med de mange fejl: Hvad med at lade programmet finde et enkelt fokus-punkt? Optimalt set vil du gerne have at eleverne får samme feedback som fra en underviser, og en god rette-politik er at holde antallet af rettelser nede ved at finde et fokuspunkt og ignorere andre fejl. Som du nævner vil svage elever lave mange basale fejl. De skal ikke have rettelser på højere niveau, men fokusere på det grundlæggende. Som softwareudvikler ville jeg have standardindstillingen til at være “skjul avancerede fejl”. Hvad der er avanceret må så komme an på hvor mange… Read more »
wpDiscuz