Elektronisk retning i PDF-viewer

1

PDF-Viewer er et gratis program, der kan bruges til at skrive i PDF-filer. 

Man kan ud over at skrive i PDF-filen, markere teksten med forskellige figurer i de farver, man har lyst til. Endvidere er det muligt at lave sin egne stempler med f.eks. flueben, smiley, forkerttegn  o.s.v.  Derudover er det muligt at indsætte post-it-kommentarer.

Det kan hentes her:  http://www.tracker-software.com/product/pdf-xchange-viewer

PDF-viewer åbnes og filen, der skal skrives i hentes.

Ovenfor er programmet anvendt til retning af en matematikopgave.

  • ·         En kommentar i en rød kasse angiver, at der er tale om en alvorlig fejl.
  • ·         En kommentar i en blå kasse er ting, der har indflydelse på helhedsindtrykket.
  • ·         Markering med gul angiver dårligt sprog, upræcisheder.
  • ·         Grøn skrift bruges til ros, gode råd, kommentarer i al almindelighed.
  • ·         Der sættes ingen flueben. Ingen flueben – så er opgaven korrekt. Hvis opgaven er forkert løst, vil det fremgå af kommentaren i den røde kasse.

200

Man vælger selv de farver og den skriffarve, man ønsker til sine markeringer.

 

mat5

Hvis man ønsker at bruge stempler, gemmes billederne som PDF-filer i en mappe og mappen indlæses.

Når man så skal bruge stemplerne, åbnes stempelpaletten

 

mat3

 

og der vælges det stempel, man ønsker.

Ulemper:

  •  Der sættes ikke flueben, forkert-tegn m.m. Det kræver en del ekstra klik, hvis man skal bruge disse.
  •  Kommentarkasserne, der fremkommer, kan ikke brugerdefineres i størrelse. Der kommer en kasse i standardstørrelse, som dog øges i længden, når man skriver.  Det betyder, at skal man skrive en lang kommentar, så bliver kassen lang og smal. Man kan så efterfølgende regulere kassen til den ønskede størrelse.
  • Skrivemaskinefeltet skriver ud over siden, så man skal huske at trykke enter, hvis man ønsker linjeskift, når kanten på papiret nås.
  • Det er ikke muligt at skrive formler i programmet (uklart om, der kan skrives med hævet/skrift). Dette kan afhjælpes med at have en anden fil med formler (f.eks. ens egen besvarelse) ved siden af, som man så kan kopiere skærmbilleder ind fra. Dette kræver dog nogle ekstra klik.

Fordele:

  • Eleverne kan også bruge programmet til at skrive kommentarer i under gennemgang.
  • Let at lære at bruge.

Hvad siger eleverne:

  • Dejligt ikke alt bare er ”rødt”
  • Godt at kunne skelne mellem de mindre alvorlige og så de alvorlige fejl
  • Det er det negative, der kommer til at fremstå i den rettede besvarelse, når der ikke bliver sat flueben, dog er det let at se, hvor der er fejl.

 

The following two tabs change content below.

Bente Bisgaard

Nyeste indlæg af Bente Bisgaard (se alle)

Leave a Reply

1 Comment on "Elektronisk retning i PDF-viewer"

Kommentarer

Sort by:   newest | oldest | most voted
Sidsel Nonnemann
Member

Tager det ikke enormt lang tid at rette, når du har så mange steder, der skal klikkes?

wpDiscuz